KEMATEK i Viborg søger en sælger
KEMATEK Danmark ApS søger en engageret og selvstændig teknisksælger til deres distrikt i Nordjylland. Du får ansvaret for opbygning og videreudvikling af relationer til eksisterende og nye kunder – primært inden for metalindustrien, med salg af kølesmøremidler, smøreolier m.v. og tilhørende teknisk rådgivning og service.
Om stillingen
- Servicering og rådgivning af eksisterende kunder i distriktet
- Løbende teknisk opfølgning ude hos kunderne
- Udarbejdelse og beregning af tilbud
- Opfølgning på igangværende og nye opgaver
- Generel kundeservice og relationsopbygning i området
Din baggrund
- Erfaring fra metalindustrien – fx som maskinarbejder eller industritekniker
- Interesse for eller erfaring med salg og kundekontakt
- Teknisk forståelse og evne til dialog med produktion og vedligehold
- Struktureret og selvstændig arbejdsform – virksomheden bruger Office og CRM-systemer
- Kørekort (kat. B) – gerne med trailerkort (ellers kan dette tilbydes)
Virksomheden tilbyder
- Selvstændigt og varieret job i en solid, dansk virksomhed med en lang historie
- Grundig oplæring og løbende faglig sparring
- Konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer
- Firmabil, telefon, PC, tablet og andre nødvendige arbejdsredskaber
- Uformel organisation og en smilende omgangstone
Om KEMATEK
KEMATEK har rødder helt tilbage til Houghton International, grundlagt i 1865, og er kendt som en af pionererne inden for industrielle proces- og smøreteknologier. I Danmark blev virksomheden etableret i 1983.
I 2020 fortsatte aktiviteterne som Quaker Houghton Danmark efter fusionen mellem Quaker Chemical og Houghton International. I 2023 blev den danske drift overført til KEMATEK, som i dag drives videre som et selvstændigt, dansk selskab – et selskab i vækst.
Virksomheden kombinerer mere end 150 års international knowhow med stærk lokal tilstedeværelse, høj faglighed og tætte, langvarige kunderelationer. KEMATEK er i dag 7 medarbejdere i den danske organisation + 2 eksterne kollegaer på lager.
Har du spørgsmål og vil høre mere om stillingen så kontakt Karsten Mathiasen på kma@kematek.dk eller +45 61 62 17 07.
Ledige stillinger
I Plastindustrien
