Sommermøde for Råvaresektionen og Sektionen for ekstrudering og thermoformning

Den 27. august inviterer Råvaresektionen og Sektionen for ekstrudering og thermoformning til fælles sommermøde. Programmet byder på en omvisning på Københavns Kommunes plastsorteringsanlæg, besøg på CopenHill og en dejlig middag på Restaurant 56 grader. Vi tager naturligvis de nødvendige coronaforholdsregler. Sidste mulighed for tilmelding er fredag den 21. august.

Del:

27. august er datoen for et fælles sommermøde, hvor Plastindustriens Råvaresektion og Sektionen for Ekstrudering og Thermoformning har slået sig sammen.

Programmet starter klokken 12.45, hvor vi samles foran Industriens Hus i København til en kort velkomst og præsentationsrunde.

Dernæst bliver vi afhentet med bus og fragtet til Københavns Kommunes plastsorteringsanlæg på ARC – Amager Ressource Center.

Af hensyn til at minimere risikoen for corona, så sørger vi for, at der er god plads i bussen. Endvidere sørger vi for, at der er håndsprit ved ind- og udstigning. Endelig vil vi også have et lager af mundbind med, som man kan benytte, når vi i løbet af dagen skal fragtes i bus.

På plastsorteringsanlægget vil vi få et indblik i, hvordan kommunen gør det indsamlede plastaffald fra husholdningerne klar til genanvendelse. Rundturen giver mulighed for at se den teknologi, der bruges på størstedelen af de mange sorteringsanlæg til plastaffald, som findes rundtom i Europa.

Sorteringsanlægget er delvist udendørs, og vi bliver vist rundt i mindre grupper med god afstand.

Dernæst går turen til toppen af den berømte CopenHill, som både byder på herlig udsigt og en forfriskning i den udendørs bar på skibakkens top.

Herfra går turen til Restaurant 56 grader, hvor vi først får serveret en velkomstdrink inden, at vi går til bords klokken omkring klokken 17.00. Her skal vi nyde en herlig tre-retters middag (inkl. vinmenu), og restauranten overholder selvfølgelig de gældende coronarestriktioner. Dernæst er der mulighed for bustransport tilbage til Industriens Hus med afgang klokken 21.00. Herfra er der selvfølgelig mulighed for at fortsætte aftenen på egen hånd.

Det koster 600 kroner pr. person at deltage i sommermødet (bustransport, rundvisning, middag og vin er inkluderet).

Forud for sommermødet afholder Plastindustrien konferencen ’Kemisk genanvendelse af plast – en vej til en cirkulær fremtid?’ i Industriens Hus. Her kan medlemmer af de to sektioner deltage i formiddagens program til en nedsat pris (500 kroner), hvor rabatten bliver afregnet efterfølgende.

Tilmelding foregår via nedenstående formular – senest fredag den 21. august klokken 16.00:

Sommermøde for Råvaresektionen og Sektionen for ekstrudering og termoformning - 9. september 2021

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
27. august 2020
Slutdato
27. august 2020
Tidspunkt
12.45 - 21.00

Hvor

Sted
Industriens Hus
Adresse
H. C. Andersens Blvd. 18
Postnummer
1553
By
København V

Tilmelding

Pris
600 kr.

Kontaktpersoner

Anders Kildegaard Knudsen

Tlf.: 2489 3480
Mail: akk@plast.dk
Anders Kildegaard Knudsen

Lars Hall Bæk Farsøe

Mail: lff@plast.dk
Lars Hall Bæk Farsøe