Krig i Europa: Oplev Peter Viggo Jakobsen på Plastdagen 2025
Den internationale sikkerhedspolitiske situation er mere uforudsigelig end længe. Krigen mellem Ukraine og Rusland er stadig i fuld gang – men hvordan udvikler konflikten sig, og hvad betyder det for resten af verden? Det giver lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, sit bud på, når han gæster Plastdagen 2025

På Plastdagen d. 15. maj kan deltagerne se frem til en skarp analyse af den sikkerhedspolitiske situation, når en af Danmarks førende eksperter i forsvars- og sikkerhedspolitik indtager scenen i Industriens Hus.
Peter Viggo Jakobsen er ph.d. i international politik og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Han er ofte benyttet som foredragsholder og kommentator i medierne.
På Plastdagen 2025 vil Peter Viggo Jakobsen give en aktuel status på krigen mellem Ukraine og Rusland, belyse de globale konsekvenser af krigen og ikke mindst komme med sine bud på, hvordan danske virksomheder kan navigere i en verden præget af usikkerhed.
Pressechef i Plastindustrien, Martin Skajaa Wøldike, siger:
– Peter Viggo Jakobsen er kendt for sin evne til at formidle komplekse sikkerhedspolitiske emner på en klar og direkte måde. Vi har inviteret ham til Plastdagen, fordi det er et emne, der er umuligt at komme uden om i disse tider. Den internationale situation udvikler sig dag for dag, og sikkerhedspolitik fylder mere end nogensinde i mange virksomheder. Med to måneder til Plastdagen kan meget nå at ændre sig, men jeg er ikke i tvivl om, at Peter Viggo Jakobsen vil give deltagerne et yderst relevant perspektiv på den aktuelle situation.
Du kan se hele programmet og tilmelde dig Plastdagen 2025 via dette link.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
16. juni 2025
Plastindustriens perspektiver bragt i spil på Folkemødet
Hvordan får vi affaldssortering til at fungere i praksis? Hvordan fremmer vi cirkulære løsninger sammen med kommuner og virksomheder? Og hvordan bruger vi plast klogere og mere ansvarligt? Det var nogle af de emner, Plastindustrien diskuterede på Folkemøde 2025.
Læs mere

2. juni 2025
Plastindustrien og 1spand.nu sætter affaldssortering til debat på Folkemødet
Hvordan får vi affaldssortering til at fungere – i praksis, landsdækkende, til mindst mulig gene for borgerne og til størst mulig gevinst for miljøet? Det er de centrale spørgsmål, når Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien mødes til debat med folkebevægelsen 1spand.nu om fremtidens affaldsløsninger.
Læs mere
26. maj 2025
Mød Plastindustrien på Folkemødet på Bornholm
Plastindustrien er med på Folkemødet 2025 – og sætter viden og erfaring i spil i debatter og workshops om plast, genanvendelse og fremtidens cirkulære løsninger. Se programmet her
Læs mere