DR sætter spot på sortering og genanvendelse af plast
Danske plastvirksomheder medvirker i DR-programmet Jorden Kalder, der bliver sendt onsdag aften. Udsendelsen følger plastens rejse fra affald til genanvendt materiale.

DR på besøg på AVL_Klima
DR har bl.a. besøgt genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen i Mariager i forbindelse med optagelserne til programmet Jorden Kalder. Foto: Aage Vestergaard Larsen A/S.
Onsdag aften sender DR programmet Jorden Kalder, der denne gang sætter fokus på sortering og genanvendelse af plast.
Flere af Plastindustriens medlemsvirksomheder deltager i udsendelsen og viser, hvordan plastaffald sorteres, genanvendes og bliver til nye råvarer.
Sorteringsvirksomheden ReSource Danmark viser sit nye sorteringsanlæg i Esbjerg frem og demonstrerer, hvordan danske virksomheder er klar til at håndtere den plast, som forbrugerne sorterer.
Samtidig giver Aage Vestergaard Larsen i Mariager et indblik i, hvordan de sorterede plastfraktioner kan omdannes til nye råvarer, der kan bruges i nye kvalitetsprodukter igen og igen.
Stærk fortælling om genanvendelse
Programmet giver et vigtigt indblik i, at danske virksomheder står klar til at håndtere genanvendt plast, at sorteringen og genanvendelsen går den rigtige vej, og at det godt kan betale sig for danskerne at sortere deres plastaffald.
DRs beskrivelse af programmet
“Sorterer du dit skrald? Eller hvad gør du med al den plastik, som du slæber hjem fra supermarkedet? Thøger Kirk følger plastikskraldets rejse hjemme fra sin egen skraldespand og hele vejen til endestationen. For nytter det egentligt noget, at vi står og sorterer hjemme i køkkenet med flere forskellige skraldespande?”
Jorden Kalder bliver sendt på DR1 onsdag d. 26. februar kl. 21.25. Allerede nu kan du se udsendelsen på DR’s hjemmeside.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
30. juni 2025
Få adgang til grøn strøm til fast pris
Som medlem af Plastindustrien har din virksomhed adgang til en brancheaftale med energiselskabet Reel. Aftalen gør det muligt at købe strøm fra nye sol- og vindmølleparker til en fast pris – og samtidig bidrage aktivt til den grønne omstilling.
Læs mere
27. juni 2025
Det er nu, vi skal have en global plasttraktat
Til august mødes verdens lande igen, denne gang i Genève, for at genoptage forhandlingerne om en global plasttraktat. Det er et vigtigt og historisk øjeblik. Det haster med at styrke de internationale rammer for, hvordan vi bruger og håndterer plast. Og det er nu, det skal afgøres, hvad traktaten egentlig skal rumme – og hvad man kan blive enige om.
Læs mere
25. juni 2025
Plastindustrien samler branchen på HI-messen 2025
14 virksomheder deltager på Plastindustriens fællesstand, når HI-messen finder sted i efteråret. Kig forbi hal K og få indblik i branchens mange løsninger og kompetencer – og mød kolleger fra hele plastindustrien. Medlemmer af Plastindustrien kan få gratis adgang.
Læs mere