Glasfiber anvendes bl.a. som forstærkning af hærdeplast-typer som epoxy og umættet polyester til at skabe produkter som vindmøllevinger og både.
Betegnelsen glasfiber dækker egentlig over tynde, ensartede tråde trukket af glødende glassmelte. Betegnelsen glasfiber anvendes dog også som samlebetegnelse for materialer, der indeholder glasfibre, herunder glasfibre til forstærkning af plast og andre materialer. Det er navnlig i denne betydning, at betegnelsen anvendes i moderne dansk fagsprog.
Glasfiberforstærket (kaldes også glasfiberarmeret) plast er plast, hvor glasfibrene er indlejret, således at visse styrkeegenskaber er væsentlig større, end plasten ville have alene. Glasfiberforstærket plast er dermed et eksempel på et kompositmateriale.
Glasfiber-armeret plast kendes fra vindmøllevinger og både
Glasfiber benyttes primært i hærdeplast-typer som fx epoxy og umættet polyester. Glasfiberarmeret hærdeplast anvendes bl.a. til en lang række større produkter, hvor kravet er stor mekanisk styrke og bestandighed kombineret med lav vægt. Blandt mange kan nævnes: møllevinger, både, surfboards, bygningsdele, bildele, tanke, og rør til den kemiske industri.
Der findes flere forskellige forarbejdningsmetoder, hvor de mest udbredte er håndoplægning og sprøjteoplægning. Håndoplægning er den enkleste forarbejdningsmetode. En form af eksempelvis træ, polyester eller beton fores med glasfibermåtter, der herefter manuelt påføres polyester eller epoxy tilsat hærder. Dette gentages, til den ønskede materialetykkelse er opnået.
Ved sprøjteoplægning anvendes en tilsvarende form som ved håndoplægning. Ved hjælp af en sprøjtepistol påføres plastmaterialet opblandet med korte glasfibre direkte i formværktøjet.
Glasfiber kan også benyttes til forstærkning af termoplast-typer som fx polyethylen, polypropylen og polyamider.
