Hedder det plast eller plastik?

Både plast og plastik er godkendte stavemåder for det samme materiale. Ordene bruges dog ofte lidt forskelligt.

Plast eller plastik?

Mange er i tvivl om, hvilket ord de skal vælge, men ingen af ordene er decideret forkerte. Ordene beskriver nemlig alle det samme: Et syntetisk materiale, som under forarbejdning kan blive plastisk, så det kan formes, og som kemisk er opbygget af meget store organiske molekyler (polymerer).

Begge ord har deres oprindelse i fra græske ord plastikos, der betyder, “som kan formes”.

Plast – den fagligt korrekte betegnelse

Selvom ingen af ordene er forkerte, bliver de dog ofte anvendt lidt forskelligt. Plast er det oprindelige danske ord for materialet. Det er også det ord, vi bruger oftest her på hjemmesiden og i Plastindustrien generelt. Plast er nemlig den tekniske og faglige mest korrekte betegnelse. Du kan fx arbejde på en plastvirksomhed i plastindustrien – ikke en plastikvirksomhed i plastikindustrien. Du kan blive plastmager og fremstille plastprodukter – du bliver ikke plastikmager, der fremstiller plastikprodukter.

Det er korrekt både at sige en plast og et plast. Plast i flertal hedder bare plast – fx fem plast. I bestemt form flertal hedder det plastene.

Plastik  – det mest udbredte ord

Ordet plastik er i virkeligheden engelske låneord. Almindelige forbrugere i dag bruger dog dette ord langt mere end det danske ord plast. Hvis du er i supermarkedet, vil du sikkert bede om en plastikpose til dine varer – ikke en plastpose. De fleste vil sikkert også mene, at de drikker vand af en plastikflaske og ikke en plastflaske.

Mere fakta om plast

Find mere viden om plast på vores andre sider.

Bioplast

Det Store Plastleksikon

Genanvendelse af plast

Plast FAQ

Plast i havet

Plastemballage og madspild

Plastflasker og drikkevand

Plastteknologi

Plasttyper