Mere end 800 plastsæt tages nu i brug i skoleklasser landet over
Denne uge er starten på Masseeksperiment 2024, hvor over 40.000 danske skolebørn deltager. I denne og næste uge går eleverne i gang med de eksperimenter, hvortil danske plastvirksomheder blandt andet har leveret undervisningsmateriale.

Masseeksperimentet er nu i fuld gang på de danske skoler. De sidste kasser med plastsæt blev sendt ud til de deltagende skoleklasser før sommerferien, og i denne og næste uge vil de bruge brugt til forskellige eksperimenter. I alt er mere end 875 sæt blevet distribueret, hver indeholdende seks bøtter med forskellige plasttyper: PET, HDPE, PVC, LDPE, PP og PS. Alle plasttyperne i sættene er fremstillet af genanvendt materiale, i modsætning til det tidligere undervisningsmateriale ‘Plastlab’, som primært brugte virgin plast suppleret med eksempler på genanvendt plast.
Eleverne får nu mulighed for at lære om forskellige plastmaterialers egenskaber gennem praktiske forsøg, herunder densitetsforsøg, hvor de kan identificere de forskellige plasttyper. I årets Masseeksperiment vil disse plastmaterialer også fungere som reference, når eleverne sammenligner dem med de plastemner, de selv samler ind.
Formålet med eksperimentet er at øge elevernes forståelse for plastmaterialer og deres rolle i både miljøet og industrien.

Plasttyper
Alle plasttyperne i skolesættet er i genanvendt plast.
Om masseeksperimentet
Masseeksperimentet finder sted hvert år i uge 34-39, hvor omkring 40.000 elever fra hele Danmark indsamler data til et fælles forskningsprojekt. I år fokuserer eksperimentet på, hvad der sker med plastemballage fra supermarkedet, når den begynder sin rejse mod skraldespanden.

Plasttyper, klassesæt
Sammen med bøtterne med plast indeholder klassesættet også et faktaark over de seks plasttyper.
Eleverne vil i løbet af eksperimentet bidrage til at besvare spørgsmål som:
- Hvordan sorterer vi plastaffald i de danske hjem?
- Hvordan ser det ud med plastforurening i den danske natur?
- Hvordan fungerer den nuværende sortering af plastaffald?
- Virker den nye pantordning på alle plastflasker?
- Er mængden af plastaffald i den danske natur blevet mindre siden 2019?
- Hvor stor en del af vores tøj indeholder plast, og hvilken plast?
- Hvilket tøj beholder vi, og hvilket tøj smider vi ud?
Materialerne i plastsættet er doneret af virksomhederne Færch Plast, Aage Vestergaard Larsen, Primo og Sundolitt.
Resultaterne fra Masseeksperimentet forventes offentliggjort i slutningen af november.
Læs mere om Masseeksperiment hér.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

29. september 2026
Godt med loft over kommunernes affaldsregning til virksomheder – men kvalitet skal også tænkes ind
Plastindustrien hilser det velkommen, at regeringen vil indføre et fast loft over, hvor meget kommunerne kan opkræve virksomhederne for håndteringen af emballageaffald. Brancheorganisationen har længe efterlyst en model, der sikrer et mere gennemsigtigt og effektivt producentansvar.
Læs mere

24. september 2026
Se billeder og højdepunkter fra Netværksdagen 2026
Plastindustriens nye strategiske fora var i fokus på Netværksdagen 2026. Medlemmer fra hele plastbranchen bidrog med konkrete input til, hvad foraene skal arbejde med, og hvordan de skal fungere. Som altid var der god tid til netværk på tværs af branchen.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere