Få gratis adgang til JEC World 2025 – og besøg netværksreception
Som medlem af Plastindustrien får du gratis adgang til JEC World 2025 i marts i Paris – verdens førende messe for kompositmaterialer. På messen kan du også besøge Kompositsektionens netværksreception. Læs mere her

JEC World er den største globale messe for kompositmaterialer og avancerede teknologier. Med over 1.200 udstillere og mere end 43.000 besøgende fra hele verden er messen en central platform for at opdage de nyeste materialer, teknologier og løsninger inden for kompositindustrien. Messen tiltrækker beslutningstagere, eksperter og innovatører fra en bred vifte af sektorer, herunder luftfart, bilindustrien, byggeri, energi og sportsudstyr.
Plastindustriens samarbejde med JEC World betyder, at medlemmer af Plastindustrien får gratis adgang til messen (værdi 110 EUR ved indgangen). Er du interesseret, så send en mail til seniorkonsulent i Plastindustrien Rasmus Grusgaard på rg@plast.dk.
Netværksreception for danske deltagere
Plastindustriens Kompositsektion inviterer danske branchefolk, der er tilstede på messen, til netværksreception – en unik mulighed for at mødes med andre danske aktører i industrien og få det maksimale udbytte af dit besøg på messen samt videndele over en forfriskning.
Netværksreceptionen holdes den 5. marts fra kl. 15.30-17.30 og det er gratis at deltage. Lokationen er Paris Nord Villepinte Exhibition Centre, VIP ROOMS (Hal 5 P 148) – mødelokale nr. 4.
Kompositsektionens netværksreception er for dig, der vil:
- Styrke dit netværk: Mød andre danske aktører i kompositbranchen og udvid dit professionelle netværk.
- Udveksle erfaringer: Del indsigter om messens højdepunkter og spændende udviklinger inden for branchen.
- Have faglig inspiration: Samtaler med kolleger kan give nye perspektiver og idéer, som du kan tage med hjem.
Receptionen er åben for alle danske deltagere på JEC World, og du er velkommen til at tage kolleger med.
Tilmelding
Der er ikke krav om tilmelding – kig forbi – men for at kunne få en fornemmelse for behovet for forplejning er du velkommen til at registrere dig her.
Vi glæder os til at se dig!
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
26. maj 2025
Plastindustrien deltager i Folkemødet på Bornholm
Plastindustrien er til stede på årets Folkemøde på Bornholm med flere repræsentanter fra sekretariatet og deltager i en række debatter og aktiviteter om genanvendelse og cirkulær økonomi.
Læs mere
19. maj 2025
Ja tak til regulering af kemi i plast – men det skal bygge på fakta og viden om plastproduktion
Plastindustrien advarer mod fejlagtige konklusioner i international rapport om plast og kemi. En videnskabelig gennemgang har fundet store metodiske mangler i den såkaldte PlastChem-rapport, der står til at danne grundlag for en global plasttraktat. Lad os i stedet samarbejde, lyder opfordringen.
Læs mere

15. maj 2025
Michael Bayer Thomsen ny formand for Plastindustrien
Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i LYNDDAHL og formand for Klimapartner-skabet for Produktionsvirksomheder, er ny formand for Plastindustrien. Han afløser Søren Ulstrup, der efter 12 år på posten giver stafetten videre.
Læs mere