Virksomheden RC Plast i Varde, der genanvender plast fra industrien, er så presset af stigende energipriser og faldende efterspørgsel, at medarbejderne er sat på arbejdsfordeling. Nu kræver de politisk handling.
På en almindelig tirsdag i oktober har plastgenanvendelsesvirksomheden RC Plast i Varde 25 ansatte på arbejde til at omdanne plast fra industrien til genbrugeligt granulat.
Men denne oktober-tirsdag er langt fra normal. Krisen i Europa har sat en brat stopper for efterspørgslen fra kunderne – men også stigende udgifter til el sænker produktionen, lyder det fra direktør i RC Plast Helle Vingolf
– Hvor vi i august 2021 brugte 300.000 kroner på energi, vil vi i år have en regning for august måned på 1,8 millioner, siger hun.
Kilde: Tv syd