Sådan laver du solbriller

Er du klar til at lave dine helt egne solbriller? På Skills 2024 kan du prøve det og samtidig lære mere om to spændende uddannelser inden for plastproduktion. Det handler om at blive Værktøjsmager og Plastmager – de hjælper med at lave alt muligt fedt i plast, inklusiv solbriller!

Start med designet: Brug et computerprogram til at designe dine solbriller. Et godt og gratis valg er Fusion360. Her kan du lege med dit design og se det i 3D på skærmen.

Test dit design med 3D Print: Når du er glad for dit design, kan du 3D printe en model for at se, hvordan de ser ud i virkeligheden. Vores er hvide, da mange 3D printere af typen SLS bruger hvidt plast. Du kan bestille din 3D printede model online fra sider som https://damvig.dk og https://www.davinci.dk/

Lav en støbeform: Når du er tilfreds med dit 3D print, er det tid til at lave en støbeform. Denne form er nødvendig for at lave rigtige solbriller i plast ved hjælp af en maskine kaldet en sprøjtestøbemaskine. En Værktøjsmager hjælper med at designe denne form i det samme computerprogram som vi brugte til at designe brillen. Det er den grå ‘klump’ hvor du måske kan fornemme at der er briller inden i 😊

Sprøjtestøbeværktøj i CAD computerprogram

Fremstilling af formen i metal: En Værktøjsmager vil også lave selve metalformen, som dine solbriller vil blive støbt i. Denne form passer ind i sprøjtestøbemaskinen og har et hulrum formet som dine solbriller, se ved den røde pil. Der er mange virksomheder, der har sprøjtestøbemaskiner og kan hjælpe med sprøjtestøbning, se en liste her. Formen til solbrillerne er lavet af virksomheden Idé-Pro.

Støb solbrillerne: Nu er det tid til at støbe dine solbriller. En Plastmager, som er ekspert i at lave ting i plast, styrer sprøjtestøbemaskinen og sikrer, at plasten bliver sprøjtet ind i formen korrekt. Plastmageren kan også tilføje farver, så dine solbriller får det udseende, du ønsker. Brillerne bliver støbt på en sprøjtestøbemaskine fra Arburg.

Samling og finpudsning: Når solbrillerne er støbt, skal de samles og have monteret glas. Vores er lette at samle da designere har lavet et hængsel som er en del af brillen. Så sparer vi noget metal.

Dele til solbriller, der er støbt og skal samles.

Og voila! Du har nu designet og fremstillet dine helt egne solbriller. Hvad synes du om dem?

Hvis du synes, det lyder spændende at arbejde med at lave ting i plast, kan du læse mere om uddannelserne til Værktøjsmager og Plastmager. Hvem ved, måske er det starten på din fremtidige karriere! Se på disse link: blivværktøjsmager.dk og blivplastmager.dk

OBS: Hvis dine solbriller desværre bliver ødelagt og ikke længere kan bruges, er disse solbriller designet til at kunne skilles ad, så plastkomponenterne nemt kan genanvendes. Når tiden er kommet til at sige farvel, kan du altså sikre, at dele af dine solbriller får et nyt liv ved at plasten bliver omdannet til noget nyt. Dette lille skridt mod genbrug er ikke kun godt for miljøet, men det hjælper også med at mindske affald og bevare ressourcer. Ved at genbruge bidrager du aktivt til en mere bæredygtig fremtid!

Her kan du se nogle billeder fra Skills 2024:

Fotovæggen voksede i takt med at der kom flere gæster og lavede solbriller.

Plastic Design Student Award

We invite students working with plastics as part of projects within architecture and design to participate in Plastic Design Student Awards. Submit your project before May 10th for the chance to win DKK 20.000.

Students working with plastics as part of projects within architecture and design are invited to participate in Plastic Design Student Awards 2024. The winner will recieve a prize of DKK 20.000.

About the competition

Open to both groups and individuals.
Projects related to plastics in design, objects, construction, or architecture are welcome.
Submissions can be assignments or projects completed during your studies.
Projects should showcase the innovative use of plastics and be feasible in real-world scenarios.
Submissions are accepted in both Danish and English.

Assessment Criteria:

The project must demonstrate:

The innovative use of plastic materials in answering one or more of the 8 Design Challenges
Feasibility and practicality
Positive impact and relevance to the world
Maintains an academic standard, challenging perceptions of plastics in architecture or design

Submission Guidelines:

Project description/summary (max. 1000 characters).
Visual presentation with photos/mockups.
Names, contact details, university, study program, and any other relevant information.

Submit via email: jd@plast.dk – mark it ‘Plastic Design Student Awards’.

Deadline: May 10th 2024.

Winners will be chosen by an independent panel of judges. The competition will culminate in an Award Ceremony for all participants and finalists.

For inspiration, view the final projects from the Student Awards 2023.

Ansvarlig håndtering af kompositaffald: En værdifuld ressource for cementindustrien

I takt med den teknologiske udvikling og den stigende anvendelse af kompositmaterialer, især i vindmølleindustrien, står vi over for en voksende udfordring: Hvordan håndterer vi disse materialer, når de når slutningen af deres levetid? Megen forskning peger på cement co-processing som en værdifuld løsning og et stærkt skidt på vejen.

Hvorfor er dette vigtigt?

Kompositmaterialer, som vindmøllevinger, er blevet en integreret del af vores moderne infrastruktur. Men når de når slutningen af deres levetid, kan de udgøre et betydeligt affaldsproblem. At finde en løsning til genanvendelse af disse materialer er ikke kun miljømæssigt ansvarligt, men også økonomisk fornuftigt.

Kompositmaterialers sammensætning

Kompositmaterialer, især dem baseret på glasfiber, indeholder typisk mellem 60-70% glas ved vægt. Denne ressource er signifikant større end polymerindholdet i kompositterne. Glasset i disse materialer kan genanvendes og erstatte jomfruelige materialer i cementproduktionen, hvilket giver en fordel ved både at reducere affald og spare på naturlige ressourcer.

Cementens væsentlighed og miljøpåvirkning

Cement er en af hjørnestenene i vores moderne infrastruktur. Det er en afgørende komponent i beton, som er det mest anvendte byggemateriale i verden. Fra boliger, veje, broer til dæmninger og lufthavne er cement essentiel for næsten alle aspekter af vores byggede miljø. Dens betydning kan ikke undervurderes, da den understøtter vores samfunds udvikling, vækst og velstand.

Men cementproduktionen kommer med en høj miljømæssig omkostning. Den er ansvarlig for omkring 8% af de globale CO2-udslip, hvilket gør den til en af de største industrielle kilder til drivhusgasemissioner. Den primære årsag til disse emissioner er den kemiske proces, der omdanner kalksten til klinker, den vigtigste ingrediens i cement. Derudover bidrager brugen af fossile brændstoffer til at opvarme cementovnene også væsentligt til emissionerne.

Cement co-processing: En ansvarlig løsning

Cement co-processing præsenteres som en af de løsninger der kan anvendes til genanvendelse af kompositmaterialer. Ved at integrere disse udtjente materialer i cementproduktionen kan vi reducere behovet for jomfruelige materialer, mindske miljøpåvirkningen fra minedrift og transport, og samtidig udnytte energien fra kompositmaterialerne, hvilket kan reducere behovet for fossile brændstoffer.

Værdi for cementindustrien

Ud over de miljømæssige fordele kan cementindustrien også drage økonomisk nytte af denne metode. Genanvendelse af kompositmaterialer kan medføre økonomiske besparelser i form af reducerede omkostninger til råmaterialer og energi. Nogle kompositmaterialer kan endda forbedre egenskaberne af det færdige cementprodukt, såsom dets styrke eller holdbarhed.

Desuden kan kulstoffet fra kompositmaterialerne, når det brændes under cementproduktionen, blive indkapslet i cementen i stedet for at blive frigivet som CO₂. Dette kan potentielt reducere den samlede mængde CO₂, der udledes i atmosfæren, hvilket gør cementproduktionen mere CO₂-besparende.

Fremtidsudsigter

Cement co-processing er i øjeblikket den bedst udviklede industrielle metode til genanvendelse af store mængder kompositaffald. Nationalt og internationalt er der i komposit branchen et stort fokus på at udvikle, skalere og modne teknikker, der kan bidrage til en mere fuldstændig og cirkulær genanvendelse af kompositmaterialerne, både fibre og plast.

Nogle forskningsprojekter udvikler teknikker som pyrolyse og solvolyse til at skille fibre og plast ad og andre undersøger anvendelse af fragmenter af knust kompositmateriale som forstærkningselement i nye materialer.

Hos råvareproducenterne bliver der forsket i udvikling af nye plast typer til kompositmaterialerne, hvor adskillelsen efter endt brug er gjort lettere. Det betyder at fremtidens kompositmaterialer – kemisk set – er designet med henblik på cirkularitet.

Konklusion

Integrationen af udtjente kompositmaterialer i cementproduktionen repræsenterer en ansvarlig og værdifuld metode til at håndtere kompositaffald. Ikke alene bidrager det til en ressource og CO₂-besparende produktionsproces, men det giver også cementindustrien en værdifuld ressource, der kan forbedre produktkvaliteten og reducere produktionsomkostningerne. Det er et skridt i retning af en mere cirkulær økonomi, hvor ressourcer genbruges og genanvendes i stedet for at blive kasseret, samtidig med at vi anerkender cementens uomtvistelige betydning og søger at mindske dens klimamæssige fodaftryk.

Erhvervspraktik i plastbranchen for folkeskoleelever

Vil du arbejde med innovation, 3D print, plast & genanvendelse og være med til sociale aktiviteter med andre unge og lære en hel branche at kende? Så kan du komme i erhvervspraktik i plastbranchen!

Går du i 9. eller 10. klasse og er du mellem 15-17 år? Har du lyst til at komme i erhvervspraktik i plastbranchen sammen med andre unge i 4 dage, hvor du både lærer om alt muligt inden for plast, 3D-print og genanvendelse?

Er du til 3D printere, maskiner og praktiske eksperimenter med plast og andre materialer? Kan du lide at arbejde sammen med andre?
Vil du møde medarbejdere fra virksomheder i plastbranchen?
Vil du lave et re-design af et produkt du kender eller opfinde noget helt nyt

Få en forsmag på, hvad du kan opleve her:

Læring om plast og sjove aktiviteter

Kom i erhvervspraktik i plastbranchen og mød andre unge. Besøg forskellige plastproducerende virksomheder, og få stillet en opgave der skal løses i fællesskab i løbet af ugen. Der er undervisning og sjove fælles aktiviteter hver dag og socialt samvær om aftenen. Alle opgaveløsninger fejres til sidst med deltagelse fra flere virksomheder, og her er din familie og venner også inviteret med.

Der er plads til ca. 20 unge på forløbet. Vi er i gang med at udvikle næste omgang og kan derfor endnu ikke sige præcis hvordan og hvor det næste forløb bliver.

Skriv dig derfor op i formularen herunder, hvis du er nysgerrig og vil have besked, når datoen er sat! Opskrivningslisten er for alle – elever, forældre, lærere, praktikkoordinatorer, UU-vejledere, erhvervsplaymakere og andre relevante.

Få info om Erhvervspraktik i plastbranchen 2024!

For information om forløbet, kontakt uddannelseskonsulent i Plastindustrien, Jo Dietrich: jd@plast.dk eller ring 2489 3247.

Erhvervspraktik-forløbet er arrangeret af brancheforeningen Plastindustrien. Plastindustrien repræsenterer ca. 275 plastproducerende virksomheder og holder til i Industriens Hus i København.

martin skajaa

Martin Skajaa Wøldike er pressechef i Plastindustrien.

Tlf.: 2024 3718
Mail: mw@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Martin Skajaa Wøldike er daglig leder af kommunikationsafdelingen med ansvar for strategisk udvikling. Derudover arbejder han primært med Plastindustriens eksterne kommunikation, pressekontakt og public affairs.

Han har særligt fokus på at videreformidle relevante og aktuelle historier fra Plastindustrien og dens medlemsvirksomheder. Formidlingen foregår primært gennem Plast.dk, nyhedsbrevet PlastNyt og Plastindustriens øvrige nyhedsbreve, public relations (fagmedier, nationale medier og lokale medier) og Plastindustriens brug af forskellige sociale medier, såsom LinkedIn og X, tidligere kendt som Twitter.

Desuden medvirker Martin Wøldike i at facilitere en stor del af Plastindustriens politiske interessevaretagelse i forhold til bl.a. folketingspolitikere, ministre m.fl.

Martin har været ansat som kommunikationschef i Plastindustrien siden januar 2023. Han har mere end 16 års erfaring som journalist og redaktør på blandt andet DR og TV 2. I en periode var han USA-korrespondent for Radio24Syv og USA-redaktør for magasinet RÆSON.

Martin har desuden stor erfaring fra det politiske landskab, da han har været presserådgiver i både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.

PLASTLAB er midlertidigt udsolgt – få besked, når det er på lager igen

Vi oplever stor interesse for vores undervisningsmateriale PLASTLAB. Materialet er desværre midlertidigt udsolgt. Tilmeld dig formularen og få besked, når vi igen har varerne på lager.

PLASTLAB er midlertidigt udsolgt. Vi er i gang med at opdatere indholdet og forberede produktion af flere sæt, så det igen er muligt at bestille undervisningsmaterialet.

Udfyld formularen nedenfor og bliv kontaktet, når PLASTLAB er klar til bestilling igen.

Du bestiller altså ikke en sæt, når du udfylder formularen, men modtager blot en besked om, at vi igen har fået PLASTLAB på lager.

Skriv dig op til Plastlab

PLASTLAB – undervisningsmateriale

Vores undervisningsmateriale PLASTLAB giver jer mulighed for at blive klogere på udbredte plasttyper, hvordan de anvendes samt genanvendelsesmuligheder.

I en materialesamlingen indgår der et undervisningshæfte, hvor der fremgår fagspecifik viden om de forskellige typer plast. Desuden rummer hæftet en række forsøg til typebestemmelse af plast samt nogle perspektiver på plast.

Her kan du downloade plasthæftet.

Energibesparelser i den danske plastbranche – fem konkrete virksomhedscases

Et stort projekt mellem Plastindustrien, Energistyrelsen og 23 danske plastvirksomheder har medført blivende energibesparelser for ca. 25.000 MWh årligt. Læs Plastindustrien inspirationskatalog med fem konkrete cases fra projektet.

Siden år 2015 har Plastindustrien, Energistyrelsen og 23 danske plastvirksomheder været en del af et projekt med fokus på at reducere energiforbruget og mindske CO2-udledningen.

Fordeling af projekter 2015-2020 på teknologier (MWh/y).

Projektet er netop blevet afsluttet og har resulteret i ca. 300 energispareprojekter udført af de medvirkende virksomheder med en samlet investering på ca. 100 mio. kroner i energibesparende tiltag.

Som en del af projektet har virksomhederne fået et tilskud til betalingen af PSO-afgiften. Indsatsen har medført blivende besparelser på ca. 25.000 MWh årligt svarende til en mindsket CO2-udledning på 5.500 ton per år.

Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup glæder sig over resultaterne i projektet:

– Jeg er imponeret over de store besparelser, som vores virksomheder har opnået gennem de seneste fem års arbejde. Det er et godt eksempel på, hvordan den danske plastbranche både kan bidrage til at reducere CO2-udledningen og samtidig styrke konkurrenceevnen. Erfaringerne rammer på den måde lige ned i Plastindustriens ambition om, at Danmark skal være foregangsland for fremtidens plastproduktion.

Han bliver suppleret af Stig Uffe Pedersen, der er vicedirektør i Energistyrelsen:

– Energistyrelsen har gode erfaringer med aftaleordninger med erhvervslivet som en måde at fremme energibesparelser på. Derfor har det været godt at se, at så mange virksomheder i brancheaftale har været interesserede i at indgå i en fællesaftale i Aftaleordningen om tilskud til lempelse af PSO afgift. Fra start til slut har virksomhederne i fællesaftalen arbejdet grundigt og langsigtet med kravene i aftaleordningen, hvilket har muliggjort, at de mange gode ideer fra hensigtserklæringen er blevet til konkrete gennemførte energibesparelsesprojekter.

Værdifuldt at invitere konkurrenterne indenfor

Også fra de deltagende virksomheder er der positive toner at spore. Frygten for at invitere konkurrenterne indenfor har vist sig at være grundløs.

Det forklarer Production Manager Lars Lindblad fra virksomheden LETBEK i Tistrup:

– Jeg er helt vild med involveringen fra andre kolleger i branchen. Det har gjort, at det har været sjovt at være med til. Selvom vi er konkurrenter, har vi talt åbent om optimeringer, og hvad der giver mening. Der er faktisk ikke nogen af de 23 virksomheder, der ligner hinanden 100%, men vi har fået værdifuld sparring på tværs af vores forskellige måder at producere på.

Nyt inspirationskatalog skal få flere virksomheder med

I forbindelse med afslutningen af projektet udgiver Plastindustrien nu et inspirationskatalog med titlen: ”Energibesparelser i den danske plastbranche – Fem konkrete virksomhedscases”.

Anders K. Knudsen, miljøkonsulent i Plastindustrien og tovholder på projektet, fortæller:

Forsiden af energikataloget — Forsiden af ”Energibesparelser i den danske plastbranche – Fem konkrete virksomhedscases”.

– Vi har i løbet af projektet kunne se, hvordan en virksomheds erfaringer med eksempelvis LED-belysning og køling har gjort gavn hos andre virksomheder. Derfor er det helt naturligt at samle en masse gode forslag og råd i et inspirationskatalog, som forhåbentlig medvirker til, at endnu flere virksomheder får sat øget skub på arbejdet med energibesparelser.

Virksomhederne der medvirker i inspirationskataloget er:

Schela Plast (Brørup)
Berry Superfos (Randers og Stilling)
Idé-Pro (Skive)
LETBEK (Tistrup)
Uponor Infra (Middelfart)

DOWNLOAD: Energibesparelser i den danske plastbranche: Fem konkrete virksomhedscases

Afslutningsvis udtaler Stig Uffe Pedersen, der er vicedirektør i Energistyrelsen:

– Udgivelsen af et energikatalog med de gode historier viser med al tydelighed, at aftaleordningen er blevet vel modtaget og efterfølgende fulgt helt til dørs.

Målt på antallet af gennemførte projekter er belysning topscorer. Køling, trykluft, støbning, rumventilation og tørring eksempler på andre populære indsatsområder, hvor der er hentet er hentet energibesparelser.

Plast og CO2-besparelser

Produktionen af plast udleder CO2, da plast hovedsageligt består af fossile ressourcer som olie og gas. Men plast bidrager også til at reducere CO2-udledningen, da det er et let materiale med mange anvendelser. Eksempelvis erstatter plast mange tunge komponenter i transportmidler, hvilket gør dem lettere og dermed reducerer brændstofforbruget. Den rette emballage til fødevarer hindrer madspild, og dermed tab af vigtige ressourcer. Plast indgår desuden i produktionen af både vindmøller og solceller og dermed til genereringen af vedvarende energi.

Konsulenthuset McKinsey & Company udgav i juli 2022 en rapport, der undersøgte CO2-udledningen ved en række forskellige anvendelser af plast. Konklusionen var, at når man sammenligner plast med andre materialer, så sparer plast generelt verden for CO2. Faktisk var plast det mindst CO2-belastende materiale i 13 ud af 14 undersøgte anvendelser; fra emballage- og byggerisektoren til bilindustrien.

Rapporten understreger samtidig de store udfordringer, der er med plast i miljøet samt med genanvendelsen; begge områder, som industrien arbejder seriøst med at finde løsninger på.

Selvom plast ofte er det mindst CO2-udledende materiale, kan det sagtens forbedres, hvilket den danske plastbranche arbejder målrettet med. Blandt andet har vi stort fokus på at gøre brugen af plast mere cirkulær og dermed minimere spild og fremme genbrug og genanvendelse. Dertil arbejder vi med at gøre plastproduktionen mere CO2-besparende, blandt andet gennem energibesparelser hos danske plastvirksomheder.

Plastindustriens jubilæumsplakat

Plastindustrien udgiver en ny bog, som skal markere foreningens 75-års jubilæum i 2022. Alle medlemmer får tilsendt et eksemplar af bogen. Læs mere og bestil et eksemplar af jubilæumsbogen her.

Plastindustrien kan i år fejre, at det er 75-års siden, at foreningen så dagens lys i 1947.

Det markeres blandt andet med udgivelsen af en ny jubilæumsbog, som slår et slag for den store betydning, plastbranchens virksomheder og materialer har haft for samfundet de seneste mange årtier.

Hvert medlem af Plastindustrien får foræret et fysisk eksemplar af jubilæumsbogen, som blev lanceret på Plastdagen 2022 den 19. maj. Det er muligt for medlemmer og øvrige interesserede at købe flere eksemplarer af jubilæumsbogen til 195,- eks. moms.

KØB BOGEN HER: Plast.dk/boghandel

Om jubilæumsbogen

Jubilæumsbogen er skrevet af ekstern journalist og forfatter Kasper Brøndum Andersen i samarbejde med foreningen. Den berører en lang række af de centrale aktører og begivenheder, der har præget Plastindustriens historie og udvikling gennem de sidste 75 år.

Med virksomhedsportrætter, casehistorier, interviews, produktbilleder og meget mere når bogen rundt om de største og mest betydningsfulde begivenheder og vendepunkter i årenes løb.

Samtidig omhandler bogen i særlig grad store udvikling og omstilling, som branchen har oplevet i løbet af de seneste 15 år samt branchens aktuelle situation og forventninger til fremtiden.

Tak til bogens sponsorer:

Plastindustriens jubilæumsbog

Andreas Lohmann er kommunikationsstudent i Plastindustrien.

Tlf.: 3330 8630
Mail: Anl@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @LohmannAndreas

Andreas Lohmann tiltrådte som kommunikationsstudent i Plastindustrien i april 2022.

Andreas studerer Statskundskab på SDU, hvor han også er studenterrepræsentant. Yderligere har Andreas tidligere siddet i landsledelsen for Radikal Ungdom hvor han har arbejdet med politisk kommunikation og kampagnearbejde.

Ved Plastindustrien arbejder Andreas hovedsageligt med at formidle nyheder via Plast.dk, sociale medier og nyhedsbreve mm. Ydermere hjælper Andreas med at arrangere og afholde Plastindustriens mange forskellige arrangementer. I denne funktion arbejder Andreas med bl.a. innovation, uddannelse og miljø.

Andreas kan også kontaktes hvis man gerne vil have et stillingsopslag omtalt i vores Plastjobs-nyhedsbrev.

Tjek på plast – prøv vores læringsquiz

Tjek på plast er et læringsquiz, der kan give anledning til diskussioner og overvejelser om plast, sortering og miljøet. Find spillet og den tilhørende lærervejledning her.

Spil Tjek på plast:

SPIL: Tjek på plast (til computer)

SPIL: Tjek på plast (til tablet og mobil)

Lærervejledning og elevøvelser

Her kan du finde og downloade quizzens lærervejledning, som udgør et samlet undervisningsforløb om plast med tilhørende elevøvelser.

DOWNLOAD: Lærervejledning

DOWNLOAD: Lærervejledning og elevøvelser

Vinder og nominerede til Plastprisen 2021

I forbindelse med Plastdagen den 20. maj bliver Plastprisen 2021 uddelt. Se de fem nominerede til årets pris her.

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Vi modtog i løbet af 2021 en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede udvalgte en ekstern jury bestående af tre personer fra hhv. det politiske, det akademiske og det journalistiske felt fem nominerede.

Juryen bestod af:

Blandt de fem nominerede endte Aage Vestergaard Larsen A/S med den endelige pris for deres arbejde med at genanvende borgernes plastaffald.

LÆS OGSÅ: Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S vinder Plastprisen 2021

CirkulærPlay, Randers:

Koncepttegning af CirkulærPlay — CirkulærPlay er et unikt genanvendelsesprojekt med mange involverede aktører, som i praksis viser, hvordan eksempelvis plastaffald fra hospitaler kan få nyt liv i form af komponenter til legepladser.

CirkulærPlay er et projekt, hvor byggeelementerne i legepladser bl.a. er produceret af genanvendt plast fra hospitaler i Region Midtjylland.

CirkulærPlay er et eksempel på en business case, der er skabt ud fra Verdensmålene (3,11, 12 og 17). Projektet er en showcase i, hvordan man arbejder i partnerskaber, og sammenhængskraften mellem offentlig og privat samarbejde. Det viser vejen for, hvordan vi i Danmark kan fremme genanvendelsen af postconsumer plast ved at arbejde med cirkulær økonomi.

Regionhospitalet Randers og Horsens samt dele af Aarhus Universitetshospital har siden 2019 udsorteret plast. Plasten bliver klargjort til genanvendelse lokalt hos Dansk Affaldsminimering, hvorefter en plaststøber fra Skive producerer komponenter til KOMPANs legepladser.

Oplevelsesrummet CirkulærPlay vil være en inspiration for brugere, interessenter og andre kommuner i brugen af FN’s Verdensmål.

LÆS MERE: Plastaffald fra hospital forvandles til ny legeplads

Idé-Pro A/S, Skive

Idé-Pro visirer — Idé-Pro A/S udviklede og produceredeCE-mærkede ansigtsvisirer, da der opstod akut mangel på værnemidler – særligt i sundhedsvæsenet – i foråret 2020, hvor coronavirussen ramte Danmark.

Da Covid-19 ramte Danmark blev Idé-Pro kontaktet af Region Midtjylland.

Regionen ville høre, hvorvidt virksomheden kunne levere visirer, der kunne hjælpe med at beskytte sundhedspersonale mod Covid-19.

Uden nogen form for aftalegrundlag og dermed sikkerhed for forretning, men med super opbakning i hele organisationen kunne Idé-Pro i løbet af kun 5 døgn udvikle prototyper, fremstille støbeværktøjer og støbe de første emner.

Hvad der startede som et projekt med 210 producerede visirer i timen, voksede sig til et produktionsapparat, hvor virksomheden fremstillede 70.000 CE-godkendte værnemidler i døgnet til læger, sundhedspersonale, tandlæger, forretningsansatte og privatpersoner.

Indtil videre har produktionen rundet 1,5 millioner visirer.

LÆS MERE: Plastbranchen tager ansvar for værnemiddelsproduktion

Plast Team A/S, Nærum

Plast Team A/S arbejder for at forebygge madspild i samarbejde med Selina Juul. Sammen har de bl.a. skabt en madopbevaringsserie og intelligent madopbevaringsboks med QR kode, der er kompatibel med en app, for at mindske madspild.

Plast Team A/S – en del af Nordic Houseware Group – har siden 1986 leveret opbevaringsløsninger til hjemmet og er i dag en af de førende leverandører i Europa.

Siden 2018 er Plast Team A/S gået forrest i kampen mod madspild og har indgået et samarbejde i kampen mod madspild med Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af foreningen Stop Spild Af Mad, der er Danmarks største frivillige organisation og bevægelse mod madspild.

Sammen har de bl.a. skabt en madopbevaringsserie og intelligent madopbevaringsboks med QR kode, der er kompatibel med en app, for at mindske madspild. Samarbejdet har sat fokus på problemet i medierne, samt afstedkommet en analyse af danskernes madspild, som afdækker, at hver 2. dansker glemmer at spise sine madrester.

Ud over fokus på madspild gør Plast Team A/S også en stor indsats for at fremstille produkter i monomaterialer, som kan bruges igen og igen, og derved mindske ressourceforbruget.

Virksomhedens produkter bliver fremover forsynet med symboler, som viser, hvorledes produkterne er genanvendelige, fremstillet i industri affaldsplast
og/eller fremstillet i genanvendt plast fra husholdningsaffald.

LÆS MERE: Plast Team vil være mere synlige på forbrugernes grønne radar

Stig Nielsen (ejer af Genplast), Farsø

Stig Nielsen er nomineret til Plastprisen 2021 — Stig Nielsen har i mange år arbejdet med at fremme genanvendelse af plast i Danmark gennem opbygningen af virksomheden Genplast A/S i Farsø.

Stig Nielsen har beskæftiget sig med plastgenanvendelse siden 90’erne, hvor han var med til at opbygge virksomheden Danrec, som var nogle af de første
til at fokusere på genanvendelse.

I år 2000 blev Stig Nielsen selvstændig, da han etablerede genanvendelsesvirksomheden Genplast A/S i Farsø.

De første otte år passede han selv produktionen, men i år 2008 blev virksomheden udvidet med flere ansatte og maskiner. I dag beskæftiger Genplast 10 medarbejdere, og der er planer om yderligere opskalering i de kommende år.

Senest har Stig Nielsen investeret i et avanceret sorteringsanlæg, som kan sortere plasttyper fra hinanden samt farvesortere helt ned i granulatstørrelse.

LÆS MERE: Succesfuldt pilotprojekt i Vesthimmerland – effektiv genanvendelse af blød plast

VINDER – Aage Vestergaard Larsen A/S, Mariager

Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2021 — Aage Vestergaard Larsen A/S har knækket koden på øget genanvendelse af husholdningsplast i Danmark. Virksomheden foretager løbende investeringer i nye produktionslinjer/metoder.

Mariager-virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S indstilles for virksomhedens innovative arbejde mht. at genanvende plast – et arbejde som bidrager til at give en ellers trængt plastbranche et mere positivt omdømme.

Aage Vestergaard Larsen A/S er Nordens største plastgenanvendelsesvirksomheden, og de bruger megen energi på at fortælle om plastens gode egenskaber mht. genanvendelse.

Endvidere lever virksomheden op til målsætningen om at være i konstant udvikling med nye investeringer og på forkant med nye tiltag for at sikre en høj kvalitet i genanvendt plast.

Blandt de nyeste tiltag kan følgende fremhæves:

Deres nyudviklede produktionslinje som kan oparbejde husstandsindsamlet plast til en ny plastråvare – og vel at mærke i en større mængde og i en høj brugbar kvalitet. De produkter (granulater i PE og PP) er kommet på markedet i år. I dag bliver over 100.000 tons plast ikke genanvendt, så dette nye tiltag kan minimerer dette.
Deres udviklingsarbejde gennem de sidste par år med at kunne bruge genanvendt plast til 3D-printning, som betyder, at de sender de første nye produkter på markedet i år.
Virksomheden er lige nu også engageret i et udviklingsprojekt sammen med bl.a. Aalborg Universitet, Grundfos og LOGSTOR, hvor et af de primære mål er at kunne bruge mere genanvendt plast i produktionen af plastrør og pumpehuse.

LÆS MERE: AVL vil fordoble genanvendelsen i Danmark med millioninvestering i ny teknologi

Livscyklusanalyse (LCA) – hvad kan den bruges til?

LCA er en forkortelse af Life Cycle Assessment, eller på dansk: Livscyklusanalyse.

LCA er en udbredt metode til at vurdere hvilke potentielle miljø- og klimapåvirkninger, samt ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service.

I en LCA kigger man på hele produktet/servicens livscyklus fra vugge til grav – fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse af alle restprodukter. En LCA kan således hjælpe til at give et billede af et produkts miljø- og klimapåvirkning og dermed også til at sammenligne produktet med alternative produkter.

Hvorfor bruge en LCA?

LCA er et relevant værktøj for mange virksomheder – også i plastbranchen. Værktøjet benyttes til at identificere de væsentligste miljøbelastninger i et produkts livscyklus. Når man kender de væsentlige miljøbelastninger, ved man også hvor man kan sætte ind for at forbedre disse.

Virksomheder og forbrugere efterspørger i stigende grad bæredygtige løsninger, her er LCA’er et brugbart værktøj til at kvalificere disse løsninger.

I korte træk kan du bruge en LCA til at:

Fortælle kunder, hvad der gør jeres produkter miljørigtige
Vurdere om der er steder internt i virksomheden, eller i værdikæden, hvor der kan være miljø- og klimamæssige såvel som økonomiske optimeringspotentialer
Finde ud af hvilket produkt, der er mindst klima/miljøbelastende af flere alternativer

Det anbefales generelt, at LCA’er hvor to eller flere produkter sammenlignes skal tredjepartsverificeres. Dette sikrer LCA’ens troværdighed og herved også dens relevans.

Da der findes mange forskellige typer af LCA’er er det vigtigt, at man benytter den samme tilgang, når to produkter sammenlignes. For at kunne sammenligne produkterne bedst muligt, skal LCA’erne selvfølgelig også baseres på de samme parametre.

CO₂-Beregner:

Hvis din virksomhed ønsker et overblik over, hvilke aktiviteter i virksomheden (eller produktet) som bidrager til udledning af drivhusgasser, kan en CO₂-beregner være et relevant værktøj.

Med en CO₂-beregner kan du beregne den samlede klimabelastning af din virksomheds aktiviteter. Samtidig giver CO2 beregneren også mulighed for at identificere og beregne effekten af forskellige nye tiltag i virksomheden. Dette kunne f.eks. være indkøb af genanvendte materialer frem for ikke-genanvendte materialer.

Hvis du ønsker at sammenligne forskellige klima-/miljøparametre for forskellige plasttyper, kan dette gøres ved at bruge Plastics Europes’ eco profiles.

Hvad er forskellen på en CO₂-beregner og LCA?

Både CO₂-beregninger og LCA kan være anvendelige værktøjer for virksomheder. Det er dog vigtigt ikke at forveksle de to værktøjer med hinanden, da de på nogle centrale punkter også adskiller sig fra hinanden.

En CO₂-beregner fokuserer udelukkende på klimabelastningen fra drivhusgasser, hvor en LCA forholder sig til en lang række klima og miljøpåvirkninger, bl.a. udledning af drivhusgasser, vandforbrug og udledning af kemikalier.

LCA i Praksis:

Hvis du som virksomhed ønsker at få lavet en LCA, er der flere virksomheder på markedet, som leverer denne ydelse.

Det kan anbefales at tage kontakt til en af disse for at få tilpasset LCA’en til netop jeres virksomhed.

Eksempler på LCA’er:

Hvis du som virksomhed ønsker inspiration eller blot at få en større forståelse for hvordan en LCA laves, eller hvilke resultater man kan få ud af denne er der hjælp at hente. Der findes et utal af eksisterende LCA’er, som man kan læse. Herunder har vi samlet et par eksempler:

Miljøstyrelsen udgav i 2018 et LCA studie om forskellige bæreposers miljøpåvirkning, hvor plastposen blev fremhævet som det fornuftige valg.

Studiet blev sidenhen omtalt i mange danske medier. Du kan læse mere om nogle af de mest udbredte påstande/spørgsmål, der fyldte i forbindelse med studiet, i dette blogindlæg lavet af Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk.

Et andet eksempel på en LCA, er fra Bryggeriforeningen. De udgav i 2019 en LCA, som viste, at klima/miljøbelastninger for plastflasker i pantsystemet er markant lavere end for kartoner.

Du kan læse mere om resultaterne og finde hele undersøgelsen på Bryggeriforeningens hjemmeside.

Danish Composite Award – tidligere vindere

Plastindustriens Kompositsektion har siden 2005 uddelt en forsknings- og uddannelsespris under navnet Danish Composite Award. Herunder kan du se de tidligere vindere af prisen.

Danish Composite Award (tidligere kaldet Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris) er siden 2005 blevet tildelt innovative og nytænkende projekter, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Der bliver lagt vægt på projekter med stor betydning for kompositindustrien i form af forskningshøjde eller udbredelse af kendskab til kompositmaterialer.

Dertil bliver der lagt vægt på kreativitet samt originale ideer med en væsentlig nyhedsværdi i projektets resultater, og projektet bør være bedømt til en karakter væsentligt over middel.

Bedømmelsesudvalget for tildeling af prisen udgøres af Kompositsektionens bestyrelse. Herunder kan du se de tidligere vindere af Danish Composite Award, det skal dog pointeres at der er enkelte år, hvor prisen ikke blev uddelt.

2023 – Forskning i genanvendelse af vindmøllevinger

Justine Beauson modtog Danish Composite Award 2023.

Plastindustriens Kompositsektion valgte Justine Beauson, som vinder af Danish Composite Award 2023 for hendes ph.d.-projekt om genanvendelse af komposit i vindmøllevinger.

I sin ph.d. har Justine Beauson undersøgt, hvordan man kan genanvende kompositterne brugt i vindmøllevinger med fokus på termohærdede glasfiberkompositter. Det er en stor udfordring for vindmøllevingeindustrien og kompositindustrien at finde måder at genanvende disse materialer på.

Læs mere om projektet her

2022 – Forudsigelser af skadesudvikling i kompositkonstruktioner

Leon Herrmann fra Danmarks Tekniske Universitet vinder Danish Composite Award 2022

I 2022 modtog Leon Herrmann, en ung talentfuld studerende fra DTU, Danish Composite Award for sit banebrydende speciale om en ny 2D finite element-model til at analysere tunnelrevner i lagdelte kompositmaterialer. Tidligere krævede dette en kompleks 3D-model. Herrmanns arbejde, som er rost for sin høje kvalitet og har resulteret i flere videnskabelige artikler, blev udført i samarbejde med DTU Vindenergi, DTU Mekanik og Technical University of Munich. Han er taknemmelig over for sine vejledere for deres støtte og ser prisen som motivation til at fortsætte sin forskning, nu som Ph.D. ved universitetet i München, hvor han vil fokusere på simulationsmetoder og kunstig intelligens inden for geoteknik.

Læs mere om projektet her: Ungt stjerneskud vinder kompositpris for banebrydende specialeprojekt | plast.dk

2021 – Optimering af pultruderingsprocessen og kompositfremstilling

Vinder af Danish Composite Award 2021, Michael Sandberg (tv.). Her ses han sammen med Kompositsektionens formand, Klaus Kamper (Jupiter Bach). Prisen blev uddelt til Kompositsektionens årsmøde den 30. september, hvor Michael også præsenterede resultaterne fra sin Ph.D.-afhandling.

Plastindustriens Kompositsektion har udpeget Michael Sandberg, civilingeniør og Postdoc, som vinder af årets Danish Composite Award for sin Ph.D.-afhandling ”Numerical modelling of material flow in the resin-injection pultrusion process”.

I afhandlingen, som er udarbejdet på DTU, har Michael Sandberg undersøgt processen for pultrudering og fremstilling af kompositmaterialer gennem simulering. Resultaterne kan optimere kvaliteten og outputtet af pultruderingsprocessen og har stor anvendelighed for kompositindustrien.

LÆS MERE: Kompositsektionen hylder industrirelevant forskning om pultrudering

2020 – Tårnhøjt niveau og en delt førsteplads

Bestyrelsen i Plastindustriens Kompositsektion har i år valgt at udpege to vinderprojekter i Danish Composite Award 2020. Gruppen SDU Eagles og Jens Bender, Ph.D. hos Aalborg Universitet løber med en delt førsteplads.

Det var for svært at udpege én førsteplads i Danish Composite Awards 2020. Derfor valgte bestyrelsen i Plastindustriens Kompositsektion at udnævne to vinderprojekter.

Den delte førsteplads går til hhv. studiegruppen SDU Eagles med projektet “Composite drone with unique and efficient ‘box wing design’ “og Jens Jakob Bender, PostDoc i forskningsgruppen CraCS (Cracks in Composite Structures) på Aalborg Universitet med projektet “Effect of Defects on Strength of Laminates and Sub-structures in Wind Turbine Blades”.

LÆS MERE: Se de to vindere af Danish Composite Award 2020

2019 – Adhesive Joints in Wind Turbine Blades

Vinderen af Danish Composite Award 2019, Jeppe B. Jørgensen (th.). Her ses han sammen med Klaus Kamper (Jupiter Bach), der sidder i Kompositsektionens bestyrelse.

Plastindustriens Kompositsektion valgte at tildele Danish Composite Award 2019 til Jeppe B. Jørgensen for hans erhvervs ph.d. med titlen ’Adhesive Joints in Wind Turbine Blades’ om limsamlinger til vindmøllevinger, som er blevet udarbejdet hos hhv. DTU Wind Energy og LM Wind Power.

Jeppe blev instillet til prisen af professor Bent F. Sørensen fra DTU Wind Energy, der også var hovedvejleder sammen med chief engineer Casper Kildegaard fra LM Wind Power.

LÆS MERE: Ung forsker hædres for afhandling om limsamlinger til vindmøllevinger

2018 – Fatigue damage evolution in fibre composites for wind turbine blades

Vinderen af Danish Composite Award 2018: Kristine Munk Jespersen. Hun er flankeret af sin hovedvejleder Lars Pilgaard Mikkelsen fra DTU Vindenergi (tv.) og Tom Løgstrup Andersen (th.) fra DTU Vindenergi/Plastindustriens Kompositsektion.

I 2018 gik Danish Composite Award til Kristine Munk Jespersen, for hendes ph.d. afhandling med titlen ”Fatigue damage evolution in fibre composites for wind turbine blades”.

Som den første i verden observerede tidligere ph.d. studerende, Kristine Munk Jespersen, hvordan mikroskopiske skader i et kompositmateriale udvikler sig ved hjælp af avanceret 3D røntgen computertomografi. Hvilket kan få stor betydning for fremtidens udvikling af fibermaterialer og vingedesign.

LÆS MERE: Talentfuld forsker vinder Danish Composite Award for banebrydende studie af komposit i vindmøllevinger

2017- Innovation og løsninger af høj arkitektonisk værdi

Arkitekt Vicki Thake modtog Danish Composite Award 2017 fra Plastindustriens Kompositsektion.

Vicki Thake skrev i 2017 en erhvervs ph.d. der var tilknyttet et igangværende udviklingsprojekt på KHR Architecture i samarbejde med arkitekt og professor Jan Søndergaard. Projektet undersøgte fiberforstærkede polymerkompositters (FRP) materialesystem, dets fiberretninger og transparente egenskaber med fokus på fremtidens parcelhus, hvor fiberforstærkede polymerkompositter er udgangspunktet for alle flader og anvendt både som konstruktion og dekoration. Med denne afhandling blev Vicki Thake den første arkitekt til at modtage Danish Composite Award.

LÆS MERE: Kompositsektionen hylder innovation og løsninger af høj arkitektonisk værdi

2016 – Significance of the curing process on composites properties

Jonas Hüther, født i München og kandidat fra Karlsruhe Institute of Technology (KIT) er vinder af Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris 2016.

Et kandidatprojekt ved DTU Vindenergi af Jonas Hüther har bragt ny viden om betydningen af hærdningsforløbet for de mekaniske egenskaber af et kompositmateriale. Kandidatprojektet blev udført på DTU’s Institut for Vindenergi på Risø under kyndig ledelse af Povl Brøndsted. Projektets opdagelser er så vigtige, at det belønnes med Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris 2016.

LÆS MERE: Årlig pris fra Kompositsektion går til opsigtsvækkende kandidatprojekt

2016 – Særpris til arkitektstuderende for bo-celle koncept

Bocellerne er udført af et byggemateriale fra Fiberline Composites i Middelfart. Materialet er et kompositmateriale, glasfiber, der bliver bearbejdet som træ, men som har samme styrke som stål.

I 2016 valgte Kompositsektionens bestyrelse at uddele en særpris. Den gik til de fire studerende Marie Morsing Jacobsen, Oliver Mogensen, Oliver Lehrmann og Nichlas Heunickeen, der udviklede en 20m2 bo-celle i glasfiberkomposit. Bo-cellen er udviklet ifm. med en konkurrence på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor de studerende blev opfordret til at udfordre tømrefaget. De studerende præsenterede deres bo-celle på Rådhuspladsen i København i forbindelse med fejringen af Københavns Tømrerlaugs 500 års jubilæum.

LÆS MERE: Fremtidens boceller i komposit blev vist frem på Rådhuspladsen

2015 – Modelling the pultrusion process of offshore wind turbines blades

Ismet Baran (th.) blev i 2015 tildelt Danish Composite Award for sit PhD projekt, der bærer titlen ’Modelling the pultrusion process of off shore wind turbines blades’.

I 2015 blev Danish Composite Award uddelt ved ICCM20, der er verdens største og førende kompositmesse for forskere, ingeniører og designere. Messen blev afholdt i Bella Centret.

Kompositsektionens bestyrelse valgte at tildele prisen til Ismet Baran, der i sit Ph.D. projekt på DTU udførte industrirelevant modelleringsarbejde, som omhandlede pultrudering. Ismet ydede en ekstraordinær publikationsindsats i forbindelse med sit studie og publicerede 21 artikler om emnet, hvilket er 5-7 gange flere artikler end hvad der normalt kræves.

LÆS MERE: Prisvinder på scenen til verdens største videnskabelige kompositmesse

2013 – The effects of fibre architecture on fatigue life-time of composite materials

Jens Zangenberg Hansen fra DTU Vindenergi, modtog i 2013 Danish Composite Award for hans erhvervs-Ph.D. i samarbejde med LM Wind Power A/S.

Jens Zangenberg Hansen blev indstillet af forskningsspecialist Povl Brøndsted på baggrund af den erhvervs-Ph.D., han skrev i samarbejde med LM Wind Power A/S. Projektet handler om ‘fiber-arkitektur og udmattelsesbrud’, og er af enorm høj forskningsværdi. Kompositsektionens bestyrelse valgte at tildele Jens Zangenberg Hansen Danish Composite Award 2013, på baggrund af den høje forskningsværdi, hvilket gør projektet yderst relevant og anvendeligt for industrien.

LÆS MERE: Jens Zangenberg Hansen modtager prestigefyldt pris

2012 – Prediction of process induced shape distortions and residual stresses in large fibre reinforced composite laminates

Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris gik i 2012 til Michael Wenani Nielsen. Han har i sit ph.d projekt på DTU arbejdet med udviklingen af et modelleringsværktøj, som kan forudsige indflydelsen af fremstillingsforløbet på kompositemnet.

I 2012 blev Michael Wenani Nielsen tildelt Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris. Michaels arbejde resulterede i et modelleringsværktøj, som kan bruges i kompositindustrien til at forudsige indflydelsen af fremstillingsforløbet på kompositemnet. Det kan industrien bruge i stedet for ”trial & error” tilgangen.

Kompositsektionens bestyrelse lagde vægt på projektets relevans for industrien, og at projektet allerede havde opnået stor national og international anerkendelse, som understøttede projektets berettigelse og høje niveau.

LÆS MERE: Kompositsektionen giver pris til DTU-forsker

2011 – Vindmøllevinger lavet med naturfibre og kulfiberfælge til økobiler

Kulfiberfælgene som Mathias og Frederik udviklede, er monteret på DTU’s Ecoracer, som deltager i dysten om, hvem der kan køre længst på én liter benzin i Shell Eco-marathon.

To hold ingeniørstuderende gav hver deres bud på, hvordan kompositmaterialer kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Buddene var så gode, at begge projekter blev belønnet med Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris 2011.

Den første gruppe bestod af Mathias R. Møller og Frederik Skovgaards, der i deres bachelorprojekt fra DTU viste, at man kan udskifte fælge af aluminium med kulfiberfælge og dermed reducere fælgenes vægt og vindmodstand.

I projektet udviklede Federico & Luca små vinger af naturfibre, kulfibre og en blanding af begge, for at undersøge om om naturfibre kan erstatte glas- og kulfiber i vindmølleproduktion.

Den anden gruppe bestod af Federico Bottoli og Luca Pignatti fra Risø DTU, der gennemførte et masterprojekt, hvor målet var at undersøge, om naturfibre fra fx hør kan erstatte glas- og kulfibre i komponenter som vindmøllevinger. Til forsøget blev der udviklet en lille vinge til brug i en vindmøllebil, som man på DTU har arbejdet på siden 2009. Federico og Luca kom frem til, at en blanding af natur- og kulfibre udviser et attraktivt kompromis mellem vægt, pris- og den mekaniske ydeevne.

LÆS MERE: Pris til to bæredygtige kompositprojekter

2010 – Functional Fiber Composites

I 2010 gik Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris til Karen Marie Hasling, der i sit kandidatspeciale fra DTU arbejdede med integrering af elementer i funktionelle fiberkompositter. Med udgangspunkt i at kunne fremstille fleksible of innovative materialer til bygningsindusrien, blev projektet underbygget af nødvendigheden i at undersøge incorporation af nye funktioner i traditionelle fiberkompositter, som derved kan gøre dem interessante i nye sammenhænge og for nye aktører.

Karen Marie Hasling underviser i dag i Design for Planet samt mode- og tekstildesign på Designskolen Kolding.

2009 – Crack development in composite materials

Morten Rask-Nielsen blev i 2009 tildelt Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris for sit kandidatspeciale fra SDU med titlen: Crack development in composite materials.

Morten har sidenhen fået en ph.d. for sin afhandling “Microstructure and Mechanical Properties of Aligned Natural Fibre Composites”.

2007 – Failure analysis and optimization of web joint

I 2007 blev Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsesprisen tildelt Anders Libak og Christian Lysemose fra Maskinteknisk institut, Aalborg Universitet, for projektet “Failure analysis and optimization of web joint”

2005 – Local Effects in Sandwich Structures

I 2005 blev Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsesprisen tildelt Johnny Jakobsen og Leon Stenholt Johansen fra Maskinteknisk institut, Aalborg Universitet, for projektet “Local Effects in Sandwich Structures”.

Læs mere om Danish Composite Award her.

Danish Composite Award

Plastindustriens Kompositsektion har siden 2005 uddelt en forsknings- og uddannelsespris under navnet Danish Composite Award. Prisen er med til at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.

Plastindustriens Kompositsektion uddeler hvert år Danish Composite Award (tidligere kaldet Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris) til én eller flere studerende, der har fuldendt et afgangsprojekt eller tilsvarende, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Formålet med prisen er at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.

Prisen består af et diplom samt følgende:

Deltagelse i JEC World Composite Show Europe i Paris i marts måned (fly, hotel, adgang til JEC, 300 € i lommepenge). NB: max 15.000 kr. i alt.
7.500 kr. (B-indkomst)

Rasmus Grusgaard, sekretær for Plastindustriens Kompositsektion, fortæller:

– Det er afgørende, at vi som branche er med til at skubbe på talentudviklingen, da vi mere end nogensinde har brug for kloge hoveder i vores virksomheder. Danish Composite Award fungerer som et rygstød for dygtige studerende i slutningen af deres studie, som står på spring til en karriere med fokus på kompositter.

Dertil inviteres prismodtageren til at deltage i Kompositsektionens årsmøde, hvor der er mulighed for at præsentere vinderprojektet.

Retningslinjer for indstilling 2024:

Retningslinjerne for indstilling kan hentes her: Danish-Composite-Award-2024

Afgangsprojektet eller tilsvarende skal være fra en dansk uddannelsesinstitution.
Kandidater indstilles af hoved- eller medvejleder.
Indstillingen sendes til Plastindustriens sekretariat, Indstillingen sendes til Plastindustriens sekretariat, Rasmus Grusgaard, rg@plast.dk

Indstilling skal omfatte:

Navn på kandidat(er)
Uddannelsesinstitution
Projekttype
Titel og navn på indstiller
Kort beskrivelse af projekt (max 1.500 anslag)
Motivering af indstilling – se også retningslinjer for tildeling (max 1.500 anslag)

Retningslinjer for tildeling:

Prisen er henvendt projekter, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Der vil blive lagt vægt på projekter med stor betydning for kompositindustrien i form af forskningshøjde eller udbredelse af kendskab til kompositmaterialer.

Dertil vil der blive lagt vægt på kreativitet samt originale ideer med en væsentlig nyhedsværdi i projektets resultater, og projektet bør være bedømt til en karakter væsentligt over middel.

Bedømmelsesudvalget for tildeling af prisen udgøres af Kompositsektionens bestyrelse. Hvis bedømmelsesudvalget vurderer, at der ikke er kvalificerede projekter, kan udvalget beslutte ikke at uddele prisen i det pågældende år.

LÆS MERE: Tidligere vindere af Danish Composite Awards

Vinder og nominerede til Plastprisen 2020

Normalt uddeles Plastprisen til Plastdagen i foråret, grundet coronapandemien er uddelingen af Plastprisen 2020 udskudt til 10. november 2020. Se de fem nominerede til årets pris her.

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Brancheforeningen har i løbet af 2020 modtaget en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede har Plastindustriens bestyrelse udvalgt fem nominerede.

LÆS OGSÅ: Unik fødevareemballage i genanvendt plast vinder Plastprisen 2020

100% Recycled Flamingo®, BEWi Synbra

Flamingo® er et unikt materiale der består af 2% råvarer og 98% luft. Flamingo® er kendetegnet ved; Gode termiske isolerende egenskaber, gode stødabsorberende egenskaber, lufttæt og støjdæmpende materiale samt en intelligent udnyttelse af plast og luft i ét og samme materiale.

BEWiSynbra er i 2019 blevet produktionsteknisk i stand til at skabe ny Flamingo® råvare af 100% recycled materiale.

Således indsamler vi forbrugt Flamingo® og komprimerer dette – herefter ekstruderes Flamingo® og omsmeltes til ny Flamingo® råvare. Den nye Flamingo® råvare anvendes til at skabe 100 % recyclede produkter til isolering samt emballage.

DTU har udregnet følgende: Ved at genanvende EPS 100% mindskes den samlede udledning CO2 med 4,4 kg CO2/kg. Heraf stammer de 2,6 kg CO2/Kg fra ikke at forbrænde Flamingo® og 1,8 kg CO2/kg stammer fra besparelsen på at lave en helt ny råvare.

LÆS MERE: BEWiSynbra opruster recycling-aktiviteter i Danmark

VINDER – Evolve by Faerch

Fødevarebakkerne Evolve by Faerch er fremstillet af genanvendte flasker og bakker.

Evolve by Faerch er fremstillet af genanvendte flasker og bakker og kan genanvendes fuldt ud til nye monomateriale bakker i fødevarekvalitet – igen og igen.

Evolve by Faerch fås i naturligt varierende farvetoner, da de repræsenterer affaldsstrømmen én-til-én. Konceptet er endnu et skridt på vejen mod at skabe reel cirkularitet inden for fødevareemballage, og bakkerne repræsenterer et ærligt og gennemskueligt produkt, der kommunikerer uden af bruge ord og plads på produkterne.

Bakkernes unikke udseende afspejler det specifikke genanvendte indhold, hver enkelt bakke er fremstillet af. Det giver forbrugerne en visuel rettesnor, som gør det nemmere at vælge bæredygtig fødevareemballage, og det giver samtidig fødevarebrands og detailhandlere nye måder at differentiere sig og kommunikere på.

LÆS MERE: Faerch sætter ny omsætningsrekord

Gravenhorst Plast A/S

Hos Gravenhorst Plast har de udviklet en produktionsproces hvor der kan anvendes usorteret genbrugsplast, man kan bl.a. producere caféborde som dette.

Indstilling af Gravenhorst Plast A/S til Plastprisen sker fordi fabrikant René Bennet Borggaard har fundet en produktionsproces, hvor det er lykkedes, at lave emner/varer af usorteret genbrugsplast.

Gravenhorst Plast A/S har ene og alene opfundet produktionsprocessen, hvor det er muligt fremstille brugbare emner/varer af det usorterede plast.

Det usorterede plast kan bestå af gummiring fra pakninger mv. og kan indeholde en blanding af PET, Nylon, HDPE, LDPE, silikone, PP, Pom og små metal rester. Det vigtige i produktionsprocessen er, at der under produktionsforløbet ikke forurenes for at fremstille det nye emne.

Gravenhorst Plast A/S modtager den blandede genbrugsplast fra Aage Vestergaard Larsen som har rengjort og granuleret det usorterede plast. Produktionsprocessen er patenteret.

LÆS MERE: Vilde Idéer og succes med tekniske emer får Gravenhorst gennem krisen (s. 36-37)

Letbek A/S

Stolen R.U.M. er lavet af granuleret fiskenet og genbrugsstål, og er resultatet af et samarbejde mellem Letbek og Wehlers.

Historien om Letbek er fantastisk. De har genanvendt plast siden, at virksomheden startede i 1973, og at mellem 70-80 % af plastforbruget er med genanvendte materialer er bemærkelsesværdigt. De seneste par år har man taget tilløb til det nye navn Letbek og opdateret sin identitet.

Virksomheden har en profil lige i tidens ånd, hvor de kan hjælpe kunder med at gøre nye eller gamle produkter mere bæredygtige ved at komme genanvendt plast i. Materialet kan fx være fiskenet fra Thyborøn, der kommer i en designstol. Til husholdningsaffald fra København der kommer i en vinduesramme.

Letbek skiller sig ud ved at have en enorm viden og erfaring når det drejer sig om at få bæredygtighed ind i kundens produkt. Skiftet fra Letbæk Plast til Letbek i ord må være, at hvor man før i tiden ”kun” brugte genanvendt plast inden for entreprenørbranchen, så formår man nu og gøre det i alle deprodukter, der omgiver os i hverdagen. Som nævnt tidligere møbler, vinduer, køleskab og frysere, lamper og meget mere.

LÆS MERE: Letbæk Plast A/S relancerer ny international identitet: Letbek A/S

PureSound, Bramming Plast-Industri A/S

PureSound®E er en let, fleksibel og MDI-baseret type PU-skum, som fremstilles af BPI.

2020 er “International Year of Sound”, og det går fint i tråd med, at BPI har udviklet og lanceret en unik PUR-skum kaldet PureSound, som har fantastiske egenskaber inden for lydabsorbering.

Det er velkendt, at støj i hverdagen, på arbejdspladser m.v. er en hyppig årsag til stress og andre sygdomme, og der efterspørges derfor velegnede materialer og løsninger til afhjælpning dette. Disse skal samtidig være produkter med meget lave VOC emissionsværdier, sådan at de kan bruges i private hjem, kontormiljøer, børnehaver eller andre offentlige rum, med mimimum af risiko for sundheden hos brugerne.

PureSound er udviklet i 2 typer, PureSound E og PureSound F. Begge har utrolig gode lydabsorberende egenskaber, som især kan anvendes inden for eksempelvis lydpaneler til lofter og vægge, adskillelse af arbejdsstationer, mobile mødelokaler og andre møbler og interiørløsninger, hvor man med fordel kan tænke et fleksibelt og komfortabelt materiale ind til optimering af de akustiske egenskaber. Desuden er det særdeles velegnet til anvendelse i f.eks. HVAC-systemer eller andet udstyr, som støjer i hverdagen.

PureSound E produceres med anvendelse af halogenfri brandhæmmer, som har lav VOC-emissionsværdi. Trods den lave densitet på ca. 25 kg./m3, så
klarer denne PUR-skum alligevel bygningsindustriens brandklasse E iht. EN ISO 13501.

Søsterkvaliteten PureSound F produceres helt uden brug af brandhæmmer, og har således endnu lavere VOC emissionsværdier. Denne er stadig
brandhæmmende iht. flere tests, f.eks. EN 1021-1, CAL-117 med flere. Begge kvaliteter forventes Ökotex-100 certificeret.

Desuden har PureSound fordel af, at alt produktionsaffald kan genbruges til granulatskum / Setex måtter og der er i vid udstrækning også mulighed for at
genbruge brugernes produkter ved end-of-life på samme måde.

LÆS MERE: PureSound – Den næste generation af støjdæmpende skum

Cookiedeklaration

Cookiedeklarationen er en oversigt over alle cookies og kategorier af cookies, der aktuelt set findes på Plast.dk. Du kan til enhver tid se, ændre eller tilbagetrække dit cookie-samtykke her.

Cookies på Plast.dk

Vi registrerer oplysninger om dig ved hjælp af egne cookies og cookies fra tredjeparter til forskellige formål: at forbedre brugeroplevelsen på Plast.dk, at sikre funktionaliteten, at spore trafik samt at optimere og vise dig relevant indhold. Læs mere om vores brug af cookies her.

Hvad er cookies?

Cookies er små tekstfiler, som hjemmesider kan lægge ned på din computer. På den måde kan en hjemmeside eksempelvis genkende din computer fra besøg til besøg.

Med cookies kan man dog ikke hente og lagre personlige informationer om dig – eksempelvis hvem du er, eller hvor du bor. Cookies kan heller ikke bruges til at hente informationer fra din computer, og de giver ingen yderligere risiko for virus. Til nogle funktioner (eksempelvis indkøbskurv og login) er cookies nødvendige, og derfor bruges de at næsten på alle hjemmesider.

Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Vores brug af cookies

På Plast.dk bruger vi forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjepartstjenester, der vises på vores sider – eksempelvis når vi linker til indhold på Youtube, Twitter eller lignende.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette Plast.dk til dine behov og interesser.

Hvor længe opbevares cookies?

Det er forskelligt, hvor længe cookies opbevares på dit udstyr. Tiden regnes fra den seneste gang, du var inde på Plast.dk. Efter deres udløb vil cookies automatisk blive slettet.

Du kan se en komplet liste over cookies og opbevaring under detaljer, idét du giver cookie-samtykke. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit cookie-samtykke her.

Sådan sletter og blokerer du cookies

Hvis du ønsker det, kan du med indstillinger i din browser slette og blokere alle cookies. Nogle funktioner på Plast.dk og andre hjemmesider kan dog ikke anvendes uden dit cookie-samtykke.

Cookies og behandling af persondata

Plast.dk bruger cookies, som kan medføre behandling af persondata, og vi anbefaler derfor, at du også læser Plastindustriens privatlivspolitik, som beskriver, hvordan vi behandler og beskytter persondata.

LÆS OGSÅ: Cookiebekendtgørelsen fra Erhvervsstyrelsen

LÆS OGSÅ: Cookiedeklaration – se eller lav om på dit samtykke

Plastindustrien beskytter dine persondata

Plastindustrien behandler persondata om medlemmer og andre samarbejdspartnere. Her kan du læse om, hvordan vi behandler og beskytter dine persondata, og hvordan vi bruger cookies på Plast.dk.

Plastindustriens privatlivspolitik

Plastindustrien ønsker at beskytte dine persondata. Plastindustriens privatlivspolitik beskriver, hvordan vi som dataansvarlig indsamler og behandler dine persondata i forbindelse med vores ydelser og brugen af vores hjemmeside Plast.dk, og hvilke rettigheder registrerede personer har i den forbindelse.

LÆS OGSÅ: Plastindustriens privatlivspolitik

Cookies på Plast.dk

LÆS OGSÅ: Brug af cookies på Plast.dk

Kontakt Plastindustrien

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du efter at have læst vore privatlivspolitik og om vores brug af cookies har generelle spørgsmål til, hvordan vi behandler og beskytter persondata.

Hvis du ønsker at benytte dig af nogle af dine rettigheder beskrevet i Plastindustriens privatlivspolitik, er du også velkommen til at kontakte os på kontakt@plast.dk.

Opkvalificering af medarbejdere i virksomheden

Har I fået nye medarbejdere, som har brug for et introkursus til plastbranchen? Eller har en omstrukturering medført, at der er behov for at blive oplært i nye funktioner i produktionen?

Hvis jeres virksomhed har behov for opkvalificering af medarbejdere, så tag et kig i AMU-kataloget, som giver indblik i hvilke kurser, der findes under området plastproduktion.

Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, vil gerne opfordre medarbejdere og ledere i virksomhederne i plastbranchen til at tage en snak om, hvilke kurser der kunne have interesse for både medarbejderen og for virksomheden.

Hun siger:

– Nogle gange skal ledelsen tage initiativet, og andre gange henvender medarbejderne sig selv og spørger, om de kan tage et kursus – det vigtige er, at man får taget snakken og fundet ud af, hvad der er af muligheder for efteruddannelse i branchen.

Der er kurser indenfor følgende temaer:

Termoformning
Hærdeplast
Sikkerhed
Materialekendskab
Ekstrudering
Automatisk produktion
Sprøjtestøbning
Plastsvejsning

Se oversigten over udbudte kurser i 2020 – ændringer kan forekomme som følge af coronavirussen, og du bør derfor kontakte den pågældende skole først: Udbudsoverblik – kalender A3

Hvis jeres virksomhed har brug for et kursus i andre emner, så tag kontakt til en af skolerne eller uddannelseskonsulent Jo Dietrich i Plastindustrien. Hvis du har spørgsmål til kurserne eller har brug for hjælp med tilmelding, så kontakt os også gerne.

Læs mere om AMU-kurser og tilmelding på AMUkurs.dk og følg med i nyheder på Industriens Uddannelser.

Efteruddannelse af ufaglærte medarbejdere

Hvis din virksomhed har behov for at

Biobaseret og bionedbrydeligt plast

I dag eksisterer der et biobaseret alternativ – med tilsvarende anvendelsesmuligheder – til stort set alle konventionelle plasttyper.

Bioplast – altså plast der er biobaseret, bionedbrydeligt eller begge dele – kan have samme anvendelsesmuligheder som konventionelle plasttyper og tilbyder fordelagtige egenskaber, som et reduceret CO2-aftryk og komposterbarhed.

Bioplastindustrien er en hurtigtvoksende og innovativ industri, der har potentialet til at afkoble økonomisk vækst fra det eksisterende forbrug af naturressourcer og derfor også de dertilhørende miljømæssige påvirkninger.

Bioplast er imidlertid en meget divers materialegruppe, der spænder over en bred række materialer med forskellige egenskaber. Materialegruppen kan deles op i tre hovedgrupper

Biobaseret eller delvist biobaseret ikke-nedbrydeligt plast, som PE, PP, PET og PTT.
Biobaseret og bionedbrydeliget plast, som PLA, PHA og PBS.
Syntetisk bionedbrydeligt plast baseret på fossile ressourcer, som PBAT, PCL og PGA.

Figur: Biobaseret og bionedbrydelig plast. Procenterne angiver delen af den globale produktion af biobaseret og bionedbrydelig plast. Til sammenligning blev der produceret 390. mio. tons plast i 2021 ifølge European Bioplastics, Nova-Institute 2022.

Bioplastens egenskaber

Biobaseret eller delvist biobaseret holdbar plast PE, PET eller PVC besidder samme egenskaber, som konventionel PE, PET eller PVC. Disse bioplasttyper er sturkturmæssigt ækvivalente til deres fossilbaserede modparter, men har den fordel at de kan reducerer et givent produkts CO2-aftryk.

Derudover tilbyder nye materialer som PLA, PHA, cellulose- eller stivelsesbaserede materialer løsninger med helt nye funktionaliteter såsom biologisk nedbrydelighed og komposterbarhed. Bioplastmaterialers egenskaber såsom fleksibilitet, holdbarhed, gennemsigtighed, varmemodstand og mange flere forbedres konstant.

Efter- og videreuddannelse

Bioplastic Conference

Plastindustrien og en række samarbejdspartnere afholder årligt en stor konference om bioplast. Her har du mulighed for at høre det seneste nye om biobaserede og bionedbrydelige materialer. Den årlige konference byder bl.a. på oplæg fra (bio)plastbranchen, eksperter og beslutningstagere.

Bioplastic Conference samler eksperter fra hele værdikæden for at sætte fokus på udviklingen inden for bioplast og bionedbrydelig plast.

Konferencen byder på både nationale og internationale talere fra råvareleverandører, plastproducenter, myndigheder og organisationer.

Biobaseret plast, dvs. plastmaterialer fremstillet af fornybare ressourcer såsom sukkerrør og majs, er et emne, der skal overvejes som en del af den bæredygtig omstilling. Ligeledes kan biologisk nedbrydelig plast, som er plast, der nedbrydes til naturlige stoffer, være en måde at reducere forurening fra plast, der ikke kan opsamles til genanvendelse.

Både bioplast og bionedbrydelig plast kan i mange tilfælde erstatte virgint plast baseret på råolie, men der findes stadig barrierer ved at skifte fra konventionelt plastmateriale til biobaserede løsninger.

Biobaserede og bionedbrydelige plasttyper er en væsentlig del af fremtidens bæredygtige plastindustri. Desværre oplever vi, at der er meget forvirring om udfordringerne og mulighederne ved de forskellige materialer, og den forvirring forsøger vi at gøre op med ved at afholde en årlig Bioplastic Conference.

Se billeder og præsentationer fra tidligere konferencer herunder:

Bioplastic Conference 2019

Bioplastic Conference 2020

Bioplastic Conference 2019

Den 6. februar afholdte Plastindustrien ‘Bioplastic Conference 2019’ i Mogens Dahl koncertsal i København. Formålet med konferencen var at opdatere deltagerne på mulighederne ved at fremstille produkter i bioplast og bionedbrydelig plast, som er to materialegrupper, der er mere fokus på end nogensinde før.

Sammen med IDA Polymer, Inno-MT, Nordisk Bioplastforening og Teknologisk Institut afholdte Plastindustrien en velbesøgt konference om bioplast d. 6. februar 2019: Bioplastic Conference 2019.

Formålet med konferencen var at samle, og informere, industrien og andre interessenter om mulighederne med biobaserede og bionedbrydelige materialer.

På dagen præsenterede en række virksomheder

Se det endelige program: Bioplastic Conference 2020.

Konferencen var struktureret omkring cases fra branchen kombineret med et markeds- og applikationsoversigt samt input fra politikere, konsulenter og andre eksperter.

Se det endelige program: Bioplastic Conference 2019

Du kan finde præsentationer og billeder fra Bioplastic Conference 2009 herunder.

Præsentationer Bioplastic Conference 2019:

Se billederne fra Bioplastic Conference 2019:

Bioplastic Conference 2020

Den 27. februar afholdte Plastindustrien ‘Bioplastic Conference 2020’ i Industriens Hus i København. Formålet med konferencen var at opdatere deltagerne på mulighederne ved at fremstille produkter i bioplast og bionedbrydelig plast, som er to materialegrupper, der er mere fokus på end nogensinde før.

Sammen med IDA Polymer, Nordisk Bioplastforening og Teknologisk Institut afholdte Plastindustrien en velbesøgt konference om bioplast torsdag d. 27. februar 2020: Bioplastic Conference 2020.

Den udsolgte konference var fyldt med 300 repræsentanter fra erhvervslivet, interesseorganisationer, ministerier og NGO’er, der alle delte en interesse i bioplast og bionedbrydelig plast.

Til konferencen havde arrangørerne samlet eksperter fra hele værdikæden, for at sætte fokus på udviklingen inden for bioplast og bionedbrydelig plast.

Målet var at samle industrien og den nyeste viden om bioplast, for at få indsigt i materialernes muligheder og hindringer – med fokus på både biobaseret og biologisk nedbrydeligt plastmateriale.

Se det endelige program: Bioplastic Conference 2020

Konferencen var struktureret omkring cases fra branchen kombineret med et markeds- og applikationsoversigt samt input fra politikere, konsulenter og andre eksperter.

Du kan finde præsentationer og billeder fra Bioplastic Conference herunder.

Præsentationer fra Bioplastic Conference 2020:

Billeder fra Bioplastic Conference 2020:

Fotograf: Pelle Rink

Plastteknologi – den danske fagbog om plast og plastproduktion

Plastindustrien har i samarbejde med medlemsvirksomheder, Den jyske Haandværkerskole, AMU syd og Industriens Uddannelser opdateret fagbogen Plastteknologi og udgiver nu bogen i 3. udgave.

Bogen Plastteknologi er den danske fagbog om plastmaterialer og plastproduktion. Den beskriver udførligt de forskellige forarbejdningsprocesser i plastindustrien, ligesom plastmaterialernes egenskaber bliver gennemgået i de indledende kapitler. Den er udformet som lærebog til plastmageruddannelsen, men anvendes også af universitetsstuderende indenfor plastteknologi og andre ingeniørdiscipliner, samt for læsere med brug for en generel introduktion til området.

Brancheforeningen Plastindustrien ønsker at teknisk plastviden skal være tilgængelig for flest mulige og giver dig derfor flere muligheder for at bruge bogen.

Du kan bladre i bogen i sit fulde omfang nederst på på denne side
Du kan tilgå teksten gennem bogens portal her: http://ebog.plast.dk
Du kan downloade en PDF af bogen lige her: Plastteknologi

Hvis du foretrækker at have en fysisk bog i hænderne kan du også bestille din kopi her og fordybe dig i næsten 600 siders plastviden!

Ønsker du at bladre i bogen online, med det samme, kan du klikke på knappen nedenfor – bogen er stor og det kan tage lidt tid at indlæse.

Plastteknologi
online PDF

Hvis du foretrækker at have en fysisk bog i hænderne kan du også bestille din kopi her og fordybe dig i næsten 600 siders plastviden!

Vinder og nominerede til Plastprisen 2019

I forbindelse med Plastdagen den 23. maj bliver Plastprisen 2019 uddelt. Se de fem nominerede til årets pris her.

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Brancheforeningen har i løbet af 2019 modtaget en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede har Plastindustriens bestyrelse udvalgt fem nominerede.

LÆS OGSÅ: Camilla Haustrup Hermansen vinder Plastprisen 2019 for sit arbejde med bæredygtig plastemballage

VINDER – Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack

Camilla Haustrup Hermansen, direktør for forretningsudvikling i Plus Pack, har sat sig selv i spidsen for at fremme produktion af mere bæredygtig plastemballage. Hun har været med til at formulere virksomhedens vision om, at Plus Pack i år 2030 vil levere 100% genanvendelige løsninger uden CO2-emissioner.

Derudover har Camilla Haustrup Hermansen taget aktivt del i Forum for cirkulær plastemballage, og hun er også dybt engageret i engageret i projektet ”Fra Filantropi til Forretning”.

Her arbejder de deltagende aktører fokuseret på at inkorporere FN’s verdensmål i deres forretningsmodeller.

Camilla Haustrup Hermansen er samtidig en synlig stemme i plastdebatten både nationalt og internationalt – bl.a. skriver hun jævnligt en erhvervsklumme i Fyens Stiftstidende.

LÆS MERE: Plus Pack rådgiver minister om genbrug af plastik

Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, har gennem de seneste år ydet en markant indsats ved at påpege det forretningsmæssige potentiale i forhold til øget plastgenanvendelse i Danmark.

Han har også været formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi, der bl.a. anbefalede øget konkurrenceudsættelse på affaldsmarkedet og en ensretning af den kommunale indsamling af husholdningsaffald.

Flemming Besenbacher er generelt en stor fortaler for plastmaterialets mange nyttige egenskaber, hvilket branchen nyder godt af ved hans mange offentlige optrædener. I februar 2019 var han medafsender på en kronik i Børsen, der havde fokus på gevinsterne ved mere
plastgenanvendelse.

LÆS MERE: Carlsbergformand – Cirkulær økonomi har fået en tiltrængt platform

Mogens Hinge, Aarhus Universitet

Mogens Hinge, Assco. Prof. ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, er en af de mest markante forskere indenfor polymerer i Danmark. Siden år 2006 har han via sin egen forskningsgruppe bragt polymermaterialer og plast tilbage på forsknings- og undervisnings agendaen på Aarhus Universitet.

Han har skabt et ekstremt succesfuldt kursuser i ’Grundlæggende Polymer Kemi og Avanceret Polymer Kemi’ samt overbygningen ‘Plastic Engineering’.

Her har Mogens Hinge brudt med den traditionelle teoretiske undervisning i polymerer insisteret på, at polymerkemi skal undervises som et selvstændigt og praktisk fag.

Mogens Hinge arbejder ikke blot akademisk – han har også et stærkt fokus på at løse industrielt relevante udfordringer, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved involvering i iværksættervirksomheder som f.eks RadiSurf og gennem engamentet i Open Science-bevægelsen ved Aarhus Universitet.

LÆS MERE: Videnskabelige publikationer af Mogens Hinge

Dansk Affaldsminimering

Dansk Affaldsminimering i Langå har udviklet en nyskabende løsning, der kan genanvende organiskforurenet emballageplast fra husholdningerne. Virksomheden har investeret 15 millioner kroner i metode og maskiner i løbet af de seneste par år.

Regeneratet (PP/PE) fra emballageplasten har vist sig at være særdeles velegnet til rigtig mange produkter og kan i mange tilfælde erstatte en ren PP. Derfor ser virksomheden ingen grund til, at vi som samfund skal fortsætte med at energiudnytte størstedelen af plastaffaldet fra husholdninger,
når nu genanvendelse har vist sig at være muligt.

Dansk Affaldsminimering er på det seneste også blevet synligt profileret i bl.a. DR, hvilket skyldes et tæt samarbejde med Randers Kommune og MV Plast, som har fokus på på at omdanne emballageplast til plastpaller.

LÆS MERE: Miljøminister fuld af beundring for Langå-virksomhed

SolarSack

SolarSack er en 4 liters plasticpose, der kan fyldes med forurenet vand, f.eks. fra sø eller en brønd. Den placeres derefter i solen i 1 time, hvor den dræber de farlige mikroorganismer, og efterlader vandet sikkert at drikke.

SolarSack kan genbruges over 600 gange og kan på den måde give 2400 liter vand til en pris på ca. 10 kroner. Produktet er verdens absolut billigste vandrensnings løsning tiltænkt folk i udviklingslande.

Virksomheden blev stiftet i foråret 2018 af de to unge iværksættere Alexander Løcke og Johan Jensen, hvilket bl.a. er dokumenteret i program på TV2 Lorry. SolarSack bliver i øjeblikket fremstillet i Danmark, men sigter efter en lokal småskala produktion, der sammen med uddannelse af lokale – som salgsagenter – ikke kun vil give rent vand og sundhed men også føre til lokal økonomisk vækst i en række udviklingslande.

LÆS MERE: Unge iværksættere vil forsyne Afrika med drikkevand

EPS-branchens etiske regelsæt

EPS-branchen fastlægger etiske regler for medlemmerne, der angiver, hvordan virksomhederne skal opføre sig over for hinanden og over for de virksomheder og personer, som de har med at gøre. I EPS-branchen lægger vi vægt på, at vores samarbejdspartnere får en god og fair behandling. De har med andre ord ret til og krav på den samme behandling, som den, en kunde kan forvente i andre brancher. EPS-branchens etiske regler omfatter ordinære medlemmer af sektionen.

De etiske regler understøtter EPS-branchens arbejde inden for UN Global Compact og inden for arbejdet med at fremme FN’s verdensmål.

Øvrige medlemmer anbefales at efterleve disse regler, hvor disse giver mening ift. medlemmets arbejdsområde.

EPS-branchens medlemmer skal overholde al relevant lovgivning.
EPS-branchens medlemmer skal til enhver tid optræde hæderligt og udvise ansvarlighed og omhu i den daglige virksomhedsførelse.
EPS-branchens medlemmer må ikke forsætligt forvanske fakta eller vildlede kunder eller leverandører med hensyn til ethvert forhold vedrørende en vare eller ydelse, således at kunder og andre interessenter er fuldt oplyst om alle relevante forhold konsekvenser.
EPS-branchens medlemmer skal sikre sig, at medarbejderne altid er i besiddelse af den nødvendige faglige viden, således at disse er i stand til at yde den bedst mulige vejledning.
EPS-branchens medlemmer sikrer, at oplysninger om konkurrerende produkter til enhver tid er korrekte og giver en loyal beskrivelse af virkeligheden.
EPS-branchens medlemmer bør så vidt muligt sikre at leverandører som minimum overholder basale arbejdstagerrettigheder som beskrevet i ILO’s konventioner.
EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at arbejde for et godt arbejdsmiljø i virksomheden, herunder sikre at der ikke sker forskelsbehandling af medarbejdere på grund af race, nationalitet eller køn, og samtidig arbejde for, at virksomheden gøres rummelig for alle arbejdsvillige.
EPS-branchens medlemmer vil forebygge EPS og andet affald i naturen blandt andet via obligatorisk tilmelding til Operation Clean Sweep og efterlevelse af branchen Good Manufacturing Practices, herunder at uddanne medarbejdere i Operation Clean Sweep og Good Manufacturing Practices.
EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at have mål om genanvendelse af mindst 95% af EPS-restaffald fra egenproduktionen.
EPS-branchens medlemmer forpligter sig at øge andelen af eksternt genanvendt EPS i virksomhedens produktion samt at bidrage til at sikre højest mulig effektiv genanvendelse af EPS-materialer.
EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at arbejde målrettet med deres Supply Chain – udover øget fokus på genanvendelse – så forpligter virksomhederne til at købe EPS-råvarer, som er produceret i EEA, hvor muligt.
EPS-branchens medlemmer har et dokumenteret kvalitets og miljøledelsessystem i overensstemmelse med punkt 8.
EPS-branchens medlemmer produkter lever altid op de gældende CE-standarder samt øvrige krav reguleret i lovgivningen, eks. fødevarestandarderne. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at foretage relevant egenkontrol af disse samt at orientere EPS-branchens sekretariat inden for 48 timer, såfremt der er uregelmæssige afvigelser. EPS-branchens medlemmer forpligter sig ligeledes til inden for 7 arbejdsdage at have udarbejdet en handleplan, som retter op på disse afvigelser.
Virksomheden har udpeget mindst en medarbejder, som indgår i EPS-branchens arbejde med kvalitet, miljø og CSR.
EPS-branchens medlemmer benytter kun underentreprenører, leverandører og andre samarbejdspartnere, der har de nødvendige faglige kvalifikationer og ressourcer til at udføre opgaven korrekt og til den aftalte tid.
EPS-branchens medlemmer vil hurtigst muligt give kunden besked, hvis den aftalte løsning ikke kan gennemføres eller vurderes ikke at være fagmæssig korrekt og i øvrigt vejlede kunden om mulige løsninger.
EPS-branchens medlemmer vil iværksætte de nødvendige tiltag for at alle ansatte er informerede om, og arbejder i overensstemmelse med EPS-branchens etiske regelsæt.
EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at gøre opmærksom på EPS-branchens etiske regelsæt på relevante informationsplatforme.
Hvis et medlem af EPS-branchen forsætligt eller gentagne gange bryder branchen Etiske regelsæt kan bestyrelsen fastsætte følgende sanktioner: (i) udtale kritik af medlemmets adfærd evt. kombineret med påbud om at rette for sig indenfor et given frist (ii) eksklusion.

Primetime-mailform

Der er flere forskellige årsager til at anvende emballage. Når det kommer til EPS-emballage, så opvejer de miljø- og klimamæssige fordele ved materialet ulemperne, hvis bare emballagen anvendes efter hensigten og bortskaffes på en meningsfuld måde.

Som altovervejende hovedregel kan man sige, at emballage altid har et formål. Der er ikke nogen virksomheder, som pakker deres varer ind i emballage, hvis det ikke det giver mening.

Der kan imidlertid være alle mulige årsager til valg af en emballageløsning frem for en anden – og en beslutning truffet forrige år kan vise sig ikke at være den optimale i dag.

Emballage har dermed et eller flere konkrete formål, som grundlæggende kan kategoriseres som følger:

At beskytte: Meget emballage har til formål at beskytte den vare, som skal transporteres. I fraværet af emballage ville flere produkter gå i stykker, og det ville betyde et enormt ressourcespild.
- F.eks. mod stød: Selve emballagens ressourceforbrug udgør en meget lille brøkdel af ressourceforbruget for den transporterede vare. Hvis f.eks. et fladskærmsfjernsyn eller andet elektronik ikke blev pakket ind i emballage, ville det blive ressourcetungt at reparere/erstatte varen. Og fordi EPS er 98% luft og kun 2% polystyren, så kræver det relativt få ressourcer at producere sammenlignet med andre emballagetyper til samme formål.
- Eller mod kulde eller varme: EPS afviger fra de fleste andre emballager, fordi det består af 98% luft. Dermed har EPS ikke blot gode støddæmpende egenskaber, det har også unikke termiske egenskaber. F.eks. anvendes EPS til fødevarekasser, fiskekasser og til transport af vacciner og organer på tværs af landegrænser, fordi luften kan holde temperaturen i emballagen stabil. Når temperaturen fastholdes konstant, forlænges fødevarernes holdbarhed, og dermed reduceres madspild. Det vurderes, at ca. en tredjedel af alle fødevarer på globalt plan ender som madspild, hvilket betyder, at madspild medfører større udledning af CO2 end hele Indiens befolkning til sammen.
- At samle: Emballage kan også have til formål at samle flere enheder i samme emballage. Det kan give stordriftsfordele, når varerne skal transporteres. Det kan f.eks. være fødevarer som fisk eller brocolli, som transporteres i større kasser. Emballagen reducerer dermed omkostninger og ressourceforbrug i forbindelse med transporten. Det kan så senere være nødvendigt at pakke varen om i ny emballage, fordi de store kasser ikke er hensigtsmæssige ift. forbrugerne. Men ved at pakke varer i større kasser, kan der transporteres mere, og dermed bruges mindre energi og brændstof på at flytte varerne rundt i verden. Derfor laves for eksempel fiskekasser af EPS i mange forskellige størrelser.
- At informere: Når en varer transporteres fra A til B, er det ofte nødvendigt med information til fragtmand og modtager. Der skal være identifikation af varen. Her tjener emballagen det formål give information videre. Dermed skal en pakke ikke åbnes mange forskellige gange under transporten. EPS-emballage kan laves, så det videregiver væsentlige informationer i forbindelse med transporten, men det sker ofte også i kombination med labels, som klistres på emballagen.
- At sælge: Endelige kan emballage have det formål at få en vare til at se pænere og mere præsentabel ud, så salget af varen øges. Det er naturligvis muligt at designe EPS-emballage, så varen kan præsenteres i emballagen, men eftersom EPS er hvid (eller i hvert fald ensfarvet), så er det endnu ikke set, at EPS-emballage udelukkende er valgt fordi den er i stand til at øge salget.

EPS-emballage har altså som primært formål at beskytte varerne mod stød eller at holde temperaturen stabil. Derudover bidrager EPS naturligvis til at samle varerne. Det bidrager således overordnet set til et lavere ressourceforbrug.

Optimeret til genanvendelse

Hvis EPS-emballagen kan sendes retur til den oprindelige producent, kan den granuleres – dvs. splittes ad – og derefter indgå i produktionen af ny emballage eller i produktion af EPS-isolering. Sammenligner man med forbrænding, så sparer man store mængder CO2 ved at genanvende EPS på denne måde.

Omsmeltning til nye produkter/Fra emballage til nye produkter

EPS fra en lang række forskellige producenter – eller emballage, som er blevet beskidt, farvet eller har labelrester – kan samles, presses og støbes om til nye polystyrenråvarer. Disse polystyrenråvarer kan så benyttes til at lave nye EPS-råvarer eller til at lave produkter af polystyren. Denne omsmeltning kan enten være mekanisk, dvs. via varme, eller kemisk. Presset EPS kan også anvendes direkte i produktionen af XPS-isolering og andre XPS-materialer.

Som noget helt unikt, kan polystyren depolymeriseres til styren – dvs. omdannes til den oprindelige polymer. Det betyder, at polystyren kan genanvendes i det uendelige. Selv om en polystyrenkæde bliver slidt i forbindelse med brug og genanvendelse, så kan den, når den er nedbrudt, depolymeriseres, og der kan laves polystyren på ny.

Depolymeriseingsprocessen er ikke udbredt i Europa, da man her traditionelt har valgt at energiudnytte EPS’en, medmindre man helt har undladt at genavende affald og i stedet blot smidt det på lossepladser. Det er selvsagt ikke en optimal måde at håndtere affald på. Og særligt ikke EPS-affald, der som afflad fra andre plasttyper, er værdifulde ressourcer i den cirkulære økonomi.

Er plast omfattet af REACH?

Da REACH blev indført i 2007, blev polymerer i første omgang undtaget, da de blev vurderet mindre skadelige end den primære målgruppe for lovgivningen. Der er dog en række regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø, der skal overholdes i forbindelse med plast, herunder regler vedrørende sikkerhedsdatablade (SDS).

Registreringen af polymerer i REACH blev i første omgang undtaget og udskudt til, at der var tilstrækkelig viden til at vurdere, hvilke polymerkæder, der bør medtages.

Ifølge REACH-forordningens artikel 31, er der krav om, at leverandører af farlige kemiske stoffer og blandinger skal udarbejde sikkerhedsdatablade (SDS), der oplyser om det kemiske stof eller blandings egenskaber og farer. SDS skal derudover oplyse om de forholdsregler, man skal træffe, når man bruger stoffet eller blandingen.

Hvorvidt der er tale om ’farlige kemiske stoffer og blandinger’ er defineret på baggrund af en klassificering samt en hel del regler og undtagelser. Det bliver der redegjort for på denne side.

Skal der leveres sikkerhedsdatablade på plastprodukter?

Plast er som regel ikke omfattet af regler om SDS, men da lovgivningen er en smule kompliceret på dette område, gengiver vi reglerne nedenfor.

I REACH-forordningens artikel 31 står det beskrevet, hvornår en leverandør skal udarbejde SDS. Det er tilfældet, når et af følgende tre punkter er opfyldt:

Faremærket; hvis et produkt er faremærket med et af de rød-hvide CLP-piktogrammer (faremærker)
Hvis stoffet er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) i henhold kriterierne i REACH
Hvis stoffet er opført på REACH’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer af andre årsager

Sikkerhedsdatabladet skal leveres på det officielle sprog i det land, der opereres i.

Artikel versus kemisk produkt

Det skal nævnes, at der skelnes mellem, hvorvidt plast er en artikel eller et kemisk produkt. Der er kun krav til, at der skal leveres SDS, når der er tale om et kemisk produkt.

En artikel er defineret ved ”at formen har større betydning end den kemiske sammensætning!”. Det betyder, at f.eks. en plastflaske er en artikel, fordi det er helt afgørende, at den har form som en flaske, og det er af mindre betydning hvilket plastmateriale, den er lavet af.

Omvendt vil plast pellets være et kemisk produkt, fordi formen ikke er så vigtig i forhold til, hvilket plastmateriale det er lavet af, da det skal smeltes om.

Vigtigt: levering af sikkerhedsblad kan ske på anmodning

I de tilfælde hvor produktet ikke er faremærket, kan der ved anmodning kræves sikkerhedsdatablade, hvis et af følgende punkter er opfyldt:

Materialer der indeholder mere end 1 % af et faremærket stof for ikke-gasformige produkter og mere end 0,2 % for gasformige produkter.
Materialer der indeholder mere end 0,1 % af et kræftfremkaldende eller mutagent stof
Materialer der indeholder stoffer for hvilket EU har fastsat grænseværdier for, hvor meget der må udsættes på arbejdspladsen

For alle disse punkter gælder det, at der ved anmodning kan kræves SDS fra leverandøren. Dette skal leveres på det officielle sprog i det land, der opereres i.

I praksis – hvad så?

Da lovgivningen på dette område kan være svær at gå til, vælger mange virksomheder at have sikkerhedsblade på alt, hvad der indeholder giftige kemikalier for at være på den sikre side.

Ofte eksisterer et SDS på et andet sprog fra leverandøren, hvilket kan oversættes. Andre har valgt at tilkøbe et modul fra et certificerende organ, der kan udskrive SDS.

Find mere informaiton

Sektionsmedlemskab

Plastindustrien faciliterer et HR- og Uddannelsesnetværk, som består af uddannelsesansvarlige medarbejdere i plastbranchen. Netværket er for Plastindustriens medlemmer og er gratis.

Plastindustrien har et HR- og uddannelsesnetværk, som har til formål at samarbejde og udveksle erfaringer om uddannelse og rekruttering til plastbranchen gennem relevante aktiviteter.

Netværket er fortrinsvist for Plastindustriens medlemmer og er gratis. Eksterne medlemmer kan dog efter vurdering blive medlem – kontakt os her for.

HR og Uddannelsesnetværkets formål

Formålet med netværket er at:

at samarbejde og erfaringsudveksle om uddannelse og rekruttering til branchen gennem relevante aktiviteter
at vise hvor attraktiv plastbranchen er, og hvor mange forskellige uddannelses- og karrieremuligheder vi byder på
at validere og ajourføre Plastindustriens strategiske fokus på uddannelsesområdet

– Vores branche står overfor nogle store udfordringer på uddannelsesområdet, særligt rekruttering af elever til de faglærte uddannelser, samt mangel på ingeniører med viden om plast. Det er derfor af helt afgørende betydning, at vi står sammen som branche, udtaler Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien. Hun uddyber:

– Derfor håber jeg, at flere vil være en del af netværket – uanset om man vil deltage aktivt eller i blot holde sig orienteret om forskellige nye uddannelsestiltag.

Medlemmer

Netværket er målrettet HR- og uddannelsesansvarlige medarbejdere i plastbranchen, HR- og Uddannelsesnetværket består aktuelt af medlemmer fra en række forskellige virksomheder i branchen, herunder: LEGO, Grundfos, DBI Plastics, Primo Danmark, Bogense Plast, Carmo, Ulfoss, Epsotech, Mouldflo, Thermo Fischer Scientific, Den Jyske Håndværkerskole, AMU Syd, Saxe Group, Engel Danmark, HBN-Teknik, Industriens Uddannelser, RPC Superfos, HN Group, Melitik, m.fl..

Plastindustriens uddannelsestiltag

Plastindustrien er bl.a. tovholder på disse tiltag for at uddanne og tiltrække kvalificerede medarbejdere:

Gratis plastkurser for fysik- og kemilærere i grundskolen
Undervisningsmaterialer til grundskolen
Bliv Plastmager – kampagnen for flere plastmagere til branchen
Plastic Engineering Denmark – ingeniørkampagnen

Birthe Andersen, uddannelseskonsulent i LEGO Koncernen, er med i netværket og deltog opstartsmødet i maj 2019.

– Det er godt at vi får taget hul på at samarbejde om rekruttering af lærlinge til plastmageruddannelsen. Vi er alle i samme båd og kan med fordel dele de erfaringer vi har, udtaler Birthe Andersen, uddannelseskonsulent i LEGO Koncernen.

Deltag i samarbejdet om rekruttering

Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, opfordrer endnu flere virksomheder til at gøre en ekstra indsats i forhold til uddannelse og rekruttering – eksempelvis ved at støtte op om ovenstående projekter og/eller ved at gå i dialog med lokale skoler og uddannelsesinstitutioner.

Netværket mødes to gange årligt vinter og sommer. Kontakt Jo Dietrich, hvis du vil høre om næste møde.

Som medlem af HR & Uddannelsesnetværket får du:

To årlige netværksmøder sammen med andre medlemmer om aktuelle temaer som fx rekruttering i februar og september, samt invitation til relevante arrangementer i Plastindustrien.
Løbende nyt fra Plastindustriens uddannelseskonsulent om relevante tiltag, projekter og lovgivning om uddannelse og rekruttering
Sparring, videndeling og mulighed for samarbejde om fælles indsatser med netværkets medlemmer

Har du spørgsmål til netværket, eller ønsker du at deltage? Kontakt tovholder Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien: jd@plast.dk / 2489 3247.

10 gode grunde til at være medlem af Plastindustrien

Her får et overblik over 10 udvalgte fordele ved at være medlem af brancheforeningen Plastindustrien.

1. I bliver en del af plastbranchens største og stærkeste netværk, hvor faglige relationer og professionel sparring er i fokus.

2. I får adgang til en lang række faglige arrangementer, hvor I bliver præsenteret for ny viden og de seneste teknologiske fremskridt inden for plast.

3. Jeres virksomhed kan få markante rabatter på f.eks. forsikring, transport og HR-services.

4. I bliver en del af Plastindustriens eksterne kommunikationsindsats, når vi fortæller om plastmaterialets mange fordele og de gode virksomhedshistorier fra branchen. Det er vigtigt for jeres virksomhed, at materialet plast og vores branche har et godt image.

5. I kan få rådgivning i at få presseomtale og hjælp til at opnå synlighed på de sociale medier. Vores rækkevidde på eksempelvis LinkedIn, Facebook og Twitter sikrer, at jeres gode historie får masser af positiv opmærksomhed.

6. I understøtter og har mulighed for at påvirke Plastindustriens politiske interesser, som vi varetager på både dansk og europæisk niveau for at sikre bedre vilkår for danske plastvirksomheder. Vi formidler også gerne direkte kontakt mellem dig og politikere eller relevante myndigheder.

7. Jeres virksomhed kan kvit og frit få delt jobopslag på Plast.dk, i vores nyhedsbreve og på LinkedIn, hvilket sikrer, at I når ud til en lang række relevante kandidater, når I skal besætte jeres ledige stillinger.

8. I støtter brancheforeningens indsats med at rekruttere personer til de plastfaglige uddannelser, så jeres virksomhed kan få kvalificeret arbejdskraft. Vi er også med til at bygge bro mellem branchens virksomheder og ingeniørstuderende gennem vores Plastic Engineering-kampagne.

9. I får gennem Plastindustriens sekretariat adgang til kompetent miljørådgivning om f.eks. kemi, fødevarekontaktmaterialer, genanvendelse og cirkulær økonomi.

10. I modtager vores månedlige nyhedsbrev ’Lovservice’, som giver overblik over ny plastrelevant lovgivning inden for miljø, arbejdsmiljø og energi.

Vil du vide mere? Klik her og bliv kontaktet af Plastindustriens sekretariat.

Skriver du opgave om plast? Få svar på dine spørgsmål i Plastindustriens FAQ

Vi oplever, at flere og flere søger informationer om plast – interessen kommer især fra mange elever og studerende, som i stigende grad har projektuger med fokus på plast på deres skole eller uddannelsessted.

Derfor har vi udarbejdet en FAQ, hvor vi giver svar på de oftest stillede spørgsmål, som vi modtager.

Man er selvfølgelig stadigvæk altid velkommen til at kontakte Plastindustriens sekretariat, hvis der er behov for en uddybning, eller hvis et konkret spørgmål ikke bliver besvaret.

Vores FAQ er opdelt i forskellige temaer:

Hvad er plast, hvad bruges det til, og hvordan håndterer vi plastaffald? (Spørgsmål nr. 1-4)
Plast i havet og mikroplast (Spørgsmål nr. 5-16)
Bioplast og bionedbrydelig plast (Spørgsmål nr. 17-20)

Rigtig god læselyst!

1) Hvad er plast?

Til fremstillingen af plast anvendes som regel råolie. Råolie er en blanding af tusindvis af stoffer, og for at kunne bruge disse bliver olien behandlet (raffineret) i et stort anlæg. Til produktionen af visse typer plast skal man også bruge andre stoffer fx cellulose, kul, naturgas og salt. Derudover findes der måder at lave plast ud fra biologiske råvarer, for eksempel sukker, majs eller mælk, men den mest udbredte er stadig baseret på olie.

Plastmaterialet kan kaldes en polymer. Betegnelsen polymer stammer fra det græske ord polymeros, som betyder poly = mange og meros = dele.

Dermed består plastmaterialet af mange ens dele, som er dens ”byggesten”.

Der findes mange forskellige typer plast.

Et par eksempler er:

PE (polyethylen) f.eks. plastposer

PP (polypropylen) f.eks. emballage til kød, grøntsager og færdigretter til mikroovnen

PET (polyethylenterephthalat) f.eks. drikkeflasker til vand eller sodavand.

Læs mere om de forskellige plasttyper, og hvad de kan bruges til i Det Store Plastleksikon.

2) I hvilke produkter bruger vi plast?

Plast er et fantastisk og nyttigt materiale, som kan bruges til alverdens produkter. Det er et materiale med en enorm styrke, og det er samtidig utrolig let. Derfor er plast en værdifuld ressource med helt unikke egenskaber og muligheder.

Når vi bruger plasten rigtigt, kan vi bidrage til at løse mange forskellige samfundsudfordringer som madspild, sygdomme og grønne transportløsninger.

Her kan du se et par eksempler på, hvor det virkelig giver mening at bruge plast som materiale:

Emballage: Plastemballage hjælper fødevarer til at holde længere, og det er dermed også med til at forebygge madspild.
Vindmøller: Vindmøller er en vigtig og stor del af Danmarks grønne energi. Vindmøllens vinger er fremstillet af et plastmateriale, som har en meget lav vægt, en stor styrke og smidighed.
Byggeri: Plast er rigtig godt at bruge i byggebranchen på grund af materialets lethed og styrke. Plast kan eksempelvis bruges til vinduesrammer, så de ikke behøver at blive malet.
Biler og transport: Biler står i dag for en stor del af CO2-udledningen, men udledningen ville være endnu større, hvis bilerne var tungere. Derfor er brugen af plast til bildele, i stedet for tunge metaldele, med til at gøre bilerne lettere, hvilket mindsker CO2-udslippet.
Hospitaler: Det er vigtigt at sikre, at mennesker ikke bliver smittet af andre mennesker, når de er på hospitalet. Derfor er brugen af engangsplast til sprøjter, kateter mm. meget vigtig i medicinalindustrien, det det reducerer smittefaren. Et andet kendt plastprodukt er stomiposen, som hæver livskvaliteten for mennesker over hele verden.

Udfordringen med plastprodukter opstår, når de bliver afskaffet forkert og smidt i naturen og/eller i havet. Læs de næste spørgsmål/svar som handler om, hvorfor plast ender i havet, og hvad vi kan gøre for at mindske udledningen.

3) Hvad sker der med plastaffald i Danmark?

I Danmark har vi to forskellige typer affaldsmængder. Den første er affald fra husholdningerne. Det vil sig alt det affald, som vi smider ud fra vores private hjem. Den anden affaldsmængde er industri- og erhvervsaffald. Det er affald fra f.eks. restauranter, byggeriet eller hospitaler.

Størstedelen af husholdningsaffaldet bliver i dag energiudnyttet på store forbrændingsanlæg, hvor det afgiver varme og el til vores boliger. Dette har været en god måde at ’komme af med’ affaldet på. Men i dag er der langt større krav fra EU’s side om, at vi skal bruge de vigtige materialer igen og igen f.eks. ved øget genbrug og genanvendelse.

Særligt de materialer som er fossile (= dem som ikke kan laves igen, og som bliver hevet op af jorden). Derfor er der også større fokus på at genanvende plastaffaldet, da størstedelen af plasten er fremstillet af råolie.

4) Hvordan øger vi genanvendelsen af plast?

Vores miljøpolitiske chef, Christina Busk, har – i denne artikel – beskrevet fire tiltag til at få mere gang i genanvendelsen af plastaffald i Danmark.

Christina Busk opfordrer bl.a. til, at sorteringen hos de danske kommuner skal været ensrettet, så alle borgere har mulighed for at bidrage til, at deres plastaffald kan blive genanvendt.

Derudover handler det om at samarbejde mere på tværs af brancher og virksomheder, da øget dialog får skabt mere opmærksomhed på de mange fordele, der er forbundet med plastgenanvendelse.

Plastindustrien har også været med til at starte Cirkla – Akademi for plastgenanvendelse, hvor rigtig mange kursusdeltagere bliver undervist i plastgenanvendelse.

5) Hvordan ender plastaffaldet i havet?

Plast ender i havet, når den bliver håndteret forkert efter brug. Plast er et let materiale, som nemt kan blæse væk og ende i naturen og/eller i havet. Derfor er det vigtigt, at man altid smider sit affald ud i en skraldepand eller genbrugscontainer.

Plast kan ende i havet igennem mange forskellige ruter.

Se kortlægningen over ruterne her.

Et studie fra 2021 viser at meget plastaffald kommer fra floder. Forskerne har undersøgt makroplastudledningen fra over 100.000 floder og vandløb på verdensplan. De har fundet frem til, at der fra over 30.000 af dem udledes plastaffald til havene og at over 1000 af dem står for 80 % af den samlede mængde plastaffald i havene.

Derudover fandt de også frem til at især mindre floder tæt på bebyggelse bidrager til plastforureningen. Resultaterne viser dermed, at faktorer som bl.a. hvor tæt affaldshåndteringen er på floderne har stor betydning for plastforureningen i havene.

6) Hvilke plastprodukter ender oftest i havet?

Ifølge en undersøgelse fra EU-Kommissionen er der nogle specifikke plastprodukter, som udgør 70 % af det affald, der oftest findes på europæiske strande.

Disse er:

Sugerør
Vatpinde
Engangsplastbestik og tallerkener
Ballonpinde
Plastikkopper
Madbeholdere til take-away
Slikpapir og chips poser
Vådservietter og hygiejnebind
Cigaretskodder
Drikkevarebeholdere
Plastikposer

7) Findes der 'plastik-øer'?

I Stillehavet findes områder, hvor der er meget affald, og særligt meget plastaffald. Områderne bliver ofte kaldt ”plastik-øer”. Der er dog ikke tale om øer i traditionel forstand, da de ikke er faste, og man derfor ikke kan gå på dem.

Det er områder, hvor der er større mængder af plast i vandet end andre steder. Plasten findes både på vandoverfladen, længere nede i vandet og helt nede til bunden. Det er med andre ord misvisende at tale om deciderede “øer”.

I stedet er det som nævnt mere præcist at tale om plastsupper ifølge de førende danske forskere.

8) Hvordan kan vi mindske mængden af plast i havet?

Overordnet set er der to tilgange til at mindske plast i havet og/eller i naturen.

Den første er at forebygge, at plastaffald ender i havet og/eller i naturen. Dette kan gøres ved at indsamle plastaffald, inden det ender uønskede steder. Hvis plastaffaldet bliver indsamlet og sorteret, kan den lettere genanvendes. På den måde kan vi bruge plastprodukterne igen og igen.

I Plastindustrien har vi etableret ’Forum for cirkulær plastemballage’, som arbejder målrettet med at øge genbrug og genanvendelse af plastemballage fra vores husholdningsaffald.

Læs mere om ’Forum for cirkulær plastemballage’ her.

Den anden tilgang er at indsamle den plast, der desværre allerede er endt i naturen. Dette kræver nogle oprydningsteknologier, som kan samle plastaffaldet op fra havet. I Plastindustrien har vi været med til at opstarte et projekt, der hedder ’Ocean Plastic Forum’, hvor vi netop vil sikre, at der bliver indsamlet mere plastaffald fra havet.

Læs mere om ’Ocean Plastic Forum’ her.

Derudover er det vigtigt, at der bliver udviklet affaldssystemer i de lande, hvor udledningen af plast er størst. Et affaldssystem betyder, at der er skraldespande og nogen til at indsamle, indhente og afskaffe affaldet. Ligesom kommunerne i Danmark står for, at vi har skraldespande til rådighed ved vores lejligheder og huse.

Endvidere ønsker vi i Plastindustrien, at der i EU bliver indført forbud mod åbne lossepladser. Åbne lossepladser er en stor plads, hvor alt affald bliver dumpet. På disse lossepladser kan plastaffaldet let blæse væk, fordi plast er så let et materiale. Det betyder, at plasten kan ende i naturen og/eller i havet, fordi det blæser væk fra åbne lossepladser.

9) Hvad kan man som borger gøre for at begrænse plastforurening?

Først og fremmest skal man aldrig smide sit plastaffald eller anden affald i naturen og/eller i havet.

Det er derudover vigtigt at begynde at affaldssortere, dvs. putte affaldet i de rigtige skraldespande. I dag har alle ikke en ’plastskraldespand’, men det får alle forhåbentligt i fremtiden. På den måde bliver der indsamlet meget større mængder plastaffald, som er mulige at genanvende.

En anden ting man kan gøre, er at hjælpe med at rydde op. Hvis man skal gå en tur i skoven/på stranden eller andet sted, så tag en pose med og saml alt det affald op, som du møder på vejen.

10) Hvad gør Plastindustrien for at mindske plast i havet?

Plastindustrien arbejder målrettet med projekter, som både fokuser på forebyggelse og oprydning (se spørgsmål 8).

Her er et par eksempler på nogle af de miljøprojekter, vi har startet eller været med i:

Projekt Plastfrit Hav:

https://plast.dk/projekt-plastfrit-hav-plastindustrien-ngoer-faelles-kamp-plast-havet/

Forum for cirkulær plastemballage:

https://plast.dk/tema/forum-for-cirkulaer-plastemballage/

Ocean Plastic Forum:

https://plast.dk/2018/11/ocean-plastic-forum-nyt-dansk-initiativ-skal-fjerne-plast-fra-havet/

Operation Clean Sweep:

https://plast.dk/operation-clean-sweep-undgaa-plastraavarer-ender-havet/

11) Hvilke konsekvenser har det for mennesker og dyr, at vi smider plast i naturen og/eller i havet?

Plast er et enormt stærkt materiale, så når det bliver smidt i naturen og/eller i havet, så forsvinder det ikke. Det går i stedet i stykker over meget lang tid og bliver til mikroskopiske små stykker, som vi kalder for mikroplast (se spørgsmål 15).

Der bliver lige nu forsket i, hvorvidt mikroplast i fødevarer kan påvirke kroppen, da et studie har fundet mikroplast i en lille grupper menneskers afføring.

For dyr kan plastforurening have mere alvorlige konsekvenser. Dyr i og omkring havet er særligt udsatte. Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø, når de bliver viklet ind gamle fiskenet, reb og plastposer eller sluger plaststykker som kapsler og andre mindre dele.

12) Hvad sker der i fremtiden, hvis vi ikke gør noget ved plastforureningen nu?

Det er meget svært at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Derfor er der ikke et endeligt svar på, hvad der vil ske og hvorfor.

Men det er en vigtig del af løsningen, at der er et stort fokus på miljøudfordringen, så der er flere folk til at udtænke og udvikle teknologier til bl.a. at kunne rydde op og få plastaffaldet op af havet.

Først og fremmest er det dog afgørende, at vi forebygger, at plasten ender i naturen.

13) Hvor er udfordringen med plast i havet størst i verden?

Stillehavet er, som beskrevet i spørgsmål 7, særligt ramt af ”plastiksupper”, hvor meget plastaffaldet bliver samlet i større koncentrationer.

Som skrevet tidligere finder vi en utrolig stor koncentration af plast i floder i både Afrika og Asien.

Plastaffald er specielt et problem i de lande, hvor affald ikke bliver indsamlet og brugt som en ressource, men hvor der i stedet er åbne lossepladser.

14) Hvilke metoder bliver der brugt til at få fjernet plast og mikroplast fra verdenshavene?

I dag anvendes forskellige teknologier til opsamling af plastaffald fra havet. En af de mest kendte og større teknologier er ’The Ocean Cleanup’. Denne teknologi kan sammenlignes med en stor støvsuger.

Støvsugeren fungerer som en kunstig kystlinje, der indfanger plastaffaldet ved hjælp af en flydende bom med et indsamlingsnet under.

Se video af teknologien her.

15) Hvad er mikroplast?

Mikroplast er beskrevet som alle plaststykker, der er mindre end 5 millimeter. De fleste stykker mikroplast er dog langt mindre end 1 millimeter og kan ikke ses med det blotte øje. De måles typisk i mikrometer – som er en tusindedel af en millimeter – deraf navnet mikroplast.

Der findes to typer af mikroplast:

Primær mikroplast: er mikroplast, som er lavet som mikroplast og bl.a. kan bruges i kosmetiske produkter såsom skrubbemasker til ansigtet og kroppen.
Sekundær mikroplast: er mikroplast fra store stykker plast, der bliver til mikroplast, når plasten langsomt går i stykker.

16) Hvor bruges primær mikroplast?

Mikroplast kan enten produceres bevidst (primær mikroplast) eller stamme fra nedslidning eller nedbrydning af større plastikstykker (sekundær mikroplast).

Primær mikroplast kan for eksempel tilsættes rengøringsmidler eller kosmetiske produkter som skrubbecreme, hvor det giver en skrubbeeffekt. Primær mikroplast udgør dog kun omkring 1 % af den samlede mængde mikroplast, der udledes til vandmiljøet.99 % kommer fra nedslidning af større plastikstykker.

Hvad er kilderne til mikroplastudledning?

Miljøstyrelsen har udført en kortlægning af kilderne til mikroplast, og den viser, at de største kilder til mikroplast er nedbrydning af:

– Dæk – 60 %

– Fodtøj – 7 %

– Vejstriber – 5 %

– Tekstiler – 2 %

– Byggematerialer – 1 %

– Køkkenredskaber, svampe og klude – 1 %

Her kan du se en visualisering af udledningen.

Vi i Plastindustrien støtter op om EU-forbuddet fra 2022, der forbyder brugen af mikroplast i kosmetikprodukter.

17) Hvilket alternativer er der til den 'almindelige' plast?

I dag har vi bl.a. et materiale, der hedder bioplast. Bioplast kan være to forskellige ting; nemlig den biobaserede plast og den bionedbrydelige plast.

18) Hvad er bioplast (og bionedbrydelig plast)?

Bioplast kan i den generelle plastdebat dække over flere typer af materialer, derfor kan du her læse forklaringen på, hvad der er af forskelle:

Biobaseret plast er fremstillet af ren biomasse, som eksempelvis kan være sukkerroer, affald fra sukkerrør, halm eller majs. Den er hermed lavet på fornybare ressourcer, hvilket betyder, at vi kan plante flere sukkerrør, halm eller majs. Olie er modsat dannet under jordens overflade over lang, lang tid. Det vil sige, at når vi ikke har mere olie, kan vi ikke lave det igen. Denne type plast bliver IKKE nedbrudt i naturen.
Bionedbrydelig plast kan være fremstillet af biomasse (såsom sukkerør) og olie/gas eller en blanding heraf. Den kan under de rette forhold nedbrydes og blive til vand, biomasse, CO2 og/eller metan, f.eks. ved en bestemt temperatur. Plastindustrien i Danmark anbefaler, at man kun bruger bionedbrydelig plast, hvis man kan sikre at det ender hos et anlæg der kan nedbryde plasten. Det kræver helt særlige forhold for plasten af nedbrydes, såsom meget høje temperature, hvilket ikke kan ske naturligt i naturen.

19) Hvorfor erstatter vi ikke 'almindelig' plast med bionedbrydelig plast?

Årsagen til at vi ikke bare skifter alt almindeligt plast ud med de to bioplasttyper er bl.a., at vores nuværende affaldssystem har svært ved at håndtere den bionedbrydelige plast.

Det vil ødelægge muligheden for at genanvende den almindelige plast, hvis de to plasttyper ender i samme skraldespand.

Derudover har den bionedbrydelige plast ”lovet” lidt for meget. Det kræver nemlig nogle helt specifikke temperaturer og forhold, før bionedbrydelig plast forsvinder fra naturen. Disse forhold findes som hovedregel kun i et industrielt anlæg og ikke i den danske natur.

Derfor må man aldrig smide plast i naturen – heller ikke selvom det er bionedbrydelig plast.

20) Hvorfor erstatter vi ikke 'almindelig' plast med bioplast?

Den biobaserede plast kan fremstilles, så den har samme ’grundopbygning’ som almindelige plasttyper, og derfor kan den genanvendes sammen med almindelig plast.

Den er derfor heller ikke så svær at håndtere i det nuværende affaldssystem som den bionedbrydelig. Nogle typer biobaseret plast kan spare klimaet for CO2-udledning. Det bør dog undersøges nærmere af EU, hvordan miljøregnskabet for brugen af biobaseret plast fremfor almindelig plast er.

Biobaseret plast har en klimamæssig fordel ved forbrænding, fordi den er lavet af fornybare ressourcer i stedet for olie. Men selvom det er fornybare ressource, betyder det ikke, at ressourcen er ubegrænset. Det er til debat, hvorvidt man skal anvende fødevarer/landbrugsjord til at lave biobaseret plast.

Biobaseret plast forsvinder ikke fra naturen, så derfor vil det ikke have nogen betydning for den generelle plastforurening.

Kunne du ikke finde svar på dit spørgsmål?

Vi bestræber os på at komme omkring de mest stillede spørgsmål i vores FAQ. Men hvis du ikke kunne finde den information, du ledte efter, kan du udfylde denne formular - så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Yannick Kofoed Drejer

Yannick Kofoed Drejer er miljøstudent i Plastindustrien

Tlf.: 45 3330 8630
Mail: Yd@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Yannick Kofoed Drejer tiltrådte som miljøstudent i Plastindustrien august 2019.

Han har færdiggjort en bachelor i Bæredygtigt Design på Aalborg Universitet København, hvilket også har været med til at udvikle hans interesse for de miljømæssige udfordringer vores samfund står overfor.

I øjeblikket læser Yannick Sustainable Design på Aalborg Universitet i København

Yannick arbejder tæt med miljøpolitisk chef Christina Busk, og sammen vil de drive de to netværk: Netværk for genanvendelse af plast og Netværk for cirkulær plastemballage.

Ud over at drive de to netværk er Yannick med til at afholde arrangementer for Plastindustriens Genanvendelsessektion.

Endvidere er han også sekretariatets kontaktperson, når elever og studerende henvender sig til Plastindustrien for at få input til uddannelsesopgaver.

Private: Anders Nørgaard Christensen

Anders Nørgaard Christensen er Juniorkonsulent i Plastindustrien.

Tlf.: 2216 7116
Mail: Ac@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @AndersNoch

Anders Nørgaard Christensen tiltrådte som kommunikationsstudent i Plastindustrien september 2019.

Han har en BSc i Teknoantropologi fra Aalborg Universitet, som han færdiggjorde i 2019. I september 2020 påbegyndte Anders en interdisciplinær MSc i Klimaforandringer på Københavns Universitet.

Anders har tidligere arbejdet på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet København, hvor han har arbejdet med en bred skare af administrative opgaver, samt ageret forskningsassistent på en række af instituttets forskningsprojekter.

Hos Plastindustrien arbejder Anders primært med at formidle nyheder via Plast.dk, sociale medier, nyhedsbreve mm. Derudover hjælper Anders også med at afholde Plastindustriens mange arrangementer, fysiske såvel som digitale, hvorfor han også arbejder med bl.a. innovation, uddannelse og miljø.

Han er også den, man kan skrive til, hvis man gerne vil have et stillingsopslag omtalt i vores Plastjobs-nyhedsbrev.

Denmark Business Consulting styrker din virksomheds muligheder på det tyske marked

Gennem Plastindustriens brancheaftale med Denmark Business Consulting kan vores medlemmer bl.a. få en gratis screening og fordelagtige rabatter, hvis I ønsker at få succes på det tyske marked.

Som medlem af Plastindustrien har du mulighed for at gøre brug af Denmark Business Consulting til at få skræddersyet hjælp med at realisere jeres potentiale på det tyske marked.

Denmark Business Consulting udgøres af Lis Nørgaard. Fra hendes base i Køln har hun mange års erfaring i at hjælpe danske virksomheder med at realisere deres tyske eksport, bl.a. i form af strategi- og handlingsplaner samt konkrete tiltag, såsom forhandler- og kundesøgning mm.

Aftalen med Denmark Business Consulting giver dig følgende fordele som medlem af Plastindustrien:

En helt gratis screening af din virksomheds muligheder og udfordringer på det tyske marked. Resultatet får du i en minirapport med anbefalinger.
Mulighed for deltage løbende arrangementer og rejser med fokus på danske plastvirksomheders muligheder på det tyske marked
Medlemsrabat ved køb af klippekort hos Denmark Business Consulting.

Læs mere om detaljerne ved de konkrete tilbud herunder.

Screening og Start-Up

DBC tilbyder en screening, der er målrettet Plastindustriens medlemmer. DBC tilsikrer, at denne procedure kun benyttes til Plastindustriens medlemmer inden for rammeaftalens løbetid. Selve screeningen tager ca. 1 time og gennemføres personligt under et møde eller på telefonen.

Mødet indeholder desuden interview, tjek af hjemmeside og en omfattende rådgivning. Der udarbejdes efterfølgende en minirapport med handlingsanbefalinger. Hele seancen varer 3 timer.

Forud for mødet er det DBC-standard at underskrive en fortrolighedserklæring, således at virksomheden åbent kan kommunikere interne forhold.

Screeningen har en normalværdi på 5.400 kroner, men er gratis for Plastindustriens medlemmer.

Klippekort

Medlemmerne kan købe et klippekort på X antal timer, som kan bruges til at få individuel rådgivning og assistance om f.eks.:

Kommunikation: DBC sørger for oversættelser og sproglig tilpasning af hjemmeside, formularer (salg og bogholderi), brochurer samt udarbejdelse af præsentationsmateriale. Der kan også være tale om pressetekster til fagblade og meget mere.
Strategi og forretningsudvikling: Analyse og vurdering af eksisterende aktiviteter i Tyskland. Dette kan føre til intensivering af salgsmetoder, forandre et marketingkoncept eller arbejdet med nye kundegrupper.
- Ofte er det klogt at få gennemført et sådant ”eftersyn”, hvis man selv har startet op i Tyskland, men ikke er helt tilfreds eller gerne vil bekræftes i sin nuværende strategi.
Agent- og forhandlersøgning: DBC identificerer potentielle partnere, kontakter dem og arrangerer møder. De assisterer omkring kontraktindgåelse og ledsager efter ønske gerne samarbejdet i de første måneder.
Kundesøgning: DBC identificerer potentielle kunder og planlægger konkrete salgstiltag. De gennemfører selve salgsprocessen og deltager/afholder møder hos tyske virksomheder.
Etablering: DBC rådgiver omkring valg af selskabsform, forbereder dokumenter og sørger for registrering hos myndigheder. De organiserer dit momsregnskab og lønafregninger etc.

Sådan kommer du i gang

Ønsker din virksomhed at høre mere om brancheordningen, skal I blot kontakte Lis Nørgaard på tlf. +49 (0)221 1685 2115 eller Lis.Noergaard(at)denmarkconsulting.de. Lis er regelmæssigt i Danmark og kommer gerne forbi til et uforpligtende møde.

Du kan læse mere om Denmark Business Consultings ydelser på deres hjemmeside.

EPS-isolering energioptimerer byggeriet – til gavn for klimaet

Stort set al isolering er med til at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen. EPS har højisoleringsevne og behøver begrænsede ressourcer at producere. Derfor er EPS-isolering en af de optimale måder at løse udfordringerne med klimaforandringer på en bæredygtig måde.

EPS (Ekspanderet Polystyren, også kendt under varemærkenavnet flamingo) er et af markedets mest effektive og klimavenlige isoleringsmaterialer. Det skyldes, at EPS anvender en af naturens egne isoleringsmaterialer, nemlig stillestående luft.

EPS består af 98% luft og kun 2% plast (eller mere præcist polystyren). Ikke nok med at plast er et letvægtsmateriale, som er nemt at håndtere og montere. Når det kommer til EPS, er det kun 2% af materialet, som reelt vejer noget.

På grund af den meget lave varmeledningsevne skal man bruge langt mindre isolering for at opnå det samme energieffektivitetsniveau, som andre isoleringsmaterialer opnår ved hjælp af tykkere lag. Det betyder eks. tyndere vægge og dermed større rum, men det betyder også lavere ressourceforbrug.

Store klimagevinster ved EPS-isolering

Byggesektoren tegner sig for 40% af EU’s samlede energiforbrug (og dermed bidrager byggesektoren væsentligt til EU’s CO2-udledning), og den er dermed den største energiforbruger. Hvis vi i Danmark skal leve op til internationale forpligtelser og nationale målsætninger, så er det central, at der er fokus på energieffektivisering. Derudover er sektoren også den aktør, som med 36% står for den største andel af EU’s CO2-udledning.

Der er heldigvis et meget stort og ikke-udnyttet potentiale for omkostningseffektive energibesparelser. Besparelser, som hvis de blev realiseret, ville betyde, at EU i 2020 kunne bruge 13% mindre energi, og EU-kommissionen konstaterer dog, at energirenoveringen “af den eksisterende bygningsmasse forløber dog noget langsomt, og der er stadig et betydeligt potentiale for omkostningseffektive energibesparelser frem til 2030.” De enorme muligheder betyder også, at byggeriet den sektor, som har det største potentiale for omkostnings-effektiv energibesparelse.

Stort set al isolering kan bidrage til forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen, men det er ikke altid omkostningseffektivt – og rent teoretisk kan det være klimamæssigt uhensigtsmæssigt at efterisolere.

Det kan ske, hvis en bygning i forvejen er energioptimeret, samtidig med at der benyttes isoleringsmaterialer, som kræver megen energi at producere og transportere. Eks. kræver tunge isoleringsmaterialer, som transporteres over større afstande, betragtelig mere brændstof end lette isoleringsmaterialer produceret i nærområdet.

Grå EPS har en lambdaværdi (varmeledningsevne) på ned til 0,031 W/mK. Det betyder, at der kan opnås en isoleringsevne (udtrykt ved U-værdier), som er lige så høj som den isoleringsevne, der opnås ved brug af andre almindelige isoleringsmaterialer, selv om der anvendes et betydeligt tyndere lag grå EPS. EPS kan anvendes til såvel nybyggeri som renovering.

Bevarer høj isoleringsevne i hele levetiden

EPS er formstabilt og falder dermed ikke sammen. Det optager ikke fugt eller vand, og det er ikke tilsat særlige gasarter eller andre kemiske stoffer, som kan fordampe. Derfor mister EPS ikke sin høje isoleringsevne uanset bygningens levetid.

EPS er testet til levetid på over 50 år, men der er ingen indikatorer, som tyder på, at det ikke kan holde over 100 år eller mere. Og med mere end 60 år som isoleringsmateriale på verdensplan er EPS’ens isoleringsevne i forhold til bygningers levetid ikke kun teoretisk. Det er således også praktisk erfaring, som understøtter teorien.

Polystyrenisolering

EPS-isolering omfatter en gruppe isoleringsmaterialer, som er baseret på polystyren (PS). Isoleringsmaterialernes lukkede cellestruktur og høje densitet medfører, at de har fremragende isoleringsegenskaber, en god varmebestandighed og stor trykstyrke. Tilsvarende egenskaber har XPS (ekstruderet polystyren), som er den anden type polystyrenisolering.

EPS-isolering er som udgangspunkt hvid, men det findes også som grå EPS. Denne type er tilsat grafit og isolerer 20% bedre.

EPS er en formfast termoplast, der nemt kan bearbejdes med skærende værktøjer såsom kniv, sav eller varmetråd.

EPS er dimensionsfaste materialer inden for de temperaturintervaller, som EPS udsættes for i danske og europæiske byggerier. Det betyder, at EPS hverken krymper eller sætter sig med tiden. Dette er i modsætning til flere andre isoleringsmaterialer, som med tiden kan danne områder i bygningsdelen hvor isoleringen synker sammen. Hvis isoleringen synker sammen reduceres energieffektiviteten og varmeregningen.

EPS-isoleringen forhindrer således uforudsete ekstraregninger, som følge af aftagende isoleringsevne. En væsentlig fordel i forhold til flere andre isoleringsmaterialer.

EPS er som materiale særdeles alsidigt, da det kan støbes og skæres i stort set alle former, derfor kan det næsten anvendes overalt.

Typer af EPS-isolering

Polystyren-isoleringsprodukterne fremstilles i form af bl.a.:

I Danmark er isolering med EPS i høj grad brugt til isolering mod jord, hvor det vurderes at udgøre den hyppigst anvendte isoleringsmateriale.

Derudover anvendes EPS-isoleringsplader i facader og tag. Her er EPS først ved at vinde udbredelse, da Danmark tidligere har haft teknisk restriktive krav i bygningsreglementet.

Det er blevet moderniseret, så bygningerne kan bygges effektivt og med fokus på brandsikkerhed, indeklima og energieffektivitet. Da EPS-isolering er et carbonbaseret isoleringsmateriale, skal det sikres, at det ikke udsættes for ild i tilfælde af brand. Derfor skal det beklædes med brandsikkert materiale som f.eks. gips.

Nemt at arbejde med og installere

EPS-isolering har en meget lav vægt, og det gør det nemt at håndtere på byggepladsen. Det betyder, at risikoen for løft- og slidskader er minimal. Den lette vægt gør det samtidig let at installere korrekt. Fordi EPS består af lukkede perler af polystyren, så falder EPS-isolering ikke sammen over tid, og den mister heller ikke sin isoleringsevne. EPS-isolering er undersøgt til at fastholde isoleringsevnen over 50 år, beregninger har fastslået, at EPS-isolering uden problemer kan fastholde isoleringsevnen langt udover dette.

Dertil kommer, at når EPS-isoleringen først er korrekt indbygget, så skal den ikke vedligholdes. Derfor gælder det, at korrekt indbygget EPS-isolering, er en energibesparelse i hele byggeriets levetid, helt uden drift og vedligehold.

“Korrekt indbygget EPS-isolering, er en energibesparelse i hele byggeriets levetid, helt uden drift og vedligehold”

Genanvendelse

Eksempel på indsamlet og komprimeret EPS.

Efter endt brug kan EPS-isolering genanvendes. Det kan i princippet installeres på ny, men det kan også komprimeres og omdannes til XPS, eller smeltes om til ny EPS.

I USA, hvor EPS er mere udbredt som isolering kan der købes EPS, som består af 100% genanvendt EPS.

EPS er faktisk så genanvendeligt, som materiale, at det indsamles og genanvendes på samtlige beboede kontinenter.

Christine Hoeg Hanson – kommunikationskonsulent

Christine Hoeg Hanson er kommunikationskonsulent i Plastindustrien.

Tlf.: 2916 1370
Mail: chh@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @HoegHanson

Christine Hoeg Hanson er kommunikationskonsulent i Plastindustrien, hvor hun arbejder med en bred vifte af kommunikationsopgaver.

Udover at formidle virksomhedshistorier og at skabe opmærksomhed om plastmaterialets mange nyttige anvendelsesmuligheder, hjælper Christine bl.a. med at afvikle arrangementer og webinarer, udføre forskellige grafiske opgaver og drive Plastindustrien sociale medieprofiler.

Christine Hoeg Hanson er desuden tilknyttet brancheforeningens arbejde med at tiltrække unge til erhvervsuddannelsen som plastmager samt synliggøre karrieremulighederne i plastbranchen overfor ingeniørstuderende.

Christine Hoeg Hanson har været ansat i Plastindustrien siden sommeren 2019. Hun har en kandidat i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS fra 2018 og kommer fra en stilling hos Altinget. Hun har tidligere arbejdet med kommunikation i bl.a. Infomedia og Nyt Europa.

Få EPS-sektionens nyhedsbrev

EPS-branchen, der er Plastindustriens EPS-sektion, udgiver Danmarks eneste nyhedsbrev om ekspanderet polystyren (EPS). Abonnér helt gratis lige her – og kontakt os meget gerne hvis du har forslag til historier.

“Nyt fra EPS-branchen” er Danmarks eneste nyhedsbrev om ekspanderet polystyren (EPS).

Nyhedsbrevet indeholder både historier, vi skriver, og historier, som vores medlemmer laver. Du abonnerer ved at udfylde formularen nedenfor.

Kontakt EPS-branchens projektchef, Chresten Heide-Anderson, hvis du har inputs til historie, du synes, vi skal skrive eller bringe.

EPS-branchen er også aktiv på sociale medier

Det er også muligt at følge EPS-branchen på sociale medier, hvor sektionen både kan findes på Twitter og LinkedIN.

Ugens Gode Plasthistorie

Kommissorie for Genanvendelsessektionen

Her kan du læse genanvendelsessektionens kommissorie i PDF format.

Test

Oops! We could not locate your form.

External Forms

EU miljøberegninger på kompositter

EU miljøberegneren på kompositter er udarbejdet af EuCIA, den europæiske brancheorganisation for kompositter. Udregneren hjælper med at måle miljø påvirkningen af kompositprodukter. Det tager i gennemsnit kun 5 minutter at benytte værktøjet, der er gratis og let giver en overskuelig miljørapport. Opret dig som bruger, indtast din virksomhedsdata og dit produkt. Vælg derefter din proces og stykliste og få en skræddersyet Eco Report for dit komposit produkt.

For at benytte værktøjet kan du oprette en bruger her.

Genanvendelsessektionens formål

Genanvendelsessektionen skal styrke danske plastgenanvenderes faglige og erhvervsmæssige forhold i Danmark.

Sektionen skal arbejde for at fremme faglige og erhvervsmæssige forhold inden for plastgenanvendelsesområdet.

Sektionen skal fremme det nævnte formål ved:

At styrke samarbejdet mellem medlemsvirksomhederne inden for genanvendelse af plast.
At skabe optimale rammebetingelser for drift og vækst af plastgenanvendelsesindustrien i Danmark samt at afsøge barrierer for vækst og identificere forretningspotentialer.
At repræsentere genanvendelsessektionen overfor myndigheder om genanvendelse.
At bedrive informationsvirksomhed, og herunder formidle ny viden, eksempelvis fra europæiske søsterorganisationer.
At tage initiativ til eller medvirke til at uddanne og informere offentligheden og andre interessenter om genanvendelse af plast.
At deltage aktivt i ”Netværket for genanvendelse af plast” under Plastindustrien, som er åbnet for hele værdikæden af interessenter inden for genanvendelse.

Sektionens udadvendte aktiviteter varetages i samarbejde med Plastindustrien. Uden for sektionens opgaver falder aktiviteter, der medfører begrænsninger i den frie konkurrence inden for branchen.

Bliv medlem af Genanvendelsessektionen

Som medlemmer kan optages virksomheder, som er medlem af Plastindustrien og som deres primære forretningsgrundlag producerer genanvendte plastråvarer i Danmark med henblik på videresalg til plastproducerende virksomheder.

Medlemskab giver dig, blandt meget andet, mulighed for at præge sektionens arbejde og rammebetingelserne for genanvendelse af plast i Danmark.

Medlemskab koster 1.500 kr. årligt.

Kontakt miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, hvis du ønsker at høre mere:

Christina Busk
Tlf.: 2949 4564
Mail: cb@plast.dk

Genanvendelsessektionens medlemmer

PLASTLAB – materialesamling med de vigtigste plasttyper

PLASTLAB giver dig mulighed for at blive meget klogere på de mest udbredte plasttyper, deres anvendelser og genanvendelsesmuligheder. Derudover indeholder PLASTLAB også et hæfte med række forsøg, der kan bruges direkte i din undervisning. PLASTLAB koster 150,- kr inkl. moms.

PLASTLAB er midlertidigt udsolgt – få besked, når det er på lager igen. Skriv dig op her.

Hvis du er underviser vil vi gerne hjælpe dig til lettere og bedre at kunne formidle viden om plast til dine elever og studerende. Derfor kan du rekvirere vores materialesamling med syv af de mest udbredte plasttyper. Vi kalder den PLASTLAB.

Det overordnede formål med materialesamlingen er naturligvis at gøre modtageren klogere på plast. For eksempel ved at vise at der findes mange forskellige slags plast. Et andet vigtigt budskab og fællestræk for plasttyperne er, at plasten kan genbruges. Og at det bliver en stor del af vores fremtid.

Materialer, undervisningshæfte og forsøg

Der følger et undervisningshæfte med i materialesamlingen. I det kan du lære om de forskellige plasttypers egenskaber, anvendelser og genanvendelsesmuligheder. Hæftet rummer også en række forsøg til typebestemmelse af plast og nogle perspektiver på plast, der kan danne udgangspunkt for gode diskussioner i undervisningen.

Du kan downloade hæftet her og udskrive flere kopier hvis det er nødvendigt.
DOWNLOAD: PLASTLAB hæfte til print

Bestil PLASTLAB nedenfor. Det er ikke nødvendigt med et sæt pr. elev, bestil nogle stykker pr. klasse.

Bemærk: Vi leverer kun til erhvervsadresser. Der kan forekomme 1-2 ugers leveringstid, da vi udsender PLASTLAB en gang om ugen.

Ved at bestille accepterer du at vi orienterer om eventuelt nyt undervisningsmateriale pr. mail.

Disse virksomheder har bidraget til udviklingen af PLASTLAB:

Controlled Polymers
Erteco Rubber & Plastics
HH Plastkombi
Plastcom
Plastmo
Resinex
RPC M&H Plastics
RPC Superfos
Aage Vestergaard Larsen
Faerch Plast

Få PUR-sektionens nyhedsbrev

PUR-sektionen udgiver Danmarks eneste nyhedsbrev om polyurethan. Abonnér helt gratis lige her – og kontakt os meget gerne hvis du har inputs til historier

“Nyt fra PUR-sektionen” er Danmarks eneste nyhedsbrev om polyurethan. Nyhedsbrevet indeholder både historier, vi skriver, og historier, som vores medlemmer laver. Du abonnerer ved at udfylde formularen nedenfor.

Kontakt os meget gerne, hvis du har inputs til historie, du synes, vi skal skrive eller bringe.

Med venlig hilsen

Rasmus Grusgaard, sekretær for PUR-sektionen
Tlf.: +45 2689 3028 / Mail: rg@plast.dk

Anders Kildegaard Knudsen – seniorkonsulent, miljø og klima

Anders Kildegaard Knudsen er seniorkonsulent for miljø og klima

Tlf.: 2489 3480
Mail: akk@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @Anders K. Knudsen

Anders er uddannet Cand. Techn. Soc. fra Roskilde Universitet.

Han har bl.a. ansvar for at udbrede energibesparelser i branchen til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne og lavere CO2-udledning gennem Plastindustriens brancheaftale med Energistyrelsen om målrettede PSO-lempelser.

Derudover står han stå i spidsen for miljøinitiativet Operation Clean Sweep, der handler om at reducere industriens spild af granulater til naturen – målsætningen er at få 80 % af Plastindustriens medlemsvirksomheder til at tilslutte sig.

Endvidere varetager Anders hvervet som sekretær for Sektionen for ekstrudering og termoformning og Kompositsektionen.

Endelig er Anders også involveret i vores aktiviteter og netværk, der er relateret til fødevarekontaktmaterialer.

Julie Pauch Nymark – Kommunikationsstudent

Julie Pauch Nymark er kommunikationsstudent i Plastindustrien.

Tlf.: +45 6045 2021
Mail: jn@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @Julie Nymark

Julie Pauch Nymark er 22 år, og kandidatstuderende i Kommunikation og IT fra Københavns Universitet.

Julie er en del af sekretariatets kommunikationsafdeling, hvor hun bistår med hjemmeside, nyhedsbreve, presse, sociale medier og meget mere.

Julie har tidligere arbejdet med kommunikations- og researcharbejde.

Chresten Heide-Anderson – projektchef

Chresten Heide-Anderson er projektchef i EPS-branchen, som er Plastindustriens EPS-sektion.

Tlf.: +45 2092 7654
Mail: cha@eps-airpop.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Follow @HeideAnderson

Chresten Heide-Anderson arbejder for at øge kendskabet til EPS i den cirkulære økonomi, herunder øget genanvendelse, reduceret madspild, emballage og byggeri. Det gør han gennem ekstern kommunikation, dialog med relevante interessenter og politisk interessevaretagelse.

Chresten Heide-Anderson har derudover ansvaret for en række af EPS-branchens aktiviteter, herunder hjemmesider og arrangementer. Chresten Heide-Anderson er desuden primær kontaktperson samarbejdet med de nordiske og europæiske EPS-brancheforeninger.

Chresten Heide-Anderson har arbejdet for EPS-branchen siden 2018. Før det har han bl.a. været ansat i forskellige branche- og interesseorganisationer og som Public Affairs Manager i en større dansk virksomhed. Chresten Heide-Anderson er Cand. Scient. Pol fra Københavns Universitet, han har bl.a. studeret miljøpolitik og bæredygtig udvikling som led i et udvekslingsophold på University of Limerick i Irland. Han har derudover en MBA fra Syddansk Universitet.

Læs mere om EPS-branchen på sektionens hjemmeside.

Tidslinje: Sådan bliver Danmark til cirkulært foregangsland

Forum for plastemballage har udarbejdet en række anbefalinger, der skal sikre, at vi i 2030 har nået vores mål om at gøre Danmark til rollemodel, når det kommer til cirkulær plastemballage i 2030.

I efteråret 2019 lancerede Plastindustrien en ny Designguide for genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere. Dette er den opdaterde designmanual og de aktuelle anbefalinger. Læs mere om den nye designguide her.

Regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi har som mål, at Danmark i 2030 skal være en verdenskendt hub for cirkulær økonomi gennem en global førerposition inden for udvikling, implementering og eksport af cirkulære løsninger.

Den ambition deler vi.

Det er en omstillingsproces, hvor vi har brug for politisk hjælp, og som med fordel kan fremmes med målrettede midler, hvor både miljøet og erhvervslivet får gavn af resultaterne. Nogle handlinger og anbefalinger kan påbegyndes med det samme, andre vil kræve lidt tid. I Forum for cirkulær plastemballage har vi illustreret dette ved at beskrive indsatserne på nedenstående tidslinje.

Deltagere i Forum for cirkulær plastemballage

På denne side ses en liste over de personer og virksomheder, der har deltaget i Forum for cirkulær plastemballage og herunder de enkelte budskaber samt deltagere i beslutningstagergruppen.

Plus Pack
Aage Vestergaard Larsen
Arla
Kellpo
RPC Superfos
BEWi
COOP
BASF
Danmarks Naturfredningsforening
Teknologisk Institut
Stena Recycling
Trioplast
Plastindustrien

Konsulenter:

The Circular way

Deltagere i arbejdsgrupper for de seks anbefalinger

Designmanual:

Københavns Kommune
Arla
Danmarks Naturfredningsforening
COOP
Plus Pack
RPC Superfos
Circle Development
Stena Recycling
Miljømærkning Danmark
Trioplast
Teknologisk Institut
BEWi
Kellpo
UPM Raflatac
Plastindustrien

Genanvendelse fra detail

Aage Vestergaard Larsen
Stena Recycling
Kellpo
Circle Development
COOP
De samvirkende købmænd
EKJ
Plastindustrien

Returtagning

IPU
COOP
Plastic Change
Danmarks Naturfredningsforening
DAGROFA
Circle Development
Plastindustrien

Genanvendelse fra husholdninger

Danmarks Naturfredningsforening
Aage Vestergaard Larsen
Københavns Kommune
Circle Development
Stena Recycling
COOP
Plastindustrien

Vidensportal

Teknologisk Institut
De samvirkende købmænd
Plus Pack
Stena Recycling
UPM Raflatac
COOP
Force Technology

Bioplast

UPM Raflatac
Trioplast
Aage Vestergaard Larsen
Force TechnologyTeknologisk Institut
COOP
BASF

Vi vil øge genanvendelsen gennem erklæringer fra detailhandlen

Hvis vi kan ensrette de materialetyper, der bruges i emballager i detailhandlen, så kan vi øge genanvendelsen markant. Derfor vil Forum for cirkulær plastemballage arbejde for at få detailhandlen til fremadrettet vil efterspørge udvalgte emballageprodukter i udvalgte materialer.

Forum for cirkulær plastemballage har identificeret et stort potentiale i at ensrette de materialer, der bruges til emballagefraktioner i detailhandlen, som ikke når ud til forbrugerne. Det kan eksempelvis være blomsterbakker, blomsterspande eller bøjler.

Vi har derfor udarbejdet erklæringer til detailhandlen med målet om at ændre og ensrette affaldsstrømmen, så større mængder plastemballage går til genbrug eller genanvendelse frem for forbrænding:

Formålet med erklæringerne er, at ensrette efterspørgslen på bestemte plastprodukter produceret af bestemte typer plast samt indsamle og fragte materialerne til genbrug og genanvendelse. Ved at skabe en fælles efterspørgsel på mere ensartede plastprodukter, kan der sikres mere og bedre genanvendelse. Flere detailkæder har allerede underskrevet erklæringen.

Det for forpligter vi os til omkring plastemballager fra detailhandlen:

Deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage forpligter sig til følgende omkring plastemballager fra detailhandlen for at indfrie vores vision:

Vi vil opfordre alle detailkæder til at underskrive en erklæring for efterspørgsel, indsamling og fragt af bestemte typer plastprodukter, eksempelvis blomsterbakker, blomsterspande og bøjler der ikke sælges til forbrugerne, til genbrug eller genanvendelse.
Vi vil identificere flere produktgrupper med potentialer for genanvendelse gennem tilbagetagningssystemer via detailhandlen og andre plastforbrugende virksomheder og udbrede konceptet omkring erklæringer.

Vi har underskrevet erklæringen:

COOP
Rema 1000

Vi vil øge kvaliteten i genanvendelsen af plastemballage fra husholdninger

Vi genanvender alt for lidt plastemballage fra danske husholdninger. At gøre det på en måde, der både giver økonomisk og miljømæssig mening, kræver dog et fokus på at øge kvaliteten i genanvendelsen. Derfor anbefaler Forum for cirkulær plastemballage en ensretning af de kommunale affaldssorteringer. Se hvordan her.

Sådan skal plastaffaldet sorteres ifølge Forum for cirkulær plastemballage. Klik her og se i stor version.

Næsten 50 pct. af al emballage ender i husholdninger i Danmark. Samtidig er det den plastkilde, hvorfra absolut mindst genanvendes. Kun 15 pct. genanvendes fra husholdningerne sammenlignet med 64 pct. genanvendelse af plastemballagerne i erhverv og industri.

Der er derfor et stort potentiale for øge genanvendelsen af plastemballage fra husholdninger.

For at kunne gøre det anbefaler Forum for cirkulær plastemballage at ensrette sorteringen af plast på landsplan. Alle kommuner skal som udgangspunkt tilbyde alle husholdninger muligheden for at kildesortere i plast. Alle sorteringsanlæg skal kunne håndtere plasttyperne i PP, PET og PE. Dette vil gøre det muligt at øge kvaliteten i genanvendelsen af plastemballage betydeligt.

Sorteringerne på sorteringsanlæggene kan løbende udvides til at inkludere flere typer plast, når der kan opnås en vis kvalitet og mængde, som kan sikre miljøfordele, afsætningsmuligheder og økonomisk bæredygtighed.

Læs Forum for cirkulær plastemballages konkrete anbefalinger til ensretningen af de kommunale indsamlingssystemer.

Det forpligter vi os til omkring genanvendelse af plast fra husholdninger:

I forhold til at øge genanvendelsen af plastemballage fra husholdninger forepligter deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage sig til følgende for at indfrie vores vision:

Vi anbefaler at ensrette affaldssorteringen i Danmark, så samtlige husstande på landsplan fremover sorterer i fraktionen Plast (evt. både blød og hård plast sammen) uden der iblandes glas og metal.
Vi anbefaler, at de kommunale sorteringsanlæg udsorterer PE, PP og PET, som i dag udgør 75 pct. af den samlede plast fra danske husstande.
Vi anbefaler, at genbrugsstationer på landsplan sorterer i de fire fraktioner: PVC, blød plast, hård plast og produktsortering for at højne kvaliteten af det udsorterede plast.

Testforsøg med PET fra husholdningsaffaldet

Forum for cirkulær plastemballage har som en del af vores foreløbige afprøvet muligheden for at genanvende PET fra husstande i en applikation, der på sigt kan tænkes godkendt til brug i fødevareemballering.

Nærmere bestemt var borgere fra Københavns Kommunes, der skulle kildesorterer plasten i en blandet fraktion med både blød og hård plast. Herefter blev de enkelte polymerer typesorteret på et sorteringsanlæg.

Læs mere om testforsøget her.

**Her er det færdige resultat**. Københavns Kommune indsamlede og NIR-sorterede PET, inklusiv sort og farvet PET. De sendte det til Aage Vestergaard Larsen som vaskede og neddelte materialet, hvorefter det blev sendt til Færch Plast.

Vi vil igangsætte tilbagetagningsystemer for at få renere plastfraktioner til genanvendelse

Tilbagetagningssytemer rummer et stort potentiale for at få plastemballage retur til genanvendelse. Deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage vil bl.a. teste potentialet i et konkret projekt og arbejde for at fordele og ulemper undersøges nærmere.

Ved at igangsætte tilbagetagningssystemer kan vi øge genanvendelsen af plastmateriale, sådan vi fx kender det fra returpant-systemet. Potentialerne for genanvendelse er størst ved genanvendelse af rene materialer fremfor blandede plasttyper. Tilbagetagningssystemer kan både oprettes direkte mellem forbruger og producent samt via detailhandlen eller anden part.

Det forpligter vi os til omkring tilbagetagningssystemer:

Omkring tilbagetagningssystemer forepligter deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage sig til følgende for at indfrie vores vision:

Vi vil teste potentialet ved et udvidet tilbagetagningssystem i detailleddet, der kan engagere og involvere forbrugeren i genanvendelsesprocessen.
Vi vil arbejde for, at fordele og ulemper ved lukkede tilbagetagningssystemer undersøges i en dansk kontekst.

Det sker lige nu

COOP og Færch Plast har igennem Forum for cirkulær plastemballage været med til at forme idéen om et cirkulært forløb med emballage i detailhandlen. Der er allerede sendt en projektansøgning afsted, og i denne artikel fortæller CSR-projektleder Mathias Hvam om tankerne bag projektet til Magasinet Plast.

Vi ønsker uvildig kommunikation med større transparens, så det bliver nemmere at træffe miljørigtige valg

Der er mange myter og misforståelser omkring plast og plastemballages fordele og ulemper. Det er derfor svært for den almindelige forbruger at træffe bæredygtige valg. For at gøre det nemmere anbefaler Forum for cirkulær plastemballage, at der oprettes en neutral vidensplatform.

Det kan være meget vanskeligt for både forbrugere og professionelle at gennemskue, hvilke emballageløsninger, der er de bedste i forhold til design, forbrug, miljø og genanvendelse. Det er vigtigt at kunne tage et valg på et oplyst grundlag samt at behandle emballagen som en ressource med en værdi, der skal tilbage og blive til nye produkter.

Der er derfor et behov for en vidensplatform, der orienterer fagligt og nuanceret om plastemballage og dens design – og genanvendelsesmuligheder. Denne platform bør ejes og drives af en uvildig og troværdig part. Portalen kan bruges som debatforum, hvor fremtidens emballageløsninger udvikles. Portalen henvender sig til medier, forbrugere, interesseorganisationer og virksomheder.

Vi forestiller os, at portalen bl.a. kan indeholde følgende:

Designmanual
Hvilke plasttyper er gode at vælge ifht. særlige produkttyper og genanvendelse
National sorteringsguide for husholdningsaffald
Viden om bionedbrydelig plast og biobaseret plast ifht. genanvendelse og miljøregnskab
Fordele/ulemper ved emballage
Rapporter og link fra troværdige kilder
Metaperspektiv: Blogindlæg fra eksperter
Forbruger, test dig selv – er du en miljøbevidst forbruger
Særlig viden fra Miljøstyrelsen

Vi forpligter os til:

Vi vil arbejde for, at der oprettes en webportal til vidensdeling om plastemballage med stærk forankring i Miljøstyrelsen med inputs til indhold fra et board. Det skal udspringe af Forum for cirkulær plastemballage og bestå af repræsentanter fra industrien, vidensinstitutioner, NGO’er og øvrige interessentgrupper.

Vi vil udbrede viden om brugen af biobaseret og bionedbrydelig plast til emballage

Vi oplever generel forvirring omkring fornuftige anvendelser, fordele og ulemper, når det kommer til biobaseret og bionedbrydelig plast. Læs her Forum for cirkulær plastemballages anbefalinger til, hvor og hvordan biomaterialerne bør anvendes, når det kommer til emballage. Bl.a. mener vi ikke, at bionedbrydelig plast bør bruges i emballager overhovedet.

Biobaseret plast rummer en række potentialer i forhold til den cirkulære plastemballage. Vi kan også se, at der i dag er en generel forvirring om definitionerne og brugen af biobaseret og bionedbrydeligt plast. Vi vil derfor arbejde for, at skabe større gennemsigtighed omkring brugen af biobaseret og bionedbrydeligt plast.

Vi anbefaler, at plastemballage i Danmark produceres af plastmaterialer, som kan genbruges og genanvendes, så det kan cirkuleres igen og igen. Bionedbrydeligt plast kan ikke genanvendes sammen med andet plast, da det i princippet er komposterbart.

Vi anbefaler derfor, at der ikke bruges bionedbrydelig plast til emballage, der ender i husholdningsaffaldet i Danmark. I stedet bør bionedbrydeligt plast anvendes, hvor plasten komposteres uden at kunne forurene naturen og genanvendelseskæderne. Det er eksempelvis i landbruget.

Endvidere bør der laves EU standarder for bionedbrydelig plast.

Til gengæld kan biobaseret plast genbruges og genanvendes sammen med traditionel plast. Vi anbefaler derfor, at anvendelsen af biobaseret plast i PP, PET og PE, som beskrives i designmanualen, fortsættes og udbredes i emballager til privat brug under forudsætning af, at biomassen er baseret på bæredygtigt dyrkede afgrøder.

I den sammenhæng bør miljøeffekterne ved biobaseret emballage undersøges yderligere i EU regi. Klik her og se en uddybning af biobaseret og bionedbrydelig plast.

Det forpligter os til omkring biobaseret og bionedbrydelig plast:

Omkring biobaseret og bionedbrydelig plast forepligter deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage sig til følgende for at indfrie vores vision:

Vi vil IKKE anvende bionedbrydeligt plast til produktion af plastemballage.
Vi vil arbejde for, at der udvikles EU-standarder for bionedbrydelig plast.
Vi vil stille krav til en bæredygtig produktion af biobaseret plast, og såfremt det er bæredygtig produceret vil vi udbrede brugen af biobaseret plast til produktion af plastemballage.
Vi vil arbejde for, at miljøeffekterne ved biobaseret plast undersøges nærmere i EU-regi.
Vi vil udvikle retningslinjer for brugen af biobaseret plast i henhold til designmanualen.

Ønskes en dybere gennemgang af arbejdet med biobaseret og bionedbrydeligplast , da anbefales det at downloade dokumentet: 10 spørgsmål.

Vi vil designe plastemballage til genbrug og genanvendelse

Fremtidens cirkulære emballage skal være designet med fokus på at kunne genbruges eller genanvendes. Se her hvad Forum for cirkulær plastemballage anbefaler for at sikre, at det sker i praksis

DOWNLOAD Engelsk version: Design Manual – Reuse and recycling of plastic packaging for private use

Vejen til den cirkulære plastemballage starter i designprocessen. Derfor har Forum for cirkulær plastemballage udviklet en designmanual, som skal sikre, at emballagen til privat brug kan genbruges eller genanvendes. Manualen adresserer de kritiske punkter, der muliggør genbrug og genanvendelse. Manualen anbefaler bl.a. følgende

Vælg rene plastmaterialer fremfor sammensatte materialer, som vanskeliggør genanvendelse.
Brug materialerne PE, PP eller PET, da det er her, der er størst ensartede mængder i husholdningsaffaldet i dag – svarende til omkring 75 pct. Det er samtidig også de materialer, vi anbefaler, at sorteringsanlæggene skal sortere ud i og øge kvaliteten af.
Design emballagen så den er nem at rengøre for både etiketter, omslag og indhold.

Designmanualen skal guide producenter i design af emballage til cirkulering. Derudover skal den hjælpe detailhandlen til at stille krav til genanvendeligheden af plastemballage, se denne oversigt over forenelige materialer. Designmanualen skal opdateres årligt bl.a. i forhold til udviklingen i materialer og indsamlings- og sorteringsteknikker. Endeligt er designmanualen et direkte indspil til udvikling af kommende lov om producentansvar på emballage.

Det for forpligter vi os til omkring design af emballage:

Deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage forpligter sig til følgende omkring design af emballage for at indfrie vores vision:

Vi vil implementere designmanualen på tværs af emballageproducenter i Danmark og udbrede den til andre lande.
Vi vil efterspørge emballage, der efterlever designmanualen i detailhandlen.
Vi vil revidere designmanualen årligt, så den stemmer overens med nye sorterings- og behandlingsteknologier samt udvikling af nye materialetyper, såsom genanvendt plast.

Forum for cirkulær plastemballage: Hvorfor og hvordan?

En lang række vidt forskellige aktører fra hele emballagens værdikæde er en del af ‘Forum for cirkulær plastemballage‘. Udgangspunktet har været en ambitiøs vision om, at Danmark skal være international rollemodel for fremtidens plastemballage i en cirkulær økonomi. Læs mere om baggrunden for forummet og visionen for vores arbejde her.

DOWNLOAD Engelsk version: Forum for Circular Plastic Packaging – recommendations and actions

Plastemballage er ikke til at komme udenom. Emballage beskytter sit indhold, forlænger fødevarernes holdbarhed markant og minimerer vores madspild. Flere undersøgelser konkluderer derfor, at plastemballage bidrager til få vores samlede CO2-aftryk reduceret.

Men vores forbrug af plastemballage er ikke uproblematisk. Alt for lidt emballage bliver indsamlet og genanvendt – både i Danmark og globalt – og plastemballage er en af de affaldstyper, der oftest ender i naturen og i havet. Begge dele er helt reelle problemer, som vi skal løse!

I udviklingen af fremtidens emballage er det derfor afgørende, at vi bidrager til at muliggøre højere genanvendelse og mindre affald, der havner de forkerte steder – samtidig med, at vi beholder emballagens positive egenskaber. Gør vi det rigtigt, kan vi opnå en førerposition, der kan lede til nye innovationer, arbejdspladser, styrket konkurrenceevne – og i sidste ende bedre produkter for forbrugeren og miljøet.

Forum for cirkulær plastemballage skaber grønne løsninger gennem samarbejde

Værktøjet til løsningen findes i den cirkulære økonomi, hvor vi producerer emballager, der kan genbruges og genanvendes igen og igen. Men ingen aktører kan gøre det alene. Går vi sammen på tværs af værdikæden, kan vi i fællesskab udvikle løsninger til at indfri det cirkulære potentiale.

Plastindustrien har derfor taget initiativ til Forum for cirkulær plastemballage i Danmark. Forummet har fra midten af 2017 i godt et år frem arbejdet for at skabe
fremtidens løsninger på bæredygtig plastemballage ved at samle aktører på tværs af interesser og værdikæden for i fællesskab at igangsætte de nødvendige handlinger.

I forummet deltager både emballageproducenter, politikere, fødevareproducenter, NGO’er, detailkæder, kommuner, forskere, genanvendelsesvirksomheder og konsulenter, som har arbejdet sammen om at sætte visionen og de konkrete handlinger.

Visionen: Danmark som rollemodel for cirkulær plastemballage

Vi er gået proaktivt til værks og driver allerede konkrete tiltag og aktiviteter i omstillingen til cirkulær plastemballage. Men vi skal løfte i fællesskab både i og udenfor forummet. Disse anbefalinger og aktiviteter skal derfor også ses som et indspark til det politiske arbejde, heriblandt den kommende danske plasthandlingsplan, der formuleres lige nu. Vi håber derudover, at industri og designere bredt vil tage resultaterne til sig og drage nytte af forummets arbejde.

Potentialerne er store. Det samme er vores ambitioner. Derfor forpligter vi os på tværs af forummet til at arbejde mod indfrielse af følgende vision:

Danmark som rollemodel for cirkulær plastemballage

Hvor der er incitament for at anvende plast igen og igen

Hvor vi designer plastprodukter, der giver værdi for samfundet,
forbrugerne og miljøet

Hvor fremtidens globale plastemballageløsninger starter

Visionen for cirkulær plastemballage i Danmark er sat. Mulighederne er enorme, men kun gennem tæt samarbejde med fokus på handling kan visionen nås og potentialerne indfries.

Vejen frem

Nomineret til Plastprisen 2018: Dan-Foam

Dan-Foam er nomineret til Plastprisen 2018 for sin store globale succes med at fremstille massevis af madrasser og hovedpuder. Virksomhedens produkter er i offentligheden bedre kendt under navnet Tempur.

De fleste sætter pris på en god nattesøvn – hos Dan-Foam gør de noget ved det! På fabrikken i Aarup på Vestfyn produceres de trykaflastende Tempur-madrasser og hovedpuder, som i dag bliver solgt over hele verden i et imponerende antal.

Dan-Foam har således formået at gøre produktionen af PUR-produkter til en helt enestående dansk eksportsucces med en omsætning og indtjening, der er blandt de allerstørste i den danske plastbranche.

Det er bl.a. sket gennem en kraftig satsning på at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere og på løbende teknologisk innovation.

Dan-Foam er derfor nomineret til Plastprisen for at være et fantastisk eksempel på innovativ dansk plastproduktion anno 2018.

Udover den overlegne forskningsmæssige, tekniske og produktionsmæssige succes, så er den måde som produktet er blevet markedsført på også i verdensklasse.

På den måde viser Dan-Foam, hvordan nøglen til succes med plastproduktion i 2018 i høj også handler om, hvordan branding og kommunikation kan udnyttes optimalt.

Promoveringsvideo:

LÆS MERE: Fra NASA til soveværelset: 5,2 milliarders overskud på 10 år

Nomineret til Plastprisen 2018: DBI Plastics

DBI er nomineret til Plastprisen 2018 for sin mangeårige pionerindsats i den danske plastbranche. I dag har virksomheden fortsat et skarpt fokus på udvikling, vækst og strategisk innovation.

DBI Plastics – med hovedsæde i Stenlille – blev stiftet i 1937 som Dansk Bakelit Industri.

Virksomheden var dengang blandt de første i Danmark, som producerede produkter i det dengang moderne materiale plast. Der er sket meget siden dengang, og i dag er DBI et internationalt firma med datterselskaber over hele Europa, USA og Kina.

DBI Plastics er således nomineret til Plastprisen for gennem mere end 80 år været en pionervirksomhed i den danske plastbranche. Tilmed har DBI de seneste mange år præsteret stor vækst og flotte økonomiske resultater.

På den måde er DBI et glimrende eksempel på, hvordan det med skarpt fokus på udvikling og strategisk innovation er muligt at både fastholde og udvide plastproduktion i Danmark.

Dertil har virksomheden påtaget sig et stort ansvar gennem uddannelse af lærlinge, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og ved løbende at blande sig i debatten omkring fremtidens arbejdskraft. Samtidig lægger DBI Plastics stor vægt på at være en god arbejdsplads med en både udviklende og nærværende tilgang til sine ansatte. DBI har især fokus på udvikling af god ledelse til at drive den innovative kultur til næste niveau

DBI Plastics er især kendt for sine højt avancerede beskyttelsesløsninger til industrielle produkter, især automobil-branchen, hvor DBI har fokus på kunder med behov for optimal beskyttelse af sine produkter. Tesla, BMW og Mercedes er blandt virksomhedens globale kunder.

LÆS MERE: DBI Plastics fejrer flot jubilæum

LÆS MERE: Nyt forretningsområde sikrer DBI Plastics solid fremgang

Nomineret til Plastprisen 2018: Kellpo

Kellpo er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sin ihærdige indsats med at fastholde danske produktionsarbejdspladser. Derudover er virksomheden i front, når det gælder om at tage lærlinge samt iværksætte projekter, der fremmer plastens image.

Kellpo A/S – med hovedsæde i Thisted – producerer bl.a. skræddersyede emballager til fødevareindustrien, men virksomheden har også evner inden for værktøjsfremstilling og spåntagning.

Gennem en årrække har Kellpo været på forkant med udviklingen, så virksomheden er i dag omstillet til at kunne fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark.

Da trenden med at flytte værktøjsfremstillingen ud til lavtlønslande, så gik Kellpo i den modsatte retning ved at opgradere virksomhedernes hjemlige kompetencer. I dag beskæftiger Kellpo 35 medarbejdere i Danmark, og ambitionen er fortsat at vokse herhjemme.

Virksomheden har løbende 3-5 lærlinge tilknyttet, og dermed er Kellpo med til at løfte sit ansvar for at uddanne den fremtidige arbejdskraft i plastbranchen.

Endvidere er virksomheden opmærksomme på at fremme kendskabet til plastens mange anvendelsesmuligheder.

Dette er bl.a. kommet til udtryk gennem arbejdet med at udvikle og patentere det meget omtalte produkt Hexa-Cover, produceret i genbrugsplast som bl.a. stammer fra Kellpos emballageproduktion. Hexa-Cover kan fungere som låg på store spildevandsreservoirer for at beskytte mod fordampning af farlige og ildelugtende stoffer.

Virksomheden har snart 25 års jubilæum, og den blev startet af kollegaerne Poul og Kjeld Pedersen.

LÆS MERE: Plastproducent – Plastemballage er for udskældt

LÆS MERE: Om Kellpo

Nomineret til Plastprisen 2018: Rolltech

Rolltech er nomineret til Plastprisen 2018 bl.a. for sin satsning på plastproduktion, der blev kickstartet ved virksomhedens første køb af en ekstruder i år 2012. Derudover investerer virksomheden også kraftigt i nyt udstyr, forskning og medarbejdere.

Rolltech A/S – med hovedsæde i Hjørring – er blandt verdens førende producenter af varmkant afstandsprofiler til termorudeindustrien, der aktivt bidrager til mindre kondens, forlænger vinduernes levetid og giver et bedre indeklima.

Virksomheden er nomineret for sin plastsatsning, der startede i år 2012, hvor Rolltech investerede i sin første ekstruder. I dag bliver der produceret 2 millioner meter plastprofiler om ugen, som sætter nye markedsstandarder indenfor bygningsisolering.

For at imødekomme den kraftige vækst i virksomhedens danske produktion har Rolltech fornyligt indviet en ny 3.600 m2 fabrik, og der er lige taget spadestik til yderligere 5.200 m2.

Rolltech har også investeret et større millionbeløb i nye produktionsteknologier, og der er et innovativt fokus på at forske i materialeegenskaber, højhastigheds ekstrudering og forøgelse af produkternes levetid.

På personalefronten er virksomheden gode til at uddanne plastmagere, og en stor del af medarbejderstaben bliver løbende efteruddannet – især med fokus på plast.

Hver time, døgnet rundt, fremstilles der 3.000 lavenergitermoruder med profiler fra Rolltech, hvilket sparer verdenssamfundet for en årlig CO2-udledning på 1.300.00 tons sammenlignet med traditionelle teknologier.

LÆS MERE: Rolltech A/S udvider produktionen i Hjørring

LÆS MERE: Om Rolltech A/S

Nomineret til Plastprisen 2018: Schoeller Plast

Schoeller Plast er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sit synlige arbejde med at promovere temaer som genanvendelse og cirkulær økonomi. Derudover er virksomheden meget flittig til at involvere sig i forskellige spændende projekter.

Schoeller Plast A/S – med hovedsæde i Regstrup på Sjælland – producerer bl.a. plastkassesystemer til industri og detailhandel.

Virksomheden er nomineret for at markere sig meget synligt, og Schoeller Plast er gode til at engagere sig i den grønne dagsorden, der fylder mere og mere i plastbranchen.

Virksomheden er generelt meget kommunikerende, og har udvist en helt særlig evne til at indgå spændende samarbejdsaftaler med både iværksættere og mere etablerede virksomheder.

Eksempelvis har Schoeller Plast i 2017 indgået et samarbejde omkring produktet X Block, der er et smart byggeklodskoncept, der skal erstatte mælkekassen som legetøj i de danske skoler og dagsinstitutioner.

For nylig har Schoeller Plast også medvirket i et meget eksponeret projekt med fokus på at genanvende plast fra husholdningsaffaldet, som ellers primært bliver energiudnyttet. Projektet blev gennemført sammen FORS A/S, og det var støttet af Miljøministeriet.

Ydermere har Schoeller Plast i løbet af det seneste år udvidet produktionskapaciteten gennem et opkøb af FC Plast.

Promoveringsvideo:

LÆS MERE: Schoeller Plast bygger byggesten i genanvendt plast

Vinder og nominerede til Plastprisen 2018

I forbindelse med Plastdagen den 17. maj bliver Plastprisen 2018 uddelt. Se de fem nominerede til årets pris her.

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Vi modtog i løbet af 2018 en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede udvalgte Plastindustrien bestyrelse fem nominerede og de blandt de fem nominerede endte Schoeller Plast A/S med den endelige pris for deres arbejde med cirkulær økonomi og genanvendelse af plast.

LÆS OGSÅ: Schoeller Plast vinder Plastprisen 2018 for sit grønne engagement og gode samarbejdsevner

Dan-Foam ApS, Aarup

Dan-Foam er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sin store globale succes med at fremstille massevis af madrasser og hovedpuder. Virksomhedens produkter er i offentligheden bedre kendt under navnet ‘Tempur’.

Læs mere om nomineringen her.

DBI Plastics A/S, Stenlille

DBI Plastics er nomineret til Plastprisen 2018 for sin mangeårige pionerindsats i den danske plastbranche. I dag har virksomheden fortsat et skarpt fokus på udvikling, vækst og strategisk innovation.

Læs mere om nomineringen her.

Kellpo A/S, Thisted

Kellpo er nomineret til Plastprisen 2018 for sin ihærdige indsats med at fastholde danske produktionsarbejdspladser. Derudover er virksomheden i front, når det gælder om at tage lærlinge og iværksætte projekter, der fremmer plastens image.

Læs mere om nomineringen her.

VINDER: Schoeller Plast A/S, Regstrup

Schoeller Plast er nomineret til Plastprisen 2018 for sit synlige arbejde med at promovere temaer som genanvendelse og cirkulær økonomi. Derudover er virksomheden meget flittig til at involvere sig i forskellige spændende projekter.

Læs mere om nomineringen her.

Rolltech A/S, Hjørring

Rolltech er nomineret til Plastprisen 2018 for sin satsning på plastproduktion, der blev kickstartet ved virksomhedens første køb af en ekstruder i år 2012. Derudover investerer virksomheden også kraftigt i nyt udstyr, forskning og medarbejdere.

Læs mere om nomineringen her.

Vinder og nominerede til Plastprisen 2017

I forbindelse med Plastdagen den 4. maj blev den nye udgave af Plastprisen uddelt for første gang. Se de fem nominerede og vinderen af prisen her.

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche. I 2017 foregik det for første gang på en helt ny måde, hvor medlemmerne bestemmer, hvem der skal løbe med æren.

Vi modtog i løbet af 2017 en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede udvalgte Plastindustrien bestyrelse fem nominerede og de blandt de fem nominerede endte Aage Vestergaard Larsen A/S med den endelige pris.

LÆS OGSÅ: Grøn pionervirksomhed vinder Plastprisen 2017

De fem nominerede til Plastprisen 2017 var:

VINDER: Aage Vestergaard Larsen A/S

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for sit målrettede og kontinuerlige arbejde for at fremme genanvendelsen af plast.

Læs mere om nomineringen her.

Nomineret: LM Wind Power for verdens længste vindmøllevinge

LM Wind Power er nomineret til Plastprisen 2017 for udviklingen af verdens længste vindmøllevinge. Dermed viser virksomheden, at Danmark fortsat er blandt verdens førende indenfor vindmølleteknologi.

Læs mere om nomineringen her.

Nomineret: Henrik Beha Pedersen, Plastic Change

Henrik Beha Pedersen er stifter at NGO’en Plastic Change. Han er nomineret til Plastprisen 2017 for at være en ukuelig og løsningsorienteret frontkæmper for et ’Plastfrit Hav’.

Læs mere om nomineringen her.

Nomineret: Tina Thomsen og Martin Pedersen for LOGSTOR Flextra

Med udvikling af et fleksibelt fjernvarmerør sætter LOGSTOR A/S nye markedsstandarder. Bag produktet står Tina Thomsen og Martin Pedersen, der er nomineret til Plastprisen 2017 for bedriften.

Læs mere om nomineringen her.

Nomineret: Fluisense A/S for Fluispotter

Fluisense A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for produktet Fluispotter – et innovativt plastapparat, der kan revolutionere blodprøveudtagningen.

Læs mere om nomineringen her.

WUPPI er PVC-industriens genanvendelsesordning for hårdt PVC-byggeaffald

WUPPI er en dansk ordning, der er stiftet af de førende producenter og distributører af hårde PVC-byggeprodukter. Den har til formål at indsamle og genanvende brugte produkter af hård PVC, der stammer fra byggeriet.

I 1997 gik de fem største danske PVC-producenter i Danmark sammen og stiftede selskabet WUPPI. Det var begyndelsen på et samarbejde om at sørge for, at byggeprodukter i hård PVC kunne blive indsamlet og genanvendt på en forsvarlig og bæredygtig måde.

Navnet WUPPI er skabt på baggrund af de fem virksomheder: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal. Derudover er otte andre associerede virksomheder medlemmer: REHAU, Lemvigh-Müller, Wexøe, Pipelife, Solar, RIAS, Schneider Electric og VEKA.

WUPPI – et tilbud til alle, der håndterer affald fra byggeriet

WUPPI er derfor et tilbud til alle kommuner, entreprenører, nedrivere, affaldsselskaber og andre, der håndterer byggeaffald af hård PVC.

I Danmark er størstedelen af brugerne af WUPPI-ordningen private aktører som entreprenører og håndværkere. Derudover er mange kommuner og affaldsselskaber også en del af ordningen.

LÆS OGSÅ: Her kan du tilmelde dig WUPPI-ordningen

WUPPI – sådan fungerer ordningen

WUPPI-ordningen sørger for, at den hårde PVC kan blive indsamlet på byggepladser, genbrugspladser og i nogle tilfælde også i selve produktionen.

WUPPI har et samarbejde med Marius Pedersen A/S, der både opstiller WUPPI-containere, afhenter den brugte PVC og sørger for, at affaldet bliver til regenerat der kan indgå i nye PVC-produkter.

LÆS OGSÅ: WUPPI ordningen

WUPPI – PVC i en cirkulær økonomi

I 2019 blev der indsamlet omkring 5000 tons PVC til genanvendelse. Heraf indsamlede Marius Pedersen 2300 tons. På grund af danske særregler må PVC’en ikke genanvendes i Danmark. Det indsamlede affald bliver derfor kørt til andre EU-lande og genanvendt til brug i nye produkter. EU arbejder i øjeblikket på en forordning, der vil muliggøre genanvendelse på dansk grund.

Via dette link kan du se en video, der viser WUPPI ordningen og den cirkulære proces. Her kan du se, hvad der sker med den hårde PVC fra den bliver afleveret i containeren til den bliver til ny granulat, og derved igen kan blive til PVC-produkter.

WUPPI – en del af den europæiske PVC-genanvendelse

Det er ikke kun i Danmark, at hårdt PVC-byggeaffald indsamles til genanvendelse. Den europæiske PVC-industri startede for mange år siden med at indsamle og genanvende PVC-affald. Siden 2000 er der blevet genanvendt mere end 5.000.000 tons PVC gennem VinylPlus, som er den europæiske PVC-industris program for bæredygtig udvikling.

LÆS OGSÅ: Viden om VinylPlus

For at sikre korrekt håndtering af hård PVC arbejder WUPPI, udover VinylPlus, sammen med Miljøstyrelsen, Plastindustrien og PVC Informationsrådet.

Super-Moulds

Danmark og Schweitz er gået sammen om at skabe projektet, SuperMould, der skal skabe næste generation af produktionsværktøj til sprøjtestøbning.

Innovationsfonden og den statslige fond SERI fra Schweitz er, under en fælles EUREKA ramme, gået sammen om at finansiere et projekt, der handler om at udvikle fremtidens sprøjtestøbeforme. Projektet hedder Super-Moulds og råder over et samlet budget på 21 mio. kroner, hvoraf Innovationsfonden har investeret 13 mio. kroner. Projektet blev påbegyndt i år 2016 og løber henover en 4-årig periode.

Super-Moulds udvikler næste generation af produktionsværktøj til sprøjtestøbning

Formålet med Super-Moulds er at reducere klæbning og friktion mellem plast og forme i traditionel sprøjtestøbning og plastformgivning via avancerede overfladebelægninger og overfladetekstureringer, der vil forbedre formenes slipegenskaber.

Projektet er opstartet, da klæbning og høj friktion mellem plastik og støbeform vanskeliggør afformningsprocessen i forbindelse med traditionel plastsprøjtestøbning og plastformgivning. Dette medfører lange køletider for at undgå deformationer af de støbte emner og fører til procesafbrydelser i forbindelse med rengøring samt reduceret levetid af formene.

Det er målet, at projektet vil udvikle forme til sprøjtestøbning og plastformgivning, der gør det muligt at forøge produktivitets med på til 50 pct. Derudover vil kvaliteten af de støbte emner samt levetiden af formene blive betydeligt forhøjet.

Eksisterende viden videreføres

I projektet videreføres den eksisterende empiriske viden på området til en kvantitativ kortlægning af overfladebehandlinger og formgeometrier for forskellige plastiktyper via en nyligt udviklet industriel testopstilling i regi af et netop afsluttet Eurostars projekt (E7412 Super-Slip). Det er på baggrund af denne kortlægning, at der vil blive udviklet nye overfladebelægninger og overfladetekstureringer.

Andre partnere i projektet

Til at understøtte udviklingen er flere eksperter i forskning, udvikling og produktion af avancerede overfladebelægninger blevet involveret:

– Teknologisk Institut: Projektleder er Instituttets Tribologicenter, som har årelang erfaring med overfladebelægninger.

– Winther Mould Technology: En af Danmarks største maskinfabrikker, som skal producere formene til sprøjtestøbning.

– Danmarks Nationale Metrologiinstitut: Skal udføre karakterisering og målinger af de udviklede overflader.

– GIBO PLAST, SP Moulding og Novo Nordisk: Slutbrugere, som skal teste, validere og afprøve teknologien i praktisk produktion.

– Plastindustrien: Formidling og industriel anvendelse af løsningerne fremmes gennem involvering af brancheforeningen for danske plastvirksomheder.

– Haute école d’ingénierie et d’architecture Fribourg, CH: Skal udføre modelforsøg på rigtige forme.

– AgieCharmilles, CH: Skal udvikle nye strukturer på overfladerne, inden belægningerne påføres og testes.

Jo Dietrich – seniorkonsulent, uddannelse

Tlf.: 2489 3247
Mail: jd@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @UddJoDie

Jo Dietrich arbejder med uddannelse i Plastindustrien og er tovholder på uddannelseskampagnerne Plastic Engineering Denmark og Bliv Plastmager, samt aktiviteter i grundskolen. Jo er også sekretær for Sprøjtestøbesektionen, samt tovholder på HR- og Uddannelsesnetværket i Plastindustrien og hun repræsenterer Plastindustrien i to uddannelsesudvalg i Industriens Uddannelser.

Jo Dietrich er uddannet cand. mag. i pædagogik og har tidligere været ansat på Technical Education Copenhagen (TEC), samt i brancheforeningen Danske Maritime, hvor hun også har haft fokus på uddannelse og kompetencer.

Udfyld formularen: Hvordan kan vi hjælpe dig med eksport til Tyskland?

Vi vil gerne høre hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Udfyld formularen her på siden.

Tyske messer for producenter af plastprodukter

Her en oversigt over de tyske messer, der er relevante for danske plastvirksomheder at have på radaren i 2018. Listen er udarbejdet og vedligeholdes af Plastindustriens samarbejdspartner Denmark Business Consulting.

Listen gælder for 2018 og er udarbejdet af Lis Nørgaard, Denmark Business Consulting. Har du brug for flere oplysninger om messerne, som f.eks. besøgs- og udstillerantal eller udstiller- og produktlister eller leder du efter andre, måske mere regionale fagmesser, finder vi gerne de rigtige frem til dig. Har du ikke selv tid til at besøge messerne, gør jeg det gerne for dig. Nedenstående finder du messerne:

KPA Kunststoffprodukte Aktuell
KUTENO Kunststofftechnik Nord
FachPack
FAKUMA
Composites Europe

KPA Kunststoffprodukte Aktuell

20.-21. marts 2018 i Ulm

https://www.kpa-messe.de

The KPA fair in Ulm is Germany’s first intersectoral, regional procurement platform exclusively for plastic products. From health care to furniture and packaging up to automotive. The visitors will have the opportunity to get a general idea of the complete sphere of competence of the plastics processing industry. With only one visit they can catch up on new products and services from different markets. The concept “business on site” offers short and direct ways to the right target group. Separate communication areas promote networking and detailed discussions. There are professional visitors from all relevant regional industry sectors, which are composed in particular of design engineers, technical buyers, designers and decision makers.

Die KPA-Messe in Ulm ist Deutschlands erste branchenübergreifende regionale Beschaffungsplattform nur für Kunststoffprodukte. Von Health Care über Möbel und Verpackung bis hin zu Automotive. Besucher haben hier die Möglichkeit, sich einen konzentrierten Überblick über das komplette Kompetenzspektrum der kunststoffverarbeitenden Industrie zu verschaffen. Mit nur einem Messebesuch können sie sich über Neuprodukte und Dienstleistungen aus unterschiedlichen Märkten informieren. Das Konzept „Geschäft am Ort“ bietet Ihnen kurze und direkte Wege zur richtigen Zielgruppe. Gesonderte Kommunikationsflächen fördern dabei das Networking und ausführliche Gespräche. Die Fachbesucher kommen aus allen relevanten Branchen des umliegenden Industrieclusters und setzen sich insbesondere aus Konstrukteuren, technischen Einkäufern, Designern und Entscheidungsträgern zusammen.

KUTENO Kunststofftechnik Nord

5.-7. juni 2018 i Rheda-Wiedenbrück

https://www.kuteno.de

KUTENO finder sted for anden gang og er en lille, men vækstende regional fagmesse, der henvender sig til de. ca. 150 plastproducerende virksomheder i Nordtyskland. Her udstiller primært underleverandører til plastindustrien, pt. ca. 70 virksomheder.

Die KUTENO Kunststofftechnik Nord ist eine B2B Zuliefermesse, die die gesamte Wertschöpfungskette der kunststoffverarbeitenden Industrie abbildet. Im Vordergrund der Messe stehen Lösungen für Kunststoffverarbeiter, die angeboten oder erarbeitet werden. Begleitet wird die KUTENO von hochwertigen Vorträgen.

FachPack

25. – 27. september 2018 i Nürnberg

https://www.fachpack.de

FachPack is an international exhibition for packaging technology. Exhibitors present innovative packaging and labeling solutions like packaging and depackaging machines, packaging materials, label printers, palletisers and equipment for packaging recycling. FachPack is held in conjunction with the trade fairs Print Pack (package printing and packaging production) and LogIntern (internatl logistics). A special exhibition on sustainability in packaging technology accompanies the event. On the whole the organisers welcomed on the 3 days of the fair about 1439 exhibitors and 34598 visitors from 92 countries.

Die FachPack ist eine internationale Fachausstellung für Verpackungstechnik. Aussteller präsentieren innovative Verpackungs- und Kennzeichnungslösungen von Verpack- und Entpackmaschinen und Packmitteln bis hin zu Etikettendruckern, Palettierern und Anlagen für das Verpackungsrecycling. Die FachPack findet im Messeverbund mit den Fachmessen PrintPack (Verpackungsdruck und Packmittelproduktion) und LogIntern (Interne Logistik) statt. Eine Sonderschau zum Thema Nachhaltigkeit in der Verpackungstechnik rundet die Veranstaltung ab.

Insgesamt begrüßten die Veranstalter an den 3 Messetagen rund 1439 Aussteller und 34598 Besucher aus 92 Ländern.

FAKUMA

16. – 20. oktober 2018 i Friedrichshafen

www.fakuma.de

More than 1800 exhibitors will present their international offerings on the world’s leading technical event for industrial plastics processing. Attention will be focused on the latest technologies which promise highly advantageous benefits, as well as processes and tools for efficient plastics processing by means of injection moulding, extrusion, thermoforming and 3D printing.

Auf der weltweit führenden Fachveranstaltung für die industrielle Kunststoffverarbeitung präsentieren mehr als 1.800 Aussteller ihr internationales Angebot. Die Fakuma bietet einen umfassenden Überblick über sämtliche Kunststofftechnologien: Ob Spritzgießen – hier nimmt die Fakuma weltweit eine Spitzenposition ein – Extrusionstechnik, Thermoformen oder 3D-Printing: Der Anwender kann sich auf der Fakuma über alle für die Kunststoffbe- und -verarbeitung relevanten Verfahren, Technologien und Tools gezielt informieren.

Composites Europe

6.-8. november 2018 i Stuttgart

www.composites-europe.com

Composites Europe is the most innovative fair in the strongest European composites market and showcases the complete value sector of the industry. International researchers, developers and decision makers meet here the users of the composites industry, whose key technologies and applications are the focus of attention: Automotive, aerospace, lightweight construction and wind energy. Composites Europe will take place alternately in Stuttgart and Dusseldorf.

Die Composites Europe in Stuttgart ist eine der innovativsten Messen im stärksten europäischen Composites-Markt und zeigt die gesamte Wertschöpfungskette der Industrie. Auf dieser Fachmesse treffen internationale Forscher, Entwickler und Entscheider auf Anwender der Composites-Branche. Deren Schlüsseltechnologien sowie Anwendungen stehen im Fokus: Automotive, Aerospace, Leichtbau, Windenergie und weitere. Die Composites Europe findet alternierend in Stuttgart und Düsseldorf statt.

Operation Clean Sweep: The industry that prevents plastics in the ocean

As an Operation Clean Sweep partner your company can be in the vanguard and make an endeavor to avoid plastic pellets, from your production, ends up in the ocean.

Operation Clean Sweep is an international initiative, which is developed on the basis of The Society of the Plastics Industry and The American Chemistry Counsil. The aim with the initiative is to ensure that plastics pellets, flakes and powders that pass through manufacturing facilities in Denmark are handled with the care they deserve and do not end up in our ocean. In Denmark the initiative is led by the Danish Plastics Federation.

Plastics organizations from around the world joined to announce The Declaration of the Global Plastics Associations for Solutions on Marie Litter. The Declaration was completed in 2011, and since then 69 plastics organizations and allied industry association in 35 countries have voluntarily signed and committed to take action and make measurable progress.

What does a company commit to as an Operation Clean Sweep partner?

As an Operation Clean Sweep partner your company can be in the vanguard and make an endeavor to avoid plastic pellets, from your production, ends up in the ocean.

The company commits to both designing the company in a way so that pellet waste is avoided and to educate staff in preventing, collecting and disposing of wasted plastics. A commitment to Operation Clean Sweep helps your company to ensure that plastic pellets are contained on-site, shows your company’s commitment to the environment, highlights to others that the company is a responsible manufacturer and demonstrates corporate social responsibility.

How to become a partner

Does your company want to play an important part in protecting the aquatic environment? Then take the pledge, make a commitment and become one of the companies to adhere best practice and implement systems to prevent pellet loss.

Else Kathrine Schultz-Hansen – kommunikationskonsulent

Else Kathrine Schultz-Hansen er kommunikationskonsulent i Plastindustrien.

Tlf.: 2633 2070
E-mail: eh@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @elsehansen88

Else er uddannet cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet og arbejder som kommunikationskonsulent i Plastindustrien.

Hun indgår i sekretariatets kommunikationshold, hvor hun blandt andet bistår med tekstforfatning, indhold til hjemmesiden, sociale medier og nyhedsbreve, har kontakt til medier og journalister samt bidrager med tekstmateriale til Magasinet Plast.

Derudover har Else tidligere arbejdet med kommunikations- og pressearbejde. Hun har ligeledes erfaring fra en politisk organisation.

Operation Clean Sweep: Industrien forebygger, at plast ender i havet

Som Operation Clean Sweep-partner kan din virksomhed gå foran og gøre en ekstra indsats for at undgå at plast-pellets fra din produktion ender i naturen og i havet.

Operation Clean Sweep er et internationalt initiativ, der er udviklet af The Society of the Plastics Industry og The American Chemistry Council. Operation Clean Sweep har til formål at bekæmpe spild af plastgranulat fra produktionsvirksomheder til miljøet.

Operation Clean Sweep er plastbranchens eget bud på, hvordan plastproduktion kan undgå at være en kilde til forurening, og løsningen er en del af det overordnede initiativ ”Marine Litter Solutions” , der er startet af brancheforeninger for plastvirksomheder verden over, for at bidrage til løsningen af verdens havmiljøproblemer. Marine Litter Solutions er underskrevet af 68 organisationer fra 35 lande, og arbejder for et renere miljø gennem bl.a. øget genanvendelse, lokale indsamlinger og informationskampagner om konsekvenserne ved plastforurening af havet.

Hvad gør man som Operation Clean Sweep-virksomhed?

Når en virksomhed tilmelder sig Operation Clean Sweep, så forpligter den sig til at indrette virksomheden på en måde så spild af granulater undgås samt at uddanne personalet til altid at forebygge, opsamle, rengøre og bortskaffe spildt plast. En tilmelding til Operation Clean Sweep forpligter også virksomheden til at auditere sin egen præstation regelmæssigt samt at opfordre samarbejdspartnere til også at arbejde mod nul spild af plastgranulat.

Operation Clean Sweep fungerer i praksis gennem lavpraktiske men vigtige koncepter som at have riste i afløbet, der sikrer, at plastgranulat ikke kan komme igennem og at have støvsugere/koste alle steder i produktionen, hvor spild kan forekomme. En vigtig grundsten i implementeringen er også uddannelse af personalet og at fremme en ansvarsfølelse blandt alle medarbejdere, så det er en fælles opgave i virksomheden at sikre, at intet plast fra produktionen ender i miljøet.

Flere hundrede plastvirksomheder rundt om i verden er allerede Operation Clean Sweep-partnere. Følgende danske virksomheder deltager i Operation Clean Sweep:

A. Johnsen Industri A/S
AddiFab
Agtrup Plast
Albis Plastic Scandinavia
ALUPROFF A/S
Ambu A/S
Ammeraal Beltech Modular A/S
Ancotrans
Arburg A/S
AVK Plast A/S
BASF
BD Plast Aps
BEWi
Berry Bramlage Kolding A/S
Berry Superfos Randers
Berry Superfos Stilling
BIBS Denmark ApS
Bi-Plast
Biesterfeld Nordic DK
Bogense Plast
Brenntag Nordic
Carmo A/S
Cava Plastics A/S
Controlled Polymers
COVESTRO
CUC Engineering A/S
DAFA A/S
Dania Plast
Danpor A/S
Danrec A/S
Dansk Affaldsminimering
dantoy
Dapofa
DBI A/S
Dencker A/S
Den jydske Haandværkerskole
Distrupol Nordic A/S
DowDupont
Emtelle Scandinavia
ENGEL Danmark a/s
EPS-Recycle a/s
Epsotech
Erteco
Expo-Net Danmark A/S
Euro Plast A/S
Fibertex Personal Care A/S
FiberVisions a/s
Færch Plast
Gerresheimer Vaerloese A/S
Gibo Plast a/s
GM Plast A/S
Grolman Nordic Specialty Chemicals ApS
Hammel Plast a/s
HN Group
HBN-Teknik
Idé-Pro Skive a/s
Jackon Danmark A/S
Johs. Rasmussen A/S
Kirk Plast a/s
Knudsen Plast/Knudsen Kilen A/S
Labotek a/s
LEGO Koncernen
Letbæk Plast
LOGSTOR
Lynddahl
Malte Haaning Plastic A/S
MedicoPack A/S
MELITEK A/S
Mouldflo
Nordic Agencies
Norlip A/S
Normann & Kock ApS
NTG Terminals
Nyrup plast A/S
OTV Plast A/S
PDC-Plast
Pharma-Tech A/S
Plastcom
Plastic Recycle ApS
Plastix
Plus Pack A/S
Polykemi Danmark
Polyprint A/S
Poul Willumsen a/s
Primo Danmark
PTE-Plast
Quantafuel
RC Plast
Rika Plast a/s
Rubin Packing & Automation ApS
SABIC NORDIC
Salling Plast
SAXE Hansen A/S
Scanlux Flexible
Schela Plast
Schoeller-Plast-Enterprise A/S
Schur Flexibles Denmark A/S
Skawplast A/S
SKY-LIGHT
SP Medical
SP Moulding A/S Juelsminde
SP Moulding A/S Stoholm
ST Plast a/s
Styropack
Stål & Plast A/S
Sundolitt a/s
TANDEX A/S
Teknisk Agentur a/s
TOTAL Petrochemicals Nordic
Trioplast Nyborg a/s
Tub-Ex
Ulfoss Plastic
Ulstrup Plast
Uniwrap A/S
Uponor Infra a/s
USON PLAST a/s
VELUX
Vink Moulding
Watercare ApS
Wavin
Weile Plast ApS
Wiba Tech
X-Ophan A/S
Aage Vestergaard Larsen

Læs mere om Operation Clean Sweep på europæisk og internationalt plan her.

Nyhedsbrev til lærere og vejledere: Få nyt om uddannelses- og karrieremulighederne i plastbranchen

Er du lærer eller vejleder? Så skal du modtage vores nyhedsbrev omkring nye tiltag på plastområdet

Plastbranchen byder på mange spændende karrieremuligeder. Besøg gerne vores to kampagnesites www.blivplastmager.dk og www.blivplastingeniør.dk for at få et indtryk.

Vi afholder løbende arrangementer – både for lærere, potentielle elever på vores uddannelser og for vejledere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder og vær opdateret med mulighederne.

Bliv opdateret om plast og undervisning: Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Plastindustrien faciliterer hver måned kontakt mellem flere hundrede plastvirksomheder, undervisere og elever som kunne have en interesse i en fremtid i Plastindustrien.

Genanvendelse af plastaffald – hvordan foregår det?

Sortering og genanvendelse af plast kan spare samfundet og klimaet for mange omkostninger. I denne artikel giver vi et overblik over, hvor plasten kommer fra, hvordan den inddeles og hvilke udfordringer, som genanvendelsesprocessen indebærer.

Hvor kommer plasten fra?

I Plastindustriens genanvendelseskatalog ”Fortællinger om plastgenanvendelse – i praksis” viser vi med en række konkrete cases, hvordan Industrien tænker genanvendelse ind i deres produktion. Genanvendelsen sker blandt andet med udgangspunkt i plastmateriale fra Industrien selv.

LÆS MERE: Plastindustriens genanvendelseskatalog.

En stor del af den genanvendte plast kommer dog fra de private husholdningers plastaffald. Dette indsamles både fra borgerne selv – fortrinsvis i affaldscontainere til plast – og genbrugsstationerne.

Hvilke forskellige typer plast findes der?

Plastmaterialer kommer i mange forskellige varianter og farver. Eftersom plastproducenterne, som skal genanvende plasten, har brug for specifikke og rene plasttyper, skal plasten først inddeles i de forskellige typer.

Du kan finde en mere detaljeret oversigt over de forskellige plasttyper i Det Store Plastleksikon. Nedenfor kan du se en oversigt over de mest anvendte plasttyper:

Polyethylen

Polyethylen er overordnet den mest anvendte plasttype. Materialet kommer i vidt forskellige varianter, hver med forskellige anvendelsesmuligheder afhængigt dets densitet (vægtfylde). De mest benyttede former er:

HDPE: High Density Polyethylene – Bruges bl.a. til vand- og afløbsrør, flasker, baljer, spande og legetøj. Mere formstabil end LDPE.
LDPE: Low Density Polyethylene – Sejere, men mindre stærkt end HDPE. Bruges bl.a. til folie, bæreposer og belægning på karton (fx er mælkekartoner indvendig belagt med LDPE), baljer, flasker og kabelisolering.

Andre typer polyethylen: VLDPE (very low density polyethylene), LLDPE (lineær low density polyethylene), MDPE (medium low density polyethylene) og UHMWPE (ultra high molecylar weight polyethylen).

Generelt gælder, at jo lavere vægtfylde, des mere blød og fleksibel er polyethylenen (eksempelvis LLDPE/LDPE til diverse poser). Man kan omvendt sige, at jo højere vægtfylde, des mere robust og stiv er polyethylenen (eksempelvis HDPE til rør eller kasser, men også til de knitrende, ultratynde indkøbsposer).

Polypropylen (PP)

Polypropylen (også kendt under navnet polypropen eller forkortet som PP) er et hårdt termoplastisk materiale og det næstmest anvendte efter polyethylen. Materialet har som udgangspunkt en hvidlig til farveløs egenfarve, og den kan indfarves i stort set alle farver.

Polypropylen finder især anvendelse i medico- og tøjindustrien, herunder:

Emballage til fersk kød og færdigretter til mikroovnen
Tæpper, måtter og møbler
Tovværk
Beklædning og sportsundertøj
Plastikposer/indkøbsposer
Filtre, pipetter, rør, inhalatorer (medico)
Instrumentpaneler, kofangere og andre komponenter til biler

Polyamid (PA)

Polyamid er en termoplastisk, krystalinsk materialegruppe. Polyamid er også kendt under handelsnavnet nylon. Polyamid er en syntetisk polymer, der er sammensat af flere enheder, nemlig en diamin og en dicarboxylsyre ved hjælp af amidbindinger – heraf navnet polyamid. (…)

PVC

Polyvinylchlorid (ofte forkortet PVC) er en amorf termoplast-type. Materialet har været i brug i mere end 50 år og er på grund af sine tekniske egenskaber blevet meget udbredt. Det er rent mængdemæssigt den tredje mest anvendte plasttype efter polyethylen og polypropylen.

Hvor andre plastmaterialer hovedsageligt fremstilles af råolie, fremstilles PVC ved hjælp af råolie og salt (natriumklorid). Til produktionen bruges 57 pct. salt og 43 pct. olie. (…)

ABS

ABS tilhører de amorfe termoplast-typer. ABS er baseret på akrylonitril, butadien og styren.

Sprøjtestøbning, ekstrudering, blæsestøbning og vakuumformning er meget anvendte forarbejdningsmetoder. (…)

PBT-plast

PBT (polybutylenterephthalat) er en delkrystalinsk termoplast. Det er en polyester-type, der i upigmenteret tilstand er gennemsigtig eller hvid.

Materialet hører samen med POM-plast (polyoxymethylen) til i gruppen konstruktionsplast. Det betyder, at de har en bedre kombination af fysiske og kemiske egenskaber end de såkaldte standard termoplast-typer, men de markedsføres også til en pris, der er ca. to-tre gange højere end prisen på polyolefiner og PVC. Volumenmæssigt er der således tale om relativt små materialer. (…)

Hvordan sorteres plasten?

Der er forskellige metoder indenfor plastsortering. Sorteringsmetoden afhænger af, hvilken materialetype, der er tale om. Herunder kan du se de hidtil mest benyttede metoder til plastsortering:

Densitet: Ved at hælde plasten i vand kan man se, hvad der flyder, og hvad der ikke gør. På denne måde kan man sortere Polyethylen (PE) og Polypropylen (PP) fra, da de vil flyde.
NIR-scannere: Den mest anvendte plastsorteringsteknik. Står for Near Infrared og fungerer ved at sende bølger mod emnerne. Da de forskellige plasttyper reflekterer lyset forskelligt, ved maskinen, hvad der er hvad. Den har dog sværere ved at genkende sort og beskidt plast.
MIR-scannere: Mid Infrared. En nyere teknologi. Ligesom NIR-scanneren sender den bølger mod plastemnerne, men den har en større bølgelængde end NIR-scanneren. Det betyder, at den er i stand til at genkende flere farver – fx “Carbon Black”, som benyttes til sort plast. Det er dog en teknologi, der stadig er ret ny og på nuværende tidspunkt er dyrere – ca. 5-6 gange ifølge opgørelse fra Plastic Zero.

Hvad sker der med det genanvendelige plastaffald?

Langt det meste af den plast, vi i dag smider ud, kunne i teorien blive genanvendt. I praksis er der dog stadig en del, der ender på diverse forbrændingsanlæg, fordi det ikke er blevet sorteret.

De to mest hyppigste endestationer for den genanvendelige plast er:

Forbrændingsanlæg: Plastaffald, der af forskellige årsager ikke sorteres, ender på forbrændingsanlæggene. Endda også plastmaterialer, der sagtens kunne være genanvendt. En opgørelse fra Plastics Europe fra 2015 viser, at 65 % af alt plastaffald herhjemme forbrændes.
Eksport til genanvendelse i udlandet: Som situationen er i dag, har vi i Danmark ikke nok anlæg, der kan sortere plasten, så den kan genanvendes fuldt ud af industrien. Derfor eksporteres meget plastaffald til lande som Sverige og Tyskland, der har anlæggene til det, og sendes tilbage, når det er sorteret.

Tre udfordringer ved plastsortering og genanvendelse

1. Sortering af husholdningsaffaldet

Når vi taler genanvendelse, ligger der først og fremmest en udfordring i sorteringen af selve husholdningsaffaldet. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at 31 % af husholdningsaffaldet blev genanvendt i 2014, som var sidste år, man gjorde tallene op. (Kilde: Evaluering af ressourcestrategi for affaldshåndtering, marts 2017, s. 2).

En del af årsagen til dette er, at mange genanvendelige affaldstyper smides i skraldespanden sammen med andre affaldstyper. Herved bliver det noget nær umuligt at genanvende, fordi vi ikke har scannere, som kan tage sig af det blandede og beskidte affald.

Derfor har vi som forbrugere en opgave i at blive bedre til at sortere vores plastaffald, så det kan finsorteres hos kommunen og genanvendes hos industrien, der står klar til at investere i området.

Flere kommuner har allerede gjort denne proces lettere, idet man har opsat adskilte affaldscontainere til plastaffald – men der er stadig noget vej igen. Udviklingen er dog positiv: Ifølge Miljøstyrelsens evaluering fremgår det, at man i 2022 regner med, at 49 % af affaldet vil kunne genanvendes.

2. Manglende ensretning hos kommunerne

En anden udfordring er, at der mangler ensretning af affaldssorteringen kommunerne imellem. I dag er affaldssorteringen en kommunal opgave, hvilket i praksis betyder, at det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan man vil håndtere affaldssorteringen.

For virksomhederne er det afgørende at kunne være sikker på rigelige mængder i en fast kvalitet til den rigtige pris. Det udfordres i høj grad af, at det er op til den enkelte kommune, hvordan de vil indrette deres indsamlingssystem.

Det er nemlig svært at skabe en stabil forsyning af store, ensartede mængder til virksomhederne, hvis kommunerne gør det på hver sin måde. Samtidig bliver det svært at kommunikere samlet til borgerne om, hvad vi forventer af dem.

Bl.a. derfor har regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi foreslået, at affaldssorteringen ensrettes på tværs af kommunerne.

3. Sortering af den sorte plast

En tredje udfordring finder vi i forhold til den sorte plast; altså plastmaterialer i farven ”carbon black”, som eksempelvis mange emballagetyper, affaldssække mv.

De fleste sorteringsanlæg benytter i dag de traditionelle NIR-scannere til at sortere plastmaterialerne fra hinanden. Det er især her, at problemet opstår – scanneren kan simpelthen ikke genkende det sorte materiale.

Der er dog håb forude, og et forsøg mellem to danske plastvirksomheder og Holbæk Kommune har vist, at teknologien er der. På det nedenstående link kan du læse mere om udfordringerne ved sort plast – og om hvilke løsninger, Industrien står klar med for at løse udfordringerne:

LÆS MERE: Sort plast – udfordringer og fremtidsudsigter

Forum for cirkulær plastemballage skal skabe nye, grønne forretningsmodeller

Produktion og udvikling af plastemballage er en dansk styrkeposition. Forum for cirkulær plastemballage skal både udnytte og videreudvikle vores styrkeposition, så Danmark kan komme helt frem forrest i feltet, når det kommer til at gøre emballageforbruget cirkulært.

Samtidig bliver vores forbrug af plastemballage også ofte udsat for kritik. Alt for lidt emballage bliver indsamlet og genanvendt – både i Danmark og globalt – og plastemballage er en af de affaldstyper, der oftest ender i naturen og i havet. Begge dele er helt reelle problemer, som vi skal løse!

I udviklingen af fremtidens emballage er det derfor afgørende, at vi bidrager til at sikre højere genanvendelse og mindre affald, der havner de forkerte steder – samtidig med, at vi beholder emballagens positive egenskaber.

Med andre ord: En langt større del af emballagen skal efter brug kunne fastholdes i en cirkulær økonomi, hvor vi kan bruge dens ressourcer igen og igen.

Det ønsker Plastindustrien at bidrage til, og derfor har vi taget initiativ til ‘Forum for cirkulær plastemballage’.

Visionen: Fremtidens emballageløsninger starter i Danmark

Forum for cirkulær plastemballage har defineret følgende vision for forummets arbejde.

Danmark skal være rollemodel for cirkulær plastemballage:

– hvor der er incitament for at anvende plast igen og igen
– hvor vi designer plastprodukter, der giver værdi for samfundet, forbrugerne og miljøet
– hvor fremtidens globale plastemballageløsninger starter

Produktion og udvikling af plastemballage er en dansk styrkeposition. Vi har en lang række virksomheder, der løbende udvikler innovative og prisvindende produkter. Det er også en sektor med mange arbejdspladser og en stor eksport. Forum for cirkulær plastemballage skal både udnytte og videreudvikle vores styrkeposition, så Danmark kan komme helt frem forrest i feltet, når det kommer til at gøre emballageforbruget cirkulært.

The Ellen MacArthur Foundations bredt anerkendte rapport ’The New Plastics Economy’ fra 2016 konkluderer, at 30 % af den nuværende plastemballage fundamentalt skal re-designes – hvis den overhovedet skal kunne genanvendes. Samme rapport konkluderer, at 50 % af den nuværende plastemballage vil være særdeles økonomisk attraktiv at genanvende, hvis design og indsamlingsstrukturer bliver justeret. Vi genererer anslået 323.000 tons plastaffald i Danmark om året. Heraf er emballage den klart største fraktion med 216.000 tons. Kan vi finde de rigtige løsninger her, er derfor et stort potentiale.

Beslutningstagergruppe og otte arbejdsgrupper

Forummet er sammensat, så det består af repræsentanter fra hele værdikæden omkring emballage. Det vil sige emballageproducenter, leverandører af materialer, industrielle designere, fødevareproducenter, detailhandlere, genanvendelsesvirksomheder etc. Det har vi suppleret med repræsentanter fra NGO’er, politikere, forskere og meningsdannere, så vi er helt sikre på, at status quo bliver udfordret.

For at sikre en effektiv proces med bredt ejerskab fra de forskellige deltagere, er processen delt op i henholdsvis en beslutningstagergruppe og i alt otte separate arbejdsgrupper.

Beslutningstagergruppen har sat visionen defineret og defineret temaer arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne indeholder deltagere fra flere forskellige virksomheder, organisation, NGO’er og vidensinstitutioner. Arbejdsgrupperne ser ud som følger:

Genanvendelse af plast fra husholdninger
Fokus i gruppen er at give input til affaldssorteringen i husholdninger og på genbrugspladser skal se ud for at skabe højere værdi i genanvendelsen. Arbejdsgruppen undersøger også konkret mulighederne for at genanvende affald fra husholdninger til nye fødevareemballager.
Genanvendelse fra detail
Arbejdsgruppen ser på, hvordan vi kan øge genanvendelsespotentialet for to store plastaffaldsfraktioner fra detailleddet: Bøjler og blomsterkasser /-spande. Til dette formål udarbejdes en erklæring, som man som detailbutik eller -kæde kan forpligte sig på.
Designguide til fremtidens plastemballage
Arbejdsgruppen vil inspirere og opfordre producenter/designere af plastemballage i Danmark til at designe emballagen, så den giver værdi ved genbrug eller genanvendelse. Dette gøres ved at udvikle en designguide og arbejde på at få den implementeret af alle relevante parter.
Mærkningsordning
På basis af designguiden ser arbejdesgruppen på muligheden for at etablere end mærkningsordning for cirkulære emballager. Det skal sikre incitamenter til, at emballagens designes cirkulært og give forbrugeren mulighed for aktivt at tilvælge den grønne emballage.
Vidensportal
Arbejdsgruppen ser på mulighederne for at etablere en webportal, der orienterer objektivt og nuanceret om plastemballagen og dens genanvendelsesmuligheder.
Kampagne om emballagens fordele
Den generelle viden om plastemballage hos danske forbrugere er begrænset. Der eksisterer mange myter og misforståelser, som udfordrer både detailleddet, emballage- og fødevareindustrien. Arbejdsgruppen undersøger mulighederne for at lave en kampagne, der kommunikerer omkring emballagens fordele.
Bioplastens muligheder og begrænsninger
Arbejdsgruppens mål er at skabe viden om biobaseret- og bionedbrydelig plast og disse plasttypers muligheder og udfordringer fra et genanvendelses perspektiv.
Closed loop
Arbejdsgruppen vil skabe klarhed over hvor meget plastemballage fra husholdningsaffaldet, som supermarkeder kan få retur via det testede returtagningssystem. Derved opnås der viden om, hvad sådanne closed loop-løsninger egner sig til, hvad de ikke egner sig til og hvorfor.

Beslutningstagergruppen er ansvarlig for, at de løbende resultater fra arbejdsgrupperne godkendes og skærpes. Beslutningstagergruppen består af:

Christina Busk, Plastindustrien
Sine Beuse Fauerby, Danmarks Naturfredningsforening
Franz Cuculiza, Aage Vestergaard Larsen A/S
Ulf Arnesson, Stena Recycling
Henning Sandal, Færch Plast
Sine Didde Freese, COOP
Karen Marie Tyberg, Arla
Maja Rosenstock, Aarstiderne
Lars Skjold Frederiksen, RPC Superfos
Anders Top Haustrup, Plus Pack
Anette Priess Gade, Styropack
Kjeld Pedersen, Kellpo
Pia Dahlin, BASF
Søren Bjerre, Trioplast
Marianne F. Nielsen, BEWi
Peter Stenström, Gaia Biomaterials
Sofie Kastbjerg, Teknologisk Institut
Carsten Bach, Liberal Alliance
Ida Auken, De Radikale
Christian Poll, Alternativet

Arbejdsgrupperne er ansvarlige for at udvikle bud på, hvordan vi kan omsætte visionen til praksis indenfor de temaer, som beslutningstagergruppen har defineret.

Arbejdsgrupperne skal med udgangspunkt i hvert sit temaområde udarbejde et fælles, samlet roadmap: En konkret anvisning af, hvilken vej vi bør på gå for at realisere visionen. Arbejdsgrupperne består derfor af personer med dyb faglig indsigt og ekspertise indenfor de pågældende temaer.

Målsætningen er, at der på bagrund af de otte arbejdsgruppers indsats kan sættes gang flere konkrete projekter. En del af processen vil derfor kunne indebære, at der søges eksterne midler, der finansierer disse projekter.

Forummets arbejde forventes afsluttet i foråret 2018.

Sort plast – hvad er fremtidsudsigterne?

Rigtig mange har debatterer i disse dage, hvad der skal ske med plastmaterialer i farven “Carbon Black” – også kendt som sort plast. I denne artikel giver vi et overblik over udfordringer og muligheder i forbindelse med materialet.

Hvad er sort plast?

Plastmaterialer kommer i et væld af forskellige farver og typer. For et større overblik kan du læse vores side om sortering og genanvendelse af plast.

Op mod 30 procent af plasten herhjemme er produceret i farven ‘carbon black’: den karakteristiske mørke farve, som vi kender fra fx affaldsposer og emballage til fødevarer.

Sort plast er med andre ord ikke en særlig type af plast. I stedet er den en samlebetegnelse for alle de plastemner, som deler den mørke farve.

Svært at sortere

Ser vi isoleret på husholdningsaffaldet, viser en tælling fra Holbæk Kommune, at den sorte plast udgør ca. 8-11 % af den samlede mængde, mens den udgør 14 % af affaldet fra genbrugspladserne.

Sort plast er svært at sortere, fordi de nær-infrarøde scannere, som hidtil er blevet brugt til plastsorteringen – NIR-scannerne – ikke har kunnet genkende farven. Dermed ender den sorte plast ofte på forbrændingsanlægget, også selvom den er sorteret korrekt i husstandene.

Det anslås, at mellem 2.600 og 5.300 tons sort plast går tabt hvert år, fordi vi ikke har teknologien klar – og det er noget, som koster på CO2-regnskabet.

Afhængigt af materialetype anslår man nemlig, at man kan spare 1,5 – 2 kg CO2 for hvert kg plast, man genanvender til plastgranulat. Med andre ord ligger der en potentiel årlig miljøbesparelse på op mod 10 mio. tons CO2-ækvivalenter.

Det anslås, at mellem 2.600 og 5.300 tons sort plast går tabt hvert år, fordi vi ikke har teknologien klar – og det er noget, som koster på CO2-regnskabet.

Nyt forsøg undersøger muligheder i sort plast

For nyligt indgik Holbæk Kommune et samarbejde med forsyningsleverandøren Fors A/S samt de to genanvendelsesvirksomheder Aage Vestergaard Larsen A/S og Schoeller Plast Enterprise A/S. Forsøget havde til formål at teste mulighederne med genanvendelse af sort plast, og resultatet var i høj grad positivt.

I forsøget frasorterede man manuelt den sorte plast fra den øvrige indsamlede plast. Herefter blev det materialet sendt til Tyskland, hvor de to virksomheder RTT Steinerts og Unisensor har udviklet en ny teknologi, som angiveligt skulle være i stand til at sortere den sorte plast.

De to virksomheder har bygget hver deres demonstrationsanlæg. Anlæggene blev brugt til at teste, hvor godt man kunne udvinde sort plast samt dens renhed.

Bjørn Malmgren-Hansen, som er seniorspecialist ved Teknologisk Institut, fortæller, at forsøgene var vellykkede.

– Vores resultater viser, at det nye sorteringsudstyr kan sortere sort plast i forskellige polymertyper. Unisensor og RTT Steinerts sorteringsudstyr kan sortere polystyren (PS) og PET fra en blanding af sort plast. RTT Steinerts udstyr kan også separere PP og PE, siger Bjørn Malmgren-Hansen og uddyber:

– Vi prøvede ved begge anlæg at køre materialet igennem flere gange. Jo flere gange plasten blev kørt igennem udstyret, jo bedre blev sorteringen og renheden.

Selvom maskinerne generelt var bedre til at udvinde den sorte plast fra genbrugspladserne end husholdningerne, viser forsøgene altså, at der er håb forude for den sorte plast.

Vores resultater viser, at det nye sorteringsudstyr kan sortere sort plast i forskellige polymertyper.

Bjørn Malmgren-Hansen, Seniorspecialist, Teknologisk Institut

– I fremtiden kan alle typer plast sorteres

Franz Cuculiza er adm. direktør for en af de deltagende virksomheder, Aage Vestergaard Larsen A/S. Direktøren er positiv – også selvom maskinerne i forsøget var ret store i forhold til mængden af sort plast i Danmark.

– Det bekymrer mig ikke, at mængden af sort plast er lille i forhold til kapaciteten af maskinerne. Jeg tror, at fremtiden bliver, at sorteringsudstyret kan sortere plast i alle typer farver, så maskinen den ene dag sorterer sort plast og den næste dag en anden farve, eller begge dele på samme tid. På den måde er der rigelige mængder plast til at få et anlæg til at hænge sammen, siger Franz Cuculiza.

Så selvom det stadig er tidligt at spå om, mener direktøren for genanvendelsesvirksomheden, at potentialet inden for genanvendelse er stort – også når det kommer til den sorte plast.

– Sort plast er en værdifuld og efterspurgt råvare. Det er rigtig positivt, at teknologien er godt på vej til at løse de udfordringer, den sorte plast giver os.

– Nu mangler vi bare at videreudvikle teknologien, så den sorte plast kan sorteres i renere fraktioner – så sort plast fra husstandsindsamlinger og genbrugspladser vil kunne genanvendes, slutter en optimistisk Franz Cuculiza.

Jeg tror, at fremtiden bliver, at sorteringsudstyret kan sortere plast i alle typer farver, så maskinen den ene dag sorterer sort plast og den næste dag en anden farve, eller begge dele på samme tid. På den måde er der rigelige mængder plast til at få et anlæg til at hænge sammen

Franz Cuculiza, Adm. direktør, Aage Vestergaard Larsen A/S

Alternative løsninger

Polysort har opbygget anlæg, der både indeholder NIR og MIR-scanner- det kan altså sortere blandet plast affald (inklusiv sort) med samme lave fejlrate som normalle NIR scannere (mindre end 5%)- kan frasortere 80% af det sorte husholdningsplast
En ændring af farven på den sorte plast til en anden en “Carbon Black”.

Konklusion: Det lysner for den sorte plast

Selvom det stadig er tidligt at spå om, er der ingen tvivl om, at der ligger et enormt potentiale i genanvendelsen af den sorte plast. Forsøget mellem Holbæk Kommune og de tre virksomheder viser endda, at det allerede kan lade sig gøre.

Spørgsmålet er blot, hvornår vi kan begynde i Danmark. Teknologien er kommet, og den vil kun blive bedre i de kommende år.

Rune Djurhuus Andersen – kommunikationsstudent

Rune Djurhuus Andersen er kommunikationsstudent i Plastindustrien.

Tlf.: 2983 8387
E-mail: rda@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @RuneDjh

Rune Djurhuus Andersen læser til kandidat i Retorik ved Københavns Universitet og er Plastindustriens kommunikationsstudent.

Rune indgår i sekretariatets kommunikationshold, hvor han bl.a. bistår med tekstforfatning og indhold til hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve samt Magasinet Plast.

Han har tidligere arbejdet med salg og journalistik, og har desuden erfaring med fagpolitisk arbejde.

Bliv annoncør på Plast.dk og i vores nyhedsbreve

Hvis du annoncerer i Plastindustriens medier, har du en rigtig god mulighed for at nå ud til dem, der træffer beslutningerne i plastbranchen. Der er annoncemuligheder på både Plast.dk og i vores forskellige nyhedsbreve, der udkommer flere gange ugentligt.

Vil du være sikker på, at plastbranchens nøglepersoner og beslutningstagere kender din virksomhed og ser netop din service, dit produkt eller dit arrangement?

Så skal du annoncere i Plastindustriens forskellige digitale medier, der sikrer, at du og din virksomhed når bredt ud med jeres budskab.

Du kan se bannerplaceringer og priser herunder:

Annoncering i nyhedsbreve

Hver uge sender Plastindustrien PlastNyt ud til flere tusinde abonnenter med nyt fra virksomhederne og branchen, arrangementer og aktiviteter i foreningen samt jobopslag.

Alle annoncer vises hos samtlige modtagere. Priser gælder placering i PlastNyt samt placering i nyhedsbrevene Nyt om miljø eller Fremtidens plastindustri.

Placering A: Topbanner (udsolgt)

Størrelse: 650 x 115 pixels
Pris for 12 måneder: 40.000 kr.

Placering B: Midterbanner (udsolgt)

Størrelse: 650 x 115 pixels
Pris for 12 måneder: 30.000 kr.

Placering C: Halvbredde-banner (udsolgt)

Størrelse: 350 x 190 pixels
Pris for 12 måneder: 15.000 kr.

Placering D: Slutbanner (ledig)

Størrelse: 650 x 200 pixels
Pris for 12 måneder: 12.500 kr.

Annoncering på Plast.dk

Plastindustriens hjemmeside har hver måned typisk mellem 30.000-40.000 besøg og typisk mellem 55.000-100.000 sidevisninger fra plastinteresserede danskere. Det er derfor et godt udstillingsvindue for din virksomhed.

Placering A: Forside midt, halvbredde

Størrelse: 330 x 350 pixels
Antal årlige sidevisninger: Ca. 50.000
Pris for 12 måneder: 20.000 kr.

Placering B: Forside midt, helbredde

Størrelse: 1024 x 254 pixels
Antal årlige sidevisninger: Ca. 50.000
Pris for 12 måneder: 20.000 kr.

Placering C: Nyhedsside højrespalte

Størrelse: 330 x 350 pixels
Antal årlige sidevisninger: Ca. 100.000
Pris for 12 måneder: 20.000 kr.

Placering D: Nyhedsside under nyhed

Størrelse: 800 x 200 pixels
Antal årlige sidevisninger: Ca. 100.000
Pris for 12 måneder: 20.000 kr.

5 gode grunde til at annoncere hos Plastindustrien:

Vi giver dig synlighed overfor dem, der træffer beslutningerne i branchen
Vi er den troværdige kilde til viden i branchen
Vi tilbyder dig en bred vifte af forskellige annonceprodukter
Vi er et favorabelt prismæssigt alternativ til branchens andre medier
Vi er fleksible, så vi kan hurtigt integrere din annonce i vores medier

Skal din næste ansatte være en flygtning?

Mangler din virksomhed motiveret arbejdskraft, og har I samtidig lyst til at løfte en vigtig samfundsopgave? Nyt integrationsinitiativ gør det muligt at tage en flygtning i praktik. Få her et overblik over, hvordan initiativet kan gavne begge parter.

Erfaring viser, at flygtninge bedst integreres ved at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Samtidig oplever stadig flere virksomheder i Danmark problemer med at rekruttere nye medarbejdere og lærlinge. Ikke mindst inden for industrien.

Mange har allerede vendt blikket mod gruppen af nytilkomne flygtninge som en rekrutteringskanal. En barriere for virksomheder, der er positivt indstillede over for at ansætte en flygtning, kan dog være, at de mangler information om mulighederne.

IGU: 2-årig praktikordning, der hjælper med opkvalificeringen

Der findes en række ordninger, som kan gøre det attraktivt for virksomheder at åbne døren for flygtninge. Her kan en virksomhedspraktik for eksempel være en god mulighed for at afprøve, om der er potentiale for et samarbejde.

Mange flygtninge, der kommer til landet, tager en stor faglig stolthed med fra deres hjemland, men de mangler måske at bryde den sproglige og kulturelle barriere. Dette kan Integrationsuddannelsen (IGU) hjælpe med.

IGU er et forløb, der er designet til at hjælpe virksomheden med at få kvalificerede flygtninge. Ved at kombinere uddannelse og arbejde kan flygtningen opkvalificeres til at blive en kompetent arbejdskraft for din virksomhed.Få IGU-ordningen forklaret på under 4 minutter i videoen herunder.

Du kan finde faktaark med konkret info om IGU og de øvrige ordninger her.

Brug Jobservice Danmarks hotline: Ring 72 200 350

Både hos dit lokale jobcenter og Jobservice Danmark kan du få hjælp til at komme i gang. Jobservice Danmark kan bl.a. hjælpe jer i gang med IGU, med at indgå en integrationsaftale og med at få flygtninge i praktik. Jobservice Danmark bygger bro mellem virksomheder og alle landets jobcentre og gør det let og hurtigt at stille virksomhedspladser til rådighed for flygtninge.

Hvad gør andre?

På siden www.sammenomintegration.dk kan du finde inspiration i cases fra hele landet. Hør, hvordan andre virksomheder har integreret flygtninge på arbejdspladsen, hvordan de har tacklet de sproglige og kulturelle udfordringer, og hvad de selv får ud af at åbne døren for flygtninge.

Skab synlighed om din indsats

Som virksomhed kan du blive en del af partnerskabet Sammen om integration, der sætter fokus på den vigtige opgave med at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder deltager allerede i det store integrationsarbejde, og som partner i Sammen om integration har din virksomhed mulighed for at synliggøre jeres indsats. Se her, hvordan du bliver del af partnerskabet.

Plastindustrien: Kommende dansk handlingsplan mod plastforurening rammer helt rigtigt

For at dæmme op for miljøudfordringerne med plast i havet og naturen vil regeringen nu lave en national handlingsplan på området. Det vækker glæde hos Plastindustrien, der mener, at ambitionerne for planen peger i den helt rigtige retning.

Regeringen har i dag meldt ud, at den vil tage initiativ til en dansk handlingsplan mod plastforurening. Her vil alle Folketingets partier blive inviteret til en drøftelse af, hvordan vi finder løsninger på de stigende udfordringer med plastaffald i havene og i Danmark og globalt.

Det vækker glæde hos Plastindustrien:

– Plast har intet at gøre i havet eller i vores natur i øvrigt. Det er udfordring, som Danmark skal gå forrest for at få løst, og her rammer regeringens ambition om en handlingsplan helt rigtigt.

Vigtigt med helhedsorienteret tilgang

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) lægger i sine ambitioner for handlingsplanen bl.a. vægt på, at den danske indsats skal hænge sammen med de initiativer, der lige nu er på vej EU erfaringer fra regeringens eget Advisory Board om cirkulær økonomi.

Det er en meget fornuftig tilgang, siger Christina Busk:

– En effektiv indsats mod plastforurening skal være helhedsorienteret og ikke bare symbolske slag i luften. Vi er derfor rigtig positive overfor, at regeringen tænker handlingsplanen sammen med initiativerne, der på vej med EU’s plaststrategi, og sammen med den overordnede indsats for at omstille vores samfund over imod en cirkulær økonomi.

Behov for mere viden og information om den enkeltes ansvar

Lunde Larsen fremhæver desuden behovet for, at den danske handlingsplan med plastforurening skal fokusere på øget vidensopbygning og en informationsindsats overfor borgere og relevante erhverv.

Til det siger Christina Busk:

– Vi kan gøre en masse i vores industri og i andre sektorer for at udvikle løsninger, men det er helt afgørende, at vi bruger vores ressourcer rigtigt og sætter ind med tiltag, der faktisk gør en forskel. Derfor har vi også har selv ved flere lejligheder talt for vigtigheden af at fokusere på at øge vores viden på området.

– Hverken du eller jeg skal kaste vores affald fra os – og vi skal alle blive bedre til at tage det affald med som vi ser i naturen. Det lyder simpelt, men det vil faktisk gøre en enorm forskel, hvis vi alle hver især tager ansvar. Plastindustrien vil gerne opfordre til, at der fra politisk side bliver sat fokus på øget oplysning om det personlige ansvar.

Vi skal genanvende langt mere plast – sådan gør vi

Plastindustrien har fuldt fokus på at øge genanvendelsen. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for hjælp fra både politikere og forbrugere.

I Plastindustrien har vi fuldt fokus på at skabe mere og bedre genanvendelse til gavn for både klima og miljø og for grøn vækst og jobskabelse i vores industri. Men vi kan ikke gøre det alene.

Vi har identificeret en række hovedudfordringer, som vi har brug for hjælp til at løse, så vi kan sætte turbo på den positive udvikling.

1) Vi skal give virksomhederne adgang til husholdningsaffaldet

Affald er en værdifuld ressource, som vi skal blive langt bedre til at udnytte! Det gælder også plasten fra de danske husholdninger. Desværre er det i dag svært for plastbranchens virksomheder at spille en aktiv rolle i den udvikling – selvom vi utroligt gerne vil! Det er nemlig kommunerne, der gennem den såkaldte anvisningsret, ejer plasten fra dit husholdningsaffald og bestemmer, hvad der skal ske med den. Det betyder, at vi har gjort forretningsudvikling og innovation på dette område til en kommunal opgave, selvom vi har mange private virksomheder, der står klar til at byde ind.

Tallene viser også, at det ikke fungerer. Danmark er blandt de allerdårligste i hele Europa til at genanvende plast fra vores husholdningsaffald. Kommunerne anviser altså desværre en alt for stor andel af plastaffaldet til de forbrændingsanlæg, som de selv ejer eller delvist ejer, og derfor har en interesse i at fylde op.

Løsningen er oplagt: Folketinget bør vedtage en lovændring, der ophæver kommunernes anvisningsret og indfører udbudspligt på det kommunale affald. Det er en forudsætning for, at vores virksomheder for alvor kan sætte turbo på genanvendelse af plasten fra husholdningsaffaldet og udvikle nye, grønne forretningsmodeller til gavn for både klima og grøn vækst i Danmark.

2) Vi skal skabe ensartede kriterier for, hvordan vi sorterer plast

Succesfuld genanvendelse forudsætter både, at vi gør det let for borgerne at sortere plastaffaldet rigtigt og for virksomhederne at anvende det til nye produkter. Begge dele halter desværre i dag. For virksomhederne er det afgørende at kunne være sikker på rigelige mængder i en fast kvalitet til den rigtige pris.

Det udfordres af, at det er op til den enkelte kommune, hvordan de vil indrette deres indsamlingssystem. Det er nemlig svært at skabe en stabil forsyning af store, ensartede mængder til virksomhederne, hvis kommunerne gør det på hver sin måde. Samtidig bliver det svært at kommunikere samlet til borgerne om, hvad vi forventer af dem.

I en rapport fra Miljøstyrelsen fremgår det, at vi kan spare 228 mio. kr. om året, hvis vi ensretter sorteringskriterierne på tværs af kommuner. Rapporten viser også, at denne fortjeneste kunne veksles til en øget genanvendelse af husholdningsaffaldet på 11 pct.

Igen er løsningen derfor oplagt: Skab ensartede kriterier for måden, vi indsamler og sorterer plastaffald på og gør det på baggrund af hvad virksomhederne efterspørger.

3) Vi skal skabe større efterspørgsel på produkter i genanvendt plast

Når vi bruger genanvendt plast, kan det betyde, at produkterne fx får en anden farve, overflade eller glans, end vi er vant til. Det udgør i dag desværre en barriere for at bruge genanvendt plast.

Vi skal alle blive langt bedre til at udfordre vanetænkningen. Vi skal som industri sammen med vores kunder turde bruge genanvendelsen positivt i brandingen af produkterne og ikke være bange for, at et ændret udsende fører til fravalg.

Du skal som forbruger hjælpe os med at tilvælge produkter i genanvendt plast og rigtig gerne efterspørge det direkte. På den måde kan vi sammen skabe større efterspørgsel på genanvendelse.

4) Vi skal designe til genbrug og genanvendelse

Plastemballage skal ikke ende som værdiløst affald i forbrugernes skraldespande, men det skal i højere grad designes til at forblive en værdifuld ressource, hvor enten emballagens eller materialets egenskaber og værdi fastholdes i et cirkulært kredsløb. Derfor står Plastindustrien bag en Designguide til genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere.

Hvis vi skal blive en vindernation inden for cirkulær plastemballage og genanvendelse af husholdningsaffald i Danmark, kræver det, at alle aktører bidrager til omstillingsprocessen, så både indkøb, design, indsamling, sortering, behandling og forbrugeradfærd optimeres. Designguiden er derfor udarbejdet af en arbejdsgruppe, der repræsenterer flere led i værdikæden og øvrige interessenter, og den repræsenterer et ønske om fælles handling.

Designguiden giver et indblik i de overvejelser og beslutninger, der har indflydelse på, hvordan plastemballage bliver gjort nemmere at genbruge og genanvende. Samtidig giver den nogle konkrete eksempler på designovervejelser- og anbefalinger.

Som industri tager vi gerne et stort ansvar for at gøre plastemballagen mere bæredygtig, men der er i høj grad også brug for at forbedre indsamlingen, sorteringen og behandlingen af vores plastaffald i Danmark.

Hvordan genanvender man plast?

Læs mere på Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer’s side om plast.

Cirkulær økonomi er vejen frem

Plast er en del af løsningen på fremtidens ressourceudfordringer. Plast som materiale kan med fordel substituere andre materialetyper, der har en tungere miljøprofil eksempelvis i forhold til energiforbruget.

Samtidig er det et materiale hvis egenskaber gør det let, billigt og forholdsvis simpelt at genanvende, hvorved det gennem den cirkulære økonomi er et essentielt materiale, der kan bidrage til at løse fremtidens ressourceudfordringer.

Diagram over plast i en cirkulær økonomi. De forskellige muligheder for genanvendelse af produktet, forøgelse af levetid og yderligere udnyttelse af ressourcen, samt hierakiet (genanvendelse, forbrænding og deponi) er visualiseret. Kilde: Ellen MacArthur Foundation.

Plast anvendes i mange af de sektorer, der jf. analyser foretaget af Ellen MacArthur Foundation, er udpeget til at have størst potentiale i forbindelse med cirkulær økonomi.

Det er eksempelvis indenfor byggesektoren, hvor genbrug og genanvendelse (i høj kvalitet) af komponenter og materialer er en relevant dagsorden.

Inden for maskinindustrisektoren vil genfremstilling og nye forretningsmodeller (eks. baseret på servicekontrakter og returlogistik) være i fokus, hvor plast kan være materialet der muliggør løsningerne.

Endvidere er plast en essentiel del af løsningen inden for fødevareindustrien, hvor emballage anvendes til at begrænse madspild.

Ydermere er plastemballage selvskrevet som område, hvor dels genanvendelse af plastemballage men samtidig også nye materialer så som bio-baseret plast kan være en del af løsningen på den cirkulære økonomi.

Og endeligt kan brugen af ny teknologi inden for plastbranchen, så som 3D-print, være med til at skabe innovative og nytænkende løsninger der er essentielle i den cirkulære økonomi, når produkter skal levetidsforlænges med reservedele eller lignende.

Læs mere om plast i den cirkulære økonomi her:

Post-consumer plastaffald i Danmark

Når det kommer til den samlede genanvendelse af post-consumer plastaffald, er vi i Danmark de 8. bedste i Europa. Dette tal dækker over både industri og husholdninger, og over alle typer plastaffald.

Vi genanvender langt mere industriemballageaffald end husholdningsemballageaffald

Vi er i Danmark langt bedre til at genanvende plastemballage fra industrien end plastemballage fra husholdningerne. Mens plast fra industrien er markedsgjort, det vil sige alle kan byde på at købe affaldet, har kommunerne ret til husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald er generelt mere uens og beskidt end industriplastaffald, men det forklarer ikke alene, at vi er de dårligste i Europa til at genanvende det.

Genanvendelse af plastemballage i Europa

Der er stor forskel på hvordan man håndterer plastaffald på tværs af Europa. For det første er nogle lande bedre end andre, til overhovedet at få indsamlet affaldet. Det er dog ikke repræsenteret i denne statistik. Nedenstående figur viser Eurostats’ opgørelse af genanvendelsesprocenten for plastemballage i de 27 medlemslande, samt for et par lande som ikke er medlemmer.

Plastaffaldsmængder fra forskellige sektorer

Miljøstyrelsens tal for plastaffald i Danmark (2017) kan ses i nedenstående infographic.
Følgende data angiver de totale mængder udsorteret plastaffald. Store mængder af plastaffaldet kan altså også være registreret under andre fraktioner, såsom brændbart eller dagrenovation. Statistikken viser heller ikke om affaldet brændes eller genanvendes.

*for kategorierne landbrug, jagt og skovbrug er fraktionerne plast og plastemballage samlet.

Hele affaldstatistikken for 2017 kan ses her.

Plasttyper i affaldet – eksempel fra Københavns Kommune

De to diagrammer nedenfor viser et eksempel på fordelingen af husstandsindsamlet plast i Københavns Kommune.

Det første diagram (tv.) viser et eksempel på fordelingen af polymertyper i husstandsindsamlet plast, mens det andet diagram (th.) viser et eksempel på fordelingen mellem fødevareemballage og ikke-fødevareemballage.

Den viste data bygger på en opgørelse af 2400 kg. husstandsindsamlet plast i Københavns Kommune i 2017. Fordelingen af plasttyper er vægtbaseret. Den testede affaldsfraktion er sorteret fra på Københavns Kommunes testanlæg på ARC (Amager Ressourcecenter) i forbindelse med et Ph.d.-studie af Marie Kampmann Eriksen, DTU, 2017.

Du kan læse om alle plasttyperne i det store plastleksikon her.

Kilde: Københavns Kommune, baseret på data fra et Ph.d.-studie fra DTU af Marie Kampmann Eriksen.

Hvor meget plast bliver der egentlig genanvendt? – Data om plastaffald og genanvendelse

På denne side er forskellige relevante tal for plastgenanvendelse samlet. Siden indeholder både tal for Danmark og Europa.

På både dansk og europæisk niveau kan data om affaldsmængder og genanvendelsesprocenter være svære at finde. Data er oftest opgjort på forskellige måder, og forskellige usammenlignelige værdier præsenteres. Nedenfor præsenteres data fra forskellige kilder sammen med deres relative opgørelsesmetoder.

Miljøstyrelsens affaldsstatistik

Miljøstyrelsen opgør hvor meget de forskellige kilder (fx husholdninger og landbrug) bidrager til fraktionen plastaffald, samt hvor meget affald fra hver kilde, der bliver genanvendt. Det opgøres altså ikke, hvor meget plast, der totalt set genanvendes, ligesom plast også kan registreres i kategorier som ”Forbrændingsegnet affald”. Tallene er indberettet af kommuner og private virksomheder.

Plastaffaldsmængder fra forskellige sektorer

Se hele Miljøstyrelsens affaldsstatistik (2021) her.

Eurostats Statistik

Eurostat er EU’s officielle statistikkontor, som producerer statistik, herunder affaldsstatistik, i samarbejde med medlemslandendes nationale statistik bureauer. Statistikken laves på grundlag af analyser af både kommercielle og private affaldsstrømme. Det kombineres med interviews med affaldshåndteringsvirksomheder og genanvendelsesvirksomheder – og verificeres til sidst mod de enkelte landes egne affaldsstatistikker og andre tilgængelige 3. parts opgørelser. Nedestående link viser Eurostats’ opgørelse af genanvendelsesprocenten for plastemballage i de 27 medlemslande, samt for et par lande som ikke er medlemmer. I Danmark genanvender vi omkring 23 % af plastemballagen.

Genanvendelse af plastemballage i Europa

Plastic Europe, Plastics- the facts

Plastics Europe er en brancheforening, der repræsenterer plastproducenter, der er aktive i EU’s plastindustri. Plastics Europe udgiver hvert år rapporten “Plastics – the facts”, som præsenterer de nyeste tal fra plastindustrien både på EU og globalt plan. Den præsenteret data er baseret på input fra deres medlemmer samt officielle statistikker fra europæiske eller nationale myndigheder og affaldshåndteringsorganisationer, hvis tilgængeligt. Hvor der har været mangel på data er der forsøgt at lukke hullerne ved at indhente forskning og ekspertise fra konsulenter.

I den seneste rapport finde der bl.a. finde opgørelser for fordelingen mellem fossil, bio og genanvendt plast til nye produkter i EU og globalt, samt en opgørelse over affaldshåndteringen af post-forbruger plast generelt for EU og for hvert enkelt land.

Se hele rapporten fra Plastics Europe (Plastics-the facts 2022) her.

The Circularity Gap Report

I 2023 udkom “The Circularity Gap Report – Denmark”, som præsenterer Danmarks cirkularitet. Rapporten er udarbejdet af et samarbejde mellem Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Dansk Industri (DI), Industrien fond, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Design Center (DDC), Teknologisk Institut, og Lifestyle & Design Cluster.

Rapporten giver et overblik over Danmarks ressourceforbrug samt procentdelen af ressourcerne som bliver cirkuleret tilbage i samfundet. I følge undersøgelsen bruger hver dansker i gennemsnit 24,5 ton ny materiale hvert år. Den opgørelse af hvad man vil kalde et materiale-fodaftryk. Tallet er en del højere end gennemsnittet for hele EU, som er på 17,8 ton pr. år. Dog er begge disse estimater meget højere end de 8 ton pr. person pr. år man mener er et “bæredygtigt” fodaftryk, hvis vi vil forblive indenfor de planetære grænser. Derudover konkluderes der også, at vi i Danmark kun er 4 % cirkulære. Disse konklusioner bliver fulgt af flere konkrete indsatser bl.a. indenfor byggeindustrien, som kan være med til at sænke danskerne fodaftryk samt hæve Danmarks cirkularitet.

Læs meget mere om rapporten her.

Innovationsfondens genanvendelsesrapport

I starten af 2019 offentliggjorde konsulentvirksomheden McKinsey & Company og Innovationsfonden en ny rapport, der viser, at Danmark kan høste store økonomiske gevinster, hvis vi bliver bedre til at genanvende vores plastaffald. Det økonomiske potentiale i en 100 pct. plastgenanvendelse herhjemme er mindst 1,6 mia. kr. hvert år. En bedre plastgenanvendelse i Danmark vil derudover betyde mindre CO2-udledning, mindre plastaffald i naturen og havene samt oprettelse af nye specialiserede arbejdspladser. Der er dog stadig et stykke vej til målet om en fuldstændig plastikgenanvendelse, hvilket kræver nye og innovative løsninger på de fælles globale udfordringer med plastik.

The New Plastics Economy – A Research, Innovation, and Business opportunity for Denmark: Summary of findings

Læs mere om rapporten fra Innovationsfonden her.

Nomineret til Plastprisen 2017: Henrik Beha Pedersen, Plastic Change

Henrik Beha Pedersen er stifter at NGO’en Plastic Change. Han er nomineret til Plastprisen 2017 for at være en ukuelig og løsningsorienteret frontkæmper for et ’Plastfrit Hav’.

I 2014 stiftede Henrik Beha Pedersen organisationen Plastic Change, der som en af de første aktører i Danmark satte fokus på den stigende udfordring med plast i havet.

Henrik Beha Pedersen har på kort tid formået at opbygge en slagkraftig organisation, der for alvor har været i stand til at råbe medier, politikere og helt almindelige danskere op. Nu er der blevet sat fokus på at finde løsninger på plast i havet, og det har Henrik Beha Pedersen medvirket til.

F.eks. har han – i et tæt samarbejde med Plastindustrien og Det Økologiske Råd – været med til at stifte Projekt Plastfrit Hav, der har modtaget 8.9 millioner kroner i støtte fra VILLUM Fonden og VELUX Fonden til forskellige aktiviteter for at reducere udledningen af plast.

Henrik Beha Pedersen foretrækker dialog og et konstruktivt samarbejde, og han betragter heller ikke sig selv som modstander af plast. Tværtimod understreger Henrik Beha Pedersen gang på gang, at plast er et fremragende materiale, men at vi skal blive langt bedre til at undgå, at plast bliver ødslet med og smidt bort.

Læs mere om Plastic Changes samarbejde omkring Projekt Plastfrit Hav med Plastindustrien og Det Økologiske Råd her.

Nomineret til Plastprisen 2017: LM Wind Power for verdens længste vindmøllevinge

LM Wind Power er nomineret til Plastprisen 2017 for udviklingen af verdens længste vindmøllevinge og dermed vise, at Danmark fortsat er blandt verdens førende indenfor vindmølleteknologi.

88.4 meter. Så lang er verdens længste vindmøllevinge, som LM Wind Power offentliggjorde i juni 2016. Den enorme vinge er designet i virksomhedens dansk-baserede globale udviklingscenter og produceret på prototypefabrikken i Lunderskov ved Kolding.

Vingen er baseret på nyudviklet hybridteknologi, som kombinerer en innovativ blanding af glas og kulfiber i en termohærdende plast. Derudover har vingen flere aerodynamiske features på nye anvendelser af plast – herunder patenterede monteringsmetoder som en integreret del af plastløsningen.

Materialeteknologien er udviklet i samarbejde med hjælp fra flere danske forskningsinstitutter, hvilket har medvirket til uddannelsen af flere ny ph.d’er til gavn for den samlede industri.

Lanceringen af kæmpevingen blev fulgt af hele verden og har løbende generet stor interesse for dansk vindmølleteknologi. Ved hjælp af den markante eksponering er Danmark i endnu højere grad blevet sat på verdenskortet som et centrum for innovativ anvendelse af plastmaterialer, hvilket også kommer den store underskov af underleverandører til gode.

Nomineret til Plastprisen 2017: Tina Thomsen og Martin Pedersen for LOGSTOR Flextra

Med udvikling af fleksibelt fjernvarmerør sætter LOGSTOR A/S nye markedsstandarder. Bag produktet står Tina Thomsen og Martin Pedersen, der er nomineret til Plastprisen 2017 for bedriften.

Kemiingeniør Tina Thomsen og projektleder Martin Pedersen fra LOGSTOR A/S har igennem et unikt partnerskab stået bag udviklingen af det nye fleksible rørprodukt LOGSTOR Flextra.

Udviklingen af røret er sket på baggrund af adskillige kundehenvendelser, der har efterspurgt øget fleksibilitet for at kunne højne installationsvenligheden uden at gå på kompromis med de gode isoleringsegenskaber, som polyurethanskummet tilbyder.

Mere end halvdelen af det samlede varmetab det danske fjernvarmenet stammer fra stikledninger, hvilket er med til at understregen vigtigheden af en høj isoleringsevne.

Tina Thomsen og Martin Pedersen har i den efterfølgende udviklingsfase på bedste vis kombineret proces- og produktinnovation, plastens unikke materialeegenskaber og teknologi til et nyt produkt, som overholder alle krav til energieffektivt, mens det kun kræver 1/3 kræfter at bøje røret sammenlignet med andre kendte produkter.

LOGSTOR Flextra har på kort tid overtaget mere end halvdelen af virksomhedens traditionelle salg af fleksible rør og forventningerne til eksportmarkedet er derfor store.

Læs mere om LOGSTOR Flextra her.

Nomineret til Plastprisen 2017: Fluisense A/S for Fluispotter

Fluisense A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for produktet Fluispotter – et innovativt plastapparat kan revolutionere blodprøveudtagningen.

Fluisense A/S står bag udviklingen af produktet Fluispotter, der er et fuldautomatisk blodprøveapparat for tyve timers udtagning af blodprøver.

Formålet med produktet er kort fortalt at forsyne lægerne med døgnprofiler på indholdsstoffer i patientens blod, hvilket i dag er en tidskrævende proces for personalet.

Med anvendelsen af Fluispotter skal personalet kun stikke patienten én gang for at montere kateteret. Derefter skal apparatet blot startes, og patienten kan i princippet tage hjem. Efter den sidste blodprøve bliver produktet afmonteret, så strimlen med op til tyve blodprøver kan sendes til laboratoriet uden yderligere forarbejdning.

Fluispotter består af mere end halvtreds plastdele og mere end ti forskellige plastråvaretyper. Produktet indeholder mange komplicerede bevægelige dele og avanceret elektronik, der gør det nødvendigt med en markant anvendelse af plast.

Produktet forventes at kunne revolutionere blodprøveudtagningen og muligheden for at kunne få afgørende informationer om medicinens effekt hos patienten.

Læs mere om Fluispotter fra Fluisense.

Nomieret til Plastprisen 2017: Aage Vestergaard Larsen A/S

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for sit målrettede og kontinuerlige arbejde for at fremme genanvendelse af plast.

Mariager-virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er indstillet til Plastprisen 2017 for deres store arbejde med bæredygtighed og ressourceeffektivitet.

Aage Vestergaard Larsen A/S arbejder kontinuerligt med at sikre og højne graden af genanvendelse af plast i Danmark. Det sker bl.a. gennem mange forskellige udviklingssamarbejder med både studerende og virksomheder.

Et konkret eksempel er samarbejdet med HOFOR og Kalundborg Forsyning, hvor overskydende plastrør er blevet oparbejdet til en ny ressource. Et andet eksempel er samarbejdet med Schoeller Plast Enterprise A/S og Fors A/S i forhold til at fremme en cirkulær anvendelse af plastaffald fra danske husholdninger.

Derudover har virksomheden støttet den bæredygtige udvikling i nærområdet ved at stille deres store viden om genanvendelse til rådighed i forbindelse med en kampagne, der skal højne genanvendelsesgraden i Nordjylland.

Aage Vestergaard Larsen A/S’ virke er samlet set med til at sikre en nuanceret og positiv fortælling om plastmaterialet og om den danske plastbranche.

Plastindustriens genanvendelseskatalog

Plastgenanvendelse bliver i stigende grad en central del af danske plastvirksomheders forretning og dagligdag. Derfor har Plastindustrien samlet en række konkrete fortællinger om plastgenanvendelse i praksis.

’Plastgenanvendelse i praksis – eksempler fra danske plastvirksomheder’ er titlen på det nyeste genanvendelseskatalog, som brancheforeningen Plastindustrien har udgivet i efteråret 2021.

Kataloget indeholder en række konkrete fortællinger om, hvordan danske plastvirksomheder i praksis arbejder med genanvendelse af plast og brug af genanvendt plast i nye produkter som f.eks. møbler, fødevareemballager og byggematerialer.

Derudover indeholder kataloget en række bud på, hvordan man fra politisk side kan sætte mere skub i plastgenanvendelsen, bl.a. ved at øge fokus på at fremme mere genanvendeligt design og brug af genanvendt materiale.

Tidligere udgivelser af Genanvendelseskataloget

Den første udgave af genanvendelseskataloget blev udgivet i foråret 2017 under titlen ”Fortællinger om plastgenanvendelse – i praksis”. Kataloget illustrerede ligeledes nogle af de mange gode eksempler på genanvendelse, der fandtes hos de danske plastvirksomheder.

Kataloget blev lanceret i forbindelse med udstillingen ‘Plast i en cirkulær økonomi – sådan gør vi i praksis’ i forbindelse med Plastdagen 2017. Udstillingen var placeret i indgangspartiet til Industriens Hus ud mod Rådhuspladsen, der er et af landets mest befærdede steder.

Gennem fortællinger i kataloget ønsker Plastindustrien at sætte fokus på de mange gode tiltag der allerede findes i branchen, men også på hvordan Plastindustrien som brancheorganisation mener, at vi i Danmark kan blive endnu bedre til at genanvende plast.

Plastprisen: Branchen hylder de ekstraordinære præstationer

Med Plastprisen markerer Plastindustrien de helt særlige bedrifter i vores branche. Fra og med 2017 uddeles Plastprisen efter nye kriterier og på en helt ny måde, hvor Plastindustriens medlemmer selv udpeger vinderen. Se regler mm. her.

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Plastprisen kan enten gives til en person, en institution, et produkt eller en virksomhed.

Udvælgelseskriterier:

Der lægges i udvælgelsen vægt på, at vinderen af Plastprisen lever op til et eller flere af følgende kriterier:

Har vist succesfulde veje til at fastholde og udvikle plastproduktion i Danmark
Har fremmet kendskabet til plastens muligheder
Har demonstreret innovative måder at bruge eller producere plast på
Har påtaget sig et ekstra socialt, uddannelses- og / eller miljømæssigt ansvar
Har bidraget til at løfte øvrige dele af den danske plastbranche

Alle kan indstille en potentiel prismodtager. Det er både muligt at indstille andre og sig selv, sin egen virksomhed, institution eller sit eget produkt.

Af de indstillede kandidater udpeger en jury op til fem nominerede.

Plastindustriens medlemmer stemmer herefter på de forskellige nominerede og udvælger dermed den endelige vinder. Hver medlemsvirksomhed har en stemme. Jurymedlemmerne afgiver også deres stemme på de nominerede. I tilfælde af stemmelighed er det juryen, der træffer den endelige afgørelse.

Se hvordan Plastindustrien rekrutterer ingeniører til branchen

Optaget på ingeniøruddannelserne er steget en smule de sidste par år, og det er meget positivt. Dog skal der fortsat arbejdes for at få flere unge til at vælge ingeniøruddannelserne og særligt til at specialisere sig i plast. Plastindustrien arbejder på flere fronter for at løse udfordringen. Vi kan i den forbindelse også hjælpe din virksomhed ud til landets ingeniørstuderende på flere forskellige måder.

Plastindustrien arbejder målrettet for at sikre ingeniører til plastbranchen i fremtiden. Det gør vi gennem en lang række forskellige indsatser, der til sammen skal, sikre flere ingeniører, der både er motiverede for og har kompetencer til at arbejde i danske plastvirksomheder.

Der er i den forbindelse gode muligheder for at involvere sig som virksomhed, så man på den måde sikrer sig, at de dygtige unge ingeniører kender jer og har lyst til at arbejde i netop jeres virksomhed. Andre aktiviteter er digitale, ren promovering eller interessevaretagelse der kan varetages af sekretariatet alene.

Nedenfor kan du få et overblik over de mange aktiviteter, der udgør ingeniørindsatsen:

Bliv plastingeniør kampagnen

blivplastingeniør.dk: Hjemmesiden, der er basen for kampagnen, viser både konkrete eksempler på hvad unge ingeniører laver i plastvirksomheder, forklarer hvordan man bliver plastingeniør på de forskellige uddannelsesinstitutioner, annoncerer projekt- ,praktik- og jobopslag og formidler øvrige aktiviteter i forbindelse med kampagnen. Læs mere på www.blivplastingeniør.dk.
Project Plastic 2018: Project Plastic er en talentkonkurrence for ingeniørstuderende, der har lavet et plastrelevant projekt. Konkurrencen skal både motivere de studerende til at lave studieprojekter, der omhandler plast, ligesom det skal give dem yderligere lyst til at arbejde med plastfage. gennem konkurrencen, der både giver mulighed for pengepræmier, virksomhedsbesøg og ikke mindst networking med virksomhedsrepræsentanter. Læs mere om Project Plastic her.
Plastic Engineering Day: 25. oktober 2018 afholder vi årets event for ingeniørstuderende med interesse i plast: Plastic Engineering Day. Eventet foregår på DTU og byder både på faglige indlæg fra virksomheder, mini-karrieremesse hvor du kan møde branchens virksomheder og muligheden for at blive meget klogere på de forskellige plastmaterialer. Derudover finder vi vinderne af vores store talentkonkurrence PROJECT PLASTIC. Læs mere her.
Campus promotion: Vi besøger hele tiden danske ingeniøruddannelser og fortæller om vores branche og vores forskellige initiativer.
Facebook: Kampagnen har sin egen Facebook-side, hvor et korps af Facebookambassadører, en blanding af studerende og nyuddannede, viser deres hverdag og deres passion for plastmaterialet frem. Har din virksomhed en ung ingeniør, som I gerne vil have med i ambassadør-korpset, så kontakt os meget gerne!
DSE Messen: Plastindustrien deltog i 2017 for første gang på DSE messen, der er Danmarks største job- og karrieremesse, og som afholdes på DTU i Lyngby. Det blev gjort i samarbejde med medlemsvirksomheder, der kunne fortælle hvad det vil sige at være plastingeniør, og over 2 dage kunne få kontakt til flere tusinde ingeniørstuderende.

Se en film for kampagnen her:

Samarbejde mellem virksomheder og studerende er win-win

At samarbejde med studerende er en helt op lagt win-win situation. Den studerende får nogle relevante erfaringer på CV’et. Du kan som virksomhed være med til at forme en måske kommende ansat og i processen få løst nogle relevante opgaver.

Via Plastindustriens site www.blivplastingeniør.dk er det muligt at annoncere følgende:

Plastindustrien har udarbejdet fire manualer, der helt konkret viser dig, hvordan du finder studerende:

Får vi lidt input fra din virksomhed telefonisk, hjælper vi også gerne med at skrive teksterne.

Disse samarbejder giver god mulighed for at påvirke ingeniørernes interesse allerede i studietiden, og dermed sikre at flere studerende dimitterer med et fokus på plast og en vision om at arbejde i plastbranchen. Opslagene er at finde på blivplastingeniør.dk, ligesom de reklameres på Facebook og via nyhedsbreve til interesserede ingeniørstuderende.

Flere plastfag på universiteterne

For at sikre nok plastingeniører i fremtiden, må vi også sikre os at de studerende har mulighed for at lære om plast på studiet. Vi er derfor i tæt dialog med ingeniøruddannelserne, for at høre hvordan vi kan bidrage til mere plastfokus på de relevante uddannelser.

En af de oplagte måder at bidrage, er gennem virksomhedsbesøg og gæsteforelæsere, hvorfor vi gerne opfordre virksomheder til at henvende sig, hvis de kan tilbyde virksomhedsbesøg for ingeniørstuderende, eller hvis de har en medarbejder, der kunne gæsteforelæse på uddannelserne.

VIA Engineering på VIA University College i Horsens har lanceret ny ingeniørspecialisering skræddersyet til plastbranchen.

Brochurer fra PUR-sektionen om byggeri

På siden her kan du læse og downloade en række forskellige informationspjecer og brochurer om PUR-materialets anvendelser og muligheder i byggeriet.

Download “Anvendelsesmuligheder for polyurethanisolering”.

Download “Fordelene ved polyurethanisolering”.

Download eksempelsamlingen om polyurethan-isolering her.

Download English version: “Collection of examples of polyurethane in construction“.

Download Miljøvaredeklaration (MVD) for isoleringsplader af polyurethan (PUR/PIR) og potentialet for energibesparelser.

Download “Bæredygtighed og polyurethanisolering“.

Download “Affaldshåndtering af polyurethanisolering“.

Download: “MILJØVAREDEKLARATION: Dobbeltsidet stålbelagt sandwichelement med kerne af polyurethan”

Download: “MILJØVAREDEKLARATION: Varmeisoleringsplade af PU beklædt med mineralfleece“

Polyurethan isolering i byggeriet – eksempelsamling

Polyurethan eller PUR er et af de mest effektive isoleringsmaterialer, som er på markedet i dag. Læs mere PUR-materialets fordele i denne eksempelsamling.

Download eksempelsamlingen om polyurethan-isolering her.

Download English version: “Collection of examples of polyurethane in construction“.

Standardbetingelser for sprøjtestøbeværktøjer

Plastindustrien har udformet nye standardbetingelser for sprøjtestøbeværktøjer i plastbranchen, som fra 1. marts 2005 erstatter de tidlige standardbetingelser fra 1991.

Standardbetingelserne er udformet til brug for sprøjtestøberen og omhandler betingelser for aftalen om sprøjtestøbeværktøjet mellem sprøjtestøberen på den ene side og sprøjtestøberens kunde på den anden side.

En forudsætning for, at standardbetingelserne finder anvendelse er, at der foreligger en klar aftale herom mellem parterne.

Det anbefales at læse den tilhørende vejledning til de nye standardbetingelser.

Standardbetingelserne findes også i autoriseret oversættelse på engelsk og tysk og kan lige som den danske version downloades.

Vejledning

Standardbetingelser: Dansk Tysk Engelsk

Genanvendelse og bortskaffelse af EPS-plast

EPS, også kendt som flamingo, er 100 pct. genanvendeligt og indgår på flere forskellige måder i den cirkulære økonomi. Det skyldes bl.a., at brugt EPS kan komprimeres og sælges til flere tusinde kroner pr. ton. Som noget særligt for EPS har de danske producenter siden 1995 drevet en særlig indsamling af brugt EPS.

EPS-plast er en forkortelse for ekspanderet polystyren, der også kendes under flere forskellige handelsnavne – fx Flamingo, Jackopor, Styrolit, Styrpor og Sundolitt – eller under den europæiske fællesbetegnelse ’Airpop – engineered air’.

Materialet består af 98 pct. luft og 2 pct. polystyren. Det giver nogle særlige støddæmpende og isolerende egenskaber, som gør, at EPS er særlig velegnet til bl.a. til isolering og emballage. Men det anvendes f.eks. også i cykelhjelme og sikkerhedsudstyr i biler.

Genbrug på flere måder

Rent EPS affald, og det materiale der frasorteres i produktionsprocessen, bliver findelt og genanvendt i produktionen af nye EPS-produkter. Op mod 30 pct. af nye produkter af EPS kan faktisk bestå af afskær og genbrug fra produktionen. Findelt brugt EPS kan også anvendes i betonblandinger til isoleringsbeton.

Brugt EPS kan ved smeltning også omdannes til recycled plast, der anvendes til fremstilling af mange forskellige plastprodukter i polystyren – fx havemøbler, bøjler og blomsterbakker. Det omsmeltede polystyren kan også anvendes til produktion af nye EPS-råvarer.

På EPS-branchens hjemmeside kan man læse mere om de mange måder, hvorpå EPS indgår i den cirkulære økonomi.

Indsamling og genanvendelse af EPS er godt for miljøet og klimaet

En lang række kommuner indsamler ren EPS til genanvendelse, da det er økonomisk rentabelt. Derudover reducerer med CO2-udslippet med 1,8 kilo pr. kilo genanvendt EPS. Samtidig kan CO2 fra den forbrændte EPS undgås, hvis energien istedet kommer fra CO2-neutrale kilder er den samlede gevinst ved genanvendelse over 5 kg CO2.

På EPS-branchens hjemmeside kan borgere finde vej til nærmeste genbrugsplads, som indsamler EPS til genanvendelse.

Indsamlingsordning sikrer genanvendelse af brugt EPS

I 1995 igangsatte EPS-branchen, der er Plastindustriens sektionen EPS-virkomsheder, en genanvendelsesordning for kasserede emballager. Ordningen blev oprindeligt finansieret af de danske virksomheder, der er medlemmer af EPS-branchen, men med tiden blev brugt EPS et stadigt mere værdifuldt materiale, hvorfor ordningen er blevet udvidet og moderniseret, så endnu mere EPS indsamles til genanvendelse via ordningen.

EPS genanvendt via branchens egen ordning medfører en reduktion på næsten 3 kilo CO2 pr. kilo genanvendt EPS. Ordningen er flere gange blevet udvidet og moderniseret, således at stadig mere EPS bliver indsamlet til genbrug og genanvendelse.

Læs mere om EPS-branchens genanvendelsesordning på branchens hjemmeside.

Ordningen omfatter indsamling af EPS, som virksomhederne selv har produceret. EPS, som kommer andre steder fra, kan naturligvis også genanvendes hvilket sker hos en række af de genanvendelsesvirksomheder, som er medlem af EPS-branchen. Virksomheder, som har brugt EPS til genanvendelse kan komme i kontakt med genanvendelsesvirksomhederne her.

Thomas Brønnum – ekstern konsulent

Thomas Brønnum er ekstern konsulent og sekretær for Plastindustriens PUR-sektion

Tlf: 2329 0885
Mail: tb@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Johnny Møbius – forsikringsmægler

Johnny Møbius er tilknyttet Plastindustrien som forsikringsmægler i relation til vores aftale med Tryg.

Tlf.: 5066 1750
Mail: joptop@msn.com

Peter Sejersen – ekstern konsulent

Peter Sejersen er ekstern konsulent og sekretær for Plastindustriens Rørsektion.

Tlf.: 4057 6920

Mail: peter@psejersen.dk

LinkedIn: Connect på LinkedIn

Peter Sejersens personlige hjemmeside

Anne Louise Moltrup – økonomikoordinator

Anne Louise Moltrup er økonomikoordinator i Plastindustrien.

Tlf.: 2689 3021
Mail: alm@plast.dk

Anne Louise Moltrup er ansvarlig for udarbejdelse af regnskaber og budgetter i Plastindustrien. Derudover yder hun generel medlemsservice og opdaterer medlemsdatabasen.

Anne Louise Moltrup er også typisk hende, som du får i røret, hvis du ringer til Plastindustriens sekretariat.

Rasmus Grusgaard – seniorkonsulent, materialer, innovation og teknologi

Tlf.: 2689 3028
Mail: rg@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @Rasmusgrusgaard

Rasmus Grusgaard er ansvarlig for Plastindustriens aktiviteter indenfor innovation.

Derudover står han også for medlemsrådgivning i relation til innovation, ny teknologi og materialer som f.eks. biobaseret plast. Rasmus Grusgaard er tovholder for undervisningsmaterialet Plastlab-kasserne, der flittigt bruges af undervisere i hele landet.

Rasmus Grusgaard er derudover sekretær for PUR-sektionen, Maskin- Værktøjssektionen, Designklubben samt Plastdesign16-netværket.

Lars Hall Bæk Farsøe – kommunikationschef

Lars Friis Farsøe er kommunikationschef i Plastindustrien.

Tlf.: 4233 2811
Mail: lff@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @LarsHFF

Lars Hall Bæk Farsøe er daglig leder af kommunikationsafdelingen med ansvar for strategisk udvikling – derudover arbejder han primært med Plastindustriens eksterne kommunikation.

Lars har særligt fokus på at videreformidle relevante og aktuelle historier fra Plastindustrien og dens medlemsvirksomheder. Dette sker primært gennem Plast.dk, Plastnyt (nyhedsbrev), public relations (fagmedier, nationale medier og lokale medier) og Plastindustriens brug af forskellige sociale medier, herunder LinkedIn, Twitter og Facebook.

Derudover er Lars med til at facilitere en stor del af Plastindustriens politiske interessevaretagelse i forhold til bl.a. folketingspolitikere, ministre m.fl.

Ydermere har Lars været i spidsen for tilblivelsen af ‘Realistisk om plast’-kampagnen.

Lars har arbejdet for Plastindustrien siden 2013. Før det har han været ansat på bl.a. Christiansborg og i Ældre Sagen samt været selvstændig kommunikationskonsulent. Lars Friis Farsøe har en bachelor fra CBS i kommunikation og erhvervsøkonomi.

Christina Busk – miljøpolitisk chef

Christina Busk er miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

Tlf.: 2949 4564
Mail: cb@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @BuskCbk

Christina Busk er ansvarlig for at sætte foreningens politiske præg på en række af de aktuelle miljødebatter, der er særligt relevante for Plastindustriens medlemmer fx i forhold til genanvendelse, cirkulær økonomi, kemi, mikroplast, plast i havet mm.

Hun er tovholder på udviklingen af ‘Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere‘, og Christina står også i spidsen for Plastindustriens to netværk med fokus på genanvendelse. Derudover er hun også sekretær for Plastindustriens Genanvendelsessektion.

Tidligere har Christina været chefkonsulent i Dansk Industris miljøpolitiske enhed.

Christina er uddannet Cand. Techn. Soc. (miljøplanlægning) fra Institut for Miljø, Teknologi og Samfund ved Roskilde Universitet, hvor hun bl.a. studerende implementeringsmulighederne i REACH, samspilseffekter mellem kemiske stoffer, vindmølleindustriens konkurrenceevne og livscyklusanalyser af plastprodukter.

Thomas Drustrup – adm. direktør

Thomas Drustrup er adm. direktør i Plastindustrien.

Tlf.: 2949 4608
Mail: td@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: Follow @T_Drustup

Thomas Drustrup har været adm. direktør i Plastindustrien siden 2014. Han kommer fra et job som direktør for Danmarks Farve- og Limindustri, der er en brancheforening under Dansk Industri. Her var han i seks år. Han har siden 2003 beklædt forskellige stillinger i DI som både regionalforeningssekretær for DI Nordjylland og DI Vendsyssel og som miljø- og arbejdsmiljøkonsulent med speciale i organisation og ledelse.

Thomas Drustrup er uddannet civilingeniør og har et Certificate in Business Administration (CBA) fra AVT Institute of Executive Education.

Wir sind für Sie da

The Danish Plastics Federation
Industriens Hus
Vesterbrogade 1E, 3. sal
1620 Kopenhagen V

E-Mail: pd@plast.dk
Tel.: +45/33308630

Folgen Sie uns auf Twitter
Folgen Sie uns auf LinkedIn

Presseanfragen:

Geschäftsführer Thomas Drustrup:
: +45 2949 4608
E-mail: td@plast.dk
Kommunikationsmanager Asbjørn Lindsø
: +45 2689 3020
E-mail: al@plast.dk

Der dänische Kunststoffverband – wer sind wir?

Wir sind die Branchenorganisation der hoch innovativen dänischen Kunststoffindustrie. Der größte Teil unserer Mitglieder sind Subunternehmer. Unser größter Exportmarkt ist Deutschland.

Der dänische Kunststoffverband ist die Branchenorganisation der kunststoffverarbeitenden Unternehmen in Dänemark und deren Zulieferer. Wir haben ca. 220 Mitglieder und repräsentieren rund 70 Prozent des Umsatzes in der dänischen Kunststoffindustrie.

Dänemark ist die Heimat von bekannten Kunststoffunternehmen wie LEGO und Coloplast sowie einer umfangreichen Liste von kleineren, aber ebenso innovativen Unternehmen. Der größte Teil unserer Mitglieder sind Subunternehmer. Unser größter Exportmarkt ist Deutschland.

Finden Sie Ihren neuen dänischen Partner in der Kunststoffproduktion in unserer Mitgliedsübersicht.

Insgesamt zählt unsere Branche rund 30.000 dänische Arbeitsplätze und hat einen geschätzten Jahresumsatz von rund 7 Milliarden Euro.

Was sind die Aufgaben des dänischen Kunststoffverbands?

Der dänische Kunststoffverband ist bestrebt, die positive Geschichte über den enormen Wert von Kunststoffprodukten zu verbreiten und zu berichten, wie Kunststoffe zu unserer Gesellschaft in vielerlei Hinsicht beitragen. Wir arbeiten außerdem ständig daran die Rahmenbedingungen unserer Branche in Dänemark zu verbessern.

Wir unterstützen unsere Mitglieder bei der Einhaltung von Vorschriften in puncto Umwelt, Kontakt mit Lebensmitteln sowie Gesundheit und Sicherheit am Arbeitsplatz. Gemeinsam mit den zuständigen Gewerkschaften sind wir für die einschlägige Berufsausbildung und Ausbildung in der Kunststoffbranche in Dänemark mitverantwortlich. Wir betreiben Geschäftsentwicklungsaktivitäten und verschiedene Netzwerke für unsere Mitglieder.

Unser Team besteht aus 8 Mitarbeitern in unserem Büro in Kopenhagen.

Wir sind mit zwei Sternnetzen in Europa verknüpft: EuPC für Weiterverarbeiter und PlasticsEurope für Lieferanten von Rohstoffen. Darüber hinaus sind wir Mitglied in sieben europäischen Netzwerken für verschiedene Zweige der Kunststoffindustrie. In Dänemark ist unser wichtigstes Netzwerk der Verband der Dänischen Industrie.

Vi har indflydelse på branchens rammevilkår

Vores medlemsvirksomheder skal have de optimale betingelser for at vokse og for at skabe nye arbejdspladser. Derfor arbejder Plastindustrien for at forbedre branchens rammevilkår. Den politiske interessevaretagelse foregår bl.a. gennem direkte kontakt til myndigheder og politikere.

En af Plastindustriens kerneopgaver er at holde en tæt kontakt med myndigheder og politikere om aktuelle problemstillinger og udfordringer, som berører plastbranchen.

Det kan være om miljø, forbrugersikkerhed, klima, energiafgifter, arbejdsmiljø eller alle mulige andre emner, der er relevante for vores medlemsvirksomheder og for branchen som helhed.

Plastindustrien holder et vågent øje med nye lovforslag og regler, der kan påvirke medlemmernes rammebetingelser, så vi på et tidligt tidspunkt kan få belyst de reelle konsekvenser og evt. påvirke indholdet.

I denne proces arbejder vi ofte tæt sammen med vores medlemmer, så politikere og myndigheder får et fuldt overblik over, hvordan ny lovgivning influerer på den.

Ligeledes går vi gerne ind i den offentlige politiske debat for at gøre opmærksom på vores medlemmernes rammevilkår. Danmark er et utroligt dyrt land at drive plastvirksomhed i, og derfor er der brug for en proaktiv og saglig indsats for at forbedre branchens konkurrenceevne.

Direkte kontakt til beslutningstagerne

Plastindustriens ansatte på sekretariatet kender de relevante fagfolk og embedsmænd i styrelser og ministerier, og vi følger den gode danske tradition for et dagligt tillidsfuldt samarbejde om de mange tekniske, og ofte komplicerede, spørgsmål.

Derudover er vi også i løbende kontakt med relevante politiske aktører – lige fra ministeren til det nyvalgte medlem af Folketinget – og ved jævnlige arrangementer tilbyder vi vores medlemmer at komme med direkte input og kommentarer til centrale politiske beslutningstagere.

Vi hjælper meget gerne, hvis din virksomhed har behov for at indlede en dialog med et folketingsmedlem, en minister eller en borgmester. Fx kan vi assistere med at sætte et møde op, finpudse jeres argumenter, sikre presseomtale og i det hele taget rådgive virksomheden i forhold til den politiske proces.

Vi fortæller den gode historie om plast

Kommunikation er et vigtigt indsatsområde for Plastindustrien. Vi arbejder både med at holde vores medlemmer up to date med intern kommunikation om den seneste udvikling i branchen og på at styrke branchens image i den brede offentlighed gennem synlig ekstern kommunikation. Vi viderebringer også gerne din virksomheds gode historie.

Ekstern kommunikation sikrer branchen en positiv profil

Det er vigtigt for os, at alle – fra politikere og embedsmænd til helt almindelige borgere – ved, at der findes en plastforarbejdende industri, som leverer et vigtigt bidrag til samfundet i form af arbejdspladser og bæredygtig vækst.

Plastindustriens udfordring er, at plast af og til bliver fremstiller i negativt lys i forskellige sammenhænge, og når det sker, så så har det en kedelig afsmittende effekt på vores branche, på vores medlemsvirksomheder og på vores plastprodukter.

Vi blander os aktivt i den offentlige debat, så vi ikke risikerer, at plast som materiale får et dårligt image hos både forbrugere og beslutningstagere. Gennem saglig, positiv og troværdig kommunikation sikrer vi vores branche og vores materialer et bedre image.

Derfor er ekstern kommunikation om branchen en vigtig del af vores arbejde – og den opgave løfter vi gennem pressemeddelelser, debatindlæg, kontakt til journalister, arrangementer, LinkedIn, Twitter, Instagram og en lang række andre værktøjer.

Vi har over de seneste år mangedoblet antallet af gange, vi medvirker i eksterne medier.

Se grafen nedenfor.

Intern kommunikation holder medlemmer up to date

Ved siden af den eksterne kommunikation er vi også med til at sikre en stærk intern kommunikation medlemmerne i mellem.

Vores hjemmeside Plast.dk bliver opdateret flere gange ugentligt med nyt fra branchen – vi skriver om alt lige fra regnskaber til produktnyheder, og vi bringer meget gerne jobopslag fra vores medlemmer. Ligeledes udsender vi på ugentlig basis en række forskellige nyhedsbreve, der når ud til rigtig mange relevante aktører i branchen.

Derudover bidrager vi også til branchebladet Magasinet Plast, hvor vi typisk leverer artikler, der sætter fokus på vores medlemsvirksomheder.

Som medlem får du et gratis abonnement på Plast Panorama.

Vi fortæller dine gode historier

Både for den interne og den eksterne kommunikation gælder det, at vi meget gerne vil fortælle DIN virksomheds gode historie. Har du derfor en god nyhed, du gerne vil have ud over rampen, så tøv ikke med at give os et tip eller sende os din pressemeddelelse.

Vi tager også meget gerne på besøg på din virksomhed for at skrive den gode historie.

Derudover hjælper vi som nævnt også med at formidle medlemmernes jobopslag. Bare send dem til os, så lægger vi dem på vores hjemmeside og sender dem ud med vores nyhedsbrev til vores mange abonnenter.

Bliv klogere på forretningsudvikling og innovation

I Plastindustrien hjælper vi vores medlemmer med at udvikle forretningen, styrke konkurrenceevnen og hjælpe til med den grønne omstilling. Derudover holder vi også skarpt øje med nye innovationstrends, så vi altid er i stand til at videreformidle værdifuld viden fra branchen gennem spændende arrangementer og konkrete redskaber.

Plastindustrien har en klar målsætning om at styrke medlemsvirksomhedernes vækst og indtjeningsmuligheder. Det gør vi bl.a ved at forbedre rammebetingelserne gennem politisk interessevaretagelse, men i høj grad også gennem fælles aktiviteter og videndeling internt i branchen.

Vi har ingen fast model for, hvordan vi arbejder med de forskellige områder, da vi ikke ønsker en fastlåst tilgang til tingene.

Vi benytter dog gerne eksterne eksperter til at udfordre ’sådan plejer vi at gøre’-tankegangen kombineret med præsentationer af konkrete virksomhedscases fra branchen og håndgribelige.

Det sikrer, at vi samlet set får klædt vores medlemmer på til at gøre en reel forskel ude i deres egen virksomhed.

Få styr på de nyeste trends i branchen

Der sker en rivende udvikling inden for bl.a. teknologi, materialer, kemi og miljø, hvor det er afgørende, at vores medlemmer er up-to-date med den nyeste viden.

Virksomhederne skal hele tiden tilpasse sig ny lovgivning, men forandringer er også gerne lig med nye muligheder for produktudvikling og øget omsætning. Vi mener, at det er vores opgave at støtte medlemmerne, så de slår til, når chancen byder sig.

Den konstante innovation inden for plastbranchen gør det imidlertid svært for den enkelte virksomhed at overskue den fulde udvikling, men der træder vi i Plastindustrien til med en hjælpende hånd.

Vores medlemmer kan søge rådgivning hos os om de nyeste trends – enten gennem deltagelse i arrangementer og netværk eller gennem direkte kontakt til Plastindustriens sekretariat. Vi ved ikke alt, men vi kan stensikkert henvise til en relevant person uanset om dit spørgsmål handler om 3D-print eller nanoteknologi.

Vi arbejder tæt sammen med ATV-SEMAPP, Polymerteknisk Selskab og en række andre videnstunge aktører.

Brancheordninger giver dig kontante besparelser

Plastindustrien har forhandlet en række aftaler til medlemsvirksomhederne. Vi udvælger nøje, hvilke aftaler og hvilke virksomheder vi indgår samarbejde med.

Kvalificeret sikkerhedsrådgivning hos Guardian

Med brancheordningen får Plastindustriens medlemmer mulighed for at få kompetent rådgivning om rejsesikkerhed og ’Duty of Care’ til en særlig medlemspris hos rådgivningsvirksomheden Guardian.

Den danske sikkerhedsvirksomhed råder over Nordens mest erfarne sikkerhedsrådgivere samt et globalt netværk af eksperter, så du kan få hjælp dér, hvor du har brug for det.

Læs mere om aftalen med Guardian her.

Azets: Spar penge og tid i dine administrative funktioner

Azets kan kort fortalt hjælpe med alt inden for de administrative funktioner HR og personale, lønadministration samt økonomi og regnskab.

I virksomhedens webshop er der samlet et udvalg af de mere enkle og meget populære ydelser, og som medlemsvirksomhed får du 10% rabat på alt i webshoppen.

Læs mere om aftalen med Azets her.

Få hjælp til krævende lovgivning hos Mediator

Mediator A/S yder lovservices og rådgivning om lovgivning inden for kemi, miljø og sikkerhed.

Mediator tilbyder medlemmer af Plastindustrien målrettet og virksomhedsspecifik lovservices, tilpassede kurser samt rådgivning i at sikre, at virksomheden drives i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Som en del af brancheaftalen får medlemmer af Plastindustrien 10 % i rabat på alle Mediators services ved indgåelse af nye aftaler.

Læs mere om aftalen med Mediator her.

Spar penge på din elregning – brancheaftale med Energi Danmark

Plastindustrien har indgået en lukrativ brancheaftale med elselskabet Energi Danmark, der kan give medlemsvirksomhederne store besparelser. Aftalen giver konkret adgang til rådgivning, udarbejdelse af risiko/forbrugsprofil og mængderabat.

Elmarkedet har over de senere år udviklet sig til en meget kompleks størrelse. Kompleksiteten kommer både fra en uforudsigelig prisudvikling samt et broget og indviklet produktudbud fra el-handlerne.

For at sikre at du som medlem af Plastindustrien får udnyttet elmarkedet optimalt, har

Plastindustrien indgået en rammeaftale med Energi Danmark. Rammeaftalen indeholder forskellige elementer til at nedbringe elregningen.

Få kompetent rådgivning

Energi Danmark aflægger konsulentbesøg hos det enkelte medlem (forbrug over 350.000 kWh). Besøget skal give en vurdering af, om medlemmet i dag udnytter markedet optimalt.

Besøget indeholder:

vurdering af eksisterende indkøbsaftale.
rådgivning om udnyttelse af de store prisforskelle over døgnet.
vurdering af risikoprofil og rådgivning om købsaftaler.
rådgivning om gennemførelse af energibesparende tiltag.

Vær sikker på den laveste pris

På elmarkedet får større kunder et lavere tillæg til sine aftaler end mindre kunder. Med denne aftale får alle Plastindustriens medlemmer samme prisstruktur, som ellers kun tilbydes de helt store elkunder.

Produktudbuddet består af følgende forskellige aftaler

Fast pris

Hvis du ønsker vished for, hvad du skal betale for el, kan du aftale en fast pris for en valgfri periode. Fastprisaftaler er først og fremmest fornuftige i perioder med stigende priser.

Spot

Spotaftaler er til virksomheden, der er villig til at tage en risiko og satse på, at det er billigst på lang sigt at følge spotprisen time for time. Spotaftaler er generelt mest fornuftige at lave i perioder med faldende priser.

Pulje

Dit elkøb indgår i en pulje sammen med andre af Energi Danmarks kunder. Energi Danmarks
forvaltere foretager indkøb af el, når de vurderer, at markedet er gunstigt. Energi Danmark rådgiver i, hvilke aftaler der er mest fornuftige for den enkelte virksom¬hed på det pågældende tidspunkt.

Aftalen sikrer således, at du får de skarpeste priser, uanset om du mest er til spot eller fast pris.

Hvad kan jeg spare?

Du kan spare alt mellem 0,1 og 15 øre pr. kWh!

Faktuelle beregninger på et bredt udsnit af foreningens medlemmer viser, at der er stor forskel på besparelsen – men der er en besparelse for alle! Eksisterende kunder hos Energi Danmark kan spare lidt, mens medlemmer, som har en uhensigtsmæssig aftale, kan spare op til 15 øre kWh.

Private: Få rabat på dine private forsikringer med Plastindustriens medarbejdertilbud

Alle ansatte i Plastindustriens medlemsvirksomheder kan få 23 pct. rabat på privatforsikringer hos Codan.

Som ansat i en af Plastindustriens medlemsvirksomheder får du som noget nyt rabat på dine private forsikringer. Plastindustrien og Codan har nemlig indgået en aftale, der giver medarbejdere op til 23 pct. rabat på private forsikringer.

Det eneste, det forudsætter er, at du køber forsikringerne online via dette link.

Bliv Kernekunde og få endnu mere rabat

Princippet er enkelt: Har du én kerneforsikring, får du 10 pct. rabat på forsikringen. Har du to, får du 13 pct. rabat, og har du tre, får du 23 pct. rabat.

Herunder kan du se, hvilke forsikringer der er kerneforsikringer:

Indboforsikring
Husforsikring
Fritidshusforsikring
Bilforsikring
Ulykkesforsikring, Sundhedsforsikring eller Codan 50+
Bådforsikring med kasko

Med rabatordningen får du bl.a. mulighed for at købe Codans verdensrejseforsikring, der har vundet Bedst i test i 2014. Verdensrejseforsikringen indgår automatisk, når du køber en indboforsikring hos Codan.

Netværket for produktionschefer på Sjælland

Er du produktionsansvarlig i en sjællandsk plastvirksomhed, og kunne du tænke dig at sparre med kolleger i lignende stillinger? Så har vi det perfekte netværkstilbud til dig.

Netværket for produktionschefer er et netværkstilbud med fokus på direkte værdiskabelse, anvendelighed og inspiration til de produktionsansvarlige i sjællandske plastvirksomheder.

Plastindustriens netværksmodel består af 3-5 møder med et skarpt styret program på dagens tema og fokus på deltagernes aktuelle ønsker. Temaerne skifter fra gang til gang.

Gruppen er sammensat af repræsentanter fra virksomheder, der ikke er i konkurrence og mødtes for første gang i december 2015 på DBI Plastics A/S i Stenlille. Gruppen supplerer sig løbende indtil den består af 10-12 personer.

Fremtidens kompetente arbejdskraft

Temaet for første møde var fremtidens kompetente arbejdskraft. Gruppen drøftede dette og en række relaterede emner. Fx erfaringer med brug af udenlandsk arbejdskraft og vikarer, uddannelse af plastmagere og andre faggrupper, betydningen af skolernes beliggenhed – har det nogen?

Johanne Hauerslev Christensen, vækstkonsulent i Sorø Kommune, var inviteret med til mødet for at præsentere et spændende tværkommunalt initiativ om en rekrutteringsmesse målrettet produktionsvirksomheder.

Ønsker du at deltage i netværket, eller vil du have yderligere information om arbejdet i netværket, kan du kontakte innovationskonsulent i Plastindustrien Rasmus Grusgaard: rg@plast.dk eller 2689 3028.

”Jeg synes første møde var super godt. Det er vigtigt med et forum som dette. Både så vi kan lære af hinanden, for vi har mange af de samme interesser og udfordringer, men også så vi kan lære sammen. For eksempel ved at invitere oplægsholdere om emner, der interesserer os, eller som i Johannes tilfælde, direkte hjælpe os.”
– Claus Christensen, DBI Plastics

”Vi havde et rigtig godt første møde. Da jeg sagde ja til at deltage var jeg lidt skeptisk over om indholdet og deltagerne ville være relevante for mig. Den usikkerhed er nu væk og jeg glæder mig til de næste møder.”
– Nic Dipo, Ulstrup Plast

Netværket for fødevarekontaktmaterialer

Vil du være klogere på udviklingen og regulering indenfor fødevarekontakt og plast. Så deltag i Plastindustriens nye netværk og få adgang til værdifulde relationer og værdifuld viden.

I november 2015 lancerede Plastindustrien et nyt netværk for fødevarekontaktmaterialer. Netværket fungerer som en professionel platform, der skal skabe værdifulde relationer i branchen gennem sparring og videndeling.

Plastindustriens netværksmodel består af 3-5 årlige møder af ca. 3 timers varighed med et skarpt styret program på dagens tema og fokus på deltagernes (12-16 personer) aktuelle ønsker. Det første møde bliver afholdt i Industriens Hus, hvorefter at de resterende møder bliver afholdt på netværksdeltagernes respektive arbejdspladser.

Netværket for fødevarekontaktmaterialer er målrettet personer, hvor emnet fødevarekontaktmaterialer er relevant for dig og dit fagområde.

Du skal være indstillet på at være aktiv og villig til at dele dine erfaringer med netværket samt tage del i drøftelserne af udfordringer og muligheder i forhold til fødevarekontaktmaterialer. Vi sætter stor pris på nysgerrighed og humor. Fortrolighed er et ufravigeligt krav.

Emnet på netværkets første møde i år 2016 bliver ’Overensstemmelseserklæringer – indhold og best practise’. Mulige temaer for efterfølgende netværksmøder kunne være:

Krav til baggrundsdokumentation
Fødevarekontaktmaterialer vs. REACH
Dual Use additives
Vurdering af NIAS
Beregning af migrationsgrænser herunder præsentation af FACET-værktøjet.

Det koster 2.500 kr. årligt at deltage i netværket, hvilket dækker udgifter til facilitering og eksterne oplægsholdere.

Ønsker du at deltage i netværket, eller vil du have yderligere information om arbejdet i netværket kan du kontakte miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk: cb@plast.dk eller 2949 4564.

Vi er din adgang til et værdifuldt branchenetværk

Plastindustriens medlemmer danner mange faglige delnetværk. Sekretariatet fungerer som support for grupperne med service og faglig viden.

Plastindustriens sektioner

Plastindustriens ni faglige sektioner er basis for foreningen, og deres prioriteter vægtes meget højt i foreningens samlede prioritering af opgaverne.

Sektionerne arrangerer deres egne aktiviteter og netværksmøder og skal opfattes som ’næsten’-foreninger i selve foreningen med egne vedtægter og bestyrelser.

De har friheden til at iværksætte initiativer næsten ubegrænset – blot skal man holde sig inden for de overordnede rammer, som Plastindustriens bestyrelse fastlægger. De fleste medlemsvirksomheder er med i en sektion.

Adgang til relevante faglige arrangementer

Som medlem af Plastindustrien får du også adgang til en række eksklusive arrangementer, hvor de vigtigste aktører i den danske plastbranche mødes.

Plastdagen i foråret og Netværksdagen i efteråret er Plastindustriens to store og tilbagevendende arrangementer, hvor vi er i stand til at tiltrække førende eksperter, indflydelsesrige politikere og kompetente virksomhedsledere som oplægsholdere.

For mange medlemmer er det blevet en fast årlig tradition at deltage i Plastdagen og Netværksdagen, da der her er rig mulighed for også at pleje det personlige netværk med kolleger og kunder i branchen.

Medlemmer af Plastindustrien vil som oftest kunne tilmelde sig de store arrangementer uden omkostninger eller til en fordelagtig medlemspris.

Derudover holder Plastindustrien også med jævne mellemrum forskellige mindre arrangementer i form af gå-hjem-møder og konferencer om emner, der er vigtige for vores medlemmer.

Stærke europæiske forbindelser

Et stærkt europæisk netværk har stigende betydning, fordi dansk lovgivning på miljø- og sundhedsområdet nøje følger EU-direktiver eller fastlægges direkte af EU. Det er f.eks. tilfældet med kemikalielovgivning REACH, som vi hjælper medlemmerne med at følge.

Når afgørende rammebetingelser fastlægges i Bruxelles, er det vigtigt at have adgang til informationerne og mulighed for at påvirke beslutningerne inden de træffes.

PlasticsEurope er en sammenslutning af råvareproducenter og besidder sammen med EUPC, den europæiske paraplyorganisation for plastvirksomheder, den viden og de indflydelseskanaler, som er nødvendige for at få indflydelse på beslutningerne i Bruxelles. Vi er med begge steder. Derudover er vi også medlem af Plastics Recyclers Europe, da emner som genanvendelse og grøn omstilling kun bliver vigtigere og mere afgørende for branchens fremtid.

Herudover er Plastindustriens forskellige medlemsgrupper samtidig medlem af en række forskellige europæiske delbrancheforeninger, der tager hånd om fælleseuropæiske anliggender.

Der er brancheforeninger for rørproducenter, EPS-producenter, PVC-forarbejdere, hårdt- og blødtskumsproducenter i PUR, kompositindustri, genanvendelsesfirmaer og emballagevirksomheder.

Private: Attraktiv forsikringsløsning med mulighed for bonus

Plastindustrien har indgået et forsikringssamarbejde med Tryg, der giver foreningens medlemsvirksomheder adgang til attraktive forsikringsløsninger og mulighed for bonusudbetaling.

Pr. 1. januar 2021 har Plastindustrien og Tryg indgået et nyt forsikringssamarbejde, som sikrer brancheorganisationens medlemmer adgang til attraktive forsikringsløsninger og mulighed for bonusudbetaling.

Aftalen indeholder bl.a. følgende elementer:

Personlig rådgivning – af en fast assurandør specialiseret i forsikringer til plastbranchen inkl. et årligt servicebesøg.
Hurtig og effektiv skadehåndtering – hvis skaden sker, hjælper et team af professionelle eksperter og skadebehandlere din virksomhed gennem hele forløbet.
Mulighed for bonus – som kunde hos Tryg er du medlem af TryghedsGruppen, som er hovedejer af Tryg. Derfor har din virksomhed mulighed for at få bonus. Herudover er der mulighed for yderligere 2 % i bonus, hvis Plastindustriens medlemmer har få skader i løbet af et år.

Læs mere om forsikringsaftalen her:

Rådgivning og særlige fordele tilpasset Plastindustriens medlemmer

Tjen kontingentet til Plastindustrien hjem

For langt de fleste plastvirksomheder vil Tryg kunne give et tilbud, der rent økonomisk vil være bedre end det, de kan få andre steder.

For nogle vil besparelsen på forsikring alene kunne dække kontingentet til Plastindustrien.

Ønsker du vejledning og rådgivning?

Plastindustrien har i forbindelse med forsikringsaftalen hyret forsikringsmægler Johnny Møbius til at rådgive medlemsvirksomhederne. Johnny Møbius deltager gerne i gennemgang og rådgivning omkring de tilbud, du får gennem Tryg og sikrer, at din virksomhed dermed også bliver en del af bonusaftalen.

Som medlem kan du uden beregning kontakte Johnny Møbius for at få hans rådgivning i forhold til Plastindustriens forsikringsordning med Tryg. Flere medlemmer har allerede trukket på Johnny Møbius’ kompetencer med nogle gode resultater til følge. Johnny Møbius kan kontaktes på mobil 5066 1750.

Du er selvfølgelig også velkommen til at tage direkte fat i Tryg, som gerne kommer ud til møde i din virksomhed og gennemgår forsikringsaftalen og dine behov. Skriv til partner.erhverv@tryg.dk.

Vil du høre mere om, hvad Plastindustrien kan gøre for dig?

Vil du vide mere om, hvad et medlemskab af Plastindustrien kan tilføre din virksomhed?

Ønsker du at vide mere om fordelene ved medlemsskab? Udfyld formularen her på siden - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Kontingentsatser for medlemskab af Plastindustrien

Din virksomheds kontingent er baseret på omsætning. Kontingentet beregnes konkret ud fra den del af medlemmets omsætning, der har relation til plast. Se satserne nedenfor.

For plastforarbejdende virksomheder:

For plastforarbejdende medlemsvirksomheder, defineres omsætning som al til ind- og udland faktureret omsætning med fradrag af kasserabat, omsætningsafgifter og lignende.

Din virksomheds omsætning	Pris pr. år
Omsætning under 2 mill.	10.320 kr.
Omsætning fra 2 til 5 mill.	15.440 kr.
Omsætning fra 5 til 10 mill.	20.600 kr.
Omsætning fra 10 til 20 mill.	25.760 kr.
Omsætning fra 20 til 35 mill.	41.200 kr.
Omsætning fra 35 til 50 mill.	56.640 kr.
Omsætning fra 50 til 100 mill.	72.120 kr.
Omsætning fra 100 til 200 mill.	97.840 kr.
Omsætning fra 200 til 500 mill.	133.920 kr.
Omsætning fra 500 til 750 mill.	164.800 kr.
Omsætning fra 750 til 1 mia.	185.400 kr.
Omsætning over 1 mia.	206.000 kr.

For leverandører

For leverandører til plastindustrien defineres omsætningen som værdien af salg til det danske marked, uanset hvorledes fakturering finder sted.

Din virksomheds omsætning	Pris pr. år
Omsætning under 2 mill.	8.240 kr.
Omsætning fra 2 til 5 mill.	11.320 kr.
Omsætning fra 5 til 10 mill.	15.440 kr.
Omsætning fra 10 til 20 mill.	22.680 kr.
Omsætning fra 20 til 35 mill.	31.920 kr.
Omsætning fra 35 til 50 mill.	46.360 kr.
Omsætning fra 50 mill. til 75 mill.	53.560 kr.
Omsætning fra 75 mill. til 100 mill.	61.800 kr.
Omsætning over 100 mill.	72.120 kr.

Plastindustriens bestyrelse kan fastsætte et særligt kontingent for ekstraordinære medlemmer, der ikke falder ind under de to primære kategorier.

Plastindustriens medlemmer sætter stor pris på medlemskabet

Plastindustrien spørger løbende vores medlemmer om, hvad de synes om vores arbejde. Den overordnede konklusion er klar: Tilfredsheden er stor!

Hvert år spørger vi vores medlemmer, hvad de synes om vores arbejde. Du kan se nogle af resultaterne her på siden.

Meget høj tilfredshed hos medlemmerne

Tilfredse medlemmer er fundamentet for en velfungerende brancheforening. Vi er stolte over, at vi her ligger meget højt – også når vi sammenligninger os med andre lignende foreninger. Vi er også stolte over, at næsten ingen angiver at være utilfredse med deres medlemsskab.

Næsten 9 ud af 10 af vores medlemmer vil anbefale medlemskab

Vores medlemmer er tilfredse. Faktisk så tilfredse, at knap 9 ud af 10 af dem direkte vil anbefale andre virksomheder at blive medlemmer hos os.

Medlemmerne oplever os som meget tilgængelige

Det er afgørende for os, at du som medlem får gavn af dit medlemskab og kontakter os, hvis der er noget, du mener, vi kan hjælpe dig med. Derfor er vi rigtig glade for at kunne konstatere, at over 80 pct. af vores medlemmer oplever, at vi høj grad eller meget høj grad er tilgængelige for dem.

Kompositsektionens vedtægter

Klik her for at se sektionens vedtægter i PDF-format.

Professor Peter Pagh: Vi bruger forsigtighedsprincippet forkert

Forsigtighedsprincippet er et juridisk begreb, der skal sikre saglige beslutninger og dæmpe frygtbetonet ageren på miljøområdet. Men når vi bruger princippet i Danmark bliver resultatet ofte det stik modsatte, mener en de førende eksperter på området: Professor i miljøret Peter Pagh.

Peter Pagh er professor i miljøret på Københavns Universitets Juridiske Fakultet. I sin forskning beskæftiger han sig bl.a. med miljøansvar, affaldsregulering, kemikalieregulering og borgernes rettigheder på miljøområdet.

Vi har bedt ham forholde sig til forsigtighedsprincippet – et princip der ofte indgår i debatten om kemi i Danmark, men ofte på en anden måde, end det egentlig er tænkt.

Hvornår kan vi bruge forsigtighedsprincippet?

– Det kan kun benyttes i situationer, hvor der er risiko for at et produkter anretter meget alvorlige eller uoprettelige skader på menneskers sundhed eller miljøet. Vi taler altså ikke om småting. Det skal virkelig være tungt.

– Herudover er det en betingelse, at der er usikkerhed om risikoen. EU-domstolen har nemlig slået fast, at forsigtighedsprincippet ikke kan anvendes, når risikoen er fuldt afdækket.

Kan du sige lidt mere om, hvordan benyttes forsigtighedsprincippet i praksis?

– EU-Domstolen siger, at hvis vi har en situation, hvor der er videnskabelig indikation på en risiko for alvorlig eller uoprettelig skade, så skal vi starte med at lave en risikovurdering på det begrænsede grundlag, vi allerede har. Samtidig skal vi tage stilling til, hvornår vi passerer tærsklen for den acceptable risiko. Den øvelse kalder vi i fagsprog for ’risk assesment’ eller risikovurdering.

– Næste skridt er spørgsmålet om, hvorvidt vi så skal gøre noget ved problemstillingen. Det kalder vi i fagsprog ’risk management’ eller risikostyring. Her må vi opveje de tilstedeværende muligheder for at foretage sig noget op imod slet ikke at gøre noget. Hvordan kan vi imødegå risikoen, og hvad er de afledte konsekvenser?

Ikke at foretage sig noget er i mange situationer det bedste alternativ. Hver gang vi foretager os noget, så fremkalder vi en substitution, der kan ende med at give større problemer end dem, vi løste. Du kan ende som i en ægte molbohistorie med manden, der skal ud at jage storken væk i marken, fordi den trådte hans strå ned.

Peter Pagh, professor i mijøret, Københavns Universitet

Er det din opfattelse, at forsigtighedsprincippet er opfattet og brugt korrekt i dag?

– Nej, desværre. I Danmark bruger vi forsigtighedsprincippet på en helt anden måde end i princippets egentlige forstand. Vi siger: ”Hov, det er farligt – det må vi gøre noget ved”. Danmark starter bagfra og ender altid et galt sted.

– Forsigtighedsprincippet kan kun anvendes, hvis der er videnskabelige indikationer for risici. Jeg har forsøgt i over ti år ved både foredrag, i lærebøger og artikler at informere om, at princippet ikke kan begrunde indgreb på grundlag af frygt, der ikke i en vis udstrækning lader sig videnskabeligt underbygge. Det er en kæmpemæssig udfordring at komme igennem med det budskab.

Der eksisterer jo ikke en risikofri verden. Hvis vi accepterer en hypotetisk risiko som tilstrækkeligt til at foretage et indgreb, er der intet, der går fri. Resultatet vil være en helt tilfældig, arbitrær retsorden, hvor det er umuligt at forudse den næste historie, som påkalder sig mediernes opmærksomhed og politikernes handlekraft.

Peter Pagh, professor i mijøret, Københavns Universitet

Professor Nina Cedergreen: Følelser fylder ofte mere end videnskab i debatten om kemi

Mediernes stigende interesse for historier om kemi og farlighed har medført en unuanceret debat, hvor følelser ofte betyder mere end videnskabelige vurderinger. Det mener professor i miljøtoksikologi Nina Cedergreen.

Nina Cedergreen er uddannet biolog og arbejder med kemikalier – især pesticider og økotoksikologiske effekter i miljøet, lavdosis effekter og cocktaileffekter. Nina Cedergreen underviser studerende på Københavns Universitet i risikovurdering og lovgivning af kemikalier i EU.

Vi har stillet hende en række spørgsmål om, hvordan hun som forsker oplever den danske debat om kemi.

Hvorfor tror du, der er så stort fokus på kemi i dag?

– I dag er analysemetoderne blevet forbedret meget i forhold til for 30 år siden. Vi kan måle noget, som vi ikke tidligere har kunnet. Derfor ser problemerne meget større ud end for 30 år siden, men er det ofte ikke.

– Der er en masse, der ikke blev anset for værende problematisk tilbage i 1980’erne, for der kunne vi ikke måle det. Dengang sagde man bare: ”Der er ikke noget”. Nu kan man så måle det – men det er ikke det samme som, at det er til skade for mennesker eller miljø.

– Politikerne vil helst kunne sige, at under en bestemt grænseværdi, så er der ingen risiko. Men så simpelt vil det aldrig blive. Vi kan aldrig garantere, at der ikke er nogen risiko, Vi kan kun sige at risikoen er meget lille. Og det er meget svært at formidle til befolkningen. Risikokommunikation er en stor udfordring.

Hvad kan du som professor gøre for at løse den udfordring?

– Undervisning og oplysning er den eneste vej. Jeg underviser til hverdag, og det håber jeg, gør en forskel. Det er vigtigt, at medierne giver et nuanceret og risikobaseret billede, men der kommer du jo aldrig fri af folks følelser, for både journalister og politikere taler til folks følelser.

– Derfor kommer følelser desværre også ofte til at fylde mere end videnskab i debatten, og det kan desværre være svært at gøre noget ved som forsker.

Jeg har flere gange oplevet, at hvis jeg taler med en journalist og ikke spiller med på den agenda, der er sat på forhånd, men i stedet prøver at nuancere tingene eller har en anden mening, så ender det med, jeg ikke bliver citeret.

Nina Cedergreen, professor i mijøkemi, Københavns Universitet

Men det er vel meget naturligt, at medierne ikke altid kan rumme alle nuancerne, er det ikke?

– Jo, netop, og det er jo en del af problemet. Det er meget sjovere for medierne at skrive om forskning, hvor der er en klar effekt. Og det er der jo også mange forskere, der er opmærksomme på. Medieomtale kan være med til at sikre penge til den videre forskning. Især hvis man kan finde en effekt, hvor folk måske ellers følte sig sikre.

– Mange skyder industrien i skoene, at den har en interesse i at præge forskning i en bestemt retning. Men hvis det er et problem, er det også et problem for forskere. Som forsker skal man ud og skaffe penge til sin forskning, og her er nogen resultater bare bedre at komme frem til end andre. Det skal folk være klar over, når de læser overskrifter. Og journalister er gode til at give det et tvist i den farlige retning.

Tror du, at forbrugerne er klar over sammenhæng mellem citater og forskningsmidler?

– Nej, forbrugerne bliver bare vildt skræmt. Og som sagt:

Der mangler ofte perspektiv og nuancer. Når vi hører om noget, der er farligt at spise, så kommer det ikke frem, at det måske kun er, hvis du spiser 50 stykker ristet brød til hvert måltid, at der er noget om snakken. Altså, at det handler om dosis.

Nina Cedergreen, professor i mijøkemi, Københavns Universitet

– Derfor tror jeg også, at mange forskere slet ikke gider tale med pressen, fordi de ofte kun bliver mødt af det gentagne spørgsmål: ”Vil du sige, at det er farligt?”. Og de fleste af os vil faktisk gerne være mere nuancerede.

– Men andre spiller altså det spil, fordi det kan give penge til forskning. Når noget kommer op i medierne, så kommer myndighederne selv til forskerne med pengepungen åben, for at få præcis det ’farlige’ undersøgt nærmere.

Professor Nina Cedergreen: Vi skal lovgive om kemi på baggrund af risiko – ikke fare

I debatten om kemi bliver både myndigheder, politikere og industri ofte afkrævet garantier for, at stoffer ikke er farlige for mennesker eller miljø. Men det er ikke muligt, siger professor i miljøtoksikologi Nina Cedergreen, der i dette interview giver dig et indblik i forskellene på fare og risiko.

Nina Cedergreen er uddannet biolog og arbejder med kemikalier – særligt pesticider og økotoksikologiske effekter i miljøet, lavdosis effekter og cocktaileffekter. Nina Cedergreen underviser studerende på Københavns Universitet i risikovurdering og lovgivning af kemikalier i EU.

Vi har stillet hende en række spørgsmål om, hvordan hun forstår forskellene mellem fare og risiko, og hvad begreberne betyder for debatten og lovgivningen om kemi i Danmark.

Hvad er forskellen på fare og risiko – og på risikovurdering og farevurdering?

– Fare og farevurdering handler om et stofs indbyggede evne til at gøre skade. Det er relevant, men udgør kun det ene ben i en vurdering af risikoen, som er det virkelig interessante. Det andet ben handler om eksponeringen. Altså, hvor meget du bliver udsat for af det givne stof.

For at lave en risikovurdering af fx et kemikalie er det nødvendigt at definere, hvad giftigheden eller faren er, og dernæst se på, hvor ofte og hvor meget du bliver udsat for kemikaliet. Det er vurderingen af risikoen, vi gerne skal bruge når vi lovgiver om kemi.

Nina Cedergreen, professor i mijøkemi, Københavns Universitet

Hvorfor er det risiko og ikke fare, der i din optik bør danne grundlag for lovgivningen om kemi?

– For eksempel kan vi have med et kemikalie at gøre, der på den ene side er meget giftigt, men på den anden side har nogle nytteegenskaber, som vi gerne vil gøre brug af. For det givne kemikalie gælder det så, at sandsynligheden for at blive udsat for det i skadelige doser, er meget lille. Kemikaliet er altså i princippet farligt, men risikoen for at det forvolder skade er meget begrænset, og det behøver derfor ikke være forbudt.

– PAH’er i asfalt er fx meget giftige, men da de ikke er tilgængelige og sidder fast i asfalten, så kan man tillade, at de er til stede i miljøet. Det omvendte kan også være tilfældet.

Et ikke særlig giftigt stof er køkkensalt, men vi bliver bare udsat for det i meget store mængder i vores kost, og det kan give forhøjet blodtryk og andre uønskede virkninger. Ud fra den logik kunne man sagtens rationelt argumentere for, at vi burde sætte grænseværdier for salt.

Nina Cedergreen, professor i mijøkemi, Københavns Universitet

– Alkymisten Paracelsus’ læresætning fra middelalderen om, at alle ting er gift, men at dosis afgør giftigheden af et stof – den holder stadig!

Der er fra NGO’er, mediers og politikeres side megen fokus på farlighed og mindre på risiko. Er det ikke sandsynligt, at noget bliver forbudt på grund af en farevurdering alene?

– Jo. Vi kan godt risikere, at et følelsesmæssigt og politisk pres bevirker, at stoffer bliver forbudt, selvom de ikke umiddelbart synes at udgøre en risiko. Sådan er virkelighedens verden. Derfor skal vi videnskabsfolk træde ind og påpege, at det er en risikovurdering på et fagligt grundlag, der skal til.

En politisk beslutning skal jo gerne træffes på et rationelt grundlag. Det bliver de bare ikke altid. Nogle gange tager politikere befolkningens følelser med i deres beslutning og lægger mindre vægt på de videnskabelige data. De kalder det forsigtighedsprincippet, men det er efter min opfattelse en forkert brug af forsigtighedsprincippet. Sådan er det politiske spil.

Nina Cedergreen, professor i mijøkemi, Københavns Universitet

Findes der stoffer, hvor man kan sige, at de er uden risiko?

– Nej, nul-risiko findes ikke.

– Der vil altid være noget, som ikke er undersøgt. For nogle stoffer er der meget lav risiko for, at de er farlige på baggrund af den viden, der eksisterer. Men der kan komme ny information i fremtiden, som gør, at vi eventuelt skal revidere vores opfattelse. Så det er på basis af de undersøgelser, der er lavet, og den viden vi har i dag, at vi vurderer risiko. Og vi har mange års erfaring med vurdering af kemikalier.

Professor Nina Cedergreen: Lovgivningen omkring kemi gør, at jeg føler mig sikker

Risikovurderinger er det videnskabelige grundlag, som lovgiverne bør læne sig op af, når forbrugernes sikkerhed og sundhed skal i fokus. Men hvordan foregår risikovurderinger af kemikalier i praksis? Det forklarer professor Nina Cedergreen i dette interview, hvor hun også fortæller om udfordringerne på risikovurderingsområdet.

Vi har stillet hende en række spørgsmål om, hvordan vurderingerne af kemien i vores hverdag bliver til, og hvordan reglerne bliver fastsat.

Hvad er typisk grundlaget for lovgivningen omkring kemi?

– Der er forskellig lovgivning for forskelige grupper af kemikalier, og de bliver vurderet forskelligt. Pesticider, biocider, lægemidler, kosmetik og fødevaretilsætningsstoffer har fx hver deres egen lovgivning.

– Den forholdsvis ny kemikalielovgivning REACH er trådt i kraft i EU, og den skal tage hånd om de kemikalier, der ikke er omfattet af særlovgivninger. Her kræver EU som minimum et basalt datasæt for, hvad og hvordan mennesker bliver udsat for stofferne og test af deres farlighed, så der kan laves en risikovurdering.

– Jo mere der produceres eller importeres af et stof, jo strengere krav. Det handler om cirka 100.000 kemikalier, så det er et kæmpe arbejde, der endnu ikke er fuldt implementeret.

– Det er uundgåeligt, at meget vil blive udfaset, når man laver en lovgivning med strengere krav. Men det synes jeg også er fint. Vi får færre produkter til rådighed, men dem vi bruger, vil vi så til gengæld vide mere om.

Når eksperter i EU fastsætter grænseværdier – kan forbrugerne så føle sig sikre?

Jeg føler mig sikker og tryg. Der bliver risikovurderet og fastsat en grænse for, hvor meget af et stof man kan indtage uden risiko. I den værdi er der indregnet sikkerhedsfaktorer. Det betyder, at eksponeringen hos forbrugerne ligger langt fra de fastsatte grænser, hvor der ikke er set nogen effekter.

Nina Cedergreen, professor i mijøkemi, Københavns Universitet

– Så hvis man bruger produkterne efter de forskrifter, der er angivet, og hvis man bruger danske produkter, så har jeg stor tillid til sikkerheden. Jeg har ikke den samme tillid til produkter, der kommer fra lande uden for EU. Der er ikke ressourcer til at få alt tjekket ordentligt.

– Det er vigtigt at understrege, at ingen producenter har lyst til at investere rigtig mange penge i nye produkter og ingredienser, som risikerer at blive forbudt, så industrien gør rigtig meget ud af at teste med de værktøjer, der findes, for at opnå sikre produkter og dermed en god forretning. Og meget bliver testet på uafhængige laboratorier – ikke af virksomhederne selv. Det er troværdigt.

– Det burde industrien oplyse mere om, da mange forbrugere har en generel mistillid til industrien. Lovgivningen skulle gerne give Europa en fordel med mere sikre produkter frem for billigt producerede og farligere produkter fremstillet andre steder i verden.

Hvad er udfordringerne på risikovurderingsområdet?

– Vi har en stor udfordring med cocktaileffekter. I dag risikovurderer vi enkeltstoffer, og selv om grænseværdierne er overholdt for de enkelte stoffer, så kan de sammen godt have en uønsket effekt.

– Indenfor REACH bliver cocktaileffekter ideelt set vurderet samlet for ét produkt, men vi vurderer ikke udsættelsen fra flere produkttyper. Her er det svært at afgøre, hvad du bliver udsat for. Og det er der ikke fundet en løsning på. Dog kan vi sige, at med brugen af sikkerhedsfaktorerne, så har vi måske også taget højde for de mange små input og dermed også for cocktaileffekter.

Hvad er vejen frem?

– Beregninger baseret på forskellige eksponeringsscenarier kan være vejen frem sammen med stadig anvendelse af sikkerhedsfaktorer. Det kan også føre til, at vi måske kan hæve grænseværdierne for nogle stoffer, som i dag er reguleret ud fra politiske principper og ikke på baggrund af giftighed. Det vil blive en kæmpe udfordring at forklare forbrugerne.

Professor Steen Honoré Hansen: Vi skal have stoppet vildledningen om kemi

Begrebet ’kemi’ bliver igen og igen nævnt i medierne og sjældent i en positiv sammenhæng. Men hvad er kemi egentlig – og hvorfor er dækningen så negativ? Det giver professor Steen Honoré Hansen fra Farmaceutisk Fakultet ved Københavns Universitet svar på i dette mini-interview.

Steen Honoré Hansen er kemiker og professor i analytisk kemi ved Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Han har skrevet over hundrede videnskabelige afhandlinger om bl.a. farmaceutisk og biomedicinsk analyse.

I dette interview har vi bedt ham om at give sit syn på debeatten om kemi i Danmark.

Hvad er kemi er, som du ser det?

– Alt omkring dig er kemi. Det kommer ofte til at fremstå som om, at kemi kun er noget, der er kunstigt fremstillet, og mange forbinder det også automatisk med noget, der er farligt. Men naturens egne byggesten er kemiske. Naturen er kemi, kroppen er kemi, alt er kemi.

Hvad synes du om den måde, kemi bliver beskrevet på i den offentlige debat?

– Jeg mener, der er tale om en hetz mod kemi, og den har stået på i mindst 20 år. Den er drevet af journalister og mediefolk. Ikke af videnskabsfolk. Nuancerne er forsvundet, og det betyder, at mange sidder tilbage med en angst for ting i deres hverdag, som de slet ikke burde være bange for. Det reagerer politikerne på med lovgivning, der ikke er videnskabeligt funderet.

Steen Honoré Hansen, professor i analytisk kemi, Københavns Universitet

– Nu burde det så være mediernes opgave at rette op på den vildledning, der har fundet sted omkring kemi. Men det er en lidt håbløs debat, der finder sted. Det vil kræve en intens indsats af en stor flok, der står sammen for at få balancen tilbage i debatten.

Hvorfor bruger industrien ikke kun ’ufarlige’ kemiske stoffer?

Intet i verden er sort eller hvidt. Det er slet ikke muligt at bevise, at noget er ufarligt. Alt er farligt i store doser, eller hvis vi bruger det forkert.

Steen Honoré Hansen, professor i analytisk kemi, Københavns Universitet

Derfor er det noget sludder at bede om bevis for, at noget er ufarligt. Intet ville kunne godkendes, hvis det skulle kunne bestå den test. Ikke engang vand.

Plast og hormonforstyrrende stoffer

En lang række stoffer har hormonforstyrrende egenskaber. Det gælder både stoffer, der forekommer naturligt i fx sojabønner og gulerødder og i industrielt fremstillede stoffer, som du kan finde i visse typer af plast. Fælles for dem er, at lovgivningen sikrer, du kun møder stofferne i begrænset omfang langt under de grænseværdier, hvor vi kan finde effekter.

Stoffer med hormonforstyrrende egenskaber findes overalt omkring os. Både i naturen, i lægemidler, i fødevarer og i visse typer af plastik – bare for at nævne nogle få eksempler. Forskning sætter hormonforstyrrende stoffer i forbindelse med bl.a. nedsat frugtbarhed, dårlig sædkvalitet, misdannelser af kønsorganer hos drenge, tidlig pubertetsudvikling samt bryst- og testikelkræft.

Selvom der ikke altid er bevis for denne sammenhæng, er det et område, der har utrolig stor bevågenhed. Både fra industrien, fra myndigheder, i forskningsverdenen og i den generelle debat om kemi.

Alle parter har en fælles interesse i at begrænse sundhedsrisikoen ved de produkter, vi omgiver os med, de fødevarer vi indtager, den medicin vi benytter os af, etc.

Hormonforstyrrende stoffer kun en risiko i store doser

Stoffer med hormonforstyrrende egenskaber finder du bl.a. i naturen. Det gælder fx gulerødder og bælgfrugter som bl.a. kaffe og sojabønner. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse faktisk, at personer med brystkræft skal undgå ”store mængder soja” fx i form af sojamælk. Det gør de ud fra det, de kalder ”en forsigtighedstilgang”.

I mindre doser udgør indtaget af disse fødevarer dog ingen risiko.

Det samme gælder for industrielt fremstillede stoffer med hormonforstyrrende egenskaber: Grænsen for hvor meget, du som forbruger må blive udsat for, er fastsat langt under det niveau, hvor enhver form for effekt kan måles.

På baggrund af den tilgængelige forskning på området er det altså myndighedernes opgave løbende at risikovurdere de enkelte stoffer og fastætte en regulering, der sikrer, at du som forbruger ikke indtager i skadelige doser. Bare fordi et stof har skadelige egenskaber, er det nemlig langt fra det samme, som at du bliver udsat for en risiko.

Plast og hormonforstyrrende stoffer

Vores daglige fødevareindtag er den største kilde til hormonforstyrrede stoffer. De findes bl.a. som rester af pesticider i modermælk, andre stoffer fra miljøforurening og i de naturlige planteøstrogener.

Men også plastik forbindes ofte med hormonforstyrrelser. Nogle af de stoffer, som bruges til fremstilling af plastprodukter er optaget på EU’s prioriteringsliste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stofferne på listen er udvalgt og prioriteret til yderligere undersøgelse, fordi der er brug for mere viden om deres hormonforstyrrende egenskaber.

Eksempelvis har visse typer af ftalater hormonforstyrrende egenskaber. Ftalater er en gruppe af forskellige stoffer, som kan blødgøre den ellers hårde PVC-plast. Kun nogle af disse ftalater er problematiske, fordi de har en kendt hormonforstyrrende virkning. Brugen af ftalater er stramt reguleret af EU via forbud og danske særregler, fx for legetøj og småbørnsartikler.

Hvad er ftalater og PVC?

PVC står for polyvinylklorid og er det tredje mest anvendte plastmateriale i verden. PVC-plast gør det muligt at fremstille en lang række forskellige produkter, som dækker mange af de behov, der er indbygget i det moderne velfærdssamfund. Fx i byggeriet og sundhedssektoren, hvor det er den mest anvendte plasttype. PVC kendes også som vinyl og laves af 57% salt og kun 43% olie eller gas.

Man skelner mellem hård og blød PVC. Hård PVC er fx rør, vinduer, tagrender og andre byggeprodukter. Blød PVC er fx vinylgulve og blodposer. Der findes en lang række såkaldte blødgørere, som gør PVC’en blød. Før i tiden anvendtes hovedsageligt ftalater. Grundet innovation indenfor den kemiske industri og regulering bruges i dag fortrinsvis sikre alternativer.

Ftalater er i dag er et problem når det kommer til importeret legetøj fra Fjernøsten, hvor man ikke har samme regulering som vi har i EU. Et partnerskab mellen den danske miljøstyrelse og PVC-industrien i Europa vil imidlertid forsøge at løse denne udfordring ved at sprede det høje europæiske sikkerhedsniveau globalt.

Materialet er så udbredt på grund af dets tekniske egenskaber og lave pris, men også miljømæssige egenskaber som lang holdbarhed, minimale vedligeholdelse og genanvendelighed.

Hård og blød PVC

PVC kan både være hård og blød. PVC er som udgangspunkt et stift og hårdt materiale, som typisk bliver brugt til tagrender, rør, vinduer og andre langtidsholdbare produkter. Byggesektoren står for omkring 70% af forbruget. Hård PVC er meget genanvendeligt. Studier viser fx, at PVC-rør kan genanvendes op til 10 gange uden tilsætning af ny råvare.

Vi bruger blød PVC, når der er brug for et fleksibelt og blødt materiale med stor styrke, som ikke revner ved gentagne mekaniske påvirkninger. Det kan fx være til el-kabler, ledninger, medicinsk udstyr, gulve, sport- og fritidsartikler. Blød PVC kan genanvendes, og bliver det i vidt omfang i Europa.

Blødgører gør PVC’en blød

Der bruges såkaldte blødgørere for at gøre PVC’en blød. Blødgørere opdeles grundlæggende i tre kategorier: Lavmolekylære ftalater, højmolekylære ftalater og ikke-ftalater. De lavmolekylære ftalater, herunder DEHP, er klassificerede, hvilket betyder at der kræves autorisation for at de kan blive anvendt i EU. Det har betydet, at sikre ikke-klassificerede højmolekylære ftalater som DINP og ikke-ftalater som DINCH, TOTM og DEHT nu udgør omkring 100% af blødgørerforbruget i EU.

Udenfor EU er den samme udvikling væk fra farlige ftalater ikke sket. Derfor skal man være opmærksom, når man køber billige varer produceret i Fjernøsten. Selvom det fra 2020 er blevet forbudt at importere produkter med fire farlige ftalater til EU, er der en stor udfordring med at håndhæve lovgivningen. Det hænger sammen med den globale verden vi lever i, og ikke mindst forbrugsmønstrene blandt danske og europæiske forbrugere.

For at imødegå problemstillingen med import af produkter med uønskede stoffer har Miljøstyrelsen, den europæiske PVC-industris bæredygtighedsprogram VinylPlus® og PVC Informationsrådet indgået et partnerskab om at sprede de høje europæiske sikkerhedsstandarder for PVC til resten af verden.

PVC-materialet har gennemgået markant bæredygtig udvikling

Tidligere var PVC anset for at at være ‘den giftige plast’ på grund af indholdet af uønskede stoffer som farlige ftalater, bly og cadmium, og fordi plasten dannede saltsyre og dioxiner ved forbrænding. Hvad angår det sidste, så er der implementeret forbrændingsdirektiver i EU, der har løst problemet med farlige emissioner fra forbrændingsanlæg.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal blødt PVC-affald dog deponeres. Da det bløde PVC-affald indeholder klor, må affaldet nemlig ikke havne i forbrændingsanlæggene.

De seneste 20 år har PVC-industrien i Europa imidlertid gennemgået en markant bæredygtig udvikling. Det er sket gennem bæredygtighedsprogrammet VinylPlus, som samler hele værdikæden og har kostet investeringer i milliardklassen. Resultater er bl.a. stadigt stigende genanvendelse, substitution af uønskede stoffer og reduktion af emissioner og energiforbrug.

For flere spørgsmål og svar om PVC-plast, besøg PVC Informationsrådets hjemmeside: https://pvc.dk/om-pvc/ofte-stillede-spoergsmaal-om-pvc/

Døre og vinduer i plast er gode til at holde på varmen

Rammer til døre i plast er gode til at holde på varmen. Det er godt for CO2-udledning og din varmeregning – og det behøver ikke gå udover den æstetiske værdi.

Varmetab fra vinduer og døre udgør en stor del af det samlede varmetab fra din bolig. Op imod halvdelen af varmetabet sker gennem gamle 1-lagsvinduer og termoruder og fra dårligt isolerede karme og rammer.

I dag er energiruder standard i alle nye vinduer. Det betyder enorme energibesparelser. Men der er stadig store energibesparelser at hente, da der ofte sker et betydeligt varmetab gennem vinduernes rammer og karm, der fungerer som en kuldebro.

Plastvinduer og -døre i plast og isoleringsevne

Plast er et isolerende og ikke-varmeledende materiale. Tænk blot på at holde en dampende varm kop kaffe i et plastkrus sammenlignet med et metalkrus. Derfor er plast et effektivt materiale til at bryde de kuldebroer, der opstår, når vinduer og døre i boligen ikke er isoleret godt nok.

Nye vinduers varmetabsværdi – den såkaldte U-værdi – skal ifølge bygningsreglementet være under 1,5. Og kravene skærpes yderligere. Hvis man kombinerer energiglas med rammer og karme af glasfiberarmeret plast, kan vindueskonstruktionens samlede varmetab komme helt ned under 0,8. Plastvinduer med lav U-værdi kan også fremstilles i PVC eller ABS/PVC blandinger.

Bundstykker af glasfiberarmeret plast til døre er også en ideel løsning til at reducere varmetabet fra din bolig. Du fjerner kuldebroer fra døren og undgår dermed træk og kulde. Det er derfor en god ide at gå huset igennem og se, hvor der er besparelser at hente – både økonomisk og for klimaet.

Vedligeholdelsesfri

Rammer, karme og bundstykker i plast er stort set vedligeholdelsesfrie. Tænk blot på forskellen i vedligeholdelsen af en træbåd og en glasfiberbåd eller på kloakrør eller tagrender af PVC, der holder i et utal af år helt uden vedligeholdelse.

Plast tåler påvirkning fra vand, vind og vejr og kan holde i mere end 50 år.

Designfrihed og æstetik

Det behøver absolut ikke at gå udover designet, hvis man vælger vinduer med rammer og karme i plast.

Glasfiberarmeret plast er tværtimod et meget let materiale, der har så gode styrke- og stivhedsegenskaber, at vinduesprofilerne kan udføres i et slankt og elegant design – hvilket førende arkitekter også har fået øje på.

EPS-isolering holder på varmen, har høj trykstyrke og afviser fugt

Isolering med skumplastmaterialet EPS bliver mere og mere udbredt. Og det med god grund, for EPS har høj isoleringsevne, det er fugtafvisende og samtidig nemt at bearbejde.

EPS, også kendt som flamingo, er en forkortelse for ekspanderet polystyren. Det er et materiale, som består af lukkede luftfyldte celler, og derfor består det af 98% luft og 2% polystyren.

EPS har gode varmeisolerende egenskaber, lav fugtoptagelse og høj trykstyrke.
EPS er gift- og lugtfrit og taber ikke sin styrke selv under stor luftfugtighed.
EPS er fugtresistent, så der ikke kan trænge vand igennem materialet.

EPS lever til fulde op til byggemyndighedernes krav til isoleringsmaterialer.

I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isoleringen i vores boliger, men vi bemærker det sjældent, fordi den oftest er skjult bag vægge og i gulve. Isoleringen gør det lettere at holde en ønsket temperatur i bygninger. Og det sparer energi, uanset om det er til opvarmning eller til afkøling.

EPS-isolering anvendes til isolering af gulve, tagkonstruktioner og facader i alle slags bygninger – lige fra boliger over erhvervsbyggeri til institutioner.

Intelligent materiale

EPS – ekspanderet polystyren – består af ca. 98 pct. lukkede luftfyldte celler og kun 2 pct. polystyren. Det er en intelligent og smart udnyttelse af kombinationen af luft og polystyren, som gør at EPS har gode varmeisolerende egenskaber og afviser fugt. EPS er gift- og lugtfrit, og materialet mister ikke trykstyrke selv under høj luftfugtighed. EPS-isolering lever således til fulde op til byggemyndighedernes krav til isoleringsmaterialer.

God isoleringsevne

Når EPS-isolering består af 98 pct. stillestående luft, betyder det også, at materialet er særdeles velegnet til at sikre, at kulde og varme bliver nøjagtigt der, hvor vi ønsker det. Beregninger fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at der er god økonomi i at vælge den rette mængde EPS-isolering. Eksempelvis skal der som minimum isoleres med 275 mm EPS i huse med gulvvarme, mens der i lavenergihuse anvendes op til 450 mm.

Varmekonduktivitet

Varmekonduktiviteten beskriver materialets evne til at lede varme. Den termiske ledningsevne – også kaldet varmeledningsevne eller lambda-værdi (λ værdi) – måles i W/mK. Jo lavere lambda-værdi, jo bedre er isoleringen. EPS isoleringsprodukter er mærket med den deklarerede varmeledningsevne – – λdekl. Ved varmetekniske beregninger – fx ved beregning af U-værdi -skal den projekterende benytte dimensionerende varmeledningsevne – λdesign, som tager højde for, hvor fugtudsat EPS isoleringen er i brugssituationen.

U-værdi

U-værdien, eller varmetransmissionskoefficienten – W/m²K – er et mål for, hvor let et byggemateriale eller en bygningsdel lader varme passere igennem. U-værdien angiver, hvor meget varme, målt i watt (W), som kan strømme gennem et areal på 1 m² ved en konstant temperaturforskel på 1 K (1 Kelvin = 1 ° C) mellem den varme og kolde side af bygningsdelen. Jo lavere U-værdi, jo bedre isolering og mindre energiforbrug.

Varmemodstand

Varmemodstanden – m²K / W – angiver, hvor effektivt et materiale isolerer. Varmemodstanden – R – beregnes ved hjælp af λ-værdien og isoleringstykkelsen og er lig med EPS pladens tykkelse – d- i meter divideret med λ-værdien: R = d / λ og udtrykkes som m²K / W. EPS isoleringsprodukter er mærket med deklareret varmemodstand – Rdekl. Varmemodstanden øges med tykkere EPS plader og faldende λ-værdi.

Vanddamppermeabilitet

Vanddamppermeabiliteten – δ – for EPS i standard kvaliteter varierer med densitet fra 0,030 til 0,006 mg/Pa h m.

Afviser fugt

Selvom EPS isolering består af en masse luftceller, er materialets struktur så tæt, at det let afviser fugten fra undergrunden. Faktisk kan EPS-isoleringen lægges direkte på jorden oven på et lag faststampet sand. EPS er et ikke kapillarsugende materiale. Selv ved længere tids nedsænkning i vand er fugtoptagelsen mindre end 5% vol. EPS er derfor velegnet som kapillarbrydende lag under terrændæk og ved udvendig isolering af fundamenter. De fugtafvisende egenskaber gør også EPS pladerne velegnede til isolering af ydervægge i kældre og af flade tage.

EPS isolering har høj trykstyrke

EPS isolering er et meget robust materiale, som tåler høj og vedvarende trykbelastning. Det er en stor fordel når vi isolerer i terrændæk og fundamenter under vore huse. Således kan EPS pladerne uden yderligere forstærkning kan EPS pladerne bære fx gulve og skillevægge i ganske betragteligt omfang.

Trykstyrken på EPS stiger med deformationen.Trykstyrken ved korttidsbelastning er ifølge prøvestandarden aflæst trykspænding ved 10% deformation eller ved brud. Langtidsbelastningen – eller brugslast – er den trykspænding, som giver 2% krympedeformation efter 50 års belastning. EPS 80 med korttidsbelastning på 80 kN/m², har langtidstrykstyrken 24 kN/m².

Holdbart

EPS er modstandsdygtig overfor de mest almindelige kemikalier med undtagelse af visse organiske opløsningsmidler. EPS påvirkes ikke af svampe eller mikroorganismer. EPS indeholder ikke næringsstoffer, og udgør derfor ikke fødeemne for gnavere og insekter. EPS udgør dog ingen fysisk barriere for indtrængning af denne type skadedyr. I lighed med beton mister EPS ikke sin styrke over tid. Langvarig UV-stråling – fx sollys – kan medføre misfarvning på overfladen, og at materialet bliver sprødt. EPS korroderer ikke og påvirker heller ikke korrosion i tilstødende materialer. EPS kan endvidere skades af opløsningsmidler og overdreven mekanisk påvirkning.

Nemt at arbejde med og installere

“Korrekt indbygget EPS-isolering, er en energibesparelse i hele byggeriets levetid, helt uden drift og vedligehold”

På EPS-branchens hjemmeside, kan man læse meget mere om EPS som isoleringsmateriale.

PUR-isolering giver store gevinster i byggeriet

Alle typer isolering kan være med til at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen. PUR gør det med et meget højt energimæssigt effektivitetsniveau. Derfor kan PUR-isolering være med til at løse problemet med klimaforandringer på en bæredygtig måde.

Polyurethan eller PUR er et af de mest effektive isoleringsmaterialer, som er på markedet i dag.

Det er et letvægtsmateriale, som er nemt at håndtere og montere. Materialets meget lave varmeledningsevne betyder, at der kræves et meget tyndere lag PUR for at opnå det samme energieffektivitetsniveau, som de fleste andre isoleringsmaterialer opnår ved hjælp af tykkere lag.

Materialet er desuden særdeles alsidigt, og det kan næsten anvendes overalt. Da PUR ikke optager fugt eller vand, bevares den høje isoleringsevne i hele levetiden

PIR- og PUR-isolering

PUR-isolering omfatter en gruppe isoleringsmaterialer, som er baseret på polyurethan (PUR) eller polyisocyanurat (PIR). Isoleringsmaterialernes lukkede cellestruktur og høje tværbindingsdensitet medfører, at de har fremragende isoleringsegenskaber, en god varmebestandighed og stor trykstyrke.

Både PUR- og PIR-skum fremstilles på basis af polyoler og di- og polyisocyanater. Ved fremstilling af PIR-skum polymeriseres en høj andel af isocyanaten tilisocyanuratring-strukturer. PIR-skum udmærker sig ved sin modstandsevne overfor høje temperaturer og sin relative lave brændbarhed i kombination med lav røgudvikling. PIR-skum anvendes hovedsagelig ved fremstilling af isoleringspaneler og -plader. Standarder og krav til PIR-skum er de samme som for PUR-skum.

PUR-isoleringsprodukter

Polyurethan-isoleringsprodukterne fremstilles i form af bl.a.:

Isoleringsplader
Isoleringsblokke
Kompositpaneler eller sandwichpaneler

Isoleringsplader af stift PUR er sandsynligvis en af de mest velkendte former for PUR-isolering. Isoleringspladerne kan anvendes til vægge, gulve eller tage, bag regnskærme eller under tagudhæng. Pladerne kan være belagt med en lang række materialer, f.eks. papir, kork, bitumen, glasfleece eller gipsplader, men de er som oftest belagt med en flerlags aluminiumfolie.

PUR/PIR isoleringsplader optager ikke vand. Dette bevirker at pladernes deklarerede varmeledningsevne ikke forøges som følge af vandoptagelse. Isoleringsplader der udsættes for regn behøver ikke afdækning, da vand ikke optages af skummet.

PUR- og PIR skum er termohærdende materialer, der let kan bearbejdes med skærende værktøjer såsom kniv og sav. Ved savning bør man undgå at indånde støv fra skummet. Brug af varmetråd til bearbejdning frarådes.

PUR- og PIR skum er dimensionsfaste materialer inden for det temperaturinterval, som skummet normalt udsættes for under dets normale anvendelse. Skummaterialet vil ikke krympe og/eller sætte sig med tiden. Som følge heraf vil der ikke med tiden kunne dannes områder i bygningsdelen hvor isoleringen synker sammen.

Store klimagevinster ved PUR-isolering

Byggesektoren, som omfatter boliger og erhvervsbygninger, er den største energiforbruger, idet den tegner sig for 40 pct. af EU’s samlede energiforbrug. Sektoren er også den aktør, der tegner sig for den største andel (36 pct.) af EU’s CO2-udledning. Byggesektoren har et betydeligt og uudnyttet potentiale for omkostningseffektive energibesparelser. Hvis disse besparelser blev realiseret, ville det betyde, at EU i 2020 ville kunne bruge 11 pct. mindre energi. På grund af dette er byggesektoren den sektor, som har det største potentiale for omkostnings-effektiv energibesparelse.

Alle typer isolering kan være med til at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen, men PUR er et af de mest effektive isoleringsmaterialer, der findes, og det kan opnå en meget høj termisk ydeevne med en minimal isolerings-tykkelse.

Med lambdaværdier (varmeledningsevne) helt ned til 0,022 W/mK kan der faktisk opnås en isoleringsevne (udtrykt ved U-værdier), som er lige så høj som den isoleringsevne, der opnås ved brug af andre almindelige isoleringsmaterialer, selv om der anvendes et betydeligt tyndere lag PUR-isolering. PUR-materialet kan anvendes til såvel nybyggeri som renovering

Fjernvarmerør med plastisolering transporterer energien effektivt

Det danske fjernvarmesystem er et mønstereksempel på et klimaeffektivt energisystem. Det lader sig gøre ved hjælp af plastisolerede fjernvarmerør.

Godt 66 pct. af danskerne nyder godt af fjernevarme, mens kun 13 pct. af vores europæiske medborgere har samme fordel. I mange egne af Europa er fjernvarme eller -kulde ellers en oplagt mulighed for at forøge energieffektiviteten. Det kan ske til konkurrencedygtige priser.

Og det lader sig gøre ved hjælp af PUR-isolerede rør.

Isoleringsskummet omkring fjernvarme- eller kølerør er fremstillet af PUR, der er en hærdeplasttype. Dette isoleringsmateriale har den fordel, at det ikke suger vand, da vandet ville ødelægge isoleringsevnen. Isoleringseffekten nedsættes heller ikke på grund af alder.

Danmark er godt eksempel

Det danske fjernvarmesystem er et foregangseksempel for kollektive energisystemer i hele verden. Kun omkring 13 pct. af husene i Europa opvarmes i dag med fjernvarme.

En rapport fra Aalborg Universitet viser, at hvis de 13 pct. steg til 20 pct. i 2030, ville der kunne spares 24 milliarder kubikmeter gasbehov.

Store energitab skal mindskes

Tabet af energi under processen med energifremstilling og transport af energien til slutbrugeren er kolossalt. Det blev i 2003 gjort op, at kun 38 pct. af al den energi, der anvendes i Europa, når frem til slutbrugeren af energien. Resten af energien går tabt i selve processen med at lave energien eller under transporten fra producenten til slutbrugeren.

Her ligger der derfor et kæmpepotentiale for reduktion af udslippet af drivhusgasser, som fjernenergi kan være med til at indfri.

Mere fjernvarme i EU

Forudsætningen for at vi får mere gavn af fjernvarme er, at man skaber de rette netværk til at understøtte de infrastrukturprojekter, der er nødvendige for at planlægge, regulere, investere, udbygge og drive de nødvendige netværk af plastisolerede rør, der skal til for at lede varmen eller kulden frem til boliger og erhvervsejendomme.

Meget tyder på, at politiske ønsker om forsyningssikkerhed, prisudviklingen på fossile råvarer samt ikke mindst imødegåelse af klimapåvirkninger fra drivhusgasser, vil sætte skub i udbygningen af fjernenergi.

Hvordan fremstiller man produkter i plast?

Der anvendes en række forskellige produktionsprocesser til fremstilling af plastprodukter. De vigtigste processer er sprøjtestøbning, ekstrudering, termoformning og folieblæsning.

Plastvirksomheder bruger flere forskellige produktionsprocesser til at fremstille de mange forskellige plastprodukter, du kender fra din hverdag.

I Det Store Plastleksikon her på hjemmesiden gennemgår vi de fleste af dem. Her en oversigt over de tre mest anvendte processer:

Sprøjtestøbning
Sprøjtestøbning er den mest anvendte måder at fremstille plastprodukter på. Danske plastvirksomheder sprøjtestøber alt fra små dele til høreapparater over LEGO-klodser til store elementer til biler.
Termoformning
Termoformning kaldes også for vakuumformning og er blandt de ældste og mest udbredte processer til plastproduktion.
Ekstrudering
Ved ekstrudering fremstilles plastprodukter, der i princippet kan have uendelig længde.

Her kan du se en oversigt over, hvordan fordelingen af de forskellige produktionsprocesser er i Danmark:

Hedder det plast eller plastik?

Både plast, plastic og plastik er godkendte stavemåder for det samme materiale. De forskellige ord bruges dog ofte lidt forskelligt.

Plast eller plastik? Mange er i tvivl om, hvilket ord de skal vælge, men ingen af ordene er decideret forkerte. Ordene beskriver nemlig alle det samme: Et syntetisk materiale, som under forarbejdning kan blive plastisk, så det kan formes, og som kemisk er opbygget af meget store organiske molekyler (polymerer).

Begge ord har deres oprindelse i fra græske ord plastikos, der betyder, “som kan formes”.

Plast – den fagligt korrekte betegnelse

Selvom ingen af ordene er forkerte, bliver de dog ofte anvendt lidt forskelligt. Plast er det oprindelige danske ord for materialet. Det er også det ord, vi bruger oftest her på hjemmesiden og i Plastindustrien generelt. Plast er nemlig den tekniske og faglige mest korrekte betegnelse. Du kan fx arbejde på en plastvirksomhed i plastindustrien – ikke en plastikvirksomhed i plastikindustrien. Du kan blive plastmager og fremstille plastprodukter – du bliver ikke plastikmager, der fremstiller plastikprodukter.

Det er korrekt både at sige en plast og et plast. Plast i flertal hedder bare plast – fx fem plast. I bestemt form flertal hedder det plastene.

Plastik – det mest udbredte ord

Ordet plastik er i virkeligheden engelske låneord. Almindelige forbrugere i dag bruger dog dette ord langt mere end det danske ord plast. Hvis du er i supermarkedet, vil du sikkert bede om en plastikpose til dine varer – ikke en plastpose. De fleste vil sikkert også mene, at de drikker vand af en plastikflaske og ikke en plastflaske.

Vi lover, at vi i Plastindustrien ikke kigger skævt til dig uanset hvilket ord, du vælger at bruge.

Plastic – en del af vores fortid, nutid og fremtid

I anledning af Plastindustriens 60-års jubilæum i 2007 udgav vi bogen ’Plasten og danskerne’. Bogen fortæller, hvad plastic har gjort for danskerne og om nogle af de danskere, der var drivkraft bag plastindustriens fremvækst. Læs den nederst på siden – og se udpluk herunder.

Det er svært at forestille sig en verden uden plastic. Vi klæder os i plast, sover på plast, opbevarer og tilbereder vores mad i plast. Vi omgiver os med plastic i boligen, transporterer os i plast, lader os underholde og får hjælp af plastic, når vi bliver syge.

Sådan har det bare ikke altid været.

Begyndelsen til plastmaterialet 1890-1940

Da danskerne første gang stødte på plastic i form af knapper, kamme og sæbeetuier, kunne ingen ane den store betydning, det nye materiale senere skulle få.

Historien om den danske plastindustri tager sin begyndelse kort efter år 1900, og efter en vanskelig start kommer der for alvor gang i produktionen af plastic i 1930’erne.

Plastic Fantastic: Det store gennembrud 1945-1973

1950’erne og 1960’erne er guldalderen i den tidlige danske plastindustri. Der eksperimenteres, støbes og presses over hele landet, og verden ligger åben for alle med en god ide og en masse energi.

Mange af nutidens store plastvirksomheder ser dagens lys i denne periode.

Verden vokser 1973-2007

Årene fra 1970 og frem til i dag kan sammenfattes i et enkelt ord: Vækst. Den danske plastindustri professionaliseres, og virksomhederne begiver sig for alvor ud i den store verden, hvor alle sejl må sættes til, hvis man skal klare sig i den benhårde konkurrence.

Uden mennesker – ingen plastic

Uden mennesker – ingen plastic. Så enkelt kan det siges! Plastic som materiale opstår ikke af sig selv i naturen, men fremstilles ved kemiske processer i store anlæg. Og plastindustrien – med alle dens virksomheder og tusindvis af vidt forskellige produkter – er et resultat af mange menneskers nysgerrighed, foretagsomhed og iderigdom.

Dansk plastic i den store verden

Den store vide verden er langt fra ukendt territorium for den danske plastindustri. Siden de tidligste plastår har virksomhederne opsøgt markeder for deres varer uden for landets grænser.

I jagten på markedsandele eller produktionsfordele har mange virksomheder taget springet og etableret produktion i udlandet.

Fremtidens produkter i plastic

Solceller der virker i gråvejr, og medicin der selv finder vej til kroppens sygdomsramte celler. Det er blot nogle af de anvendelser, hvor vi i fremtiden kan vente at finde avancerede plastmaterialer.

Der forskes i dag intensivt i at udvikle og udnytte plastens mange muligheder inden for alt fra de mest basale hverdagsprodukter til avanceret teknologi.

Forening på forkant – brancheforeningens historie

Plastindustrien i Danmark var den første erhvervsforening, der samlede branche- og arbejdsgiverspørgsmål under samme hat

Foreningen er stadig blandt pionererne, når det gælder myndighedssamarbejde om for eksempel miljøspørgsmål.

Hvilke typer af plast findes der?

Plast findes i alle former og farver og med mange forskellige egenskaber.

Der er mange tusinde forskellige plasttyper med forskellige materialeegenskaber. Man kan opdele dem i to hovedgrupper:

Termoplast, som bliver blødt, når det varmes op og hårdt igen, når det køles ned.
Hærdeplast, som aldrig bliver blødt igen, når det først er formet.

I Det Store Plastleksikon her på hjemmesiden gennemgår vi en lang række af de mange forskellige typer af plast. Her en oversigt over nogle af de mest almindelige:

HDPE
En high density polyethylen, der er den mest almindelige plasttype med utallige anvendelser, bl.a. dunke, rør, kasser og folie. Bruges endog som konstruktionsplast, dvs. teknisk plast. Ofte kan PP bruges i stedet.
LDPE
En low density polyethylen, der er det mest almindelige materiale til folie, blandes ofte med LLDPE. Til folie kan også bruges PA (polyamid eller nylon).
Polypropylen (PP)
Polypropylen er den lille konstruktionsplast med mange anvendelser. Forbruget af PP er vokset stærkt, da prisen er ret lav.
Polyamid (PA)
Polyamid er en stærk plast (nylon), der bruges både til folie og tekniske konstruktioner. Kan skræddersys til mange formål.
PVC
PolyVinylChlorid er det mest anvendte materiale til rør og profiler. Findes både som hård PVC og blød PVC tilsat en blødgører, bl.a. til slanger.
Polystyren (PS)
Polystyren kendes fra utallige emballager, fx plastbægre. Konkurrerer med andre plastmaterialer, bl.a. PP, PC og PET (sodavandsflasker).
ABS
En flot teknisk plast med høj glans. Konkurrerer med PP til bl.a. kufferter og bildele. LEGO-klodser er af ABS. Prisen er ret høj.
PBT-plast
Konstruktionsplast med særdeles gode mekaniske egenskaber. Prisen er høj.

Hvad betyder plast for vores klima?

Plast spiller en helt afgørende rolle i at løse klimaudfordringerne. Plast sparer allerede nu verden for millioner af tons CO2, og potentialet er til meget mere.

Det østrigske forskningsinstitut Denkstatt har gennemført det første studie af, hvordan plast påvirker vores klima. Studiet viser, at med lav vægt og nem formbarhed, sparer plast faktisk verden for millioner af ton CO2.

Vi skal altså bruge mere olie til plast og bruge mere plastemballage, hvis vi gerne vil minimere CO2-udslippet og gøre en forskel for klimaet. I dag sparer plast verden for, hvad der svarer til 120 mio. CO2. Det er det samme som Belgiens totale udslip eller 38 procent af det samlede Kyoto-mål.

Du kan se en film om plastens betydning for klimaet her:

Hvordan laver man plast? Fremstilling af plast er en kompliceret proces

Plast er fremstillet af olie, og det er der rigtig god fornuft i. For modsat den olie, der bliver brugt til transport i forbrændingsmotorer, så kan olien, når den er lavet til plastik, gøre gavn mange gange.

Plast overalt i vores samfund, men ikke alle ved, hvordan plast bliver til.

Så hvordan laver man plast?

Råvaren til fremstilling af plast er først og fremmest råolie. Derudover indgår cellulose, kul, naturgas og salt. Råolie er en blanding af tusinde forskellige stoffer, og for at kunne udnytte dem, skal olien raffineres i store anlæg.

Kun ca. 5 procent af verdens olieforbrug går dog til plast. Størsteparten bliver brugt til transport i forbrændingsmotorer. Her gør olien kun gavn en enkelt gang. Når vi omdanner olien til plast, kan olien gøre gavn mange gange som forskellige produkter, og til sidst kan den bliver til energi på et forbrændingsanlæg.

Det kan du se en film om her:

Olien bliver til plast

Plastfremstilling starter med en destillationsproces i et olieraffinaderi, hvor den tunge råolie separeres i lettere olieprodukter, som består af forskellige blandinger af kulstof og brint kæder, der danner molekyler af forskellige størrelse og struktur. Nafta er et af disse lettere olieprodukter, og er den helt afgørende råvare til plastfremstilling.

Der fremstilles ikke plastråvarer i Danmark, men i vores nabolande Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Her bliver plasten til i store anlæg ved en proces, vi kalder polymerisation, hvor såkaldte monomerer kædes sammen, så de danner lange polymerkæder.

Man kan fremstille mange forskellige typer af polymerer, der hver især har deres egne karakteristika. Der er således mange tusinde forskellige plasttyper med forskellige egenskaber. Det kan du læse mere om her.

Undervisningsmaterialer og forløb om plast

Her kan du finde undervisningsmaterialer og forløb om plast, der kan bruges direkte i din undervisning på mellemtrin og udskolingen. Materialer og forløb for udskolingen, kan også bruges på ungdomsuddannelser.

“Tjek på plast” (læringsquiz om plast og genanvendelse)

Tjek på plast er Plastindustriens læringsspil og en samtalestarter, der kan give anledning til diskussioner og overvejelser om plast, sortering og miljøet.

Find spillet og den tilhørende lærervejledning her.

PLASTLAB (fysik og kemi i udskoling)

Bestil PLASTLAB her.

Platform (fysik og kemi i udskoling)

Platform er et undervisningsmateriale, der kan anvendes i fysik- og kemiundervisningen i folkeskolen 8.-10. klasse, samt gymnasiet og HTX. Platform lægger op til diskussion om aktuelle emner som miljø, forurening og brug af naturens ressourcer. Platform indeholder samtidig opgaveløsninger, så eleven opnår større viden om de forskellige plastmaterialer.

Download det her.

Plastikhelteskolen (5. – 6. klasse)

Som en del af Projekt Plastfrit Hav har Plastic Change, Det Økologiske Råd og Plastindustrien udviklet undervisningsmaterialet ‘Plastikhelteskolen’. Materialet er målrettet elever i 5.-6. klasse, og i forløbet stifter eleverne bekendtskab med plastens historie, plastens opbygning og egenskaber, nedbrydning af plast og udfordringerne med plast i naturen – herunder særligt i havet.

Download det her.

Forsøgsvejledninger (mellemtrin og udskoling)

Vi har samlet en række vejledning til forsøg, du kan lave i fysik/kemi-undervisningen.

Gå til oversigt over forsøgsvejledninger.

Det Store Plastleksikon (for alle)

Vi udarbejdet et stort online opslagsværk med beskrivelser af forskellige plasttyper, produktionsprocesser og de mange forskellige plastfagtermer.

Gå til Det Store Plastleksikon.

Plastens ABZ: En verden af plast (for alle)

En lille introducerende grundbog om plasttyper, anvendelsesområder, produktionsmetoder mv.

Download den her.

Plastmissionen – undervisningsforløb fra LIFE Fonden (7. klasse)

I Plastmissionen træder eleverne ind i rollen som plastproducenter i en virksomhed, der laver mobilcovers. Her får de en mission: De skal gøre produktionen af deres mobilcovers mere bæredygtig!

Læs mere og book tid her

Læs om øvrige spændende forløb fra LIFE Fonden her

Undervisningsforløb om plastens egenskaber og genanvendelse (8-9. klasse)

Find Tjek På Plast undervisningsforløb her

Dansk Arbejdsgiverforening har også i forbindelse med initiativet “Åben Virksomhed” i samarbejde med Plastindustrien udarbejdet gratis undervisningsforløb og -materialer om plast og genanvendelse.

Download forløb og opgaver her.

For virksomheder (til klassebesøg)

Sæt gang i snakken om plastens positive egenskaber og muligheder for genanvendelse med læringspillet Tjek på Plast. Spillet kan bruges når I har besøg af skoleklasser som indledning.

Hent Tjek på Plast her

Se også introduktion til spillet her

Skoleplast

Skoleplast er et initiativ, som har til formål at uddanne elever til at kunne identificere flere forskellige former plast med henblik på at uddanne eleverne i hvordan dette kan genanvendes.

Skoleplast kan findes her

Guide til det gode skolebesøg på en plastvirksomhed

Vi vil som industri meget gerne have besøg af skoleklasser på vores virksomheder. Plastindustrien har lavet en praktisk guide til, hvordan man gør det på den bedste måde.

Plastbranchen i Danmark tæller næsten 30.000 arbejdspladser, og vi vil gerne have besøg af skoleklasser. Det er dog vigtigt, at besøget bliver godt for både klasse og virksomhed. Derfor har Plastindustrien lavet en praktisk guide til virksomhedsbesøg.

Før virksomhedsbesøget

Find den virksomhed, det vil være mest interessant for jer at besøge, se Danmarkskortet nederst på siden her. Plastindustrien kan også hjælpe jer med at finde den rette.
Lav en klar aftale med virksomheden. Det er rigtig ærgerligt, hvis noget går i vasken pga. misforståelser om tider og datoer. Aftal hvor lang tid besøget nogenlunde skal vare, så begge parter har den rette tid sat af. Vær opmærksom på at der kan være stor forskel på virksomhedernes erfaringer med skolebesøg. Typisk vil større virksomheder have erfaringer hermed, hvor mindre virksomheder måske skal prøve det for første gang.
Før I tager kontakt, er det en god ide at sætte sig ind i virksomheden, undersøg fx deres hjemmeside. Når I har lavet en aftale, så spørg om I må tage kamera med, så i kan dokumentere jeres besøg (vær dog opmærksom på, at man nogle steder ikke må fotografere i produktionen). Spørg gerne virksomheden om de har en opgave eleverne kan få stillet.
Undervis eleverne om plast inden besøget – hvor kommer plasten fra? Hvor anvender vi plast? Hvordan fremstilles produkterne? Hvilke uddannelsesmuligheder er der? Plast og klima, miljø etc. Lav spændende forsøg i kemi/fysik. Brug gerne vores undervisningsmaterialer og forsøgsvejledninger.
Forbered nogle spørgsmål, som i gerne vil have svar på, når I er på besøg. Mange virksomheder er eksperter indenfor deres område, og kan derfor ikke svare på alt, men de ved meget om materialer og maskiner. Det kan også være i arbejder/har arbejdet med plast i forvejen, så der er dukket nogle spørgsmål op i den forbindelse. Det kan være en god ide at maile et par spørgsmål til virksomheden inden I kommer, så de har en ide om, hvad I gerne vil vide.

Under virksomhedsbesøget

Hav respekt for dem, der arbejder. Selvom der måske ikke er travlt på virksomheden, er det vigtigt at være opmærksomme på, hvor I går og ikke at larme. Vær stille, når der bliver fortalt.
Spørg, spørg og spørg. Fordel eventuelt jeres forberedte spørgsmål mellem jer.

Efter virksomhedsbesøget

Hvis I efter virksomhedsbesøget laver et projekt eller skriver om besøget, er det en rigtig god ide at sende det til virksomheden. De vil gerne se, hvad I har fået ud af besøget.
Fortæl også gerne Plastindustrien om jeres oplevelse af besøget. Fortæl os, hvad der var godt, og hvad vi kan hjæpe vores virksomheder med at gøre bedre.

Vejledninger til plastforsøg i fysiktimerne

Her på siden kan du finde inspiration til, hvordan du konkret kan bruge plast i din undervisning. Del gerne dine erfaringer med os – så formidler vi dem videre.

Vi har samlet en række forsøgsvejledninger, som vi brugt undervejs i vores plastkurser for fysik- og kemilærere.

Bemærk at vi også har oplistet enkelte forsøg som ikke er egnet og/eller lovlige at udføre sammen med elever – derfor er det op til den enkelte lærer at vurdere hvordan man vi bruge dem.

Forsøgene egner sig til klassetrin 7. -10. klasse. Forsøgene er lavet af de undervisere, som Plastindustrien samarbejder med på universiteterne.

Plastposer
Polariseret plast
Grønne klorflammer
Kops-Hassager springvand
Entropisk fjeder
Knække-kage-dej
Polymesering af nylon
Lav selv et produkt i termoplast. Flere opgaver fra Formplast.dk
Balloner i flydende kvælstof. Forsøget er fra FYSIKbasen.dk
Overfladespænding i balloner. Forsøget er fra FYSIKbasen.dk
Lav plast ud af mælk og eddike. Forsøget er fra WikiHow.com

Læs mere om Plastindustriens undervisningsmaterialer her.

Erfaringer fra Gudenaadalens Efterskole

Fysiklærer Jens Chr. Vølver fra Gudenaadalens Efterskole har skrevet til os om, hvordan han underviser i plast.

Download hans materiale her.

Han skriver følgende:

“Jeg har udvalgt nogle sider fra plastkompendiet, og udvalgt/omskrevet nogle af opgaverne også. Brugt det som teoriopgaver. I den praktiske del har vi arbejdet med “identifikation af plasttyper” (se mit eget *.ppt, som er rip-off fra CD’en) Fungerer rigtigt fint. Og med formplast (rigtigt godt) – hvor mange elever kan 50 gr. plastik bære i 10 cm. højde? Kombinerer lidt med en lille pasus om genanvendelse fra den lokale affaldsplads…”

Erfaringer fra Øster Farimagsgade Skole

Fysiklærer Søren S. Lund fra Øster Farimagsgade Skole har udviklet denne undervisningsplan til Plastindustriens “Wauv! Det er plast”-undervisningssæt.

Del dine erfaringer med os og andre lærere!

Vi vil meget gerne kunne dele ud af de erfaringer, som lærere har haft med at inddrage plast i undervisningen. Derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis der er noget, du har lyst til at dele dem med os, som du mener, andre lærere kunne have gavn af.

Vi samler det på siden, så alle har mulighed for at lære af hinandens erfaringer.

Det kan fx være

Planer for undervisning
Øvelsesvejledninger
Erfaringer fra virksomhedsbesøg
Interessante links
Eksempler på hvad eleverne tog særligt godt imod

Intet er som udgangspunkt for småt!

Gratis kurser om plastens kemi for fysiklærere

I samarbejde med danske universiteter har Plastindustrien gennem flere år afholdt kurser for fysik- og kemilærere. Tilbagemeldingerne har været overvældende positive. Nye kurser bliver afholdt 2-3 gange årligt. Det er gratis at deltage.

Plast er en stor del af vores hverdag. Emballage, telefoner, computere tøj, sko og meget mere. Men kun de færreste kender plastens natur. Kursernes formål er at give lærerne ideer og redskaber til at arbejde med plast i kemi- og fysik-undervisningen.

Det får du ud af at deltage i kurserne

Du får inspiration til din undervisning i 7.- 10. klasse
Afprøv selv og få nye forsøg med plast med hjem
Kompetent undervisning af undervisere fra AAU, SDU og DTU
Besøg på en plastvirksomhed

Program for dagene:

Formiddag: Undervisning og forsøg

Introduktion til dagen og emnet
Teoretisk undervisning i plastens kemi, polymerer og anvendelse af plast, samt lidt om genanvendelse og bioplast
Laboratorieforsøg, hvor vi afprøver vores nye viden
Afslutning og let frokost

Eftermiddag: Virksomhedsbesøg

Præsentation af virksomheden
Rundvisning i virksomhedens produktion
OBS: Deltagerne sørger selv for transport mellem undervisningssted og virksomhed.

Vil du gerne med?

Vi lancerer løbende nye kurser, og de bliver annonceret her på Plast.dk. Du kan med fordel tilmelde dig vores venteliste – så får du direkte besked, når der er planlagt nye kurser.

Venteliste til Plastindustriens kurser om plast

Vil du være helt sikker på at komme med, når vi igen afholder kurser om plastens kemi, så udfyld formularen her.

Få hjælp til at finde den bedste plastmagerlærling

Slå din praktikpladsstilling op, når du vil ansætte en plastmagerlærling, og styrk din virksomheds chancer for at finde den bedste elev. Vi hjælper dig med hele processen og sikrer, at dit stillingsopslag når ud til tusindvis af potentielle kandidater.

Kom helt frem i kampen om at sikre, at de dygtigste unge vælger en fremtid i DIN virksomhed. Det kan du gøre ved at slå din praktikpladsstilling op med hjælp fra Plastindustrien.

Vi hjælper jer med hele processen og sikrer, at jeres stillingsopslag når ud til tusindvis kandidater. På den måde bidrager din virksomhed også til at gøre en masse unge opmærksomme på mulighederne for en karriere som faglært i plastbranchen.

Se de gode grunde her på siden, og udfyld formularen nederst på siden.

Sådan hjælper vi din virksomhed ud til tusindvis af unge i målgruppen:

Vi lægger din virksomheds opslag op på blivplastmager.dk, på Bliv plastmager-kampagnens Facebook-side og sender det ud gennem ud gennem vores nyhedsbreve.
Vi promoverer jeres opslag på Facebook. Det betyder, at vi betaler for, at jeres opslag rammer en bred målgruppe af potentielle elever (bedømt på alder og interesser) og sørger for, at personer, der bor geografisk tæt på jeres virksomhed, eksponeres mere.
Vi promoverer jeres opslag på hjemmesiden elevplads.dk, hvor flere tusinde unge hver måned leder efter praktikpladser.
Din virksomheds eneste opgave er altså i princippet at vælge den rigtige kandidat på baggrund af de indkomne ansøgninger.

Plastindustrien opfordrer til, at virksomhederne derduover selv lægger praktikpladsopslagene på www.praktikpladsen.dk.

Det får din virksomhed ud af at slå jeres praktikpladsstillinger op

Det giver din virksomhed flere kandidater at vælge imellem og dermed større chancer for at finde den ideelle kandidat. I undgår at ende med den elev, de andre ikke ville have.
Erfaringen viser, at de elever, der tidligt får læreplads i en virksomhed, er langt mere dedikerede til uddannelsen, og gennemførselsprocenten er derfor også langt højere. I får altså i langt de fleste tilfælde en bedre, mere dedikeret elev ved at slå jeres stilling op.
I øger værdien af den goodwill, I får som virksomhed, når I påtager jer ansvaret for at uddanne en lærling. Det er altså en mulighed for din virksomhed for at tydeligøre, at I tager ansvar og uddanner fremtidens arbejdskraft, og at I er en attraktiv arbejdsplads.
Hvis din virksomhed har en praktikplads, søger en lærling, men ikke kan få praktikpladsen besat, kan der søges om fritagelse for at betale et eventuelt AUB-merbidrag. Det forudsætter, at stillingen er tilgængelig på praktikpladsen.dk. Læs mere her.
I er med til at gøre en masse unge opmærksomme på mulighederne for at blive i faglært i plastbranchen og derfor med til at løse vores store udfordring med mangel på faglært arbejdskraft. Se nedenfor.

Synlige praktikpladser sikrer, at endnu flere vælger plastmageruddannelsen, fordi…

Det synliggør plastbranchens sikkerhed for praktikplads overfor potentielle elever – og deres forældre. Praktikpladserne er et rigtig godt ”salgsargument” for uddannelsen i en tid med praktikpladsmangel, og hvor unge i stigende grad prioriterer jobsikkerhed i deres uddannelsesvalg.
Det gør det mere konkret, hvad plastmageruddannelsen (som de færreste kender på forhånd) går ud på for en potentiel elev.
Vi kan skabe lokale matches mellem elever og virksomheder i elevens lokalområde. Det vil gøre det nemmere at starte på en uddannelse, der kan ligge langt væk fra elevens bopæl, og øger målgruppen af potentielle elever.
Stillingsopslagene er rigtig godt indhold på Bliv plastmager-kampagnens Facebook-side. Vi har flere eksempler på, at de spredes ”viralt”, hvilket vil sige, at de når ud til rigtig mange potentielle elever. Det er dermed en meget effektiv måde at styrke kendskabet til uddannelsen på.
EUD-reformen, der trådte i kraft i 2015, indebærer, at unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, SKAL starte på deres lokale tekniske skole – også selvom de vil være plastmagere og gå på Den jydske Haandværkerskole. Det gælder dog ikke, hvis eleven har en aftale om læreplads på forhånd. Når din virksomhed laver en aftale med en lærling, inden vedkommende er startet på uddannelsen, er I derfor med til at sikre, at langt flere elever kan tage uddannelsen til plastmager.

Ønsker du hjælp til at finde din næste plastmagerelev?

Vil du have hjælp til at formulere og opslå en plastmager-lærepladsstilling? Så udfyld formularen her. Vi hjælper med at formulere opslaget og slå det op relevante steder.

Virksomhedsnavn*
Navn på kontaktperson i virksomhed*
Email på kontaktperson*
Telefonnummer på kontaktperson*
Hvilken type af plastmager-elever søger I?*
- EUD plastmager-elever
- Voksen plastmager-elever
- EUX plastmager-elever
Udfyld gerne flere!
Fra hvornår ønsker du, at eleven skal starte sin uddannelse?*
- August 2019
- Januar 2020
- August 2020
Hvis I er fleksible ift. opstart, kan flere felter kan udfyldes.
Tilføj tekst om din virksomhed*
Giv os noget tekst om din virksomhed, som vi kan bruge i et praktikpladsopslaget. Fx hvad producerer I, hvad kendetegner jer som arbejdsplads, hvad kan I tilbyde jeres elever mv. Har I et færdigt opslag, kan det også indsættes her.
Upload evt. filer
Fx billeder fra din virksomhed, logo eller lignede, som vi kan bruge i formidlingen af praktikpladsopslaget. Har du et færdigt opslag, kan du også uploade det her.
Drop files here or

Max. file size: 64 MB.
Ønsker du at høre mere Plastindustriens uddannelses- og HR-netværk?*
- Ja tak
- Nej tak
Name
This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Plastspecialister kan styrke din virksomhed

Uddannelsen til plastspecialist er en 1-årig overbygning for plastmagere, der bl.a. giver viden om materialeegenskaber og produktionsoptimering.

Plastspecialistuddannelsen er en overbygning til plastmageruddannelsen som tager et år, og skifter mellem praktik og skoleophold ligesom plastmageruddannelsen.

For at kunne tage uddannelsen skal man være uddannet plastmager. Det er altså ikke muligt at blive plastspecialist, hvis man ikke tidligere har taget en uddannelse som plastmager.

Uddannelsen foregår på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten.

Hvilke kvalifikationer får en plastspecialist?

Plastspecialisten får kompetencer inden for følgende områder:

Dybere materialeforståelse og materialeafprøvning
Kvalitetsstyring og udvikling
Konstruktion og udvikling
Projektstyring
Kommunikation mellem afdelinger, kunder og samarbejdspartnere
Produktionsplanlægning
Produktionsoptimering – Lean mm.
Økonomi og forretningsforståelse

En forudsætning for at blive tilmeldt plastspecialistuddannelsen er en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Læs mere om uddannelsen hos Den jydske Haandværkerskole og Industriens Uddannelser.

Stort potentiale i voksenplastmagere

Når du uddanner en voksenplastmager, kan du få en ny ansat, der allerede kender din virksomhed indefra. Vi har samlet den praktiske information, du har brug for, på denne side.

Mange plastvirksomheder vælger at videreuddanne en af deres ufaglærte gennem voksenplastmageruddannelsen. Det er der flere gode grunde til:

Virksomheden får en ny ansat, der allerede kender din virksomhed indefra.
Medarbejderen får mere helhedsforståelse og bliver mere forandringsparat
Medarbejderen får større kvalitetsfølelse og bliver god til fejlfinding på maskinerne
Medarbejderen bliver mere motiveret
Virksomheden får viden og inputs fra andre virksomheder
Få en god mellemleder

Stor fleksibilitet:

Medarbejderen kan starte hele året – der er ingen faste skoleperioder.
Skolen tilpasser skoleophold til virksomheden – skolen tager hensyn til sæsonudsving
Tag to elever og forskyd deres perioder med ½-1 år – så er eleverne ikke på skolen samtidig
Ansæt en springer, der kan erstatte eleverne når de er på skole

Varighed: 2½ år

Uddannelsen varer 2½ år og veksler mellem arbejde i virksomhed og ophold på skolen AMU SYD i Ribe:

Periode i virksomhed – 74 uger
Skoleophold – 36 uger – typisk 2 uger per gang

Hvordan er reglerne?

Virksomheden skal være godkendt som praktiksted. En godkendelse vil bygge på et besøg og en konkret vurdering. Medarbejderen skal være fyldt 25 år – hvis medarbejderen er yngre kan han/hun starte på AMU kurser – som så vil senere blive meritgodkendt. Virksomheden behøver ikke på forhånd at have ansat en plastmager

Eleven aflønnes i overensstemmelse med overenskomst og får fuld løn under skoleophold

Regel om løntilskud

30 kr. per time i løntilskud (1.110 kr/uge) når medarbejderen er på virksomheden
Tilskudsperiode max 2 år
Medarbejderen må ikke i forvejen have en erhvervsuddannelse eller derover – dette gælder dog ikke for personer, der har en forældet uddannelse, eller for personer der har været ledige i mindst 6 eller 9 måneder, svarende til reglerne for ret og pligt til første tilbud om aktivering.

AER bidrag – 3.820 kr/uge – samlet kr. 137.500

AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion) er en uafhængig ordning af løntilskud og gælder for både beskæftigede og ledige. AER bidraget er 3.820 kr under skoleophold – 36 ugers skoleophold over 2½ år bliver samlet kr. 137.500

Sådan gør du – det er let, hurtigt og uden bøvl

Kontakt AMU SYD: 7637 3737. AMU SYD kan hjælpe din virksomhed med at blive praktikpladsgodkendt (hvis den ikke allerede er det), uddannelsesaftale, tilskud, uddannelsesplan og perioder – ja faktisk med alt papirarbejdet!

En uddannelsesaftale kan blive godkendt i løbet af en uge!

Vi rekrutterer branchens fremtidige arbejdskraft

Der er brug for at flere unge vælger at uddanne sig til plastmager. Plastindustriens arbejder derfor hele tiden på at øge tilstrømningen til plastmageruddannelsen på Den jydske Haandværkerskole og AMU Syd.

I Plastindustrien fokuser vi fortsat stærkt på rekruttering til branchens vigtigst uddannelse – plastmageruddannelsen.

Vi går efter at møde de unge i øjenhøjde. Vi har haft nyuddannede plastmagere til at turnere rundt og fortælle om uddannelsen til 8. og 9. klasser landet over, og vi fortsætter med succes vores kampagne BlivPlastmager.dk og på Facebook.

Optaget på plastmageruddanneslerne har desværre været faldende de seneste år efter eller længe at have været støt stigende.

I Plastindustrien tænker vi nye baner for vores rekrutteringsindsats i form af uddannelsesaktiviteter, der skaber positiv opmærksomhed omkring plast. Følg med på plast.dk for information herom.

Om plastmageruddannelsen

Bliv plastmager – og gør en forskel for fremtidens plastprodukter
Som plastmager får du den nyeste viden om produktion, automatisering, genanvendelse og miljø. Uddannelsen veksler mellem skoleperioder og praktik i en topmoderne plastvirksomhed – og du får løn under hele forløbet.

En plastmager arbejder med hænderne og store computerstyrede maskiner og robotter for at lave alt fra vindmøller til mobiltelefoner. Efter fire år som lærling er du uddannet plastmager og har gode jobmuligheder i en stor plastbranche – også i fremtiden.

Med en praktisk og solid viden om plast kan du være med til at gøre en forskel for miljøet og arbejde med genanvendelse og fremstilling af produkter af biobaseret plast

I skoleperioderne bor du på en af skolerne, hvor uddannelsen foregår: enten den Den jydske Haandværkerskole udenfor Aarhus. Det er som at være på efterskole – men du får ansvar som en voksen. Du kan også tage plastmageruddannelsen på AMU Syd i Ribe.

Gode praktikmuligheder i plastbranchen

I plastbranchen er der gode muligheder for praktikpladser til EUD-elever der kan og vil lære plastmagerfaget. Som plastmagerlærling skal du have lyst til og mod på at blive en del af en arbejdsplads på lige fod med dine kollegaer. Vi sætter stor pris på man møder til tiden, er selvstændig og tager initiativ, samt er nysgerrig på at lære plastmagerfaget.

Du behøver ikke at have høje karakterer, men du skal også være indstillet på muligvis at flytte efter en praktikplads i en anden del af landet.

Plastmageruddannelsen kan derfor være et spændende alternativ til mange af de traditionelle erhvervsuddannelser, hvor det ofte er svært at få en praktikplads.

Vi har samlet alt hvad du skal vide om uddannelsen har vi samlet på www.blivplastmager.dk.

Nachrichten

Latest news from The Danish Plastics Federation

Mere end 26.000 danskere arbejder med plastproduktion. Det gøre plastbranchen til en af industriens største underbrancher.

I alt var der mellem 2014 og 2015 26.100 beskæftigede i den samlede danske plastindustri. Det svarer til knap 10 pct. af de ansatte i den danske fremstillingsindustri og knap 1 pct. af alle beskæftigede i Danmark.

Beskæftigelsen i den samlede danske plastindustri er fundet ved at undersøge beskæftigelsen i tre grupper af virksomheder.

Rundspørgen har resulteret i svar fra 33 virksomheder uden for Plastindustrien, hvori en del af de ansatte beskæftiger sig med plast eller produkter relateret til plast. Disse 33 virksomheder beskæftigede i 2014 knap 13.100 personer. Heraf var godt 4.900 personer beskæftiget med plast.

Det er således mere end hver tredje ansatte i disse virksomheder, der beskæftiger sig med plast eller produkter relateret til plast.

Plastbranchen i tal

Plastindustrien har udarbejdet en grundig analyse af plastbranchen og dens udvikling på en række nøgleparametre som beskæftigelse, omsætning eksport og meget mere.

De danske plastvirksomheder har siden 2009 skabt en vækst i omsætningen på hele 26 pct., hvor omsætningen alene fra 2015 til 2016 steg med 13 pct. Væksten sker på trods af en faldende beskæftigelse, men forklares ved, at branchen har været god til at gribe mulighederne i den teknologiske udvikling.

Det er en af konklusionerne i vores brancheanalyse “Tal og tendenser 2018: Plastindustriens bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark.”

Download hele analysen – eller dyk ned i de enkelte kapitler:

Se video: Plastindustrien fiskede affald i Allinge Havn i 2012

Plastindustrien brugte Folkemødet 2012 til at sætte fokus på problemerne i plast i havet med et spektakulært stunt. Se videoen her.

Til Folkemødet i 2012 på Bornholm satte Plastindustrien fokus på, hvordan vi tackler problemer med affald i havet. 200 legetøjsbåd blev kastet i havnen og fisket op igen med et særligt udviklet affaldstrawl.

Til Folkemødet i år 2015 arrangerede Plastindustrien debatten ‘Det store plastikhav eller Plastfrit Hav‘, og Plastindustriens miljøchef Helle Fabiansen debatterede også plastaffald i havet sammen med SF’s Margrete Auken.

Projekt Plastfrit Hav: Plastindustrien og NGO’er i fælles kamp mod plast i havet

Projekt Plastfrit Hav er et partnerskab mellem Plastindustrien og Plastic Change og Det Økologiske Råd. Over 11 mio. kr. er afsat til til fire forskellige projekter, der skal bidrage med løsninger på problemer med plast i havene.

I december 2014 indledte Plastindustrien et partnerskab med de to NGO’er Plastic Change og Det Økologiske Råd med det fælles mål at komme problemer med plast i havet til livs.

I januar 2016 bevilgede VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN 8,9 millioner kroner til partnerskabets arbejde og fire konkrete projekter med en række samarbejdspartnere, der løb frem til 2018.

Det nu afsluttede projekt blev i 2018 hædret med den prestigefyldte miljøpris National Energy Globe Award. Med den nationale pris kom også en nominering til den internationale pris Energy Globe World Award.

Projektpartnerne har i fællesskab lavet en afrundingsvideo, som du kan se her:

Med egen-og medfinansiering involverede Projekt Plastfrit Hav projekter, der havde til formål at beskytte havmiljøet mod plast forurening, for over 11 millioner kroner.

Disse fire delprojekter udgjorde Projekt Plastfrit Hav:

Bænken & Spanden:

1.000 tons plastik skyller årligt op på den danske vesterhavskyst. Projektet hylder de flere tusinde frivilliges oprydningsindsats og sætter spot på problemet med plastforurening. Samtidig viser vi, hvor stor en værdi plasten stadig har. Plastikken sorteres og laves til bænke og spande, der opstilles i kystkommuner som symboler på, at vi ikke må tabe plastikken til havmiljøet, og at plast endda rummer et stort genbrugspotentiale.

Primære partnere i projektet er KIMO, KRADS, Aage Vestergaard Larsen A/S og Dansk Rotations Plastic ApS.

Se mere i videoerne her:

Plastfri Roskilde Fjord:

Roskilde Fjord, med den nye nationalpark, ’Skjoldungernes Land’, fungerer som model på hvordan lokale aktører kan beskytte deres lokalitet imod plastforurening i fremtiden. En model til efterlevelse. Fjorden kortlægges systematisk for indhold af plastik i alle de økologiske matricer; vandsøjlen, fjordbunden, organismerne osv. Det analyseres, om der foregår transport af plastik i fødekæden i det lokale økosystem.

Rensningsanlæg analyseres for udslip og det testes om membranteknologi kan rense vandet yderligere for plastik. Alle kilder kortlægges og de lokale nuværende brugere involveres i en proces, der skal sikre at fjorden i fremtiden ikke forurenes yderligere med plastik. Sideløbende med projekt Plastfri Roskilde Fjord, udvikles der et tværfagligt undervisningsmateriale, i samarbejde med lokale gymnasier, hvilket vil styrke det lokale engagement.

De væsentligste partnere er Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Alfa Laval, Grundfos, EnviDan og Gyldendal samt en række lokale aktører ved fjorden.

Fra app til dialog:

En skrubbecreme kan indeholde op til 400.000 stykker mikroplastik, bevidst tilsat selvom der findes naturlige alternativer. Projektet udgiver en dansk baseret app, der guider forbrugerne uden om kosmetikprodukter med et indehold af mikroplastik. Samtidig føres en kampagne der skal give politiske indspark til debatten om brugen af mikroplast i plejeprodukter.

Målet er, at der, som i USA, kommer et forbud mod brugen af mikroplast i kosmetiske produkter. Første delmål er at påvirke den danske regering, så den aktivt arbejder for, at EU gennemfører en sådan lov.

Plastic Soup Foundation, som står bag udviklingen af den oprindelige app ’Bead the microbead’, er partner i projektet.

Skønheden og Udyret:

Fotokonkurrencen sætter, blandt havets brugere, herunder fiskere, dykkere og sejlere, spot på den smukke men beskæmmede havnatur. De bedste fotografier udvælges af den kompetente jury. Prisoverrækkelsen på Den Blå Planet, efterfølges af debat med miljøpolitikere omkring problemet med plastik i den danske natur.

Primære partnere er Den Blå Planet og Kingfish Dive & Travel.

Tilmeld din virksomhed til Operation Clean Sweep

Hvis din virksomhed gerne vil i gang med Operation Clean Sweep, så tøv ikke med at kontakte Plastindustriens sekretariat. Vi kontakter jer hurtigst muligt omkring de næste skridt.

Hvis du gerne vil være med i Operation Clean Sweep?

Så kontakt miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen. Du kan også udfylde nedenstående formular.

Så skal vi nok hurtigst muligt vende tilbage til dig med yderligere information om at komme i gang med initiativet.

Tilmeld dig Operation Clean Sweep her:

Derfor skal din virksomhed være med i Operation Clean Sweep

Plastaffald i havene er et stigende problem. Med Operation Clean Sweep kan din virksomhed sende et markant signal om, at I er en del af løsningen på problemet.

Plast ender i havet på mange måder. Størstedelen er et resultat af mangelfuld affaldshåndtering. Meget stammer fx fra lossepladser. Herfra fører vind, floder og afløb det til verdenshavene. Et reduceret spild af plastråvarer på virksomhederne kan dog også spille en rolle i løsningen af problemet.

Plastråvarer kan havne i afløb fra spild og uheld på virksomhederne. Herfra føres de via kloaksystemet til rensningsanlæggene og videre til vandmiljøet. God husholdningsskik på den enkelte virksomhed sætter fokus på problemet ved kilden.

Vis I er en del af løsningen

Formålet med Operation Clean Sweep er derfor først og fremmest at bidrage til at komme problemet med plast i havene til livs. Samtidig giver det virksomhederne muligheden for at demonstrere ansvarlighed og sende et markant signal, om at man er en del af løsningen på problemet – ikke en del af problemet.

Når du tilmelder dig, får du et certifikat som bevis på, at din virksomhed nu er officiel Operation Clean Sweep-partner. Certifikatet bliver lagt på Plastindustriens hjemmeside og kan frit bruges af virksomheden. Du får også et banner, som du kan bruge på din virksomheds hjemmeside eller til anden markedsføring.

Derfor skal din plastvirksomhed uddanne en EUD-plastmager

Uddannelsen til plastmager er branchens helt egen erhvervsuddannelse. På siden her giver vi dig et overblik over de gode grunde til at uddanne en plastmagerlærling i din virksomhed samt et overblik over regler og muligheder for tilskud.

Når du tager en plastmagerlærling styrker du fagligheden i din virksomhed. Uddannelsen til plastmager er branchens helt egen erhvervsuddannelse. Det er altså en uddannelse, der målrettet de danske plastvirksomheder og deres konkrete behov.

Der er mange grunde til, at det godt kan betale sig for din plastvirksomhed at investere i uddannelse og uddanne en plastmager:

Plastmagere sikrer din virksomhed de rette kompetencer i fremtiden
Jeres produkter kommer i fremtiden til at indeholde mere og mere viden – faglært kompetence er en forudsætning for at kunne udnytte mulighederne i processerne
Alle prognoser på peger på stor mangel på faglært arbejdskraft i plastbranchen. Det udgør en potentielt stor bremse for vækst og udvikling. Når du uddanner en lærling er du derfor med til fremtidssikre branchens arbejdsstyrke
Når du uddanner en plastmager, kan du selv være med til at præge din kommende ansattes uddannelse

Praktisk information om plastmageruddannelsen

På plastmageruddannelsen lærer eleven alle faser i arbejdet med plast at kende for selv at kunne planlægge en produktion. De lærer også at beslutte hvilken slags plast, der er bedst til hvilke produkter samt at opstille, starte, overvåge og vedligeholde produktionsmaskinerne. Endelig er der også fokus på at kontrollere kvaliteten af produkter.

Plastmageruddannelsen er en 4-årig erhvervsuddannelse (EUD) med svendebrev, der veksler mellem virksomhed og skole. Der laves en uddannelsesaftale, som er uopsigelig efter de første tre måneders prøvetid.

For elever, som kommer direkte fra folkeskolen, er der et yderligere grundforløb på 20 uger, som betyder, at disse elever bruger 4½ år på uddannelsen. Eleven vil i alt være på skolen i 55 uger fordelt på et grundforløb på 20 uger, tre hovedforløb af 10 uger og et afsluttende hovedforløb på fem uger. Skoleperioderne foregår på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten, der er bredt anerkendt som en af landets bedste tekniske skoler.

Er eleven over 25 år kan man blive voksenplastmager gennem et specialtilrettelagt EUV-forløb på AMU SYD i Ribe.

Download 2019-praktikvejledning-plast

Det koster det at have en elev

Lærlinge aflønnes i henhold til uddannelsesområdets overenskomst, der siger følgende:

§ 8 Mindstebetaling, Stk. 1

Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør:

	1.3. 2017	1.3.2018	1.3.2019
0-1 år	67,80	68,95	70,10
1-2 år	76,90	78,20	79,50
2-3 år	82,60	84,00	85,40
3-4 år	95,60	97,20	98,90
Over 4 år	115,60	117,55	119,55

Alle beløb er i kroner.

Tilskud til elever

Der er mange muligheder for tilskud, når du har en plastmagerlærling i din virksomhed afhængig af lærlingen og dennes rettigheder.

AUB Refusion

AUB refusion giver mulighed for at få lønrefusion under skoleophold. 2015 satserne er:

1. års-elever	2.230 kr. pr. skoleuge
2. års-elever	2.460 kr. pr. skoleuge
3. års-elever	2.780 kr. pr. skoleuge
4. års-elever	3.150 kr. pr. skoleuge
Voksenelev	4.560 kr. pr. skoleuge

Som noget nyt er det fra 2015 sådan, at virksomheden betaler egenbetalingen for at bo på skolehjem, men dette refunderes også af AUB.

Særligt for voksenlærlinge

Til voksenlærlinge kan virksomheden opnå løntilskud på 30 kr./time i to år. Dette skal søges hos jobcentret og gælder fra kontrakt-start.

Hvis voksenlærlingen ikke har nogen uddannelse, eller denne er forældet (mere end 5 år), og lærlingen kommer fra minimum 2 måneders ledighed, kan der opnås tilskud på 40 kr./time i hele uddannelsens længde. Dette tilskud søges hos også jobcentret, og det er fornuftigt at afklare med jobcentret, hvor vidt en kandidat opfylder kriterierne for at opnå tilskuddet, inden der indgås aftale.

Fleksibilitet i de forskellige aftaletyper

Hvis virksomheden har svært ved at overskue at indgå aftale for hele perioden, er der mulighed for masser af fleksibilitet i de forskellige aftaletyper. Virksomheden kan f.eks. indgå en delaftale for en afgrænset periode. En delaftale skal som minimum omfatte en skoleperiode.

Bemærk endvidere:

Der skal altid ske en meritafklaring af den enkelte lærling på skolen. Det kan resultere i en afkortning af uddannelsestiden, eller at lærlingen kan få skoleundervisningen på et højere niveau.
Virksomheden kan indgå uddannelsesaftale med lærlingen før, under og efter grundforløbet, ligesom der kan indgås aftale med elever, som har gennemført en del af uddannelsen i et praktikcenter eller i en anden virksomhed.

Bliv godkendt som praktiksted, opret en læreplads og indgå uddannelsesaftalen

For at kunne have en plastmagerlærling skal din virksomhed være praktikpladsgodkendt. En godkendelse baseres på et besøg og en vurdering af, om virksomheden opfylder oplæringskravene.

Hvis du vil høre mere om processen for at blive godkendt som praktik sted kan du kontakte faglærer på Den jydske Haandværkerskole Peter Kjærsgaard: 8937 0251 / pkk@djhhadsten.dk.

Hvis din kommende lærling er over 25 år vil vedkommende være voksenlærling. I så fald skal du rette henvendelse til Uddannelses- og praktikkonsulent Kasper Greendahl: 2524 0734 / kag@amusyd.dk

Når virksomheden er praktikpladsgodkendt, er det nemt at oprette en læreplads.

Kontakt igen Peter Kjærsgaard, der vil hjælpe med det praktiske og eventuelt også med at finde frem til den helt rigtige elev. Når eleven er fundet sørger skolen for, at der udformes en uddannelsesaftale.

Ansæt en elevkandidat som ungarbejder i 1-2 måneder

Der er rigtig gode erfaringer med elever, der starter i en virksomhed, før de starter på skolens grundforløb. Det er der flere grunde til:

Eleven får afprøvet, om det er noget for ham/hende
Elever er langt mere motiveret, når vedkommende starter på skolen
Eleven opnår typisk langt bedre resultater og falder sjældnere fra på et senere tidspunkt

Gode måde at få sådanne aftaler i stand på er at:

Invitere folkeskolens 9. og 10. klasser på besøg i virksomheden
Kontakte det nærliggende UU-center (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og herigennem invitere mulige elever på besøg i virksomheden
Oprette en annonce i lokalaviserne

The Danish Plastics Federation

Der dänische Kunststoffverband

Plastbranchen skaber jobs i alle dele af andet. Der er dog en tendens til, at andelen er højere i provinsen.

Virksomhederne i plastindustrien beskæftiger medarbejdere i hele Danmark.

Andelen af beskæftigede i plastbranchen ud af den samlede arbejdsstyrke svinger fra region til region. I Region Hovedstaden er andelen af medarbejdere i plastbranchen ud af den samlede arbejdsstyrke på 0,3 pct. og i Region Sjælland 1,0 pct. I Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland er andelen henholdsvis 1,1, 1,2 og 1,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke.

Plastbranchen beskæftiger stor andel af ufaglærte

Hovedparten af de beskæftigede i den primære plastindustri er enten faglærte eller har en videregående uddannelse. 18 pct. af de beskæftigede har en videregående uddannelse, mens 43 pct. er faglærte. Lidt over hver tredje i branchen er ufaglært.

Uddannelsessammensætning i den primære plastindustri minder om sammensætningen for den samlede danske fremstillingsindustri. Plastbranchen beskæftiger dog syv procentpoint flere ufaglærte og syv procentpoint færre med videregående uddannelser end den samlede fremstillingsindustri.

Markant fremgang i eksporten

Virksomhederne i den primære plastindustri eksporterede for 14,7 mia. kr. i 2016, og omsatte for 10,4 mia. kr. på hjemmemarkedet. Dermed stammer næsten 60 pct. af omsætningen i den primære plastindustri i 2016 fra salg til udlandet. Det er lidt over niveauet for den samlede fremstillingsindustri, hvor eksporten i 2016 udgjorde 58 pct. af det samlede salg.

Siden 2009 er eksporten i den primære plastindustri vokset med ikke mindre end 50 pct. Ligeledes har den samlede fremstillingsindustri oplevet fremgang i eksporten – dog i mindre grad end i plastindustrien.

Omsætningen i plastbranchen stiger markant

Virksomhederne i den primære plastindustri omsatte i 2016 for 25 mia. kr. Det svarer til en stigning på 13,1 pct. i forhold til 2015. Væksten markerer et skift fra en ellers flad omsætningsudvikling i årene 2009-2015, hvor den årlige omsætning har svinget mellem 20 og 22 mia. kr.

Med fremgangen i omsætningen i 2016 har den primære plastindustri opnået en vækst på samlet ca. 26 pct. siden 2009. Det sker på trods af en faldende beskæftigelse i plastbranchen i samme periode. Den øgede omsætning er dermed skabt af færre personer. I samme periode har både den samlede danske fremstillingsindustri og den europæiske plastindustri (nyeste tal er fra 2015) øget omsætningen med ca. 27 pct.

Beskæftigelsen falder i den danske plastbranche – trods fremgang i både europæisk plastindustri og dansk fremstillingsindustri

Ligesom resten af dansk fremstillingsindustri oplevede den primære plastindustri et stort fald i beskæftigelsen i forbindelse med krisen. Fra 2009 til 2015 blev der 2.700 færre beskæftigede i den primære plastindustri. Det svarer til et fald på 19 pct.

Til sammenligning faldt beskæftigelsen i den samlede fremstillingsindustri med 8 pct. i samme periode. I modsætning til den primære plastindustri, har beskæftigelsen i fremstillingsindustrien dog været stigende i både 2014 og 2015 og voksede med ca. 1 pct. i 2015.

Faldet i beskæftigelsen i den danske plastindustri adskiller sig også markant fra den udvikling, der har været i plastindustrien på europæisk niveau. I samme periode, hvor beskæftigelsen er faldet med 32. pct. i dansk plastindustri, er den således steget med 4 pct. samlet i Europa, med 14 pct. i Tyskland og ligget nogenlunde konstant i Sverige.

Plastbranchen spænder vidt

Plastvirksomhederne i Danmark leverer både emballage, komponenter til andre produkter og færdige produkter til en lang række virksomheder på tværs af alle brancher.

Mange plastvirksomheder leverer produkter til industrien. Flest leverer produkter til fødevareindustrien. Det er tilfældet for 15 pct. af plastvirksomhederne. Godt 10 pct. leverer til møbelbranchen, kontor eller reklamevirksomhed samt bygge- og anlægsbranchen.

Der er også et bredt spænd i de produktionsformer, som virksomhederne anvender til fremstilling af plastprodukter.

Sprøjtestøbning, som blandt meget andet kendes fra fremstilling af LEGO-klodser, er den mest anvendte produktionsmetode. Denne benyttes samlet set af 43 pct. af virksomhederne. Ekstrudering, der bl.a. bruges til fremstilling af slanger og rør, er den næstmest anvendte produktionsform og benyttes af 35 pct. af virksomhederne.

Subscribe to our English newsletter

Get an email everytime we publish news in English.

Members of the Danish Plastics Federation

We have around 250 members. We hope that your future partner in plastic production is among them.

The Danish Plastics Federation
Industriens Hus
Vesterbrogade 1E, 3. sal
1620 Copenhagen V

Mail: pd@plast.dk
Tlf.: +45 3330 8630

Folllow us on Twitter
Follow us on LinkedIn

Press inquiries:

Managing Director Thomas Drustrup:
Ph.: +45 2949 4608
Mail: td@plast.dk
Communication Manager Lars Hall Bæk Farsøe
Ph.: +45 4233 2811
Mail: lff@plast.dk

Presserum

Vi lægger stor vægt på at være i løbende dialog med medier og andre relevante interessenter samt at give en hurtig og effektiv betjening.

Som journalist kan du altid kontakte os. Også udenfor sekretariatets åbningstid.

- Adm. direktør Thomas Drustrup:
  Tlf.: 2949 4608
  Mail: td@plast.dk
- Chef for presse & public affairs Martin Skajaa Wøldike
  Tlf.: 2024 3718
  Mail: mw@plast.dk
- Miljøpolitisk chef Christina Busk:
  Tlf.: 2949 4564
  Mail: cb@plast.dk

Download logo

Plastindustriens logopakke (ZIP-komprimeret mappe)

Download portrætfotos

Se også:

Plastindustriens vedtægter

Her kan du se foreningens formelle vedtægter.

Plastindustrien bestyrelse drøfter hvert år inden generalforsamlingen sammensætningen af bestyrelsen, så repræsentativitet og alsidighed sikres bedst muligt. Der er udarbejdet et protokollat herom, der kan læses her.

Plastindustriens vision og mission

Som grundlag for Plastindustriens arbejde frem mod 2023 har vi formuleret en vision, en mission og en kernefortælling. Strategien omsættes til praksis gennem konkrete målsætninger, aktiviteter og indsatsområder indenfor fire arbejdsområder: innovation, miljø, uddannelse og kommunikation.

Plastindustriens strategi 2020-2023

Vores nye strategi for 2020-2023 bygger videre på Plastindustriens nuværende arbejde, hvor grøn omstilling, uddannelse, innovation og bredt samarbejde er nogle af nøgleordene:

Klik her for download af Plastindustriens strategi 2020-2023.

Vision

Vores vision er det, vi stræber efter, og den omfatter hele plastbranchen:

Plastindustrien designer fremtidens løsninger på globale udfordringer og styrker Danmarks position som et innovativt, kompetent og ansvarligt produktionsland, hvor vi vil passe bedre på vores ressourcer gennem grøn omstilling.

Mission

Vores mission er det, vi arbejder for, og den er rettet mod Plastindustrien som forening:

Plastindustrien vil sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes ved at klæde dem på til fremtiden, hvor den grønne omstilling er forudsætningen for, at vi passer bedre på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser.

Kernefortælling

Vores kernefortælling er visionen og missionen omsat til daglig tale.

Vores medlemmer bruger plastens unikke egenskaber til at designe løsninger på samfundets udfordringer.

Plast er en værdifuld ressource med helt unikke egenskaber og utallige muligheder. Når vi bruger plasten rigtigt, kan vi levere uundværlige bidrag til at løse vores samfundsudfordringer nu og i fremtiden.

Eksemplerne er mange:

Grøn energi: Vi udvikler vindmøller og solceller, der laver grøn energi.
Genanvendelse: Vi arbejder med genbrug og genanvendelse i hele værdikæden, så vores materiale bliver udnyttet bedst muligt, hvilket er med til at spare på samfundets ressourcer og styrke CO2-reduktionen.
Mindre madspild: Vi fremstiller avanceret fødevareemballage, der minimerer madspild.
Byggeri: Vi skaber nye klimavenlige løsninger til byggeri og infrastruktur.
Mindre CO2: Vi minimerer CO2-udslippet i transportsektoren ved at udskifte tunge komponenter med lettere plastdele.
Livskvalitet: Vi opretholder livskvaliteten blandt millioner og atter millioner af mennesker med sundheds- og medicoprodukter.
Kreativitet: Vi stimulerer kreativitet og leg med verdenskendte legetøjsprodukter.
Design: Vi begejstrer med møbler og boliginventar, hvor design og komfort er i højsædet.
Energieffektivitet: Vi udvikler nye bæredygtige plastmaterialer og mere energieffektiv produktionsteknologi.

Når plast bliver brugt med omtanke, så bliver det genbrugt og genanvendt, og det ender aldrig i naturen. For at når dertil kræver det, at mange forskellige aktører i samfundet – ikke mindst plastbranchen selv – forandrer sig og er med til at rykke os tættere på målet om en cirkulær økonomi.

Vi stræber efter endnu mere innovativ, kompetent og ansvarsfuld plastproduktion, hvor vi både har fokus på at sætte turbo på den grønne omstilling og skabe flere attraktive arbejdspladser.

Vi går til opgaven med udgangspunkt i, at vi – i fællesskab med vores omverden – skal være med til at finde de nødvendige løsninger, som sikrer, at vi passer bedre på klodens ressourcer.

Plastindustriens bestyrelse 2024-2025

Plastindustriens bestyrelse 2024-2025:

Bagerste række fra venstre:

Managing Director Anette Christensen, BEWI Denmark
Adm. direktør Helle Vingolf, RC Plast A/S
Managing Director Geert Winther Skovsgaard, Salling Plast
Direktør Kenneth Westergaard, Uni-Technology
Adm. direktør Søren Ulstrup (formand), Ulstrup Plast A/S
Executive Vice President, Innovation Kristian Overgaard, Kingspan LOGSTOR
Head of Sustainability Engagement & Communication Marie Serup, Coloplast

Forreste række fra venstre:

Adm. direktør Taj Bernt, Primo Danmark
General Manager, Senior Vice President Chresten Bruun, Lego
Adm. direktør Thomas Drustrup, Plastindustrien
Adm. direktør Michael Bayer Thomsen (næstformand), Lynddahl Group
Global Sr. Category Manager Tom Mikkelsen, Dan-Foam Aps
Adm. direktør Franz Cuculiza, Aage Vestergaard Larsen A/S

Plast i fly og biler mindsker CO2-udslip

Plast gør vores transportmidler lettere. Det reducerer CO2-belastningen fra fly, biler og andre transportmidler betragteligt.

Høj mobilitet gør, at vi kan bo og arbejde inden for et stort område, vi kan besøge familie og venner langt væk og opleve fjerne kulturer som turist eller i forretningsøjemed.

Det er også mobilitet af varer, der gør vores livsstil mulig, fordi transportmidler giver os adgang til det globale marked. Vi spiser gerne friske jordbær hele året, og de allerfleste holder af den mobile livsstil.

Når vi reducerer vægt, reducerer vi CO2

Men transport og rejser har en dyster bagside i form af stort brændstofforbrug og CO2-belastning både lokalt og globalt.

Plast kan bruges til mange forskellige, innovative løsninger, der kan reducere ressource- og klimaproblemerne. Dele af plast i alle slags transportmidler har en nemlig række fordele. Den primære er vægtreduktion – og deraf følgende store besparelser på brændstof. Der er nemlig den simple sammenhæng, at lettere biler, fly og andre transport bruger mindre brændstof – og det giver mindre klima- og miljøpåvirkninger.

15 pct. plast i en gennemsnitlig personbil

Har du en gennemsnitlig personbil på ca. 1000 kilo, består den af 15 pct. plast. De ca. 150 kilo udgør bl.a. kofangere, spoliere, skærme, benzintank, instrumentbræt, lygteglas, beklædninger, håndtag, sæder, tæpper og tekstiler. Også pakninger, slanger, drivremme, airbags, sikkerhedsseler består helt eller delvist af plast.

Der er flere grunde til, at plasten fylder så meget i din bil: Plast er nemt at forme og give forskellige nødvendige egenskaber, og det bidrager til at forbedre sikkerhed og komfort for fører og passagerer. Men det er også en meget vigtig kvalitet, at plast er med til at gøre biler lettere og dermed mere brændstoføkonomiske.

Airbus 380 sætter nye standarder ved hjælp af plast

Airbus A380 er verdens største fly – og 20 pct. af det er plast! Plasten gør flyet lettere, hvilket betyder, at det bruger mindre brændstof og udleder mindre CO2. Der er bl.a. bruget plast-kompositløsninger i vigtige dele af flyets bærende konstruktioner. Airbus A380 er derfor langt mere klimavenligt end andre fly.

Den store plastandel i en Airbus 380 er medvirkende til at flyet faktisk også klarer sig godt i en sammenligning med biler i brændstofforbrug pr. kilometer. Hvor 100 passagerkilometer kræver 2,9 liter brændstof i Airbus 380, bruger en ny gennemsnitlig europæisk bil 6,5 liter brændstof pr. 100 kilometer.

Til sammenligning bruger normale gennemsnitspassagerfly 5 liter pr. 100 passagerkilometer

Komposit-plast vinder frem i byggeriet

Komposit-plast udgør et stadig mere anvendt alternativ til traditionelle byggematerialer. Facadebeklædninger, tagkonstruktioner og gang- og cykelbroer er eksempler på udnyttelsen af kompositmaterialernes store styrke, lave vægt og lange levetid.

Projekterende og udførende i byggeri og anlæg har i stigende grad fået øjnene op for de muligheder, som kompositmaterialer giver.

Kompositplast er er plastmaterieler, der er forstærket med forskellige former for fibre. Den mest anvendte kombination er glasfiber og umættet polyester. I de senere år har mere avancerede løsninger set dagens lys. Det drejer sig blandt andet om kombinationer af fibre og plast med andre egenskaber – fx kulfiber, aramidfiber, plantefiber, vinylester, epoxy og fenol.

Fra vinduer til broer

I byggeriet finder en mangfoldighed af forskellige kompositprofiler anvendelse til fx vinduer, vinduesrammer og facader. Kompositternes gode termiske egenskaber betyder her, at der kan spares rigtig meget energi. Vejbroer, gang- og cykelbroer kan i dag også fremstilles med kompositter, hvilket giver reducerede vedligeholdelsesomkostninger sammenlignet med traditionelle broer.

Kunstmarmor, som vi kender fra bordplader i køkkenet, er også kompositter, som blandt andet udmærker sig ved at have en brudstyrke der er op til 2½ gange større end beton.

Indenfor affalds- og spildevandsområdet, er affaldscontainere, beholdere og afdækninger i renseanlæg, kloakforinger samt fittings og rør ofte fremstillet af hårdføre kompositter.

Emballage i plast mindsker madspild

Vores moderne samfund er utænkeligt uden emballager. Emballagen produceres ikke for sin egen skyld, men for at beskytte produkter under transport frem til forbrugeren. På den måde er fødevareemballage et helt centralt element for at undgå madspil.

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. Og hvis vi ikke havde plast at pakke fx rugbrødet ind i, ville det tal være væsentlig højere. Plastemballagens fornemmeste opgave er nemlig at beskytte og forlænge holdbarheden af letfordærvelige fødevarer. Samtidig bevares smagen og næringsværdien af fødevarerne.

I gennemsnit vejer en plastemballage kun mellem 1 og 3 % af det indpakkede produkt og repræsenterer i gennemsnit kun ca. 5 pct. af den samlede miljøpåvirkning ved en fødevare.

Spild af fødevarer

Sammenlignet med folk i de ikke-industrialiserede lande har vi i den vestlige verden et højt forbrug af emballage: I gennemsnit bruger vi 180 kg per indbygger i EU sammenlignet med mindre end 10 kg per indbygger i de ikke-industrialiserede lande.

Det lave forbrug skyldes, at de fleste varer produceres lokalt og sælges uden emballage, men det har en kedelig bagside – et højt spild af fødevarer. Derfor kan det i nogle tilfælde godt betale sig at pakke sine fødevarer ind i plastemballage, bl.a. agurken hvis holdbarhed forøges med op til 14 dage med bare 1,5 gram emballage.

I visse lande når ca. halvdelen af fødevarerne aldrig ud til forbrugerne, hvilket kan være direkte livstruende. Til sammenligning er fødevarespildet ved produktion og distribution kun 1-2 pct. i de industrialiserede lande.

I alt spildes der mere end 400 millioner tons frugt og grønt (30-35 % af verdens produktion) og mere end 280 millioner tons korn (15-20 pct. af verdens produktion) hvert år ifølge FN’s landbrugsorganisation (FAO). Det sker især i udviklingslandene pga. dårlig produktionsplanlægning, lang og besværlig transport og dårlige opbevaringsforhold, herunder manglende emballering.

Designguide italesætter madspild

Plastindustriens Designguide til genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere er udarbejde i et tæt samarbejde mellem flere led i værdikæden og øvrige interessenter. Designguiden giver et indblik i de overvejelser og beslutninger, der har indflydelse på, hvordan plastemballage nemmere kan genbruges og genanvendes, og den giver konkrete eksempler og anbefalinger til design af emballage.

Designguiden tager udgangspunkt i nogle centrale globale agendaer – herunder at reducere mængden af madspild. Det betyder, at designguidens overvejelser og anbefalinger tager udgangspunkt i, at fødevareemballagens hovedformål er at beskytte indholdet, så madspild undgås og holdbarheden forlænges. Samtidig tager designguiden højde for, at emballagedesign ikke må have en negativ indvirkning på fødevarens holdbarhed.

Køb bananer?

Herhjemme ses spild af fødevarer især i forbindelse med underemballering i detailhandlen. Det er supermarkedernes erfaring, at spildet kan være op mod 20 % ved salg af løse bananer i kasser med selvbetjening. Til sammenligning er spild næsten ikke eksisterende ved salg af bananer, hvor man køber et antal, som er indpakket i plastfolie.

Dagligvarebutikkernes markedsføringspolitikker fører ofte til spild (affald) hos forbrugerne. ”Køb 3, betal for 2 og smid 2 væk” er en dækkende betegnelse.

Britiske undersøgelser viser, at forbrugerne kasserer 1/3 af de fødevarer, de køber. Her giver tabet af fødevarer også anledning til emission af 18 mio. t CO2 – dels som følge af nytteløst energiforbrug ved fremstilling og distribution af fødevarerne, dels i form af methanemission fra nedbrydningen af affaldet.

Tal på emballagen

Størstedelen af verdens plastproduktion anvendes til emballage. I EU pakkes 50 pct. af alle produkter ind i plast, men vægten heraf udgør kun 17 pct. af den samlede emballagemængde. Selvom den samlede vareproduktion i EU er steget igennem de seneste 10 år er den samlede emballagemængde ikke steget tilsvarende. Det skyldes bl.a., at man i større omfang bruger plastemballager i stedet for glas og metal.

Sammen med udviklingen af tyndere og stærkere emballager har det gjort, at den gennemsnitlige vægt af emballage til et produkt er reduceret med 28 pct. over de seneste 10 år.

Fremtidens emballage i plast

Udviklingen indenfor emballageproduktion går i retning af at mindske materialeforbruget og øge genanvendeligheden. Der er fokus på materialeminimering og øget genanvendelighed, og materialer tages i brug med nye egenskaber og funktioner.

For eksempel vil anvendelsen af nanoteknologi kunne medføre selvrensende overflader, der gør det lettere at tømme emballagen for indhold. Det vil sammen med fx et intelligent køleskab, der kan aflæse informationer fra de emballerede produkter, være med til at forbedre husholdningernes økonomi og mindske klimapåvirkninger gennem mindre madspild.

Oftede stillede spørgsmål om plastposer

Her på siden har vi samlet svarene på nogle af de spørgsmål, vi ofte får om plastpose og deres miljøfordele og -ulemper kontra poser af andre materialer.

Hvor mange plastbæreposer bruger danskerne?

Ifølge et EU direktiv skal forbruget af plastposer være under 40 poser per borger om året fra år 2025. Denne målsætning mødte Danmark allerede i 2020 og i 2022 var tallet nede på 23 poser per borger.

Hvor meget plast bruges til plastbæreposer?

Der bruges i dag omkring 3300 tons plast til bæreposer i Danmark. Det er et fald på ca. 5000 tons siden 2017.

En almindelig plastbærepose fra supermarkedet vejer ca. 20 gram og kan fragte 15 kg og rumme 10-15 liter. En plastbærepose kan altså fragte ca. 750 gange sig egen vægt.

Hvorfor er plastposer så dyre?

En plastbærepose koster ca. 4-5 kr. i supermarkedet. 1,50 kr. går til afgifter til staten og til fremstilling af posen. Resten af din betaling for en plastbærepose går til supermarkedet.

Hvad slags plast er poserne lavet af? Danske plastbæreposer er hovedsagligt lavet af LDPE – også kaldet Low Density Polyethylen.

Plastbæreposer af LDPE er solide poser, der kan bruges mange gange inden de forbrændes og omdannes til energi. Plastbæreposer findes også i tynde udgaver lavet af HDPE – High Density Polyethylen. De bruges i stort omgang i mange andre lande bl.a. Frankrig og England. De tynde HDPE poser går lettere i stykker og er mindre egnede til genbrug.

Hvad sker der med plastbæreposerne efter endt brug?

I Danmark bruger vi typisk vores plastbæreposer flere gange, fordi vi har betalt dyrt for dem. Det kan være til indkøb, biblioteksbøger, svømmetøj, vasketøj etc. Til sidst bruger vi dem til affaldsposer. Husholdningsaffaldet og plastbæreposen havner i forbrændingsanlæg, hvor de udnyttes til varme og el, som vi ellers ville have fremstillet af kul, olie eller gas. En pose giver strøm til en 60 W pære i en time.

Det er også muligt at genanvende poserne til nye plastprodukter, men det forudsætter, at kommunerne indsamler plastaffald fra husholdningerne. Fra midt 2021 blev det indført, at der ved alle hustande i Danmark skal sorteres i de samme 10 affaldsfraktioner, heriblandt i fraktionen plast. Du kan læse mere om den ensartede sortering på Miljøstyrelsens hjemmeside

Er papirposer bedre for miljøet end plastbæreposer?

Fremstilling af papir kræver store mængder vand og kemikalier og skaber store mængder spildevand og affald. En papirspose tåler ikke nedbør og væsker som fx kødsaft og kan af samme grund ofte dårligt genbruges.

I en dansk undersøgelse, der sammenligner miljøpåvirkningerne af bæreposer af papir og plast viser, at plastbæreposer påvirker miljø og klima mindre end poser af papir.

Hvis vi samtidig inddrager, at en dansk forbruger typisk genbruger sin plastbærepose flere gange, vil plastbæreposens miljøpåvirkninger være lille sammenlignet med bæreposer af papir.

Hvorfor bruger vi ikke alle sammen muleposer?

At vi i højere grad ikke bruger muleposer er først og fremmest et spørgsmål om forbrugervaner. Fordelen ved at bruge en mulepose af bomuldsstof til sine indkøb er, at posen kan bruges igen og igen. Muleposer af bomuld er dermed et alternativ til plastbæreposen, men en moderne mulepose af plast er det bedste miljøalternativ.

Muleposens fordele udnyttes dog kun, hvis vi husker at medbringe posen/nettet, når vi handler. Mange finder det besværligt at tage pose/net med på arbejde, så man kan hjembringe sine indkøb til aftensmaden.

Fremstilling af bomuld til muleposer medfører store miljøpåvirkninger da der bruges kemikalier og store mængder vand under dyrkning og fremstilling. Når man vasker sin mulepose bruger man også vaskepulver og vand. Det betyder, at bomuldsposen skal bruges rigtig mange gange, før den miljømæssigt er bedre end en plastpose.

LÆS OGSÅ: Hvad er op og ned i debatten om plastposer?

Kan plast tåle mikroovn?

Nogle materialer er velegnede til mikrobølgeovn, mens andre ikke bør bruges, fordi de enten kan smelte eller springe, når de udsættes for opvarmning med mikrobølger. Her kan du få et overblik over, hvilke materialer der er bedst at anvende, når du bruger mikroovnen.

Plastbakker, stegeposer og plastbelagte pap-bakker af polyethylenterephthalat (PET). PET kan ikke adskilles fra andre plasttyper, men er ofte mærket PET eller med et et-tal inde i en trekant.
Plastbeholdere, der er specielt beregnet til brug i mikrobølgeovn, kan være fremstillet af polypropylen. De er som regel mærket med PP eller et fem-tal.
High density polyethyen. Som regel mærket med HDPE eller et to-tal. Beholdere af HDPE bør kun anvendes til retter med lavt fedt- og sukkerindhold.
Lave aluminiumsbakker kun i mikrobølgeovne produceret efter 1980.
Plastfilm, der er beregnet til mikrobølgeovn. Læs på emballagen.
Skåle og fade af glas, porcelæn og stentøj.
Små stykker aluminiumsfolie kan bruges til f.eks. at dække ben på fjerkræ og halen på fisk for at undgå, at de bliver overkogt/-stegt. Det er vigtigt, at aluminiumsfolien er mindst 2 cm fra ovnsiden, da der ellers kan dannes gnister.

Plast og andre materialer, der er mindre velegnede til mikroovn

Lertøj og fajance er mindre egnede. De kan have opsuget fugtighed ved opvask, så de sprænges ved opvarmning.
Bortset fra bagepapir bør papir og pap ikke bruges i mikrobølgeovn.
Køkkenrulle og servietter er normalt fremstillet af papir, der ikke er beregnet til at komme i kontakt med mad og slet ikke ved højere temperaturer. Afhængigt af kvaliteten kan papiret være uhygiejnisk eller afgive skadelige stoffer til maden.

Plast og andre materialer, der IKKE må anvendes i en mikroovn

PVC både som film, bægre, skåle etc.
Almindelig husholdningsfilm.
Yoghurtbægre og lign.
Fade, skåle, kopper etc. af melamin f.eks. Margrethe-skåle.
Metaller, aluminium kan bruges i ovne produceret efter 1980.

Ofte stillede spørgsmål om plastflasker til drikkevand

Der er gennem tiden opstået en række spørgsmål om brugen af plastflasker. Herunder får du svar på de oftest stillede spørgsmål om PET-flasker til drikkevand.

Bisphenol A (BPA)

Der er ingen bisphenol A i drikkevandsflasker. Bisphenol A findes i nogle former for fødevareemballager som f.eks. dåser.

Ftalater

Ftalater anvendes som blødgører i PVC. De anvendes ikke i PET-plast, som bruges i drikkevandsflasker. Læs mere om PVC og ftalater her.

Opbevaring

PET-flasker skal opbevares på same måde, som mange fødevarer opbevares. Det vil sige køligt og tørt. Flaskerne skal ikke opbevares i nærheden af husholdningskemikalier, rengøringsprodukter eller produkter med kraftig lugt.

Antimon i vand

Grundstoffet antimon anvendes i meget begrænsede mængder i forbindelse med fremstillingen af PET-plast. Stoffet er godkendt til denne brug, og der er en grænseværdi for hvor meget, der migrerer til vandet. Når der testes for antimonindholdet i vand, er indholdet i vandet væsentligt under de tilladte grænseværdier.

Genbrug af plastflasker

Almindelige PET-flasker er ikke beregnet til at blive genfyldt og genbrugt mange gange, men dette skyldes primært hensynet til hygiejnen og dermed din sikkerhed og sundhed som forbruger. Har du behov for at kunne genfylde din vandflaske, bør du købe en særlig flaske beregnet til genfyldning.

Genanvendelse af plastflasker

I Danmark er vi omfattet af dansk retursystem. Det betyder, at vandflasker returneres og råvaren genanvendes til nye produkter – eksempelvis til kødbakker af PET.

Plastflasker til vand er bedre for klimaet end kartoner

Får man en karton med vand i hånden, kan man ofte læse på emballagen, at den er klimavenlig. Men effekten på klimaet er betydeligt lavere fra en vandplastflaske end fra en karton til vand. Det viser en DTU Miljø-undersøgelse.

– Resultaterne viser, at kartoner har et større netto CO₂-aftryk end plastflaskerne. Det skyldes i stor grad, at plastflaskerne bliver genanvendt, hvorimod kartonerne bliver brændt, konkluderer seniorforsker Anders Damgaard fra DTU Miljø, som har udført undersøgelsen for Bryggeriforeningen.

Har du flere spørgsmål om plastflasker til drikkevand, har Byggeriforeningen også lavet en Q&A om samme emne.

About the Danish Plastics Federation

We represent the highly innovative Danish plastics industry.

The Danish Plastics Federation is a trade association for plastics converting companies in Denmark and their suppliers. We have around 270 members and we represent around 70 percent of the turnover in the Danish plastics industry.

Denmark is the home of wide known plastic companies like LEGO and Coloplast and an extensive list of smaller, but equally as innovative companies. The majority are subcontractors with yearlong experience in serving a wide variety of customers in different markets around the globe.

In total, our industry counts around 27.000 Danish jobs and have an estimated annual turnover of around 7 billion euros.

What does the Danish Plastics Federation do?

The Danish Plastics Federation strives to spread the positive story about the enormous value of plastic products and how plastics contribute to our society in many ways. We also work to constantly improve the framework conditions of our industry in Denmark.

We assist our members in complying with regulations regarding the environment, food contact, and health and safety in the workplace. Together with relevant trade unions, we are co-responsible for the plastics relevant vocational training and education in Denmark. We run a business development activity and various network for our members.

We have a staff of 8 people in our main office in Copenhagen. We are involved in two umbrella networks in Europe: EuPC for converters and PlasticsEurope for suppliers of raw materials. Besides these networks, we are members of seven European networks for different branches of the plastics industry. In Denmark, our most important network is the Confederation of Danish Industry.

Genanvendelse af plastemballage fra erhvervslivet

Genanvendelse af plast handler ikke kun om indsamling og sortering af husholdningsaffald. Siden 1994 har vi Danmark indsamlet og genanvendt en stor mængde transportemballager fra erhvervslivet.

I 1994 indgik Miljøministeriet, Dansk Industri, Plastindustrien og Emballageindustrien den såkaldte Transportemballageaftale. Aftalen har igennem årene fungeret som et positivt eksempel på, at frivillige aftaler mellem brancher og myndigheder kan lade sig gøre. Aftalen har således været med til at sikre, at alle genanvendelsesmål i EU’s emballagedirektiv var opfyldt allerede i 2008.

Opnåelsen af de foreløbige målsætninger er ikke kommet af sig selv, men er hjulpet på vej af flere forslag og initiativer fra gruppen bag Transportemballageaftalen. Udover specifikke kampagner rettet mod enkelte affaldsdannere (fx storcentre) gennemførte gruppen i 2006 til 2007 et større projekt, som skulle øge genanvendelsen af plastemballager fra virksomheder i udvalgte brancher gennem målrettet information.

Projektet resulterede i et praktisk anvendeligt informationsmateriale. Det blev via brancheorganisationens informationskanaler stillet til rådighed for virksomheder med potentiale for at øge indsamlingen af deres plastemballageaffald til genanvendelse. Desuden blev materiale gjort tilgængeligt på hjemmesiden www.returmedplasten.dk.

Kontakt os

Plastindustrien
Industriens Hus
Vesterbrogade 1E, 3. sal
1620 København V

Mail: kontakt@plast.dk
Tlf.: +45 3330 8630

Følg os på Twitter
Følg os på LinkedIn

Pressehenvendelser – også udenfor åbningstid:

Adm. direktør Thomas Drustrup:
Tlf.: 2949 4608
Mail: td@plast.dk
Kommunikationschef Martin Skajaa Wøldike
Tlf.: 2024 3718
Mail: mw@plast.dk

Læs mere i vores presserum.

Hvad er bioplast?

Begrebet ”bioplast” bruges til at dække over flere forskellige typer af materialer med forskellige egenskaber. Bioplast omfatter derfor både polymerer lavet med udgangspunkt i biobaserede ressourcer samt bionedbrydelige polymerer.

Plast fremstillet af biobaserede ressourcer (biomasse)

Mange plasttyper kan laves af biomasse. Biobaseret plast er typisk fremstillet af f.eks. sukkerroer, sukkerrør, majs og/eller celloluse. Biobaseret plast kan også fremstilles af restprodukter fra landbrugsproduktion, men dette sker på nuværende tidspunkt kun i meget begrænset omfang. Biobaseret plast kan genbruges og genanvendes sammen med traditionel plast i den samme type. Biomasse kan bruges til at fremstille polymere som vi kender, f.eks. bio-PE, bio-PET og bio-PA. Disse plasttyper kan ikke nedbrydes.

Bionedbrydelig plast

Denne type plast kan fremstilles af biomasse, olie/gas eller en blanding heraf og kan ikke genanvendes sammen med øvrig plast. Den bionedbrydelige plast kan nedbrydes af mikroorganismer (bakterier eller svampe) og blive til vand, biomasse, CO2 og/eller metan.

Biokomposterbar plast

Kan under særligt kontrollerede betingelser nedbrydes til vand CO2, biomasse og metan i løbet af 10 uger. Fugtighed og temperatur skal styres og de rette mikroorganismer skal være til stede.

Den europæiske standard EN 13432 opstiller kriterierne for biokomposterbar emballage. Denne form for kompostering kan ikke anvendes hos private forbrugere men udelukkende i kommercielle anlæg.

Oxo-nedbrydelig plast

Indeholder tilsætningsstoffer, der opløser plasten under indvirkning af ilt. Plastmaterialet omdannes ikke til vand, CO2, biomasse og/eller metan, men nedbrydes i stedet til bitte små stykker, som ikke er synlige. Plasten forsvinder således ikke, selvom den ikke længere kan ses med det blotte øje. Derfor kan oxo-nedbrydelig plast ikke kaldes bionedbrydelig.

Bliv en del af vores netværk om plastgenanvendelse

Plastindustriens to netværk for virksomheder/ plastens værdikædeaktører med interesse for genanvendelse af plastaffald. Det ene er Netværk for genanvendelse af plast, det andet er Netværk for cirkulær plastemballage.

Der etableres to netværk for virksomheder/plastens værdikædeaktører med interesse for genanvendelse af plastaffald. Det første er ’Netværk for genanvendelse af plast’, som primært beskæftiger sig med genanvendelse af plast fra erhvervet, såsom byggeri, landbrug, detail, medicinsk udstyr og lignende.

Det andet er ’Netværk for cirkulær plastemballage’, som er en tilkobling af Forum for cirkulær plastemballage, hvor aktører, der har deltaget i Forummet sammen med nye aktører, viderefører handlinger i et netværk med fokus på plastaffaldet, der ender i husholdningen.

Formålet med at drive de to netværk er at sætte gang i udviklingen indenfor genanvendelse af plast i praksis.

Til netværksmøderne vil der være fokus på emner som:

Innovativt samarbejde på tværs I værdikæden
Sætte handling bag hensigten-eks. via udvikling og implementering af frivillige erklæringer om design-og indsamlingskrav, der kan underskrives af flere inden for en branche -herunder beregning af business cases
Fokus på design til adskillelse og genbrug/genanvendelse
Efterspørgslen – hvad kan plastmaterialet blive til/hvem vil aftage genbrugsplast
Hvilken kvalitet skal plasten være når den skal genanvendes, hvis det skal højne kvaliteten og værdien
Logistik og smart indsamling/returtagningssystemer samt økonomien omkring det

Netværkene giver dig

Adgang til den nyeste viden indenfor håndtering, sortering og forarbejdning af plastaffald
Virksomhedsbesøg hos indsamlere, sorterings- og distributionsvirksomheder mv.
Mulighed for at medvirke til udarbejdelsen af konkrete anbefalinger bl.a. til politikere, kommuner og affaldsselskaber
Mulighed for professionel sparring med andre repræsentanter inden for plastbranchen, der også arbejder med genanvendelse
Oplæg og diskussioner om de forretningsmæssige muligheder og barrierer indenfor genanvendelse af plast i forhold til råvarer, maskiner, kundekrav og forbrugersikkerhed

Netværkene fungerer som videndelingsplatform, og netværket giver mulighed for at sammenfatte best practice inden for genanvendelse og ressourceoptimering samt at vurdere det mulige forretningspotentiale.

3 årlige møder over hele landet

Plastindustriens netværksmodel består af 3 årlige møder med et skarpt styret program på dagens tema og fokus på deltagernes aktuelle ønsker.

Netværkene er målrettet repræsentanter fra virksomheder, hvor genanvendelsesagendaen er relevant for jeres branche.

Du har beslutningskompetence indenfor din virksomhed, og du er indstillet på at være aktiv, dele dine erfaringer med netværket samt tage del i drøftelserne af udfordringer og muligheder i forhold til genanvendelse. Vi sætter stor pris på nysgerrighed og humor. Fortrolighed er et ufravigeligt krav.

De to netværk er gratis at deltage i for Plastindustriens medlemmer. For ikke-medlemmer koster det 1500 kroner årligt at deltage i et netværk.

Ønsker du at deltage i netværkene, eller vil du have yderligere information om arbejdet i netværket kan du kontakte miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk: cb@plast.dk eller 2949 4564.

Private: Hvilke typer plast kan genanvendes, og hvad kan man genanvende til?

Der kan være gode forretnings- og miljømæssige potentialer i at øge indsamlingen og genanvendelsen af plastaffaldet fra husholdninger. Det forudsætter dog en høj kvalitet i indsamlings- og sorteringsprocessen og en viden om materialer og genanvendelsesmuligheder.

I den seneste emballagestatistik fra 2016 fremgår det, at den samlede forsyning af plastemballage i Danmark er 215.000 tons, og at Danmark genanvender 36 procent af plastemballageaffaldet. Nye ambitiøse målsætninger i EU forpligter dog medlemslandende til at genanvende 50 procent og 55 procent af al plastemballage i hhv. 2025 og 2030. Derfor skal vi genanvende mere plastemballage fremover.

Flere danske kommuner har spottet potentialerne i de store mængder ”uudnyttet” plastaffald fra husholdninger og har igangsat projekter, hvor plasten skal udsorteres fra husholdningsaffaldet for at undgå, at det ender i forbrændingsanlæg. Fx er Københavns Kommunes vision, at kommunen skal være CO2 neutral i 2025, hvilket betyder, at plast ikke længere skal afbrændes, men i stedet indsamles, sorteres og genanvendes til nye produkter. Alene i Københavns kommune forbrændes 35-40.000 tons plastaffald om året.

Et uudnyttet potentiale med store udfordringer

Danmark har meget få egentlige genanvendelsesanlæg, og de indsamlede og sorterede affaldsfraktioner eksporteres til genanvendelse på udenlandske anlæg. Realiteten er derfor, at kommunerne i dag betaler store summer for at komme af med det indsamlede plastaffald.

Der kan imidlertid være gode forretnings- og miljømæssige potentialer i at øge indsamlingen og genanvendelsen af plastaffaldet fra husholdninger. For at øge genanvendelsesprocenten kræves det, at kommunerne kommer helt ud til den enkelte borger, og får indsamlet plastfolier, kødbakker, plastdunke og ketchupflasker.

Det kræver et helt nyt indsamlingssystem, der kan sikre udsortering af plasten til videre oparbejdning til en brugbar genanvendt råvare, der kan matche industriens krav til kvalitet, forsyningssikkerhed og pris. Det kræver blandt andet en ensretning af affaldssorteringen i de forskellige danske kommuner, så det genanvendte materiale dermed vil kunne erstatte jomfruelige materialer, og plastens levetid forlænges.

Det gælder om at identificere fremtidige forretningsmæssige muligheder i at aftage det genanvendte materiale, hvilket kunne ske via partnerskaber og innovationsplatforme omfattende kommuner, genanvendere og producenter. Der kan f.eks. være potentialer inden for bygge- og anlæg og bilindustrien.

Plastindustrien har i Forum for cirkulær plastemballage udviklet en designguide til, hvorledes emballage kan designes til genbrug og genanvendelse.

Vi skal genanvende langt mere plast

I Danmark bruger vi næsten alt vores affald igen. Enten bliver det genbrugt på forskellig vis, eller også bliver det energiudnyttet på forbrændingsanlæg. Lige nu er der fra flere sider et ønske om at forbrænde mindre og genanvende mere – et ønske Plastindustrien bakker fuldt og helt op om.

I Danmark tog vi i 1960’erne en politisk beslutning om, at husholdningsaffald skulle være en væsentlig del af den danske energiforsyning med det resultat, at stort set intet husholdningsaffald havner på danske lossepladser – i modsætning til størstedelen af de øvrige EU- lande.

Når det kommer til plastaffald ligger Danmark på en europæisk tredjeplads i nyttiggørelse. Kun 4 procent bliver ikke enten energiudnyttet eller genanvendt.

Fra forbrænding til genanvendelse

Da vi i Danmark energiudnytter vores affald, betyder det samtidig genanvendelsen af plast er lav sammenlignet med de øvrige EU-lande. I mange af de øvrige EU-lande ender meget plastaffald modsat på lossepladser eller eksporteres til 3. verdenslande. På lang sigt er ingen af disse løsninger holdbare da ressourcerne går til spilde i stedet for at indgå i et cirkulært kredsløb.

Netop den cirkulære tankegang er et centralt tema i den ny pakke om cirkulær økonomi, som EU-kommissionen lige nu arbejder med. Pakken vil omfatte revisioner af en lang række reguleringer relateret til design, affaldshåndtering samt genanvendelse. Ud over at det ressourcerne skal forblive i kredsløb, skal der dernæst være økonomisk fordelagtigt at genanvende plast, bruge genanvendt plast eller designe produkter så de lettere kan genanvendes.

I Danmark har der også været fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi med en ressourcestrategi fra slutningen af 2013 samt en strategi for affaldsforebyggelse fra april 2015. I forlængelse af disse planer er der igangsat en lang række partnerskaber og værdikædesamarbejder med fokus på at øge genanvendelsen af plast i Danmark.

Plastindustrien vil være med til at øge genanvendelsen

Også danske plastvirksomheder spiller en central rolle, når det kommer til at øge genanvendelsen af plast i Danmark. Adskillige virksomheder anvender allerede genanvendt plast i produktionen, og flere arbejder sammen med designere og projektudviklere om nye innovative produkter lavet i genanvendt plast. Det øger efterspørgslen på genanvendte råvarer og skaber et markedsdrevet træk som dermed medvirker til at skabe den cirkulære økonomi.

Når efterspørgslen på genanvendte råvarer stiger betyder det også, at det bliver mere attraktivt at udsortere plast til genanvendelse. Der kan således være en god forretning i at levere plastaffald til oparbejdning og genanvendelse, samtidig med at der spares på CO2-udledningerne og at i det hele taget skal bruges færre ressourcer.

Nedenfor kan du se en figur over plastens veje i Danmark:

Knap 30.000 danskere arbejder med plastproduktion

I alt var der mellem 2013 og 2014 27.700 beskæftigede i den samlede danske plastindustri. Det svarer til knap 10 pct. af de ansatte i den danske fremstillingsindustri og knap 1 pct. af den samlede danske arbejdsstyrke.

Beskæftigelsen i den samlede danske plastindustri er fundet ved at undersøge beskæftigelsen i tre grupper af virksomheder.

Det er således mere end hver tredje ansatte i disse virksomheder, der beskæftiger sig med plast eller produkter relateret til plast. Ud af de 33 virksomheder er 23 mindre virksomheder med under 100 ansatte. Én virksomhed har mere end 1.000 ansatte.

Plastindustriens sekretariat

Plastindustriens sekretariat bistår foreningens medlemmer med en række opgaver med hovedvægt på miljø, uddannelse, kommunikation, innovation og forretningsudvikling.

Thomas Drustrup

Adm. direktør

Tlf.: 2949 4608

Mail: td@plast.dk

Læs mere

Christina Busk

Miljøpolitisk chef

Tlf.: 2949 4564

Mail: cb@plast.dk

Læs mere

Martin Skajaa Wøldike

Chef for presse & public affairs

Tlf.: 2024 3718

Mail: mw@plast.dk

Rasmus Grusgaard

Seniorkonsulent, materialer, innovation og teknologi

Tlf.: 2689 3028

Mail: rg@plast.dk

Læs mere

Anders Kildegaard Knudsen

Seniorkonsulent, miljø og klima

Tlf.: 2489 3480

Mail: akk@plast.dk

Læs mere

Mette Skovgaard Petersen

Ansvarlig for medlemskommunikation

Tlf.: 3027 3701

Mail: msp@plast.dk

Anne Louise Moltrup

Økonomikoordinator

Tlf.: 3330 8630

Mail: alm@plast.dk

Læs mere

Studenter

Frida Kristina Lund

Kommunikationsstudent

Mail: fkl@plast.dk

Clara P. Stjärnqvist

Miljøstudent

Mail: cs@plast.dk

Louis Burnett Borggaard

Studentermedhjælper

Mail: lbb@plast.dk

EPS-sektionen

Chresten Heide-Anderson

Projektchef

Mobil: 2092 7654

Mail: cha@eps-airpop.dk

Læs mere

Eksterne konsulenter

Peter Sejersen

Ekstern konsulent, sekretær for Rørsektionen / NPG Denmark

Tlf.: 4057 6920

Mail: peter@psejersen.dk

Læs mere

Johnny Møbius

Ekstern konsulent, forsikringsmægler

Tlf.: 5066 1750

Mail: joptop@msn.com

Læs mere

Bliv medlem af Designklubben

Det er gratis at være med i Plastindustriens Designklub. Udfyld formularen her på siden, og så er du en del af vores netværk om plast og design.

Bliv medlem af Rørsektionen

Hvis du vil vide mere om medlemskab af Rørsektionen, så kontakt sektionens sekretær:

Peter Sejersen

Tlf: 4057 6920

Mail: peter@psejersen.dk

Medlemmer af Rørsektionen

Borealis AB – borealisgroup.com
Inovyn Europe – inovyn.com
Pipelife AB – pipelife.dk

Designklubbens styregruppe

Styregruppen udpeges af Plastindustrien og består af:

Lektor Birgitte Geert Jensen, Arkitektskolen Aarhus
Lektor Torben Lenau, DTU
Lektor Gudmundur Ludvik Gretarsson, TEKO Design + Business
Lektor Kaare Eriksen, Aalborg Universitet
Market Development Manager Flemming Christiansen, SP Moulding A/S

Bliv medlem af Seniorklubben

Hvis du vil vide mere om medlemskab af Seniorklubben, så kontakt Plastindustriens sekretariat:

Tlf: 3330 8630

Mail: pd@plast.dk

Seniorklubbens medlemmer

Eva Andersen	Taastrup Vænge 55, 1. tv 2630 Taastrup	20 26 19 55
Finn Juel Andersen	Spurvevej 17 2970 Hørsholm	20 96 84 84
Kirsten Andersen	Kratbjerg 202 3480 Fredensborg	21 65 84 93
Ketty Andersen	Havnevej 69, 1 4500 Nykøbing Sj	59 93 22 28
Peder Andersen	Kratbjerg 202 3480 Fredensborg	40 15 44 93
Lars Blom	Helleskrænten 5 2860 Søborg	23 23 40 00
Walter Blunck	Havesvinget 5 Følle Strand 8410 Rønde	-
Gorm Carsting	Slotsbakken 108 2970 Hørsholm	40 57 00 36
Willy Egelborg	Kalundborgvej 217 A 4300 Holbæk	59 43 27 70
Eric Einspor	Jordhøj Bakke 23 3550 Slangerup	47 33 37 04
Søren Enevoldsen	Engløkken 84 2791 Dragør	40 41 38 01
Günter Englmayer	Belvederevej 12 B, 4.th. 3000 Helsingør	20 43 78 68
Robert Fraenell	Lindehøjvej 22 3460 Birkerød	-
Engelbert Glaser	Jonstrupvej 283 3500 Værløse	44 65 20 50
Jørgen Lund Hansen	Bavneåsen 61 2640 Hedehusene	21 91 06 76
Claus Henningsen	Skovbakken 21 3520 Farum	20 70 48 00
Keld Holm	Slangerupgade 2, lejl. 26 3400 Hillerød	20 12 77 25
Ole Johansen	Vingetoften 66 2730 Herlev	20 45 94 45
Leif Ljungdahl	Klardam 15 2650 Hvidovre	40 44 84 96
Finn Louring	Gormsvej 1 2960 Rungsted Kyst	21 70 87 01
Inge Matzau	Lemchesvej 27 2900 Hellerup	40 86 63 63
Freddie Nielsen	Humlehaven 10 3200 Helsinge	29 28 27 76
Ove Hjortborg Nielsen	Mejsevænget 4 5700 Svendborg	22 21 20 33
Erik Nissen	Sonnerupvej 7 2700 Brønshøj	38 80 06 27
Finn Sehstedt	Tølløsevej 47 4330 Hvalsø	46 40 88 90
Karen Sehstedt	Tølløsevej 47 4330 Hvalsø	46 40 88 90
René Stauning	Gammel Frederiksborgvej 58 3400 Hillerød	23 47 48 19
Erik Sølgaard	Kikhanebakken 56 2840 Holte	20 10 25 17
Tove Ulstrup	Dyrlægegårds Allé 111 3600 Frederikssund	47 31 22 18
Verner Vestergaard	Romerdalen 28 5250 Odense SV	40 13 64 38
Bo Willumsen	Ryttermarken 7 3520 Farum	20 33 15 57
Ole Gert Johansen	Byparkvej 132 2600 Glostrup	21 70 98 70

Seniorklubbens bestyrelse

René Stauning

Formand

2347 4819 / rene.stauning@outlook.dk

Erik Nissen

Næstformand

2028 5608 / erik.nissen@hotmail.com

Engelbert Gläser

Medlem af bestyrelsen

2143 1253 / bert.glaser@gmail.com

Freddie Nielsen

Medlem af bestyrelsen

2928 2776 / freddie@mail.dk

Finn Sehstedt

Medlem af bestyrelsen

2399 0412 / sehstedt.f@sehstedt.dk

Peder Andersen

1. Suppleant

4015 4493 / pan@pan0512.dk

Eric Einspore

2. Suppleant

4733 3704 / eric.einspor@gmail.com

Seniorklubbens vedtægter

Vedtægter

1. NAVN OG TILHØRSFORHOLD

Klubbens navn er Plastindustriens Senior Klub. Forkortelsen PSK kan anvendes.

Nedenfor er anvendt Klub eller Klubben som synonym for Plastindustriens Senior Klub. Tilsvarende er Plastindustrien anvendt som synonym for Plastindustrien i Danmark.

Klubben har ingen juridisk tilknytning til Plastindustrien i Danmark, men dens administration og sekretariatsfunktion varetages af denne forening. Såfremt Plastindustrien ikke kan acceptere Klubbens aktiviteter, kan den opsige samarbejdet efter et forudgående møde om sagen.

2. FORMÅL

Klubbens formål er at være samlingssted for personer, der har et årelangt tilhørsforhold til den danske plastbranche, og som helt eller delvis har trukket sig tilbage fra aktiv erhvervsudøvelse.

Dette formål skal opfyldes ved arrangementer med kollegialt og kammeratligt samvær.

3. MEDLEMMER

Som medlemmer af Klubben kan optages personer, som opfylder de i § 2 beskrevne betingelser, og som har været ansat i virksomheder, der har været medlem af Plast-Sammenslutningen, Plastindustriens Arbejdsgiverforening eller Plastindustrien i Danmark

Desuden kan bestyrelsen godkende optagelse af andre personer, som ligeledes opfylder de i § 2 beskrevne betingelser, og hvis virke skønnes at have været af væsentlig betydning for plastindustrien.

4. INDMELDELSE

Anmodning om optagelse foretages skriftligt og stiles til Plastindustriens Senior Klub, c/o Plastindustrien i Danmark.

Klubbens bestyrelse træffer afgørelse om, hvorvidt optagelsesbetingelserne er opfyldt. Klubbens bestyrelse kan nægte optagelse af personer, som ved deres handlemåde har skadet branchens eller Klubbens interesser.

I tvivlstilfælde optages spørgsmålet på den førstkommende ordinære generalforsamling, hvor sagen afgøres ved almindelig stemmeflerhed.

5. UDMELDELSE

Udmeldelse kan ske skriftligt til Klubbens bestyrelse og stiles til Plastindustriens Senior Klub, c/o Plastindustrien i Danmark.

6. EKSKLUSION

Klubbens bestyrelse kan suspendere et medlem, såfremt medlemmet ikke overholder Klubbens vedtægter eller de på en generalforsamling vedtægtsmæssigt vedtagne beslutninger eller på anden måde optræder ukollegialt.

Suspensionen behandles på den førstkommende ordinære generalforsamling, der tager stilling til, om det pågældende medlem skal ekskluderes.

Eksklusion af et medlem kan kun ske, såfremt 2/3 af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer går ind herfor. Med eksklusion bortfalder alle rettigheder i og ethvert krav til Klubben.

7. GENERALFORSAMLINGER

Generalforsamlingen har den øverste myndighed i alle Klubbens anliggender.

Klubben afholder en årlig generalforsamling og kan afholde ekstraordinære generalforsamlinger.

Ved generalforsamlinger vælges en dirigent uden for bestyrelsen til at lede forhandlingerne.

Over forhandlingerne på generalforsamlingen føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

Klubbens bestyrelse træffer beslutning om stedet for generalforsamlingen.

8. ORDINÆRE GENERALFORSAMLINGER

Den ordinære generalforsamling afholdes i 2. kvartal. Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:

Valg af dirigent
Formandens beretning
Regnskab for det forløbne år samt forslag til kontingent.
Valg af bestyrelse i henhold til § 12
Valg af bestyrelsessuppleant
Valg af kritisk revisor
Indkomne forslag
Eventuelt

Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden med regnskab, navnene på afgående bestyrelsesmedlemmer samt ordlyden af eventuelle forslag.

Forslag fra medlemmerne skal – for at blive optaget på dagsorden – sendes til Plastindustriens Senior Klub senest 14 dage før afholdelsen.

9. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det nødvendigt, eller når mindst 1/3 af Klubbens medlemmer skriftligt indsender begæring herom, ledsaget af en redegørelse for de forslag, der ønskes behandlet.

Den ekstraordinære generalforsamling, der indvarsles og afvikles på samme måde som den ordinære generalforsamling, afholdes senest to måneder efter, at bestyrelsen har modtaget begæring herom.

10. MØDE- OG STEMMERET

Adgang til generalforsamlingen har medlemmer, der ikke er i kontingentrestance.

Ethvert medlem kan afgive skriftlig fuldmagt til et andet medlem.

11. AFSTEMNINGSREGLER

Alle beslutninger på generalforsamlingen sker ved almindelig stemmeflerhed, jævnfør dog § 6 og §16.

Til vedtagelse af en vedtægtsændring kræves, at mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede eller repræsenteret, og at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Såfremt en vedtægtsændring vedtages med fornøden majoritet, uden at halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer har været til stede eller repræsenteret, indkaldes til ny generalforsamling, som da kan vedtage vedtægtsændringen med den foreskrevne majoritet, uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

Afstemningerne på generalforsamlingen foretages ved håndsoprækning af de stemmeberettigede.

Skriftlig afstemning kan dog kræves, såfremt det ønskes af bestyrelsen eller mindst 10 medlemmer.

12. BESTYRELSE

Klubbens bestyrelse har den styrende myndighed i alle Klubbens anliggender.

Klubbens bestyrelse består af 5 medlemmer samt 2 suppleanter.

Klubbens bestyrelse er ulønnet og vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen, således, at der hvert år afgår 2/3 medlemmer. Suppleanterne vælges for 2 år ad gangen. De vælges skiftevis hvert andet år. Genvalg kan finde sted.

Udtræder i årets løb medlemmer af bestyrelsen, indtræder i stedet én på generalforsamlingen valgt suppleant.

Bestyrelsen konstituerer sig i sit første møde efter generalforsamlingen ved valg af formand og næstformand.

Bestyrelsen holder møde, så ofte den finder det ønskeligt.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Alle afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed.

Suppleanterne er berettiget til at deltage i bestyrelsesmøderne, men har ikke stemmeret.

Over bestyrelsesmøderne føres protokol, der fremlægges ved møderne.

Klubbens bestyrelse tegnes af formanden – eller af næstformanden, hvis formanden er forhindret heri.

13. KONTINGENT

Kontingentet til Plastindustriens Senior Klub vedtages på generalforsamlingen.

14. REGNSKAB M.V.

Regnskabsåret følger kalenderåret.

Klubbens midler må kun anvendes til de af bestyrelsen under ansvar over generalforsamlingen vedtagne formål.

Medlemmerne er solidarisk ansvarlige for et eventuelt underskud, som Klubbens bestyrelse på den førstkommende generalforsamling skal stille forslag til at få dækket.

Regnskabet skal gennemgås og godkendes af den på generalforsamlingen valgte kritiske revisor.

15. SEKRETARIATET

Plastindustrien i Danmark varetager Plastindustriens Senior Klubs sekretariat, og forestår hermed Klubbens administration, udsendelse af mødeindkaldelser og bogføring.

Klubbens medlemmer modtager den samme information og kan deltage i de samme arrangementer som Plastindustrien i Danmarks ekstraordinære medlemmer, uden at have stemmeret på Plastindustrien i Danmarks generalforsamling.

16. OPLØSNING

Vedtagelsen af Klubbens ophævelse kan kun ske på en generalforsamling, hvor mindst ¾ af samtlige medlemmer er til stede eller repræsenteret, og vedtagelsen sker med mindst ¾ af de afgivne stemmer. Såfremt opløsning af Klubben vedtages med fornøden majoritet, uden at ¾ af medlemmerne har været til stede eller repræsenteret, indkaldes til ny generalforsamling, som da kan vedtage opløsningen med den foreskrevne majoritet, uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

Samtidig tages beslutningen om anvendelse af Klubbens eventuelle formue, opgjort efter behørig saldokvittering fra Plastindustrien i Danmark.

Ophævelsen gennemføres og administreres af et likvidationsudvalg på tre medlemmer, valgt af den generalforsamling, på hvilken det besluttedes at ophæve Klubben.

Vedtaget på den Stiftende Generalforsamling den 20. juni 1990. Dernæst ændret på Generalforsamlingerne den 5. maj 2004 og 12. maj 2005. Senest ændret på Generalforsamlingen den 4. maj 2017.

DOWNLOAD: Referat – Generalforsamling 2021 – Seniorklubben

Maskin- og Værktøjssektionens medlemmer

Bliv medlem af Maskin- og Værktøjssektionen

Hvis du er interesseret i at blive medlem af Maskin- og Værktøjssektionen, så kontakt sektionens sekretær Rasmus Grusgaard:

rg@plast.dk – 2689 3028

Bliv medlem af Råvaresektionen

Hvis du har spørgsmål vedr. medlemskab af Råvaresektionen, så kontakt sektionens sekretær:

Christine Hoeg Hanson

Mail: chh@plast.dk

Råvaresektionens bestyrelse

Edwin Groothuis (formand)
Erteco Rubber & Plastics AB
Tlf: 2177 1814
Email: edwin.groothuis@erteco.se

Lars Kaufmann (næstformand)
Plastcom A/S
Tlf: 5918 5508
Email: kaufmann@plastcom.dk

Søren Weile
Weile Plast ApS
Tlf: 3968 0660
Email: info@weile.dk

Johnny Bjarnholt-Olsen
Plastcom
Tlf: 2622 6381
Email: bjarnholt@plastcom.dk

Gitte Buk Larsen
Aage Vestergaard Larsen A/S
Tlf: 2169 6336
Email: gbl@avl.dk

Viggo Frederiksen
Polykemi Denmark
Tlf: 2032 5662
Email: viggo.frederiksen@polykemi.dk

André Rosendahl Hansen (suppleant)
RC Plast
Email: arh@mariuspedersen.dk

Råvaresektionens medlemmer

Råvaresektionens vedtægter

Klik her for at læse Råvaresektionens vedtægter – senest opdateret marts 2017.

Klik her for at se sektionens ‘Compliance rules’.

Maskin- og Værktøjssektionens bestyrelse

Jens Thor Hansen (formand)
Engel Danmark A/S
Kildeager 2
2680 Solrød Strand
Tlf: 56 13 05 55
Email: jens-thor.hansen@engel.at

Anke Englmayer (næstformand)
Englmayer A/S
Skenkelsøvej 9
3650 Ølstykke
Tlf: 46 73 38 47
Email: support@englmayer.dk

Erik Sten Andersen
Andertech Plastteknik A/S
Bakkegårdsvej 406 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 15 04 00
Email: esa@andertech.dk

Michael Kylling
Arburg A/S
Korskildeeng 4
2670 Greve
Tlf: 36 77 63 99
Email: michael_kylling@arburg.com

Ulrik Gert Nielsen
SAXE Group AS
Walgerholm 17
3500 Værløse
Tlf: 44 97 70 22
Email: ugn@saxe-group.com

Jesper Skaarup
Wiba Tech ApS
Kratbjerg 202
3480 Fredensborg
Tlf: 48 46 65 00
Email: jsk@wibatech.dk

Ralf Godbey
Nortec-Cannon A/S
Bakkegårdsvej 308
3050 Humlebæk
Tlf: 45 65 02 88
Fax: 45 65 02 99
Email: to@nortec-cannon.dk

Maskin- og Værktøjssektionens vedtægter

Klik her for at se vedtægterne i PDF-format – opdateret november 2023.

Kompositsektionens bestyrelse

Klaus Kamper
Jupiter Group A/S
Theilgaards Alle 4 – 4600 Køge
Tlf: 55 89 33 33
Email: kka@jupiterbach.com

Benedikte Jørgensen
Elektro-Isola
Grønlandsvej 197 – 7100 Vejle
Tlf: 7642 8200
Email: bej@elektro-isola.dk

Charlotte Arent Olesen
Monofiber aps
Skelstedet 2A – 2950 Vedbæk
Tlf.: 44 85 05 00
Email: cao@monofiber.dk

Tom Løgstrup Andersen
DTU Vindenergi
Frederiksborgvej 399 – 4000 Roskilde
Tlf: 46 77 57 41
Email: toan@dtu.dk

Kompositsektionens medlemmer

Bliv medlem af Kompositsektionen

Med et medlemsskab af Kompositsektionen får du bl.a. mulighed for gratis at deltage i sektionens årsmøde, og får adgang til en strategi for sektionen, der både omhandler innovation, uddannelse, miljø og kommunikation. Derudover får man som medlem nyheder og beskeder om relevante arrangementer og netværk fra branchen.

Hvis du vil vide mere om medlemskab af Kompositsektionen, så kontakt Plastindustriens sekretariat:

Tlf: 3330 8630

Mail: pd@plast.dk

Bliv medlem af Sektionen for ekstrudering og termoformning

Som medlem af Plastindustrien har du også mulighed for at blive en del af sektionerne.

Som medlem får du adgang til de mange spændende arrangementer i sektionen og det netværk, vi tilbyder.

Ønsker du at høre mere om medlemskab, priser mm., så kontakt:

Anders K. Knudsen

Miljøkonsulent

Tlf: 2489 3480

Mail: akk@plast.dk

Bliv medlem af EPS-sektionen

Hvis du vil vide mere om medlemskab af EPS-sektionen, så kontakt os:

Projektchef for EPS-sektionen Chresten Heide-Anderson

Tlf.: +45 2092 7654
Mail: cha@eps-airpop.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Bliv medlem af Sprøjtestøbesektionen

Hvis du vil vide mere om medlemskab af Sprøjtestøbesektionen, så kan du kontakte sektionens sekretær.

Bliv medlem af PUR-sektionen

Sektionen for ekstrudering og termoformnings bestyrelse

Martin Rasmussen
Faerch A/S
Rasmus Færchs Vej 1
7500 Holstebro
Tlf: 99 10 10 10
Fax: 99 10 10 99
Email: mar@faerchplast.dk

Knud-Erik Skov-Thuesen
ST Plast a/s
Falkevej 3
6705 Esbjerg Ø
Mail: st@st-plast.dk

Medlemmer i Sektionen for ekstrudering og termoformning

Sektionen for ekstrudering og termoformnings vedtægter

Klik her for at se vedtægterne i PDF format.

EPS-sektionens bestyrelse

Henrik Peder Vasylyeva (formand)
Sundolitt as
Industrivej 8
3550 Slangerup
Tlf: 70 11 10 20
Email: henrik.vasylyeva@sundolitt.com

Karl Erik Olesen (næstformand)
BEWiSynbra Denmark A/S
Østerled 30
4300 Holbæk
Tlf: 7215 7958
Email: Karl.erik.olesen@bewisynbra.com

Jan-Erik Engebretsen
Jackon Danmark AS
Lundagervej 20
8722 Hedensted
Tlf: 76 74 16 11
Email: Jan-Erik.Engebretsen@jackon.no

EPS-sektionens medlemmer

EPS-branchens medlemmer har produktionsfaciliteter over hele Danmark, derudover er der nogle enkelte medlemmer, som ikke er medlem af Plastindustrien. En liste over alle medlemmer findes på EPS-branchens hjemmeside.

Associerede medlemmer

Runi – compactor-runi.com
ISOBYG – isobyg.dk
Råt&Godt – raatoggodt.dk

EPS-sektionens vedtægter

VEDTÆGTER

FOR

SEKTIONEN FOR EPS-PRODUCENTER

UNDER PLASTINDUSTRIEN I DANMARK

Vedtaget på det stiftende årsmøde den 24. august 1982 i Billund.

Senest ændret på ordinært årsmøde den 5. marts 2020 i Høje Taastrup.

§ 1

NAVN

Sektionens navn er: EPS-sektionen.

I daglig tale brandes og omtales sektionen som EPS-branchen.

Sektionen har tidligere heddet Sektionen for EPS-producenter og kan fortsat virke med dette navn som binavn.

§ 2

FORMÅL

Sektionen skal virke til fremme af produktionstekniske, faglige og erhvervsmæssige forhold inden for området EPS.

§ 3

OPGAVER

Sektionen skal fremme det i § 2 nævnte formål ved at fungere som samlingspunkt for medlemmerne med henblik på fri og uformel erfaringsudveksling om spørgsmål af interesse for sektionen, herunder:

– at fremme en større og rigtig anvendelse af EPS-materiale.

– at forbedre informationen om EPS.

– at fremme forsknings- og udviklingsarbejde.

– at repræsentere medlemmerne over for myndigheder og organisationer.

– at deltage i miljø- og sikkerhedsspørgsmål.

Sektionens udadvendte aktiviteter varetages i samarbejde med Plastindustrien i Danmark. Uden for sektionens opgaver falder aktiviteter, der medfører begrænsninger i den frie konkurrence inden for branchen.

§ 4

MEDLEMSKAB

Som medlemmer kan optages industrielle virksomheder, der er medlem af Plastindustrien i Danmark, og som forarbejder EPS‑materialer. Desuden kan optages medlemmer af Plastindustrien i Danmark, der leverer råvarer til EPS-industrien. Det er en betingelse for at blive optaget som ordinært medlem af EPS sektionen, at man indbetaler et indmeldelsesgebyr til sektionen, der svarer til 10 procent af sektionens formue pr. 31.12 i året forud for optagelsesåret, dog minimum 100.000 kroner.

Ordinære medlemmer af foreningen forpligter sig til at overholde foreningens etiske retningslinjer. Øvrige medlemmer bekræfter at de tilstræber at efterleve de etiske retningslinjer, hvor dette er relevant for deres virke ift EPS-branchen i øvrigt.

Som ekstraordinære medlemmer kan bestyrelsen godkende optagelse af virksomheder, personer eller institutioner, hvis virksomhed skønnes at være af betydning for branchen. Ekstraordinære medlemmer, som ikke er medlem af Plastindustrien, forudsætter godkendelse fra Plastindustriens direktion eller Plastindustriens bestyrelse.

Henvendelse om optagelse sker til sekretariatet for Plastindustrien i Danmark. Optagelse skal godkendes af bestyrelsen for sektionen.

Udmeldelse af sektionen skal ske skriftligt til sekretariatet med 3 måneders varsel. Ved udmeldelse af sektionen, har det udgående medlem ikke krav på tilbagebetaling af indmeldelsesgebyret eller nogen andel af sektionens formue.

§ 5

SUSPENSION

Suspension af et medlem af sektionen sker ved beslutning af bestyrelsen for Plastindustrien i Danmark enten efter indstilling fra sektionen eller i overensstemmelse med § 9, §10 og § 11 i vedtægterne for Plastindustrien i Danmark.

§ 6

ÅRSMØDE

Ordinært årsmøde afholdes inden udgangen af marts. Bestyrelsen kan dog under særlige omstændigheder fravige dette. Dagsordenen for årsmødet skal indeholde mindst følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Årsberetning

3. Forelæggelse af regnskab

4. Forelæggelse af budget samt fastsættelse af årskontingent

5. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne

6. Valg af bestyrelse i henhold til § 10

7. Nedsættelse af arbejdsgrupper

8. Eventuelt generelle udgiftskrævende aktiviteter og dækningen heraf

9. Eventuelt

Årsmødet indkaldes skriftligt med dagsorden af Plastindustriens sekretariat eller af sektionens formand med mindst 4 ugers varsel. Forslag fra medlemmer skal, for at blive optaget på dagsordenen, sendes til Plastindustrien i Danmark senest 14 dage før mødet afholdes.

På årsmødet kan der kun træffes beslutning om de på dagsordenen anførte punkter.

§ 7

EKSTRAORDINÆRT ÅRSMØDE

Et flertal i bestyrelsen eller mindst 33 % af sektionens medlemmer kan begære ekstraordinært årsmøde afholdt. Formanden eller en person fra Plastindustriens sekretariat indkalder skriftligt til årsmødet med foreløbig dagsorden med mindst 14 dages varsel. Forslag fra medlemmer skal, for at blive optaget på dagsordenen, sendes til Plastindustrien senest 1 uge før mødets afholdelse.

§ 8

MØDE OG STEMMERET

Adgang til årsmødet har repræsentanter fra medlemmer af sektionen samt repræsentanter fra Plastindustrien i Danmarks sekretariat.

Stemmeret kan kun udøves af én mødeberettiget fra hvert medlem af sektionen.

Et stemmeberettiget medlem kan lade sig repræsentere ved et andet stemmeberettiget medlem ifølge skriftlig fuldmagt.

§ 9

AFSTEMNINGSREGLER

Alle beslutninger på årsmødet sker ved almindelig stemmeflertal, jf. dog § 13. Afstemning sker ved håndsoprækning. Skriftlig og hemmelig afstemning kan dog kræves, såfremt det ønskes af mindst 25% af de fremmødte medlemmer.

Sektionen er kun beslutningsdygtig, såfremt mindst 25% af de stemmeberettigede medlemmer er repræsenteret.

Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves, at mindst 50% af de stemmeberettigede medlemmer er repræsenterede.

Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves tillige, at 50% af de ordinære medlemmer stemmer for vedtægtsændringen.

EPS-branchens etiske regler fastsættes af generalforsamlingen efter afstemningsregler, som er enslydende med regler for vedtægtsændringer.

Såfremt årsmødet ikke er beslutningsdygtigt, skal der indkaldes til et nyt årsmøde i henhold til reglerne i § 7. Det nye årsmøde er beslutningsdygtigt, uanset antallet af repræsenterede stemmer.

§ 10

BESTYRELSE

Til varetagelse af sektionens faglige og erhvervsmæssige interesse, herunder kontakten til Plastindustrien i Danmark, vælges på årsmødet en bestyrelse på 3-5 medlemmer, heraf mindst 2-4 fra den forarbejdende industri. Kun repræsentanter for ordinære medlemmer kan vælges til bestyrelsen. Som bestyrelsesmedlemmer kan udpeges ejere eller ledende medarbejdere blandt sektionens ordinære medlemmer.

Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen. På ulige år afgår 1-2 bestyrelsesmedlemmer og på lige år øvrige medlemmer. Genvalg kan finde sted. Hvis der opstår en vakance, kan bestyrelsen supplere sig indtil førstkommende ordinære årsmøde.

Bestyrelsen konstituerer sig på sit første møde efter årsmødet ved valg af formand og næstformand.

Bestyrelsen afholder møder så ofte, det findes ønskeligt. Alle afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der føres referat over møderne.

Bestyrelsen kan udpege et antal observatører, som kan deltage på bestyrelsesmøderne med taleret. Observatørerne udpeges blandt sektionens medlemmer.

Såvel bestyrelsesmedlemmer som observatører fratræder deres poster, når denne ikke længere varetager en funktion i medlemsvirksomheden, som gør personen valgbar.

Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder indsuppleres et medlem i bestyrelsen indstillet af den medlemsvirksomhed, hvor bestyrelsesmedlemmet kom fra. Bestyrelsen godkender indstillingen, hvorefter bestyrelsesmedlemmet sidder frem til først kommende generalforsamling.

Generalforsamlingen kan forlænge mandatet i en periode svarende til det oprindelige mandat.

Et medlem af bestyrelsen skal underrette bestyrelsen og relevante medarbejdere i Plastindustriens sekretariat om forhold, hvor vedkommende personligt eller via sin virksomhed er under anklage for at agere på en måde, som strider mod EPS-branchens etiske regler og herigennem risikerer at skade EPS-branchens omdømme. Et medlem af bestyrelsen skal ligeledes straks underrette bestyrelsen og relevante medarbejdere i Plastindustriens sekretariat såfremt en koncernforbunden virksomhed er under anklage om at agere på en måde, der strider mod EPS-branchens etiske regler. Meddelelse om anklage mod det pågældende bestyrelsesmedlem, bestyrelsesmedlemmets virksomhed eller koncern forbundne virksomhede, skal gives senest 24 timer efter pågældende bestyrelsesmedlem er gjort bekendt med anklagen. Tilsvarende gælder for observatører udpeget af bestyrelsen.

Bestyrelsen afgør herefter om pågældende medlem fortsat opfylder betingelserne for valgbar til EPS-branchens bestyrelse. Et medlem er ikke afskåret fra at deltage i drøftelserne eller i bestyrelsens beslutning herom. Bestyrelsens forhandlinger er fortrolige. Observatører udpeget til bestyrelsen kan ikke deltage i disse forhandlinger, hverken når dette omhandler personen selv eller andre personer.

Finder bestyrelsen, at et bestyrelsesmedlem ikke kan forblive i bestyrelsen, kan det pågældende bestyrelsesmedlem kræve spørgsmålet forelagt på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes og afholdes efter reglerne i § 7.

Såfremt anklagen alene vedrører bestyrelsesmedlemmets person kan der træffes afgørelse om, at denne udtræder af bestyrelsen og nyt bestyrelsesmedlem suppleres ind, jf. vedtægterne. Vedrører anklagen virksomheden eller koncernforbundne virksomheder kan der ikke suppleres bestyrelsesmedlem ind fra pågældende virksomhed.

Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper til at varetage konkrete opgaver.

Formanden for Sektionen har adgang til at deltage i Plastindustriens bestyrelsesmøder, når der her behandles spørgsmål af særlig interesse for sektionen, jf. § 20 i vedtægterne for Plastindustrien i Danmark.

§ 11

ØKONOMI

Bestyrelsen kan i årets løb igangsætte udgiftskrævende aktiviteter, der tilsammen ikke overstiger kr. 10.000 ud over, hvad der er vedtaget på årsmødet. Eventuelle udgifter herudover skal godkendes af mindst 67 % af sektionens ordinære medlemmer. Ekstraordinære medlemmer kan ikke pålægges omkostninger udover kontingentet eller omkostninger til deltagelse i konkrete aktiviteter.

Det betales kontingent, hvis størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling.

Ved indmeldelse betales fuldt kontingent for det første år, uanset hvornår indmeldelse foretages.

§ 12

SEKRETARIATET

Direktionen for Plastindustrien i Danmark udpeger en sekretær til at varetage sektionens sekretariatsarbejde.

Sekretariatsbistand – ud over de daglige opgaver – kan direktionen i Plastindustrien, efter forhandling med sektionens bestyrelse, opkræve særligt vederlag for.

§ 13

OPLØSNING

Opløsning af sektionen sker efter beslutning af bestyrelsen for Plastindustrien i Danmark enten efter initiativ fra sektionen eller på bestyrelsens eget initiativ. Indstillingen skal ske i henhold til reglerne om vedtægtsændringer jvf. § 9.

Høje Taastrup, den 5. marts 2020.

Som dirigent

Chresten Heide-Anderson

__________________________

Sprøjtesektionens bestyrelse

Per Grunddal Jørgensen (formand)
Bogense Plast as
Fynsvej 14
5400 Bogense
Tlf: 64 81 14 88
E-mail: per@bogenseplast.dk

Kenny Bjerg
LEGO Koncernen
7190 Billund
Tlf: 79 50 60 70
E-mail: kenny.bjerg@LEGO.com

Hanne Bloch Andreasen
Berry Superfos Randers
Haraldsvej 25
8960 Randers SØ
Tlf: 87 10 11 12
E-mail: HanneBloch@berryglobal.com

Tommy Bonnerup
Dania Plast A/S
Fabriksvej 10
7800 Skive
Tlf: 97 58 40 55
E-mail: tommy@dania.dk

Claus Steenstrup Ishøy
Carmo A/S
Højvangen 19
3060 Espergærde
Tlf: 49 12 21 00
E-mail: csi@carmo.dk

Jan Bybjerg Pedersen
Schoeller Plast
Hovedgaden 21, Nr. Jernløse
4420 Regstrup
Tlf: 29 12 51 68
E-mail: jbp@schoeller-plast.dk

Sprøjtestøbesektionens medlemmer

Sprøjtestøbesektionens vedtægter

Klik her for at se vedtægterne i PDF format.

PUR-sektionens bestyrelse

Per Andersen (sektionens formand)
Nestaan Nordic A/S
Industrivænget 11 – 7400 Herning
Tlf. 86373811
Mail: per@nestaan.dk

Erik Larsen (sektionens næstformand)
PLIXXENT/S
Kronborgvej 24 – 5450 Otterup
Tlf: 63939393
Mail: erik.larsen@plixxent.com

Jonas Ejlertsen
Chem-Trend A/S
Knud Højgaards Vej 9 – 2860 Søborg
Tlf. 40154498
Mail: jejlertsen@chemtrend.com

Tina Thomsen
LOGSTOR Denmark Holding ApS
Danmarksvej 11 – 9670 Løgstør
Tlf. 99661000
Mail: Tina.Thomsen@kingspan.com

Tom Mikkelsen
Dan-Foam ApS
Holmelund 43 – 5560 Aarup
Tlf: 63434343
Mail: tom.mikkelsen@tempursealy.com

Mads Frank
Elcold Freezers ApS
Løgstørvej 81 – 9500 Hobro
Tlf. 96572222
Mail: mads@elcold.com

Martin Stevnhoved Henriksen
IKO Insulations BV
Victoriagade 34 – 5000 Odense C
Tlf. 91894187
Mail: martin.henriksen@iko.com

Tommy Kjær Bundgaard (suppleant)
Panelbyg ApS
Industriparken 16 – 6880 Tarm
Tlf: 88321772
Mail: tommy@panelbyg.dk

Rasmus Grusgaard (sektionens faglige sekretær)
Plastindustriens Sekretariat
Industriens Hus
Vesterbrogade 1E, 3. – 1620 København V
Tlf: 33308630 (sekretariat), 26893028 (mobil)
Mail: rg@plast.dk

PUR-sektionens medlemmer

BASF A/S

Brenntag Nordic

Coloplast A/S

COVESTRO

DAN-FOAM ApS

Dan-Iso A/S

DC-System Insulation A/S

Den Jydske Haandværkerskole

DOW Formulated System

Elcold Frysere ApS

FORCE TECHNOLOGY

IKO BV

Nortec-Cannon A/S

Panelbyg ApS

SAXE Group AS

SP Group A/S

Teknologisk Institut, Plastteknologi

Thomas Brønnum ApS

Thyregod Bygningsindustri A/S

Tinby A/S

United Foam ApS

PUR-sektionens vedtægter

Klik her for at se vedtægterne i PDF format.

Modtag Plastindustriens nyhedsbreve

Få serveret branchenyheder, arrangementer, aktuelle synspunkter og ugens medieoverblik direkte i din inbox. Det er gratis at tilmelde sig, og du kan vælge imellem mange forskellige nyhedsbreve, som er opdelt efter temaer som fx miljø og uddannelse.

Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig vores nyhedsbreve pt., da systemet er under opdatering.

Med et gratis abonnement på Plastindustriens nyhedsbreve er du sikker på hele tiden at være up to date med udviklingen i plastbranchen og inden for de mange forskellige plastrelaterede emner, vi skriver om.

Vi giver dig tilmed mulighed for at modtage nyt om lige præcis de emner, som er relevante for dig.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev(e), giver du dit samtykke til, at vi må benytte dine oplysninger i overenstemmelse med Plastindustriens privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig et nyhedsbrev ved at trykke på linket ‘Afmeld fra listen’ nederst i selve nyhedsbrevet.

Plastleksikon

Test

Sektioner

Til at styrke erfaringsudveksling og det kollegiale netværk i Plastindustrien har vi en række faglige sektioner samt Designklubben og Seniorklubben. Læs mere på siderne her.

Viden om: Plast, miljø og uddannelse

Hvad er plast egentlig? Hvad betyder plast for vores miljø? Hvordan uddanner vi fremtidens innovative ansatte? Det og meget andet finder du svar på her.

404 – Nicht gefunden

Diese Seite konnte nicht gefunden werden

404 – Page not found

We are sorry! We were unable to finde the page you are looking for.

Try using our search function at the top of this page.

Best regards,

The Danish Plastics Federation

404 – Siden, du leder efter, blev ikke fundet

Beklager! Vi kan desværre ikke finde den side, du leder efter.

Vi foreslår, du gør et af følgende:

Brug søgefunktionen øverst på siden
Kontakt en af vores medarbejdere

Med venlig hilsen Plastindustrien

Plastindustrien – viden om plast, netværk i plastbranchen

Bisphenol A nævnes ofte i forbindelse med diskussioner om plast og kemi. Læs her om, hvordan stoffet bruges og i hvilke typer af plastik.

Bisphenol A (BPA) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som en byggesten i produktionen af polycarbonatplast (PC) og epoxyharpikser. Når bisphenol A er omformet til plast, bliver der en lille overskudsrest tilbage i plasten.

Hvad bruges bisphenol A til?

Det bruges i en lang række forbrugerprodukter, til beskyttelse af fødevarer og i industrien. Bisphenol A bruges til at fremstille polycarbonatplast og epoxyharpikser.

Bisphenol A og polycarbonat

BPA kan anvendes til fremstilling af polycarbonat-plast (PC), som er en let, klar, brudsikker og gennemsigtig plast, der kan tåle høj varme og yder elektrisk modstand.

Det er netop på grund af disse egenskaber, at polycarbonat anvendes til en bred vifte af hverdagsprodukter, i vores moderne verden: Elektrisk og elektronisk udstyr, køkkenudstyr, brilleglas, mobiler, kameraer, udstyr til biler, kufferter, medicinsk udstyr, sikkerhedsudstyr, legetøj og meget andet.

Bisphenol A og epoxy

Epoxyharpikser anvendes til en lang række industrielle produkter såsom vindmøllevinger, brobelægninger, industrigulve, tandfyldninger, maling, lim og i beskyttende overfladebehandlinger af fx tanke og rør. Lidt over en tredjedel af forbruget anvendes til elektriske og elektroniske produkter som fx printkort.

Da hærdede epoxyharpikser er inerte materialer, der ikke reagerer med andre stoffer, anvendes de som beskyttende overfladebehandling indvendigt i metaldåser for at opretholde kvaliteten og holdbarheden af konserves og drikkevarer. Behandlingen beskytter både fødevaren fra metallet og metallet fra fødevaren.

Grænseværdi for indtag af Bisphenol A

På grund af den udbredte anvendelse, er bisphenol A et af verdens mest gennemtestede stoffer. Indenfor de seneste rigtig mange år har bisphenol A været genstand for gentagne risikovurderinger foretaget af eksperterne i EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet).

Den seneste vurdering er fra 2023, hvor der fremlægges en ny grænseværdi på 0,2 nanogram TDI (tolerabelt dagligt indtag) pr. kg. kropsvægt. Denne vurdering er en revidering af den midlertidige grænseværdi fra 2015 på 4 mikrogram TDI pr. kg kropsvægt. Revidering er formet på baggrund af adgang til mere og nyere data.

Som følge af EFSA’s risikovurderinger er EU kommissionen kommet med et forslag til en ny forordning, der vil forbyde anvendelsen af bisphenol A i fødevarekontaktmaterialer, heriblandt plast. Det forventes at forslaget vil komme til afstemning i april 2024.

Hvad er EFSA?

EFSA er et uafhængigt ekspertorgan, der har til formål at levere videnskabelig rådgivning til EU’s politikere omkring kemi og fødevarer. EFSA’s vurderinger leverer et totalt overblik over al den tilgængelige forskning på området, og kan derfor tillægges stor betydning.

I EU har vi en lang række fælles regler på kemiområdet. Det sikrer, at forbrugerne kan føle sig trygge uanset hvilket EU-land, de opholder sig. Det gør det også nemmere for europæiske virksomheder, der ofte opererer på tværs af grænser, at overholde reglerne.

Indenfor den del af reguleringen, der har med fødevarer og emballage at gøre, spiller EFSA en vigtig rolle. EFSA er en forkortelse for European Food Safety Authority – eller på dansk: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

EFSA har til formål at levere uafhængige videnskabelige anbefalinger til EU’s beslutningstagere inden for områder som relaterer sig til sikkerheden af de fødevarer, vi indtager. Da plast som emballage ofte er i direkte kontakt til fødevarer, så kommer EFSA med jævne mellemrum med anbefalinger til reguleringen af plast og kemi.

Anbefalinger med meget stor betydning

I deres vurderinger skal EFSA tage højde for al den tilgængelige viden, som er på et givent område. På den måde så hæver EFSA sig over de enkeltstående forskningsresultater, og kan derfor tillægges stor betydning. I deres anbefaling omkring regulering af plastkemikaliet bisphenol A fra 2015 bundede EFSA’s konklusioner fx i et review af over 450 videnskabelige studier af bisphenol A.

EFSA’s ekspertpaneler er sammensat af højt kvalificerede, uafhængige videnskabelige eksperter med et indgående kendskab til risikovurdering. Alle medlemmer udpeges gennem en åben udvælgelsesprocedure på grundlag af dokumenterede videnskabelige kompetencer.

Se video om EFSA

Hvad er REACH?

REACH er EU’s fælles kemikalielovgivning og er blevet kaldt den strengeste af sin slags i verden. Formålet er at sikre, at de produkter, du køber i EU, ikke er til skade for hverken mennesker eller miljø.

I EU har vi en lang række fælles regler på kemiområdet. Det sikrer, at forbrugerne kan føle sig trygge uanset hvilket EU-land, de opholder sig i. At reglerne er fælles, gør dem også nemmere at overholde for europæiske virksomheder, der ofte opererer på tværs af grænser.

REACH er EU’s kemikalielovgivning og regulerer fremstilling og anvendelse af kemikalier i hele EU. REACH trådte i kraft i 2007. Det stiller krav om, at virksomheder skal registrere kemikalier og fastsætter begrænsninger og forbud for kemikalier. REACH er blevet beskrevet som verdens strengeste regulering af kemi, og som den vigtigste lovgivning, der er gennemført i EU de sidste 20 år.

REACH omfatter alle kemikalier, der produceres, importeres eller anvendes på en mængde på minimum 1 ton årligt af en virksomhed i et EU-medlemsland.

REACH har omvendt bevisbyrde: Skyldig til det modsatte er bevist

Før REACH blev vedtaget, kunne et stof kun forbydes, hvis de offentlige myndigheder i medlemslandene kunne bevise, at der var en risiko forbundet med fremstillingen eller anvendelsen. REACH vender bevisbyrden om: Det er industrien, der skal dokumentere, at kemikalierne ikke er til fare for mennesker og miljø.

Det europæiske kemikalieagentur ECHA har det overordnede ansvar for at gennemføre kemikalielovgivningen. I de enkelte EU-medlemslande skal de nationale myndigheder sørge for, at reglerne overholdes. I Danmark er det Miljøstyrelsen, der fører tilsyn med, at danske virksomheder overholder REACH. Miljøstyrelsen kontrollerer også, at danske virksomheder ikke importerer varer, der indeholder kemiske stoffer, der enten er forbudt eller har en begrænset anvendelse.

REACH er rettet mod at skaffe mere viden om kemikalier hurtigere, så der kan iværksættes relevante foranstaltninger til gavn for forbrugere, ansatte og miljø.

Hvad er forsigtighedsprincippet?

Politikere, organisationer og forskere taler ofte om forsigtighedsprincippet i forbindelse med diskussioner om kemi og forbrugersikkerhed. Men hvad dækker det egentlig over, og hvordan kan vi bruge det i reguleringen af plast og kemi?

Forsigtighedsprincippet er et retligt princip, der har sin rod i miljølovgivningen. Princippet er i dag en grundlæggende del af EU-retten og bruges ikke kun på kemi- og miljøområdet, men også inden for forbrugersundhed og menneskers, dyrs og planters sundhed.

Forsigtighedsprincippet går ud på at gøre det muligt at handle, hvis truslen for mennesker eller miljø er tilstrækkelig stor – også selvom vi endnu ikke har de nødvendige videnskabelige data. Det skal altså være muligt at træffe politiske beslutninger, selvom der er videnskabelig usikkerhed og uenighed.

Forsigtighedsprincippet sikrer balance mellem videnskabelig tvivl og acceptabel risiko

Forsigtighedsprincippet handler om at finde en balance mellem videnskabelig usikkerhed og et rimeligt beskyttelsesniveau.

Ifølge princippet skal man derfor starte med at udarbejde en risikovurdering på det begrænsede videnskabelige grundlag, der findes. En risikovurdering indebærer også, at man ser på risikoen for eksponering. Det vil sige, hvordan og hvor meget mennesker eller miljø bliver eksponereret, og hvornår vi passerer grænsen for en acceptabel risiko. Når dette grundlag er etableret, er det politikernes opgave at tage stilling til, om der er tale om en acceptabel risiko, eller om der skal handles.

Hvad er en risikovurdering?

Når myndigheder skal fastlægge regler for kemien i din hverdag, så er risikovurderinger et vigtigt værktøj. Alle stoffer kan være farlige. Risikovurderinger af anvendelsen af de enkelte stoffer sikrer, at de ikke udgør en risiko.

Alle kemiske stoffer har som udgangspunkt potentialet til at medføre en skadelig effekt. Nulrisiko findes ikke.

Det er dog heldigvis ikke det samme som, at alle stoffer er til skade for dig som forbruger. Det afhænger af en kombination af stoffets giftighed, og i hvor høj grad vi udsættes for det.

Det bruger man risikovurderinger til at fastslå.

En risikovurdering er altså en vurdering af, hvorvidt udsættelsen for et kemisk stof i en given situation udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Risikovurderingen kan så bruges til at fastsætte regler eller foranstaltninger, der minimerer risikoen, fx grænseværdier.

Et kemisk stof kan derfor godt være til stede i en lille koncentration uden at være til skade for forbrugere eller miljøet, netop fordi vi kan kontrollere risikoen.

Eksempelvis kan du godt salte din mad, men du må helst ikke spise for meget salt dagligt. Fødevarestyrelsen anbefaler et maksimalt indtag på 5-6g salt pr. dag.

Se videoen her, der forklarer sammenhængen mellem dosis og respons – altså det forhold, at det er mængden (dosis), vi bliver udsat af et givent stof, som bestemmer stoffets giftighed og kroppens respons:

Særligt strenge krav til plast med kontakt til mad

Plastmaterialer med kontakt til fødevarer er underlagt en særligt skrap regulering. Den regulering foregår som udgangspunkt på grundlag af risikovurderinger af de enkelte stoffer, som findes i plasten. Det er fx kun tilladt at bruge et specifikt stof i en plastemballage, hvis der er foretaget en risikovurdering af stoffet, og der er fastsat en grænse for hvor meget af stoffet, der må smitte af til fødevaren.

Også EU’s kemikalielovgivning REACH bruger risikovurderinger til at vurdere, om fremstillingen eller anvendelsen af et kemisk stof udgør en risiko i arbejdsmiljøet, for forbrugeren eller i miljøet.

Hvad er forskellen på risiko og fare?

I diskussionen om plast og kemi bliver ”risiko” og ”fare” ofte blandet sammen, men i virkeligheden er det to meget forskellige begreber. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvis man skal forstå, den måde vi lovgiver om plast, kemi og forbrugersikkerhed på. For selvom meget er “farligt”, så er det heldigvis ikke det samme som, at det udgør en “risiko”.

Risiko og fare.

Det lyder umiddelbart som to ord for det samme. De to ord bruges da også ofte i flæng, når debatten om plast og kemi raser. Men i reguleringen af plast, kemi og forbrugersikkerhed er det to væsentligligt forskellige begreber. Det er vigtigt, at være opmærksom på, hvis man vil forstå den måde, som lovgivningen sikrer dig som forbruger.

Om et kemisk stof er farligt afgøres af stoffets indbyggede evne til at gøre skade. Om et kemisk stof udgør en risiko afhænger derimod af, hvordan og i hvor store mængder vi udsættes for stoffet.

Du kan se en video, der forklarer den forskel her:

Du vil oftere og oftere støde på plastprodukter, der bliver markedsført fx som værende ”fri for farlig kemi”. Men det giver faktisk slet ikke mening. Næsten alle materialer, stoffer og produkter kan potentielt være farlige, hvis de bliver brugt forkert.

Lovgivningen skal sikre, at de produkter, du køber i Danmark, udgør så lille en risiko for dit helbred og sundhed som muligt.

Køkkensalt er farligt – men udgør minimal risiko

Et kendt eksempel er almindelig køkkensalt, som vi alle bruger i madlavningen hver dag, selv om det potentielt set er farligt. Heldigvis er salt kun skadeligt, hvis du indtager store mængder på én gang. I de små mængder, som vi bruger i hverdagen, udgør salt ikke en risiko for vores sundhed.

Køkkensalt er altså farligt. Det samme gælder kemiske stoffer, som ofte er fremme i debatten om plastik og kemi. Men for at vurdere risikoen for skadelige effekter ved udsættelsen for et kemisk stof skal man, udover at kende stoffets iboende farlige egenskaber, derfor også vide, hvor ofte og i hvor store mængder man udsættes for stoffet. Dermed:

Risiko = fare X eksponering

Sexlegetøj, plast og kemi – er der ftalater i din dildo?

Danskerne køber sexlegetøj i stor stil, men kan du være sikker på, at der ikke er farlig kemi i dildoen eller vibratoren? Risikoen er minimal, viser undersøgelser. Vil du alligevel være på den sikre side, så gå efter produkter med certifikatet ”Sikkert Sexlegetøj”. Og husk at pris og kvalitet hænger sammen – også når vi taler om sexlegetøj.

Danskernes forbrug af sexlegetøj er i de senere år eksploderet. Er stor del af disse dildoer og vibratorer er fremstillet i plastic. Desværre finder tests ind imellem sexlegetøj, der er blødgjort med en type af ftalater (staves også “phthalater”), som er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter.

Af en rapport fra Miljøstyrelsen fremgår det, at det er helt uden sundhedsfare at anvende sexlegetøj ved normal brug lige meget hvilket materiale, legetøjet er i. Ved ”normal brug” forstår Miljøstyrelsen en gang om ugen. Rapporten nævner dog også, at der for nogle dildoers vedkommende er en mindre risiko for især gravide og ammende ved mere end en times dagligt brug.

Der er imidlertid ingen grund til panik uanset i hvilket omfang, du gør brug af din dildo eller vibrator. Du har nemlig rig mulighed for at købe sexlegetøj i plast, som er fuldstændig ufarligt at hive op af soveværelsesskuffen, når lysten melder sig. Du skal blot se dig en smule for, når du handler sexlegetøj i butikken eller online.

Kig efter certifikatet ’Sikkert sexlegetøj’

Flere og flere forhandlere er begyndt med en offensiv markedsføring af sexlegetøj, som er fremstillet, så produkterne er helt uden sundhedsrisiko for dig som forbruger.

Fornylig har danske forhandlere på markedet tilmed selv taget initiativ til en certifikatordning, der netop har til formål at give dig ekstra sikkerhed som forbruger.

Ordningen hedder ’Sikkert Sexlegetøj’, og når du ser certifikatets logo på fx en hjemmeside, så kan du være sikker på, at der ikke bliver solgt produkter med potentielt hormonforstyrrende effekter. På ordningens hjemmeside finder du også en længere liste over producenter, der har skrevet under på, at de overholder kravene for at få certifikatet.

Pris og kvalitet hænger sammen

Ftalater bruges til at blødgøre plasttypen PVC. Der findes forskellige slags ftalater til forskellige formål, og det er ikke dem alle, der vurderes at have skadelige effekter.

De potentielt problematiske ftalater, som dukker op i tests af sexlegetøj, er som godt som udfaset i industrien i Europa og vil fra 2015 kun kunne bruges med en helt særlig autorisation. Ftalaterne er dog stadig i anvendelse udenfor EU, og importen af produkter med disse ftalater ind i EU er tilladt.

Vil du alligevel være på den sikre side, så er en god grundregel – udover at holde øje med Sikkert Sexlegetøjs certifikat – at fravælge billigt sexlegetøj produceret udenfor Europa. Også selvom det europæisk producerede legetøj måske er dyrere. Pris og kvalitet hænger tit sammen, og det gælder også for sexlegetøj.

Sexlegetøj indeholder i øvrigt aldrig bisphenol A.

Miljøstyrelsen lancerede i november 2019 kampagnen ”Gå efter god kemi” i samarbejde med Plastindustrien og en række øvrige medlemmer af Kemikalieforum. Kampagnens formål er at sætte fokus på skadelige kemikalier i produkter, som kan købes i netbutikker uden for EU’s grænser.

Plast og mærker

For at hjælpe forbrugeren er plastprodukter og –emballager ofte forsynet med forskellige mærker. Du kan læse mere om de forskellige mærker her.

Trekantsmærket

Trekantsmærket er en frivillig ordning for plastemballager og hjælper til identificering, når plasten skal sorteres til genanvendelse. Der er ingen lovkrav om, at plastemballage eller andre plastprodukter skal mærkes med “trekanten”.

Du kan læse mere om de forskellige trekanter her.

Herudover kan plast, der er beregnet til fødevarekontakt, mærkes med glas og gaffelsymbolet.

Miljømærkerne Blomsten og Svanen

Blomsten og Svanen er EU og Nordens officielle miljømærker. Mærkerne tildeles produkter og ydelser efter fastlagte kriterier, der løbende revideres.

I dag kan en lang række produktkategorier få miljømærker herunder legetøj, bygningskomponenter, madrasser, klude mv. En lang produkter i plast er miljømærket, fx, legetøj, emballage, pumper, hårde hvidevarer og kontormaskiner.

Producenter eller importører, der vil miljømærke deres produkter, skal kunne dokumentere, at produkterne lever op til kriterierne. Kriterierne fastlægges ud fra et vugge til grav-princip, hvor et produkts samlede miljøbelastning kortlægges.

Mærkerne administreres af Miljømærkning Danmark.

Forbrugerombudsmandens guide til virksomheder om miljømarkedsføring

Som en del af markedsføringsloven indgår der et forbud mod, at en virksomhed bruger vildledende udsagn om sig selv eller deres produkter. I følge forbuddet må udsagnene ikke være vildledende og give forbrugeren et indtryk af at ydelsen eller produktet er bedre på miljøområdet end tilfældet. Virksomheder der benytter sig af miljømæssige udsagn skal derfor kunne dokumenterer at udsagnene afspejler sandheden. Forbrugerombudsmanden har lavet en guide til virksomheder om miljømarkedsføring. Guiden er tilegnet til virksomheder, som gerne vil markedsføre miljømæssige budskaber omkring dem selv eller deres produkter.

Du kan læse mere om forbuddet, samt finde deres guide, på Forbrugerombudsmandens hjemmeside

Forslag til nyt EU-direktiv mod greenwashing

I marts 2023 fremsatte EU-kommissionen et forslag til et nyt direktiv mod greenwashing. Det nye direktiv indeholder krav til at virksomheders grønne påstande, om dem selv og/eller deres produkter, skal verificeres af en tredjepart før de må benyttes. Forslaget kommer bl.a. på baggrund af et studie udført at EU-kommissionen i 2020, hvor over halvdelen af de grønne påstande på EU-markedet blev fundet fundet vage, vildledende eller ubegrundede. Direktivet skal nu videre behandles i EU-parlamentet og ministerrådet.

Du kan finde mere information om forslaget her.

Plast er en del af klimaløsningen

Plast og klima

Plast sparer klimaet for millioner af tons CO2, og potentialet er endnu større. Plast har nemlig gode fysiske egenskaber, en begrænset vægt og er nemt at forme under fremstillingen.

Livscyklusvurderinger viser, at plast sparer mere energi, end der bruges ved fremstillingen. Fx sparer plastens lette vægt energi i biler, tog og fly, som emballage, ved transport af varer, ved isolering af bygninger.

Forskningsinstituttet Denkstatt har gennemført det første studie af hvordan plast påvirker klimaet. Studiet viser, at med lav vægt og nem formbarhed, sparer plast faktisk verden for millioner af ton CO2. Selvom det kan lyde paradoksalt, kan vi derfor minimere CO2-udslippet og gøre en forskel for klimaet ved at bruge mere plast. I dag sparer plast allerede verden for, hvad der svarer til 120 mio. CO2. Det er det samme som Belgiens totale udslip eller 38 procent af det samlede Kyoto-mål.

Hvad betyder plast for miljøet?

Plast spiller en helt afgørende rolle i at løse klimaudfordringerne. Plast sparer allerede nu verden for millioner af tons CO2.

Det østrigske forskningsinstitut Denkstatt har gennemført det første studie af, hvordan plast påvirker klimaet. Studiet viser, at med lav vægt og nem formbarhed, sparer plast faktisk verden for millioner af ton CO2.

Du kan se en film om plastens muligheder i forhold til klimaet her:

Er bioplast svaret på vores affaldsproblemer?

Bioplast og bionedbrydelig plast er desværre ikke en nem løsning på problemer med plastaffald i havet og i naturen.

Det er en almindelig antagelse, at bionedbrydelig plast er løsningen på problemet med plastaffald, fordi plasten nedbrydes til vand og CO2. Men at bionedbryde plast kræver et kontrolleret miljø, dvs. kontrol af bl.a. fugtighed og temperatur og tilstedeværelse af mikroorganismer– betingelser som kun kan styres i industrielle anlæg.

Under de rigtige forhold vil bionedbrydelig plast blive nedbrudt til vand, CO2 og biomasse i løbet af 60 dage. Hvis en bionedbrydelig plastpose blot smides i naturen, vil det tage adskillige år før den er nedbrudt.

Hvis den bionedbrydelige egenskab skal udnyttes og skabe en miljømæssig gevinst, skal plasten derfor indsamles og sorteres før behandling i et industrielt anlæg. Hvis bionedbrydlige plastprodukter som fx poser sendes til anlæg, der genanvender almindelig plast, kan det forårsage problemer. Bioplasten forurener det genanvendelige plast og vanskeliggør genanvendelse af høj kvalitet. Blot ganske små mængder af fx PLA kan sænke kvaliteten af genanvendt PET og PS betragteligt.

Det kan aldrig blive et mål i sig selv at udvikle produkter, som efter brug kan smides væk i miljøets navn. Konsekvensen kan blive, at plastaffaldet vil ligge og flyde i naturen i stedet for at blive samlet ind og genanvendt som ressource.

Hvad kan bioplast bruges til?

Bioplast kan relativt let erstatte traditionel plast i en lang række produkter.

Majs, sukkerrør, sukkerroer og halm kan bruges til at fremstille de plasttyper, som vi i dag benytter til plastposer, vandflasker, emballager, legetøj og mobiltelefoner.

I 2022 udgjorde den globale kapacitet for produktion af bioplast 2,2 mio. tons. Det svarer til under 1 % af verdens samlede produktion af polymerer. Kapaciteten i 2022 blev ca. lige ledt fordelt i mellem produktionen af biobaserede/ikke-nedbrydelige polymerer og bionedbrydelige polymerer (henholdsvis 48,5 % og 51,5 %).

Kapaciteten forventes at stige til omkring 6,3 mio. tons i 2027, hvor andelen af bionedbrydelige polymerer forventes at stige til 56,5 pct.

Bedst at bruge biomasse til basisplast

Vi kan spare klimaet for store CO2-udledninger, hvis biomassen bruges til at fremstille basisplast. Basisplast er polyethylen (PE) og polypropylen (PP), som bruges til at fremstille fx vandflasker, legetøj, rør og fødevareemballage.

Basisplast udgør ca. halvdelen af verdens forbrug af plast. Derfor giver det god mening at bruge biomassen til at fremstille plast, der har de samme egenskaber som dem, vi allerede kender.

PLA baseret på biomasse er den største biopolymer med 20,7 % af markedet, efterfulgt af bionedbrydelige stivelsesblandinger (17,9 %), PE (14,8 %) og PTT (13,3 %). Det viser en undersøgelse fra Nova Institute.

Hvad betyder affald i havet for miljøet?

Plast i havet har både synlige og mindre synlige skadevirkninger på dyr, miljø og potentielt mennesker. Vores viden er stadig begrænset. Derfor støtter Plastindustrien forskning på området og tager del i projekter, som arbejder for at bekæmpe plastforurening.

Den miljømæssige udfordring ved plastaffald i havet er tydelige. Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø, når de bliver viklet ind gamle fiskenet, reb og plastposer eller sluger plaststykker som kapsler og andre mindre dele.

Overordnet set er der to tilgange til at mindske plast i havet.

Den første er at forebygge, at plastaffald ender i havet. Dette kan gøres ved at indsamle plastaffald, inden det ender uønskede steder. Hvis plastaffaldet bliver indsamlet og sorteret, kan den lettere genanvendes. På den måde kan vi bruge plastprodukterne igen og igen.

I Plastindustrien har vi i regi af Netværket for cirkulær plastemballage, som arbejder målrettet med at øge genbrug og genanvendelse af plastemballage fra vores husholdningsaffald, lanceret en Designguide. Designguiden skal sikre, at endnu mere plastemballage fra begyndelsen er designet, så det er nemt at genbruge og genanvende.

Et anden initiativ til at undgå at plast ender i naturen er Operation Clean Sweep. Initiativet er startet brancheforeninger for plastvirksomheder verden over, for at bidrage til løsningen af verdens havmiljøproblemer. Formålet at bekæmpe spild af plastgranulat fra produktionsvirksomheder til miljøet.

Den anden tilgang er at indsamle den plast, der desværre allerede er endt i havet. Dette kræver nogle oprydningsteknologier, som kan samle plastaffaldet op fra havet. I Plastindustrien har vi været med til at opstarte et projekt, der hedder Ocean Plastic Forum, hvor vi netop vil sikre, at der bliver indsamlet mere plastaffald fra havet.

Ud over de større og synlige plastdele består plastaffaldet i havet også af mikroplast.

Mikroplast dækker over to typer af plast:

Plastgranulat som er råvaren til fremstilling af plastprodukter og som også bruges i fremstillingen af kosmetiske produkter som fx skrubbeprodukter til ansigtet og kroppen.
Plastfragmenter som opstår, når plast nedbrydes eller opløses enten på land eller i havet.

Ifølge GESAMP (et rådgivende udvalg under FN) viser den nyeste viden om mikroplast, at over 80% af mikroplasten stammer fra aktiviteter på land.

Konsekvenserne ved mikroplast er derfor et område, der skal forskes langt mere i, hvilket Plastindustrien støtter aktivt.

I Danmark har vi forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast. Du kan læse mere om forbuddet på Miljøstyrelsens hjemmeside

I 2022 kom EU-kommissionen med et forslag om at begrænse mængden af tilføjet mikroplast i produkter på EU markedet. Begrænsningen skal indgå i kemikalielovgivningen REACH.

Hvor kommer plastaffald i havet fra?

Plastaffald i havet kommer fra mange forskellige steder. 80 pct. er affald fra landjorden, der af forskellige årsager er endt i havet. Uanset hvor det kommer fra, så er det dog os mennesker, der er ansvarlig for, at det sker. Affaldshåndteringen skal i fokus, hvis vi skal problemet til livs.

Der er en helt primær årsag til, at affald ender i havet: Mennesket.

Den helt oplagte løsning på problemet er derfor også, at vi mennesker bliver bedre til at håndtere vores affald.

Affaldet ender i havet via mange forskellige ruter. At dæmme op for problemet er derfor også en kompliceret opgave, hvor mange delementer skal spille sammen. FN’s Miljøprogram UNEP vurderer, at globalt set stammer 80% af det affald, som ender i havet, fra landbaserede aktiviteter:

Lossepladser
Industri
Udledninger fra stormflodsafløb
Ubehandlet spildevand
Turisme (affald efterladt på strande og kyster)

De resterende 20 % kommer fra aktiviteter på havet:

Containertransport
Færger og krydstogtsskibe
Offshore industri (olie- og gasplatforme)
Illegal dumping på havet
Efterladt fiskeriudstyr som net og liner

Hvad ender på de europæiske strande?

Ifølge en undersøgelse fra EU-Kommissionen er der nogle specifikke plastprodukter, som udgør 70 % af det affald, der oftest findes på europæiske strande.

Disse er:

Sugerør
Vatpinde
Engangsplastbestik og tallerkener
Ballonpinde
Plastikkopper
Madbeholdere til take-away
Slikpapir og chips poser
Vådservietter og hygiejnebind
Cigaretskodder
Drikkevarebeholdere
Plastikposer

På baggrund af ovenstående analyse har EU vedtaget engangsplastdirektivet, som skal sikre øget genanvendelse og forebygge plast i havet/naturen generelt. Det har senere vist sig, at direktivet også skaber udfordringer.

Meget plastaffald kommer via floder

Et studie fra 2021 viser, at mere end 1000 floder står for 80% af den plastaffald som udledes til havene.

Forskerne har undersøgt makroplastudledningen fra over 100.000 floder og vandløb på verdensplan. De har fundet frem til, at der fra over 30.000 af dem udledes plastaffald til havene og at over 1000 af dem står for 80 % af den samlede mængde plastaffald i havene.

Hvor meget affald er der i havene?

Det er umuligt at vide præcis hvor meget affald, der er i havene. Fra flere sider er der dog givet kvalificerede skøn.

Ifølge FN’s Miljøprogram UNEP udledes der hvert år omkring 11 mio. tons affald til verdens have. Kommunernes internationale miljøorganisation KIMO anslår at 20.000 tons affald hvert år bliver dumpet i Nordsøen.

En stor del af det affald, som flyder i havene og langs kysterne er plastaffald som flasker og dunke, kapsler, reb, fiskenet og poser. Det er ikke overraskende, da plast er et let materiale, som nemt føres med vinden og via floder og vandløb ender langs kysterne og i havet.

At plast er let betyder også, at plastaffald er meget synligt. Hvor mange andre materialer vil synke til bunds, så flyder plast i overfladen. Der er derfor også affald af mange andre typer af materialer i havet, men det ser vi bare ikke.

Kommunernes internationale miljøorganisation KIMO anslår således, at ud af de ca. 20.000 tons affald, der hvert år bliver dumpet i Nordsøen, så synker ca. 70% til bunds.

Gennem partnerskabet Projekt Plastfrit Hav arbejdede Plastindustrien sammen med Det Økologiske Råd og Plastic Change om bl.a. at indsamle viden om plastaffald i havet inkl. kilderne til forureningen.

Findes der en ø af plast i Stillehavet?

Ofte hører man om affaldsøer eller øer af plastik i verdenshavene. Der er dog langt fra tale om deciderede øer, men områder hvor koncentrationen af plast er højere end andre steder i havene.

I Stillehavet findes områder med en meget høj koncentration af delvist nedbrudt plast og andet affald. Områderne bliver ofte omtalt som ”plast-øer”.

Der er dog langt fra tale om øer i traditionel forstand. De kan ikke ses med det blotte øje og er langt fra landfaste, men består primært af delvist nedbrudte partikler, som flyder lige under havoverfladen.

Disse koncentrationer af affald opstår, fordi cirkulerende havstrømme suger affaldet ind mod midten, så det ikke kan komme væk igen. Der er mange bud på, hvor stor områderne er, men ingen præcise svar. Størrelsen bestemmes i høj grad af hvilken koncentration af plastpartikler, der anvendes til at definere det berørte område.

Flere danske forskere har også været ude og afvise fænomenet “plast-øer”, en af dem er seniorforsker og phd. ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Jakob Strand, der forsker i miljøfarlige stoffer og plastik i verdenshavene.

– Der findes ikke nogle øer af plast, og man kan heller ikke kalde det en plastsuppe. Men der er nogle akkumuleringszoner, hvor der er en højere koncentration end andre steder på grund af havstrømmene, siger Jakob Strand.

Så nej, der findes altså ikke “plast-øer”, som det er muligt at gå på, hvorfor indsamlingen af affaldet heller ikke er ligetil.

Manualen: Sådan gør du

Operation Clean Sweep er bygget omkring fem simple trin, der sikrer, at plast ikke ender i natur og afløb i forbindelse med plastproduktion.

Nedenstående oversigt giver et overblik over proceduren der gennemgås efter tilmelding:

Hvert trin uddybes grundigt i manualen der findes på dansk her.

Trin 1 – Tilslutning til Operation Clean Sweep

Tilmeld din virksomhed her.

Trin 2 – Vurdering af virksomhedens situation og behov

Overholdelse af alle love og regler der omfatter spild af råvarer, herunder bl.a. miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen.
Vurdering af virksomhedens indretning og maskiner.
Vurdering af om virksomhedens medarbejdere har og følger aftalte procedurer.
Identificer mulige problemområder og lav nødvendige procedurer for at adressere problemerne.
Kommuniker erfaringer og muligheder til resten af branchen.

Trin 3 Gennemfør nødvendige opgraderinger i virksomhedens indretning, maskiner og udstyr

Det kan fx være at:
Placere koste eller opsugere i nærheden af maskiner eller hvor råvarerne i øvrigt håndteres.
Sørge for at råvareemballagen er helt tømt, før den returneres til leverandøren.

Trin 4 – Skab opmærksomhed og medejerskab blandt medarbejdere

Etabler procedurer som reducerer spild af råvarer – evt. som tilføjelse til det eksisterende miljøledelsessystem.
Sørg for at procedurerne er let tilgængelige for medarbejdere
Tilrettelæg og gennemfør jævnlige uddannelsesforløb og opmærksomhedskampagner for medarbejderne.
Udpeg ansvarlige medarbejdere til at lede og følge arbejdet.
Sørg for at medarbejdere har mulighed for at komme med forslag der kan forbedre arbejdet.

Trin 5 – Følg op og underbyg initiativet; når ledelsen er opmærksom på problemet, er medarbejderen det også

Gennemfør jævnlige interne inspektioner af fabriks- og lagerarealer ligesom parkeringsarealer, kloaksystemer og omkringliggende vejarealer kontrolleres.
Søg hele tiden efter mulige forbedringer og del best practise.

Viden om

Vi er brancheorganisation for plastvirksomheder i Danmark. Vi har omkring 275 medlemmer, og vores industri tæller mere end 26.000 danske jobs. Vores mission er at sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes, hvor grøn omstilling er en forudsætning for, at vi passer på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser.

Plastindustrien er den danske brancheorganisation for plastforarbejdende virksomheder samt for leverandører af de maskiner og råvarer, som industrien anvender.

Vores mission er at sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes ved at klæde dem på til fremtiden, hvor den grønne omstilling er forudsætningen for, at vi passer bedre på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser.

Vores vision er at designe fremtidens løsninger på globale udfordringer og styrke Danmarks position som et innovativt, kompetent og ansvarligt produktionsland, hvor vi vil passe bedre på vores ressourcer gennem grøn omstilling.

Vi har ca. 275 medlemmer og dækker ca. 70 procent af branchens omsætning. Mere end 26.000 danskere er beskæftiget med plastfremstilling, hvilket gør os til en af industriens største underbrancher.

Plastindustrien har til huse i Industriens Hus hos Dansk Industri, som vi arbejder tæt sammen med. Vi er medlem af Plastics Recyclers Europe, og vi arbejder også tæt sammen med de tre store europæiske plastorganisationer PlasticsEurope, EuPC og EuCIA. PlasticsEurope repræsenterer råvareproducenterne, EuPC er de plastforarbejdende virksomheders organisation og EuCIA er den europæiske kompositindustri organisation.

Medlemmer af Plastindustrien

Plastindustrien har ca. 220 medlemmer fordelt over hele landet og på en rækker underbrancher.

Plastindustrien repræsenterer omkring 220 medlemsvirksomheder. Du kan se den fulde liste her.

Aktuelt: Seneste nyheder fra Plastindustrien

Sådan gør man

Hvorfor er dette vigtigt?

Kompositmaterialers sammensætning

Cementens væsentlighed og miljøpåvirkning

Cement co-processing: En ansvarlig løsning

Værdi for cementindustrien

Fremtidsudsigter

Konklusion

Få en forsmag på, hvad du kan opleve her:

Læring om plast og sjove aktiviteter

Få info om Erhvervspraktik i plastbranchen 2024!

Skriv dig op til Plastlab

PLASTLAB – undervisningsmateriale

Værdifuldt at invitere konkurrenterne indenfor

Nyt inspirationskatalog skal få flere virksomheder med

Om jubilæumsbogen

Tak til bogens sponsorer:

Spil Tjek på plast:

Lærervejledning og elevøvelser

CirkulærPlay, Randers:

Idé-Pro A/S, Skive

Plast Team A/S, Nærum

Stig Nielsen (ejer af Genplast), Farsø

VINDER – Aage Vestergaard Larsen A/S, Mariager

Hvorfor bruge en LCA?

CO2-Beregner:

Hvad er forskellen på en CO2-beregner og LCA?

LCA i Praksis:

Eksempler på LCA’er:

2023 – Forskning i genanvendelse af vindmøllevinger

2022 – Forudsigelser af skadesudvikling i kompositkonstruktioner

2021 – Optimering af pultruderingsprocessen og kompositfremstilling

2020 – Tårnhøjt niveau og en delt førsteplads

2019 – Adhesive Joints in Wind Turbine Blades

2018 – Fatigue damage evolution in fibre composites for wind turbine blades

2017- Innovation og løsninger af høj arkitektonisk værdi

2016 – Significance of the curing process on composites properties

2016 – Særpris til arkitektstuderende for bo-celle koncept

2015 – Modelling the pultrusion process of offshore wind turbines blades

2013 – The effects of fibre architecture on fatigue life-time of composite materials

2012 – Prediction of process induced shape distortions and residual stresses in large fibre reinforced composite laminates

2011 – Vindmøllevinger lavet med naturfibre og kulfiberfælge til økobiler

2010 – Functional Fiber Composites

2009 – Crack development in composite materials

2007 – Failure analysis and optimization of web joint

2005 – Local Effects in Sandwich Structures

Læs mere om Danish Composite Award her.

Retningslinjer for indstilling 2024:

Retningslinjer for tildeling:

100% Recycled Flamingo®, BEWi Synbra

VINDER – Evolve by Faerch

Gravenhorst Plast A/S

Letbek A/S

PureSound, Bramming Plast-Industri A/S

Sådan ændrer du dit samtykke

Hvad er cookies?

Vores brug af cookies

Hvor længe opbevares cookies?

Sådan sletter og blokerer du cookies

Cookies og behandling af persondata

Plastindustriens privatlivspolitik

Cookies på Plast.dk

Kontakt Plastindustrien

Bioplastens egenskaber

Se billeder og præsentationer fra tidligere konferencer herunder:

Præsentationer Bioplastic Conference 2019:

Se billederne fra Bioplastic Conference 2019:

Præsentationer fra Bioplastic Conference 2020:

Billeder fra Bioplastic Conference 2020:

VINDER – Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack

Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet

Mogens Hinge, Aarhus Universitet

Dansk Affaldsminimering

SolarSack

Tilmeld dig Plastindustriens nyhedsbreve:

Optimeret til genanvendelse

Skal der leveres sikkerhedsdatablade på plastprodukter?

Artikel versus kemisk produkt

Vigtigt: levering af sikkerhedsblad kan ske på anmodning

I praksis – hvad så?

CO₂-Beregner:

Hvad er forskellen på en CO₂-beregner og LCA?