Plastmessen & Plastic Engineering Day
Plastindustriens årlige event, som samler plastvirksomheder og fremtidens ingeniører til en dag om de nyeste tendenser og karrieremuligheder i plastbranchen.
Plastmessen & Plastic Engineering Day er et årligt tilbagevendende arrangement, der samler aktører fra plastbranchen og fremtidens ingeniører på ét fælles sted.
Eventet, der typisk afholdes på et dansk universitet, tilbyder en unik mulighed, hvor studerende og virksomheder kan mødes og udveksle viden om plast, materialer, kemi og genanvendelse.
For de studerende er dagen en indgang til at udforske de mange facetter af plastbranchen, hvor de kan møde branchens aktører, lære om de nyeste materialer og teknologier samt få indsigt i karrieremulighederne inden for området. Det er en dag fyldt med inspiration, læring og netværk, hvor fremtidens ingeniører får et førstehåndsindtryk af, hvordan det er at arbejde med plast i praksis.
For virksomhederne er arrangementet en mulighed for at præsentere deres produkter, materialer og teknologiske innovationer. Her kan de skabe kontakt til de studerende, der udgør næste generation af ingeniører, og samtidig synliggøre karrieremuligheder i deres virksomhed.
Samlingspunkt for ingeniører og plastbranchen
Plastmessen & Plastic Engineering Day er et årligt arrangement, der samler branchen og studerende til en dag om plast, materialer og genanvendelse, Det er en dag fyldt med netværk, viden og inspiration, hvor industrien og den akademiske verden mødes og virksomhederne kan præsentere deres produkter og skabe kontakt til fremtidens ingeniører.
Hold øje på siden Arrangementer, hvor vi annoncerer arrangementet.
Plastic Engineering Day 2023
Se, hvordan det så ud, da vi holdt Plastmesse og Plastic Engineering Day på Syddansk Universitet i oktober 2023.
Har du spørgsmål, så kontakt:
+45 2689 3028 | +45 3330 8630
Kontakt Rasmus for viden om:
Teknologi, innovation, materialer, bioplast, PUR-sektionen & Kompositsektionen
Mere om uddannelse i plastbranchen
Find mere viden og information om plast i undervisningen og på uddannelser.