Nordic Bioplastic Conference 2025: Fremtidsperspektiver for bioplast

Betyder emballageforordningen et farvel til bioplast i emballage? Og hvilken rolle spiller komposterbarhed i fremtidens anvendelse af bioplast? Det dykker vi ned i, når Plastindustrien inviterer til årets vigtigste begivenhed for den nordiske bioplastbranche: Nordic Bioplastic Conference 2025.  Se det fulde program og tilmeld dig her.

NordicBioplasticConference2025_SoMe_1920x1080

Plastindustrien, Teknologisk Institut, Nordisk Bioplastforening og IDA Polymer lægger i øjeblikket sidste hånd på forberedelserne af Nordic Bioplastic Conference 2025. Her samles eksperter fra hele værdikæden inden for bioplast og drøfter tendenser og problematikker i branchen.

Hvilken rolle skal komposterbarhed spille i fremtidens plastmaterialer?

På konferencen udforsker vi netop det spørgsmål, når eksperter deler deres arbejde med at udvikle bioplast og biobaserede materialer, som kan komposteres effektivt. Gennem forskningsresultater og praktiske løsninger ser vi på, hvordan disse materialer kan blive en central del af den cirkulære økonomi, hvor vi reducerer affald og skaber bæredygtige alternativer til traditionelle plastprodukter. På konferencen bliver du klogere på vilkårene for komposterbare produkter i Norden og i resten af Europa.

Betyder emballageforordningen et farvel til bioplast i emballage?

Emballageforordningen (PPWR) kan give udfordringer for udbredelsen af bioplast, da den prioriterer genanvendelighed, mens bioplast ofte er designet til bionedbrydelighed. Manglende infrastruktur og standardisering af bioplastens miljøfordele forstærker konflikten, da emballageforordningen fremmer en cirkulær økonomi, hvor bioplast kan opfattes som uforenelig med målene. Det dykker vi også ned i på konferencen.

Nye bioplastmaterialer og cases

Som altid kan du også høre indlæg om nye materialer – både de, der er kommercielt tilgængelige og nogle, der testes i laboratoriet. Samt casefortællinger om bioplast, fx om anvendelse i medicinsk udstyr.

Se det fulde program her.

Hvorfor skal du deltage?

  • For at få de nyeste opdateringer om bioplast, et af fremtidens vigtigste materialer.
  • For at lære af konkrete caseeksempler på anvendelse af biobaserede og biologisk nedbrydelige plastmaterialer.
  • For at netværke med fagfolk fra bioplastbranchen og dele din viden.

Tilmeld dig

Nordic Bioplastic Conference 2025 er en unik mulighed for at fordybe sig i den bæredygtige plastverden og deltage i vigtige diskussioner om fremtidens plastmaterialer.

Tilmeld dig Nordic Bioplastic Conference her.

Udstillingsmuligheder

Som tidligere år vil konferencen skabe plads til en bioplastudstilling, hvor deltagere fra branchen kan ansøge om en cafébordplads og præsentere prøver, cases eller roll-ups. Hvis du er interesseret i at udstille, så kontakt os på: bioplasticconference@plast.dk.

Seneste nyheder

Aktuelt hos Plastindustrien