BASF og partnere skal for første gang producere medicinalkasser af genanvendt plast til Covid-19-vaccine

Plast i medierne
Del:

I denne måned starter BASF, HIRSCH Porozell og eutecma produktionen af de specialkasser, som skal bringe Covid-19-vaccinen ud i hele verden. Kasserne i ekspanderet polystyren (flamingo) bliver for første gang produceret med genanvendt plast. Kravene til opbevaring og fragt af medicinalprodukter er høje, da produkterne blandt andet skal opbevares sikkert, i et rent miljø og med den rette temperatur – nogle vacciner skal opbevares helt ned til -70 celsius. Derfor kan det være en udfordring at bruge genanvendt materiale til indpakning, da genanvendelsen typisk forringer plastens kvalitet. Men med kemisk genanvendelse af plast bevarer plasten sine egenskaber, samtidig med at CO2-regnskabet er bedre end produktion med fossilt råmateriale. Denne metode sættes nu i produktion for første gang nogensinde til kasser lavet af ekspanderet polystyren (flamingo), der skal fragte Covid-19-vaccinen ud i verden.

Kilde: Altomteknik.dk