Komposit er et materiale, der består af mere end et stof. Glasfiber og kulfiber er eksempler på plastkompositter.
Betegnelsen komposit dækker over et materiale, som er en sammensætning af to eller flere forskellige materialer. Kombination resulterer i et materiale med stor styrke og stivhed, og hvis egenskaber samtidig kan skræddersyes hvad angår kemikaliebestandighed, brandbestandighed og termisk isolering.
Kompositmaterialer har været kendt og anvendt i bygninger i tusinder af år, f.eks. blev lerhytter i stenalderen fremstillet af strå klinet med ler. Beton forstærket med stål er et eksempel fra moderne tid.
Plast forstærket med forskellige former for fibre udgør en væsentlig del af de kompositmaterialer, vi anvender. Glasfiber-forstærket plast, som vi bl.a. kender fra vindmøllevinger, skibe, tanke og både, er i dag det næstmest udbredte kompositmateriale efter armeret beton.
Store fordele ved plastkompositter i forhold til metal
Ved anvendelse af kompositmaterialer i stedet for traditionelle materialer som f.eks. stål eller aluminium opnås der normalt betydelige vægtbesparelser. Der sker dels på grund af de enkelte komponenters specifikke egenskaber og lave vægt, og dels fordi det er muligt at fremstille kompositter til helt bestemte formål.
Et kompositemne kan således ved sin materialekombination sammensættes og konstrueres med en bestemt belastningstype for øje. Det giver en række yderligere fordele fremfor traditionelle materialer som fx kemikaliebestandighed samt elektrisk og termisk isoleringsevne.
