CUC Engineering A/S

CUC Engineering A/S blev grundlagt i 1988. Siden da har virksomheden været inde i en kraftig vækst, og dens arbejdsområder samt kernekompetencer, er i dag udviklet til også omfatte bl.a. sprøjtestøbning af plastemner, udvikling / fremstilling af formværktøjer samt produktion af ledninger og specialkabler. I Januar 2006, overtog to tidligere ingeniørkollegaer Morten Rasmussen og Steen Bruun Jørgensen CUC Engineering A/S, med det formål at videreudvikle og forbedre virksomheden over en bred front – herunder at gennemføre en optimering af fremstillings- og forretningsprocessen. Det strategiarbejde, der blev initieret i forbindelse med overtagelsen, så sin foreløbige kulmination i december 2008, hvor virksomheden opnåede certificering efter DS/EN ISO 9001:2008 samt DS/EN ISO 13485:2003 + AC 2007. I forbindelse med certificeringsprocessen blev der udviklet og implementeret et helt nyt ledelsessystem, og med henblik på at cementere virksomhedens rolle som et egentligt udviklingshus, er der nu opstillet en række procedurer for dokumentations- og udviklingsprocesserne. Knowhow og fleksibilitet Hos CUC kombinerer vi bredtfavnende tekniske kompetencer med en omkostningsbevidst tilgang til løsning af vore kunders problemer. Vi søger de enkleste løsninger på komplicerede opgaver, og vi leverer løsninger hurtigere og sikrere end konkurrenter – ikke mindst fra lavtlønsområder. Vi er bevidste om, at danske produktionsvirksomheder må være kompetente, effektive og forandringsparate for at overleve. Vi løser med glæde nye udfordringer, og har i huset konkrete erfaringer med en bred vifte af tekniske løsninger, som normalt kun løftes af langt større organisationer. Vore beslutningsveje er ultrakorte, og du får altid fat i en kompetent og beslutningsdygtig person med det samme. Vi er stolte af vores referenceliste. CUC er leverandør til en række brancheledende globale virksomheder, hos hvem vi nyder status som en fast, mangeårig samarbejdspartner. Vi ønsker at fastholde iværksætterånden og lysten til at løse nye opgaver, samtidig med at produkter og processer dokumenteres og sikres i overensstemmelse med vores certificeringsgrundlag. Vækst CUC´s kundegrundlag omfatter i dag en bred vifte af brancher, og som led i virksomhedens vækststrategi, udvikles både processer og produktionsapparat løbende for at tilgodese kundens ønsker samt tilbyde nye kompetencer. Virksomheden råder i dag over det nyeste produktionsudstyr, omfattende bl.a. 25 sprøjtestøbemaskiner. Formværktøjer designes ved hjælp af Pro-Engineer CAD/CAM, og i fremstillingsfasen anvendes udelukkende topmoderne, CNC-styrede værktøjsmaskiner, herunder 5-akset bearbejdningscenter samt sænk- og trådgnistere. Det vigtigste råstof er dog fortsat vores kompetente medarbejdere, og vi vil fastholde og udvikle en medarbejderstab, som udviser vilje og evne til – på eget initiativ – at definere og løse problemer samt opgaver i overensstemmelse med kundens ønsker. Virksomheden er beliggende i moderne bygninger på Industrivej 29, Slagelse, med gode tilkørselsforhold til motorvej og øvrig infrastruktur. CUC Engineering A/S har i dag opnået en position som en velkonsolideret og respekteret dansk virksomhed, der desuden har demonstreret sin evne til at konkurrere på både nationalt og internationalt plan.

Lokation

Adresse
Industrivej 29
Postnummer
4200
By
Slagelse

Kontaktoplysninger

Telefonnummer
58 50 05 22
Email
info@cuc.dk

Kontaktpersoner

Navn
Morten Rasmussen
Jobtitel
Teknisk direktør
Sektioner
Sprøjtestøbe
Email
mr@cuc.dk
Telefonnummer
58 50 05 22