Bliv medlem af Netværket for uddannelse

I Plastindustriens uddannelsesnetværk samles uddannelsesansvarlige fra plastbranchen for at dele erfaringer og samarbejde om rekruttering og uddannelse.

Plastindustriens uddannelsesnetværk er for uddannelsesansvarlige fra plastbranchen, som mødes for at samarbejde om uddannelse og rekruttering. Gennem netværket kan medlemmer dele erfaringer og deltage i aktiviteter, der fremmer udviklingen af nye uddannelsesinitiativer og rekrutteringsstrategier.

Formålet er at styrke plastbranchens attraktivitet og sikre en kontinuerlig tilførsel af kvalificerede medarbejdere ved at validere og opdatere uddannelsesstrategierne. Netværket fokuserer også på at synliggøre de mange karrieremuligheder inden for plastbranchen og sikre, at branchen fortsat kan tiltrække dygtige fagfolk.

Praktisk information

Der afholdes 2-3 møder årligt i netværket. Så vidt muligt kombineres møderne med et virksomhedsbesøg, og ellers afholdes de i Industriens Hus i København.

Hvert møde vil have et fagligt spændende program med flere forskellige oplægsholdere. Indholdet tilrettes ud fra medlemmernes ønsker og det, de finder relevant og interessant.

Bliv medlem

Bliv en del af uddannelsesnetværket og få adgang til to årlige møder, sparring og videndeling med kolleger fra branchen samt løbende opdateringer om uddannelsestiltag.

Netværket er primært for Plastindustriens medlemmer, og deltagelse er gratis. Eksterne deltagere kan dog også blive medlemmer efter vurdering.

Kontakt Rasmus Grusgaard for at tilmelde dig og deltage i netværkets kommende aktiviteter: rg@plast.dk.

Har du spørgsmål, så kontakt:

+45 2689 3028 | +45 3330 8630

Send email til Rasmus

Kontakt Rasmus for viden om:
Teknologi, innovation, materialer, bioplast, PUR-sektionen & Kompositsektionen