Dania Plast i Skive/Mariager søger en plastspecialist/opstiller
Kan du løse komplekse udfordringer inden for sprøjtestøbning? Elsker du at arbejde med komplicerede problemstillinger og løse vanskelige opgaver? Så er det dig, Dania Plast leder efter.
Dania Plast fortsætter sin vækst og har brug for en dygtig og engageret plastspecialist/opstiller til virksomhedens afdelinger i Skive og Mariager. Virksomheden tilbyder en spændende hverdag med meget udfordrende arbejdsopgaver, og hvor du får mulighed for at bringe din ekspertise i spil i et dynamisk og engageret team.
Arbejdsopgaver
- Komplekse værktøjsskift samt indkøring og justering af værktøjer, maskiner og robotter
- Optimering af produktionsprocesser med fokus på effektivitet og kvalitet
- Løsning af komplekse tekniske problemer relateret til sprøjtestøbeprocesser og værktøjer
- Sparring ifm. reparationer og vedligeholdelse af produktionsudstyr
- Sparring, undervisning og vidensdeling med produktionsteamet for at sikre høj kvalitet og stabil drift
Kvalifikationer
- Uddannelse som plastmager og gerne med en efteruddannelse som plastspecialist eller lignende
- Stor erfaring fra sprøjtestøbeindustrien er en forudsætning
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og med stor fokus på kvalitet
- Fleksibilitet, stabilitet og godt humør i en travl og varieret arbejdsdag
- Ekspertviden inden for produktionsoptimering og løsning af sprøjtestøbe tekniske problemstillinger
Virksomheden tilbyder
En spændende stilling, som stiller store krav til din faglighed og erfaring. Dania Plast er en virksomhed med fokus på udvikling og vækst. Virksomheden har et godt arbejdsmiljø med gode kolleger, moderne produktionsudstyr og en høj grad af automatisering. Du vil få fast arbejdssted i enten Skive eller Mariager.
Løn efter kvalifikationer og erfaring.
Arbejdssteder
Skive afdeling: Fabriksvej 10, V. Lyby, 7800 Skive
Mariager afdeling: Daniavej 14, 9550 Mariager
Interesseret?
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte:
Jorun Kjems (Skive) på tlf.nr. +45 22 17 70 15 og Klaus Seidelin Nørgaard (Mariager) på tlf. nr. +45 22 20 09 51.
Ansøgninger behandles løbende, og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Send dit CV via ”Ansøg”-knappen nederst her på linket.
Om Dania Plast
Dania Plast A/S er en moderne sprøjtestøbevirksomhed beliggende i Skive og Assens ved Mariager med en omsætning på +100 mio. DKK. Virksomheden har 55 ansatte og over 70 sprøjtestøbemaskiner. Dania Plast arbejder inden for tre forretningsområder: Egne produkter, renrumsproduktion og OEM-produktion af tekniske produkter til en række større danske og udenlandske kunder.
Ledige stillinger
I Plastindustrien