RC Plast i Varde søger en Quality Manager
Til RC Plast i Varde – som er en del af Marius Pedersen A/S – søger virksomheden en engageret Quality Manager, der får ansvaret for kvalitetsprocesser i forhold til vask og produktion af regenereret plastkværn og granulat, der sælges til plastproducerende virksomheder i ind- og udland.
RC Plast har i over 40 år arbejdet med at fremme en cirkulær økonomi gennem genanvendelse af plast. Virksomheden omdanner produktionsspild og plastaffald fra forbrugere til nye råmaterialer i form af kvalitetsgranulat og kværn, der kan indgå i nye plastprodukter. Ved at håndtere hele processen – fra indsamling af plastaffald til levering af genanvendte plastmaterialer – bidrager RC Plast til at reducere ressourceforbrug og minimere miljøbelastningen.
I det daglige vil du referere til Divisionschefen for RC Plast og Expladan.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte
- Implementering og vedligeholdelse af miljø- og kvalitetssystemer i henhold til ISO-standarder
- Implementering og vedligeholdelse af certificeringer ifm. plast recycling, herunder bl.a. EuCertPlast og Recyclass
- Bidrage til overholdelse af lovgivning om salg af genanvendt plast (PIR og PCR recycled plast)
- Ansvarlig for overholdelse af kundespecifikke produktkrav i samarbejde Divisionschefen samt salg og produktion
- Kundemøder om kvalitetskrav i tæt samarbejde med salg og direkte kontakt til udvalgte kunder
- Dokumentationsstyring
- Udarbejde og implementere nye procedurer og arbejdsgange
- Tæt samarbejde om kvalitetskontrol og analyser med kollega i laboratoriet
- Support til andre af koncernens afdelinger
- Medvirke til at drive udviklingen af nye produkter i samarbejde med salg, indkøb og produktion
Virksomheden forestiller sig, at du har
- En teknisk uddannelse og/eller et stort kendskab til plastproduktion
- Relevant og gerne kommerciel uddannelse og erfaring inden for produktion eller salg af plast
- Flere års erfaring med kvalitetsarbejde i en produktionsvirksomhed – gerne inden for plastindustrien
- Er fortrolig med brugen af MS Office-pakken
- Arbejder systematisk, struktureret og har overblik
- Gode kommunikationsevner i dansk og engelsk – både i skrift og tale
- En proaktiv, målrettet og løsningsorienteret holdning
Hos RC Plast bliver du en del af en spændende udvikling med fokus på vækst og nye muligheder inden for genanvendelse af plast. RC Plast bestræber sig på at sætte nye standarder for høj kvalitet af genanvendt plast.
Du får en central rolle i forbindelse med, at virksomheden når sine ambitiøse mål. Du bliver en del af et team med dygtige kolleger i et job med alsidige opgaver i en virksomhed, der har nationalt og internationalt udsyn.
Virksomheden tilbyder
- Grundig oplæring og introduktion, der klæder dig på til jobbet
- Ordnede arbejdsforhold med frihed under ansvar
- En spændende og udfordrende stilling i en af Danmarks førende virksomheder inden for genanvendelse og cirkulær økonomi
- Gode muligheder for at påvirke og udvikle produktions- og driftsprocesser
- Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
- Mulighed for at påvirke egen og virksomhedens udvikling
- Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår samt sundhedsforsikring
Virksomheden tilbyder et spændende og udfordrende job med attraktive ansættelsesforhold og gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst, hvor beslutningsvejene er korte, arbejdsmiljøet er uformelt og med en flad organisationsstruktur.
Om virksomheden
Marius Pedersen A/S er en veletableret virksomhed i konstant udvikling med stærke værdier og en solid økonomi, som i 2025 kan fejre 100-års jubilæum. Hovedkontoret ligger i Ferritslev på Fyn, og virksomheden har afdelinger rundt om i hele landet.
Marius Pedersen A/S er markedsledende inden for affalds- og ressourceindustrien i Danmark og arbejder for cirkularitet i fremtiden, hvor affald ses som en ressource, og målet er, at maksimere andelen af affald til genanvendelse. Virksomheden servicerer erhvervskunder på tværs af alle brancher samt offentlige kunder med indsamling, afsætning og genvinding af affald og genanvendelige materialer og beskæftiger ca. 5.800 medarbejdere heraf 1.700 i Danmark.
Marius Pedersen A/S bygger på tre grundlæggende værdier som handler om troværdighed, ansvarlighed og at være værdiskabende. Værdierne fortæller, hvordan virksomheden agerer i forhold til hinanden, kunder og øvrig omverden samt, hvordan opgaver håndteres og løses.
Ansøgning
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Kim Lund Jensen, Drifts- og produktionsdirektør på tlf.: 23 38 58 01.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Ledige stillinger
I Plastindustrien