AVL aflyser møder og indfører corona-regler

Plast i medierne
Del:

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S indfører nu forholdsregler på fabrikken på grund af den verserende Corona-virus. De nye regler er blandt andet indført i kølvandet af, at virksomhedens direktør Franz Cuculiza er sat i hjemmekarantæne i sit sommerhus af de danske sundhedsmyndigheder. Virksomheden understreger, at Franz Cuculiza hverken er syg eller smittet pt, men at myndighederne har beordret ham i isolation som forebyggende tiltag. De nye regler for Aage Vestergaard Larsen A/S indbefatter, at alle møder med leverandører, kunder og samarbejdspartnere er aflyst – det gælder såvel møder på fabrikken og ude af huset.