PDC-Plast i Helsinge søger en plastmager/ opstiller
PDC-Plast er en attraktiv arbejdsplads med engagerede kolleger og perfekte rammer – med bogstavelig talt ”højt til loftet”. Virksomhedens moderne fabrik i Helsinge faciliterer en række spændende udfordringer inden for teknisk plast, hvor der i jobbet bydes på gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling.
En erfaren og kompetent plastmager/opstiller søges til daghold. Den rette kandidat vil have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. Rollen er central i organisationen, hvor indsatsen er krumtappen for virksomhedens ydelse til kunden. Det er især engagementet og kompetencerne, der sikrer, at den enkelte produktion forløber optimalt.
Virksomheden anvender et brugervenligt og moderne produktionsstyringssystem, der giver mange muligheder for at videreudvikle digitale kompetencer. Der tilbydes en plan for efteruddannelse inden for IT, robotstyring, materialer, maskiner mv.
Arbejdsopgaver
Opstilling:
- Værktøj opstilles i maskinen i henhold til rutekort.
- Indstillinger på maskine/robot kontrolleres og kalibreres i henhold til opstillerkort.
- Værktøj smøres og serviceres i henhold til serviceprotokol.
Overvågning:
- Korrekt materiale/batch valideres i henhold til rutekort.
- Løbende kontrol og pakning foretages i henhold til QC-instruktion.
- Processer optimeres, og stabil produktion sikres.
Dokumentation:
- Fortløbende kvalitetskontrol udføres i forhold til produkttegning/masteremne.
- Sikre, at procesbeskrivelsen løbende overholdes.
- Produktionen færdigmeldes med QC-kontrolpunkter.
Vedkommende er en teamplayer med et naturligt overblik i de opgaver, der styres, er kvalitetsbevidst og har den rette indstilling til, hvordan processerne kan optimeres og gøres smartere. I rollen som plastmager/ opstiller udfordrer du virksomheden til at blive bedre, trives du i et godt arbejdsmiljø med højt humør, hjælper gerne kolleger på tværs og håndterer hurtige beslutninger i en travl hverdag.
Kvalifikationer
- Gerne nogle års erfaring fra en lignende stilling i industrien.
- Erfaring med at opstille og indkøre værktøj på støbemaskiner.
- Gerne kendskab til servo-robotter.
- Erfaring med servicering af maskiner og værktøj.
- Gode kommunikationsevner og serviceminded.
- Truck-/stablercertifikat.
Virksomheden tilbyder
- Et selvstændigt og udfordrende job, hvor jobindholdet kan præges.
- Nødvendig introduktion i stillingen samt efteruddannelse efter behov.
- Gode udviklingsmuligheder i en vækstvirksomhed med solid økonomi.
- Ansættelse i en velrenommeret dansk produktionsvirksomhed, der er medlem af både Dansk Industri og Plastindustrien.
- Fokus på bæredygtige løsninger og ESG.
Ansøgning
Ønskes yderligere oplysninger, kan driftsleder Hans Feuk kontaktes på 2647 1261.
Ansøgning sendes til: hf@pdc-plast.dk.
Samtaler afholdes løbende.
Ledige stillinger
I Plastindustrien