Arburg Technology Days til juni

Plast i medierne
Del:

I en længere årrække har der været årlige Technology Days-events ved Arburg-hovedsædet i schwäbische Lossburg. Det skulle der også have været i marts 2020, men Covid-19-krisen aflyste arrangementet. Det har ført til en række ændringer i det kommende Technology Days, meddeler Arburg. Dels er arrangementet først i 2021, og dernæst, så bliver det senere på året, i dagene 9. til 12. juni. Deltagere, der traditionelt også omfatter en større dansk delegation, arrangeret af salgs- og serviceselskabet Arburg A/S, Greve, vil dér kunne besigtige omtrent 45 af de seneste plastsprøjtestøbemaskiner i produktprogrammet, i en række opstillinger, hvor de anvendes Live i udstillingsområdet i Arburgs store demo-faciliteter.