EU vedtager ny emballageforordning: Plastindustrien glæder sig over styrkede krav til cirkularitet
EU’s emballageforordning, som nu er vedtaget, stiller skærpede krav til genanvendt indhold og design af emballage. Plastindustrien støtter op om de nye regler og ser dem som et vigtigt skridt mod en mere cirkulær emballageproduktion.

Den længe ventede Packaging and Packaging Waste Regulation (Emballageforordningen) er blevet formelt vedtaget af EU’s Ministerråd og træder dermed i kraft som lovgivning i EU. Forordningen skal fremme en cirkulær økonomi ved at stille skærpede krav til emballagedesign, genbrug og genanvendelse.
Blandt de nye regler er krav om genanvendt indhold, herunder mindst 10 % genanvendt materiale i kontaktsensitive emballager af ikke-PET-plast inden 2030 og mindst 65 % i engangsplastflasker inden 2040.
Derudover skal udbydere af take-away tilbyde genbrugelige alternativer til engangsprodukter som emballage og drikkebeholdere, hvilket skal reducere affald og fremme genbrug.
Endelig skal forbrugerne informeres bedre gennem mærkning og tydelig oplysning om emballagens materiale og indhold af genanvendt plast.
Emballageforordningen indfører blandt andet:
- Krav om genanvendt indhold i emballage. Bl.a. et mål om mindst 10 % genanvendt materiale i kontaktsensitive emballager af ikke-PET-plast i 2030 og mindst 65 % i engangsplastflasker i 2040.
- Fokus på genbrugssystemer. Udbydere af take-away skal tilbyde genbrugelige alternativer til engangsprodukter, fx emballage og drikkebeholdere, for at reducere affald og fremme genbrug.
- Krav om styrket forbrugeroplysning gennem mærkning og information om emballagens materiale og genanvendelsesindhold.
Hos Plastindustrien bliver vedtagelsen modtaget med glæde. Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, siger:
– Forordningen er et vigtigt skridt fremad i vores fælles indsats for at reducere ressourcespild og fremme cirkularitet. Den ligger helt i tråd med det arbejde, vi i Plastindustrien har gjort gennem mange år – blandt andet med vores designguide, der hjælper virksomheder med at designe emballager til genbrug eller genanvendelse. Vi er især glade for kravene om genanvendt indhold i emballage, som vil styrke efterspørgslen efter og produktionen af genanvendt plast i høj kvalitet, også til fødevarekontakt, siger hun.
Styrket incitament
Christina Busk håber, at reglerne vil være med til at accelerere overgangen til en cirkulær økonomi:
– Med de nye krav får vi skabt stærkere incitamenter for virksomhederne til at tænke cirkularitet ind i deres produktdesign. Det er både med til at styrke innovationen og potentialet for genbrug og genanvendelse.
Reglerne i emballageforordningen træder i kraft i midten af 2026.
Læs mere om emballageforordningen på Det Europæiske Råds hjemmeside.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
30. juni 2025
Få adgang til grøn strøm til fast pris
Som medlem af Plastindustrien har din virksomhed adgang til en brancheaftale med energiselskabet Reel. Aftalen gør det muligt at købe strøm fra nye sol- og vindmølleparker til en fast pris – og samtidig bidrage aktivt til den grønne omstilling.
Læs mere
27. juni 2025
Det er nu, vi skal have en global plasttraktat
Til august mødes verdens lande igen, denne gang i Genève, for at genoptage forhandlingerne om en global plasttraktat. Det er et vigtigt og historisk øjeblik. Det haster med at styrke de internationale rammer for, hvordan vi bruger og håndterer plast. Og det er nu, det skal afgøres, hvad traktaten egentlig skal rumme – og hvad man kan blive enige om.
Læs mere
25. juni 2025
Plastindustrien samler branchen på HI-messen 2025
14 virksomheder deltager på Plastindustriens fællesstand, når HI-messen finder sted i efteråret. Kig forbi hal K og få indblik i branchens mange løsninger og kompetencer – og mød kolleger fra hele plastindustrien. Medlemmer af Plastindustrien kan få gratis adgang.
Læs mere