Mini-portræt: Kenneth Westergaard Andersen (Uni Technology A/S)
Vi bringer en række mini-portrætter af medlemmerne i Plastindustriens bestyrelse. I denne omgang zoomer vi ind på Kenneth Westergaard Andersen, der er ejer af Uni Technology A/S i Vejle.

Kenneth Westergaard Andersen er ejer af Uni Technology A/S i Vejle, hvor han varetager den strategiske udvikling af virksomheden i samarbejde med sine medarbejdere.
Trods sin rolle som iværksætter og virksomhedsleder får hans indre fagspecialist stadig plads til at tage nærværende dialoger med medarbejderne om helt konkrete udfordringer.
Uni Technology er specialiseret i produktudvikling, konstruktion af produktionsværktøjer, værktøjsdesign og finmekanik til industrien samt sparringspartner fra ide til produktion; – fra skitsen på servietten til det færdige produkt.
Ønsker at styrke båndet mellem værktøjsmagerne og industrien
Kenneth har valgt at engagere sig i Plastindustriens bestyrelse, da han vil arbejde for et stærkere bånd mellem værktøjsmagerne og plastindustrien med henblik på at forbedre de tværfaglige kompetencer, som han mener er nødvendige for at opnå de bedst tænkelige slutløsninger.
En tankegang, der også afspejles i Uni Technology A/S virke, og i Kenneths engagementer i bestyrelsen i Plastindustriens maskin- og værktøjssektionen under Plastindustrien og i formandskabet for Værktøjsindustrien i Danmark (ViD).
Det er vigtigt at synliggøre de mange positive muligheder plasten har
Ifølge Kenneth er en af Plastindustriens største nutidige udfordringer, at synliggøre de mange positive muligheder industriel plastproduktion stadig repræsenterer.
På trods af, til tider, offentlige skepsis om plastanvendelse, sker der mange nye udviklinger inden for genbrug, design og ikke mindst materialernes nye anvendelser.
Plastens anvendelsesmuligheder forbløffer gang på gang
Da Kenneth er optaget af processerne og ’udviklingsrejsen’ fra idé til færdigt produkt har han ikke ét konkret favoritprodukt af plast. Men han er særdeles optaget af de nye muligheder, der ligger i udnyttelse af plast i vores alles hverdag kombineret med forbedringer i til både genbrug, affald, energiudnyttelse – det vi almindeligt kalder klimaforbedringer.
– Jeg bliver stadig lige forbløffet over det færdige produkt, når jeg tænker på hvordan det hele startede med en idé, afslutter Kenneth Westergaard Andersen.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

21. august 2026
Programmet for Netværksdagen 2026 er klar
Den 23. september samler vi Plastindustriens medlemmer på Hindsgavl til en Netværksdag, der bliver startskuddet til en ny måde at samle medlemmerne på. Se programmet og tilmeld dig nu.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere

17. juni 2026
Tal for vores plastforbrug bygger på en virkelighed, der har ændret sig
Danmarks Statistik har sat tal på danskernes brug af plast. Analysen er værdifuld, men den afspejler i høj grad tiden før de nye krav til sortering, genanvendelse og producentansvar. Derfor bør tallene læses som et billede af fortiden – ikke af den omstilling, der er i gang.
Læs mere