Genanvendelsessektionen
Plastindustriens Genanvendelsessektion arbejder for, at brugt plast i langt højere grad bliver betragtet og behandlet som en værdifuld råvare. Sektionens virksomheder producerer genanvendte plastråvarer med henblik på videresalg.
Genanvendelsessektionens formål er at styrke danske plastgenanvenderes faglige og erhvervsmæssige forhold i Danmark.
Sektionen skal fremme det nævnte formål ved at:
- Styrke samarbejdet mellem sektionens medlemsvirksomheder inden for genanvendelse af plast.
- Skabe optimale rammebetingelser for drift og vækst af plastgenanvendelsesindustrien i Danmark samt at afsøge barrierer for vækst og identificere forretningspotentialer.
- Repræsentere genanvendelsessektionen overfor myndigheder om genanvendelse.
- Bedrive informationsvirksomhed, og herunder formidle ny viden, eksempelvis fra europæiske søsterorganisationer.
- Tage initiativ til eller medvirke til at uddanne og informere offentligheden og andre interessenter om genanvendelse af plast.
- Deltage aktivt i ”Netværket for genanvendelse af plast” under Plastindustrien, som er åbnet for hele værdikæden af interessenter inden for genanvendelse.
Genanvendelsessektionens udadvendte aktiviteter varetages i samarbejde med Plastindustrien. Uden for sektionens opgaver falder aktiviteter, der medfører begrænsninger i den frie konkurrence inden for branchen.
Medlemmer
Bliv medlem
For at blive medlem af sektionen skal din virksomheds primære forretningsgrundlag være produktion af genanvendte plastråvarer i Danmark med henblik på videresalg til plastproducerende virksomheder. Det er en forudsætning, at du er medlem af Plastindustrien.
Medlemskab giver dig, blandt meget andet, mulighed for at præge sektionens arbejde og rammebetingelserne for genanvendelse af plast i Danmark.
Medlemskab koster 1.500 kroner årligt.
For spørgsmål, kontakt:
+45 2949 4564 | +45 3330 8630
Kontakt Christina for viden om:
Regulering, miljøpolitik, cirkulær økonomi, kemi, affald, Genanvendelsessektionen