Engangsplastdirektivet

EU’s engangsplastdirektiv trådte i kraft i 2019. Direktivet er især rettet på at mindske mængden af engangsprodukter, der ofte ender i naturen og havet. Derfor er en række engangsplastprodukter siden 2021 blevet udfaset fra supermarkeder og take-away restauranter.

Det drejer sig om produkterne: vatpinde, sugerør, engangsbestik, ballonpinde, tallerkner, rørepinde, produkter af oxo-nedbrydeligt plast, drikkebægre i EPS, drikkebeholdere i EPS og fødevarebeholdere i EPS.

Direktivets andre virkemidler

Udover at lave et forbud på flere engangsplastprodukter benytter direktivet sig også af andre virkemidler.

Forbrugsreduktion: Der er sat et mål om at reducere brugen af fødevarebeholdere og drikkebægre, som er beregnet til umiddelbar fortæring enten på salgsstedet eller som takeaway, med 50 % i senest 2026.

Produktkrav: Der er sat krav til at drikkeflasker, hvor hovedkomponenten er PET, fra 2025 skal bestå af mindst 25 % genanvendt indhold, og 30 % genanvendt indhold i 2030.

Hvordan beregnes genanvendt indhold?

Reglerne for, hvordan genanvendt indhold skal beregnes, er fastlagt i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1425. Her gælder det at genanvendt materiale defineres som post-forbruger plastaffald. Post-consumer defineres som plastprodukter, som er blevet solgt og efter brug blevet sendt til genanvendelse. Afgørelsen fastlægger, hvordan plastaffald, der genanvendes mekanisk eller kemisk, kan medregnes som genanvendt indhold i nye plastprodukter 

Andelen af genanvendt indhold i drikkeflaskerne, skal beregnes ved at dividere vægten af genanvendt plast, der anvendes i markedsførte drikkeflasker, med vægten af alle drikkeflasker, der markedsføres. En drikkeflaske består af selve kroppen, låg og etiketten. Der er dog lidt forskel på beregningerne for mekanisk og kemisk genanvendelse. 

Mekanisk genanvendelse: Ved mekanisk genanvendelse er indholdet af genanvendt plast dokumenteret. Mængden af genanvendt plast i drikkeflasken beregnes ved at gange vægten af flaskedelen med den andel genanvendt plast, som leverandøren har dokumenteret.

Kemisk genanvendelse: Ved kemisk genanvendelse nedbrydes plasten til kemiske byggesten, som ofte blandes med jomfruelige råmaterialer. Da det ikke er muligt fysisk at skelne genanvendte og jomfruelige råmaterialer i slutproduktet, beregnes det genanvendte indhold ved hjælp af et massebalance-regnskab. Her dokumenteres, hvor meget genanvendt materiale der tilføres systemet, og denne mængde fordeles efter fastlagte regler på de produkter, der fremstilles. 

Du kan finde EU-reglerne på EU-Kommissionens hjemmeside. 

Mærkningskrav

På flere forskellige produkttyper er det sat et mærkningskrav. Dette betyder at produkterne skal være mærket med den korrekte form for bortskaffelse.

Særskilt indsamling

Der er sat et mål om at 77 % af alle drikkeflasker op til 3 liter skal indsamles til genanvendelse i 2025 og 90 % skal indsamles til genanvendelse i 2029. Målet i 2029 svarer til hvis alle medlemslande i EU indførte et pantsystem.

Oplysningstiltag

På de fleste af produkterne gælder der, at man vil indføre et oplysningstiltag for at oplyse om konsekvenserne ved at smide plastaffaldet forkert ud.

Udvidet producentansvar

Som en del af det udvidet producentansvar, skal producenterne af engangsplastprodukter afholde udgifter til oplysningstiltag, indsamling af affald og oprydning af henkastet affald. I 2023 trådte et producentansvar i kraft for tobaksprodukter med filtre. Fra d. 1. juli 2025 gælder producentansvaret for mange flere produkter. Læs mere her.