Konference om klimadata og plast: Se billeder og præsentationer her
Plastindustrien har netop afholdt en velbesøgt konference under navnet Klimadata og plast – navigér i den komplekse miljødata jungle. Konferencen fandt sted i Nyborg og samlede eksperter og repræsentanter fra plastbranchen til en grundig gennemgang af den lovgivning, der danner ramme om produktionsvirksomheder i de kommende år.

Deltagerne fik en indflyvning til nuværende og kommende miljølovgivning, viden om krav til klimaaftryk samt caseinput om plastbranchens arbejde med klimadata. Her var fokus især på branchens erfaringer med at skaffe klimadata på produktniveau, hvordan man finder de rette data og ikke mindst, hvordan man kan formidle det til kunderne.
Ekspert i bæredygtighed hos DTU og Forbrugerombudsmand Christian Poll dykkede på dagen ned i de gældende og rammer for brug af miljø-og bæredygtighedsudsagn i markedsføringen med udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens anbefalinger fra oktober 2024. Virksomheder skal i fremtiden forholde sig til EU’s ‘Green Claims’ Directive, som er designet til at bekæmpe greenwashing ved at kræve livscyklusvurderinger for dokumentation af miljømæssige fordele. I den sammenhæng blev det blandt andet drøftet, hvilke metoder til klimaberegninger, der vil blive gældende og hvilke krav, der er på vej.
Konferencen blev mødt med mange positive tilbagemeldinger, blandt andet på grund af de konkrete eksempler på anvendelse af klimadata i praksis. Behovet for øget viden og praktiske løsninger inden for klimaberegninger er der, og vi ser derfor frem til at gentage succesen med endnu en konference i rækken om klimadata og plast i 2025.
Download præsentationer fra dagen:
EU’s gældende og nye rammer for brug af miljø- og bæredygtighedsudsagn i markedsføringen
v. Christian Poll, Ekspert i bæredygtighed og rådgiver for DTU og Forbrugerombudsmanden
EU-regulering, Ecodesign og det digitale produktpas
v. Frederik Yde Jespersen og Søren Bukh Svenningsen, Miljøministeriet
LCA, PEF, EPD eller PCF… Hvad snakker vi om?
v. Alexandra Katkjær, chefkonsulent, NIRAS
Produktscreeninger, hvad kan vi bruge det til?
v. Jakob Aaen, CEO & Founder, Målbar
Anvendelse af klimadata i praksis – erfaringer, tiltag og udfordringer
v. Louise Vincentia Aagaard Jensen, Material specialist og sustainability manager, Letbek
Case: EPD’er i plastbranchen – Erfaringer, markedskrav og forventninger
v. Maziar Pourshams, CEO, Plastmo
Dokumenteret CO2-data på virksomheds- og produktniveau
v. Ib Jensen, CFO, Bogense Plast og Kai Ettrup, Solution Architect og Partner, CogniTech
Produkt CO2-beregning og rapportering integreret i ERP
v. Claus Ishøy, CEO, Carmo
Billeder
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
26. maj 2025
Plastindustrien deltager i Folkemødet på Bornholm
Plastindustrien er til stede på årets Folkemøde på Bornholm med flere repræsentanter fra sekretariatet og deltager i en række debatter og aktiviteter om genanvendelse og cirkulær økonomi.
Læs mere
19. maj 2025
Ja tak til regulering af kemi i plast – men det skal bygge på fakta og viden om plastproduktion
Plastindustrien advarer mod fejlagtige konklusioner i international rapport om plast og kemi. En videnskabelig gennemgang har fundet store metodiske mangler i den såkaldte PlastChem-rapport, der står til at danne grundlag for en global plasttraktat. Lad os i stedet samarbejde, lyder opfordringen.
Læs mere

15. maj 2025
Michael Bayer Thomsen ny formand for Plastindustrien
Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i LYNDDAHL og formand for Klimapartner-skabet for Produktionsvirksomheder, er ny formand for Plastindustrien. Han afløser Søren Ulstrup, der efter 12 år på posten giver stafetten videre.
Læs mere