SKY-LIGHT A/S
SKY-LIGHT A/S er en af Europas førende producenter af PET folie og termoformet emballage. Mere end 70% af SKY-LIGHT’s produktion eksporteres til det europæiske marked. Vores moderne fabrik og mere end 20.000 m2 produktions- og lagerareal rummer den nyeste teknologi indenfor ekstrudering og termoformning. SKY-LIGHT’s produkter er kendetegnet ved en ensartet kvalitet med stor målfasthed, kvaliteter som vore kunder sætter pris på. Med grundholdningen ”Kunden i centrum” sørger vore engagerede medarbejdere for at den aftalte vare altid leveres til tiden i den aftalte kvalitet. Termoformede standardvarer leveres fra dag til dag, mens kundespecifikke emballager leveres i henhold til kundens prognoser og aftaler. I vores ekstruderingsafdeling ordreproduceres plastfolie på ekstruderingslinier, der med en stor kapacitet sikrer en kort leveringstid og stor fleksibilitet Både det interne og det eksterne miljø har høj prioritet. SKY-LIGHT’s forretningskoncept er effektiv fremstilling og forarbejdning af miljøvenlige plastfolier. SKY-LIGHT er certificeret efter ISO 9001:2008 og BRC-IOP-Issue 4.
Vore produktionsfaciliteter lever op til de hygiejnekrav, som stilles af førende europæiske levnedsmiddelproducenter. Med hurtige svar, høj leveringssikkerhed, stor fleksibilitet og effektiv service som en naturlig del af vores hverdag, har vi siden 1960 samarbejdet med både industri- og detailkunder om udviklingen af emballageløsninger, som understøtter, beskytter og fremhæver vore kunders produkter. SKY-LIGHT er et familieejet aktieselskab som gennem de seneste år har været gennem en særdeles kraftig vækst. Produktudvikling foregår i teams både internt i SKY-LIGHT og sammen med vore kunder – hele tiden med henblik på at forbedre konkurrenceevnen hos vore kunder. Fortsat vækst i samspil med vore kunder er en naturlig del af SKY-LIGHT’s strategi.
Lokation
- Adresse
- Tømrervej 36
- Postnummer
- 6800
- By
- Varde
Kontaktoplysninger
- Telefonnummer
- 76 76 75 75
- sky-light@sky-light.dk