Controlled Polymers i Ribe søger en Financial Controller
Virksomheden søger en Financial Controller, der kan understøtte forretningen, og som kan lide at arbejde med både små og store opgaver inden for regnskab og økonomistyring.
Controlled polymers A/S er en innovativ virksomhed inden for polymere løsninger og plastindustrien. Virksomheden er ejet af Americhem – en stor, sund privatejet amerikansk virksomhed, der i mere end 30 år har arbejdet med indfarvning af plastgranulat til blandt andet automobil-, hospitals- og fiberindustrien. Virksomheden leverer råvarer og ekspertise over hele verden.
Da det er et mindre team, du vil indgå i, er der behov for fleksibilitet og et godt samarbejde på teamet, hvor man er villig til at give en hjælpende hånd.
Din profil og arbejdsopgaver
Du har en god forretningsforståelse, har allerede erfaring fra lignende stilling i erhvervslivet og en solid økonomisk værktøjskasse. Du arbejder struktureret og er detaljeorienteret i dit arbejde.
Du får en bred berøringsflade i organisationen, og det er derfor vigtigt, at du er imødekommende og kan kommunikere på flere niveauer.
Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. inkludere:
- Financial controlling
- Månedsafslutning og årsafslutning: sikre korrekt konsolidering og rapportering
- Budgetopfølgninger og likviditetsstyring: skabe overblik over cashflow
- Opdatering og vedligeholdelse af anlægskartotek
- Administration af momsindberetning
- Opfølgning på betalingsfrister og sikring af rettidig betaling
- Udarbejdelse af materiale til revisor
- Proces -og systemoptimering
- Backup på øvrige administrative funktioner
- Analyser og diverse ad-hoc opgaver
Som person trives du med nye udfordringer i en virksomhed i konstant udvikling, og du er nysgerrig på at lære nyt og kan være med til at optimere virksomhedens processer.
Kvalifikationer
Det forventes, at du har følgende kvalifikationer med dig:
- Minimum 3-5 års erfaring fra lignende rolle
- Solid forståelse af regnskabsområdet generelt samt en relevant uddannelse (f.eks. HD (R), cand. merc.aud. eller tilsvarende)
- En skarp analytisk sans
- En holdspiller, der også trives med selvstændigt arbejde
- Stærke Excel-kompetencer, erfaring med IFS, Oracle o.l. er en fordel
- Gode kommunikative evner på både dansk og engelsk
Virksomheden tilbyder
En spændende stilling i en dynamisk og vækstpræget organisation med amerikansk effektivitet og dansk kvalitet og innovation. Virksomheden tager godt imod nye medarbejdere, og sørger for at du får en grundig onboarding og bliver en integreret del af Americhem teamet. Virksomheden er generelt kendetegnet ved en uformel omgangstone, hvor frihed under ansvar foretrækkes.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Ledige stillinger
I Plastindustrien