Affaldsfjernere fandt 2700 brugte mundbind i skraldejagt

Plast i medierne
Del:

Der var en ny hovedrolleindehaver, da Danmarks Naturfredningsforening lørdag 19. september arrangerede indsamlingsdag af skrald i danske gader og natur. Da dagen var omme, var der fundet 2700 mundbind, som lå og flød sammen med i alt 20 ton affald. Det viser Danmarks Naturfredningsforenings foreløbige opgørelse over skraldejagten, der under normale omstændigheder skulle have været afholdt i april, men på grund af corona var rykket til september. Foreningen oplyser, at skoler og dagtilbud ikke har kunnet deltage som normalt. De kommer i stedet til at samle skrald, når det passer ind i deres skema i løbet af resten af året.

Kilde: Ritzaus Bureau