Danish Composite Award

Plastindustriens Kompositsektion har siden 2005 uddelt en forsknings- og uddannelsespris under navnet Danish Composite Award. Prisen er med til at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende.

Plastindustriens Kompositsektion uddeler hvert år Danish Composite Award (tidligere kaldet Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris) til én eller flere studerende, der har fuldendt et afgangsprojekt eller tilsvarende, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Formålet med prisen er at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.

Prisen består af et diplom samt én af følgende:

  • Deltagelse i JEC World Composite Show Europe i Paris i marts måned (fly, hotel, adgang til JEC, 300 € i lommepenge). NB: max 15.000 kr. i alt. Eller:
  • 7.500 kr. (B-indkomst)

Dertil inviteres prismodtageren til at deltage i Kompositsektionens årsmøde, hvor der er mulighed for at præsentere vinderprojektet.

Det er afgørende, at vi som branche er med til at skubbe på talentudviklingen, da vi mere end nogensinde har brug for kloge hoveder i vores virksomheder. Danish Composite Award fungerer som et rygstød for dygtige studerende i slutningen af deres studie, som står på spring til en karriere med fokus på kompositter.

Rasmus Grusgaard, sektionssekretær

Retningslinjer for indstilling

  • Afgangsprojektet eller tilsvarende skal være fra en dansk uddannelsesinstitution.
  • Kandidater indstilles af hoved- eller medvejleder.
  • Indstillingen sendes til Plastindustriens sekretariat, Indstillingen sendes til Plastindustriens sekretariat, Rasmus Grusgaard, rg@plast.dk

Indstilling skal omfatte:

  • Navn på kandidat(er)
  • Uddannelsesinstitution
  • Projekttype
  • Titel og navn på indstiller
  • Kort beskrivelse af projekt (max 1.500 anslag)
  • Motivering af indstilling – se også retningslinjer for tildeling (max 1.500 anslag)

Download retningslinjer

Retningslinjer for tildeling

Prisen er henvendt projekter, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Der vil blive lagt vægt på projekter med stor betydning for kompositindustrien i form af forskningshøjde eller udbredelse af kendskab til kompositmaterialer.

Dertil vil der blive lagt vægt på kreativitet samt originale ideer med en væsentlig nyhedsværdi i projektets resultater, og projektet bør være bedømt til en karakter væsentligt over middel.

Bedømmelsesudvalget for tildeling af prisen udgøres af Kompositsektionens bestyrelse. Hvis bedømmelsesudvalget vurderer, at der ikke er kvalificerede projekter, kan udvalget beslutte ikke at uddele prisen i det pågældende år.

Har du spørgsmål, så kontakt:

+45 2689 3028 | +45 3330 8630

Send email til Rasmus

Kontakt Rasmus for viden om:
Teknologi, innovation, materialer, bioplast, PUR-sektionen & Kompositsektionen

Mere om komposit

Find mere viden om kompositmaterialet og -sektionen.

Årets Kompositoperatør

Danish Composite Award

Danish Composite Award – tidligere vindere

Håndtering af kompositaffald

Komposit i byggeriet

Kompositsektionen