Mini-portræt: Tom Mikkelsen (Dan-Foam ApS)
Vi bringer en række mini-portrætter af medlemmerne i Plastindustriens bestyrelse. I denne omgang zoomer vi ind på Tom Mikkelsen, der er Global Sr. Category Manager i Dan-Foam ApS.

Tom Mikkelsen er Global Sr. Category Manager i Dan-Foam ApS, der er et datterselskab af TempurSealy, som er en af verdens største fabrikanter af madrasser med en kerne af skum, fjedre eller en innovativ blanding deraf.
Tom Mikkelsen har været 25 år i plastbranchen, hvoraf han de seneste 20 år har fokuseret på fleksibel polyurethan (PUR) til komfortformål – Tempur puder og madrasser.
Hovedparten af tiden har han haft ansvar inden for teknologi og produktudvikling, men i de seneste par år har Tom Mikkelsen haft globalt ansvar for indkøb af forskellige polymerer til virksomhedens tre skumfabrikker.
Derudover har Tom Mikkelsen også været med i forskellige fora for cirkulær økonomi i både ind- og udland.
Det er vigtigt at repræsentere forskellige polymere i bestyrelsen
Tom Mikkelsen har engageret sig i Plastindustriens bestyrelse, da han altid har været fascineret af polymere – termoplastiske som hærdeplastiske.
Gennem sine mange år i branchen har Tom Mikkelsen tilegnet sig megen viden om polyurethan, og derfor vil han gerne medvirke til at polyurethan også er repræsenteret i diskussionerne omkring bestyrelsesbordet.
Plastbranchen skal iværksætte flere plastinitiativer
Plastens generelle image er en stor udfordring, ifølge Tom Mikkelsen. Derfor handler det om, at vi både lokalt, men også globalt, skal have iværksat mange flere initiativer, for at forhindre at plast havner i naturen.
Samtidig med, at disse initiativer iværksættes, så er det samtidig vigtigt at vi også husker at fortælle om de mange fortrinlige egenskaber som plasten besidder. Det handler bare om, at vi lærer at anvende plasten korrekt.
En klar vinder sikrer den gode nattesøvn
Tom Mikkelsen kender mange gode plastprodukter, men han bliver nødt til at fremhæve hans absolutte favorit. Det er naturligvis Tempur madrassen, der sikrer at han hver dag vågner veludhvilet op.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

15. april 2026
Plastindustrien indkalder til ordinær generalforsamling 2026
Den 21. maj 2026 afholder Plastindustrien dette års ordinære generalforsamling forud for Plastdagen. Generalforsamlingen er for medlemmer og finder sted i Industriens Hus, København.
Læs mere

9. april 2026
Ny kampagne om affaldssortering
Plastindustrien står sammen med DI og ARI - Affalds- og Ressourceindustrien bag en ny kampagne, der skal vise danskerne, hvorfor deres affaldssortering er vigtig.
Læs mere

25. marts 2026
Oplev Borgen Unplugged live på Plastdagen 2026
Det netop overståede folketingsvalg har skabt en ny politisk situation i Danmark. På Plastdagen 2026 kan du opleve Borgen Unplugged live på scenen, når værterne Anders Langballe og Martin Flink analyserer den aktuelle situation i dansk politik.
Læs mere