Maskin- og værktøjssektionen besøgte Christiansborg
I forbindelse med sektionens generalforsamling og julemøde besøgte Plastindustriens Maskin- og Værktøjssektion Christiansborg, hvor deltagerne blev vist rundt af Venstres erhvervsordfører, Louise Schack Elholm.

image00013
Maskin- og Værktøjssektionen fik bl.a. en rundvisning i Folketingssalen.
Medlemmer af Plastindustrien har mulighed for at melde sig ind i en af foreningens otte faglige sektioner. Det er Termoplastsektionen, Råvaresektionen, Genanvendelsessektionen, Kompositsektionen, PUR-sektionen, Maskin- og Værktøjssektionen, EPS-sektionen og Rørsektionen. Sektionerne holder flere faglige og sociale møder i årets løb og har til formål at styrke erfaringsudvekslingen og de kollegiale netværk i branchen.
D. 28. november holdt Maskin- og Værktøjssektionen sit årlige julemøde og generalforsamling. Efter generalforsamlingen besøgte sektionen Christiansborg. Hér fik deltagerne i årsmødet en eksklusiv rundvisning i Folketinget af Venstres folketingsmedlem og erhvervsordfører Louise Schack Elholm. Til rundvisningen havde medlemmerne rig lejlighed til at drøfte erhvervspolitik og andre aktuelle emner med Louise Schack Elholm, som fortalte engageret om arbejdet i Folketinget og de historiske rammer på Christiansborg.
For deltagerne i Maskin- og Værktøjssektionens julemøde sluttede dagen med en hyggelig middag på en nærliggende restaurant.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
14. juli 2025
Sommerhilsen fra Plastindustrien
Plastindustriens sekretariat skruer ned for tempoet henover sommeren, men vi er fortsat til rådighed, hvis du har brug for os. Vi ser frem til at vende tilbage efter ferien til et efterår med nye aktiviteter og arrangementer.
Læs mere
27. juni 2025
Det er nu, vi skal have en global plasttraktat
Til august mødes verdens lande igen, denne gang i Genève, for at genoptage forhandlingerne om en global plasttraktat. Det er et vigtigt og historisk øjeblik. Det haster med at styrke de internationale rammer for, hvordan vi bruger og håndterer plast. Og det er nu, det skal afgøres, hvad traktaten egentlig skal rumme – og hvad man kan blive enige om.
Læs mere
25. juni 2025
Plastindustrien samler branchen på HI-messen 2025
14 virksomheder deltager på Plastindustriens fællesstand, når HI-messen finder sted i efteråret. Kig forbi hal K og få indblik i branchens mange løsninger og kompetencer – og mød kolleger fra hele plastindustrien. Medlemmer af Plastindustrien kan få gratis adgang.
Læs mere