Webinar: Er din virksomhed klar til energi- og klimasyn?
Tirsdag den 2. juli 2024 afholdes der webinar om den nye bekendtgørelse om energisyn, der træder i kraft fra juli, og der som noget nyt introducerer et obligatorisk klimasyn.
Webinaret har fokus på virksomheders kortlægning af energiforbrug og CO2-udledning. Den nye bekendtgørelse om ’obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder’ træder i kraft 1. juli 2024 og udvider energisynsforpligtelsen med et såkaldt klimasyn. Men hvad betyder de nye regler, hvilke virksomheder er omfattet – og hvilke snitflader er der til programmet Klimaklar Produktionsvirksomhed? Dette og mere til kastes der lys over på webinaret kl. 10.00 – 11.00 via teams.
Bekendtgørelsen vedrører virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 85 TJ (indførelse af energiledelsessystem) samt virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ (energisyn samt klimasyn). Forpligtelserne skal bidrage til at kortlægge virksomhedernes omkostningseffektive energibesparelses- og CO2-reduktionsmuligheder, samt bidrage til at reducere omkostningerne og øge konkurrenceevnen.
Råd fra eksperter
Da der er visse snitflader mellem klimasyn og de mange leverancer i programmet, Klimaklar produktionsvirksomhed, giver det som virksomhed rigtig god mening at tænke disse to elementer sammen. Og på den baggrund er følgende to eksperter inviteret ind for at uddybe ovenstående:
- Jens Christian Aggerbeck, afdelingsleder i NRGi Rådgivning, vil forklare om de nye regler for energisyn, hvem der er omfattet samt hvilke forpligtelser, der skal leves op til. NRGi er samtidig ekstern rådgiver på programmet, Klimaklar Produktionsvirksomhed.
- Frederik Bo Rosenquist, konsulent på Dansk Industris program Klimaklar Produktionsvirksomhed, der vil forklare snitfladerne mellem klimasyn og de leverancer, der ligger i Klimaklar-programmet, navnlig CO2-kortlægningen.
Program
- Velkommen v. Anders Kildegaard Knudsen, Plastindustrien
- De nye regler for energisyn kort forklaret v. Jens Christian Aggerbeck, NRGi
- Klimaklar; hvilke snitflader er der mellem udbyttet af Klimaklar programmet og de nye regler om klimasyn? v. Frederik Bo Rosenquist, Dansk Industri
- Afrunding og opklarende spørgsmål
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af Plastindustrien samt medlemmer af Dansk Industri.
Deltagelse er gratis. Tilmeld dig i formularen, og du vil modtage et Teams-link forud for dagen: