Online generalforsamling i Sektionen for ekstrudering og termoformning

Plastindustriens sektion for ekstrudering og termoformning afholder dette års generalforsamling som et online møde via Microsoft Teams fredag den 27. november 2020 fra kl. 11-12. Ud over ny tilgang til bestyrelsen samt formalia, kommer vi på mødet rundt om kampagnen Realistisk om Plast samt tilslutning til programmet Operation Clean Sweep.
Generalforsamlingen var i år planlagt til at finde sted i forbindelse med Netværksdagen, men grundet aflysning afholdes det i stedet som et online møde fredag d. 27. november 2020 kl. 11-12 via Teams.
– Det er selvsagt ikke helt det samme at afholde et digitalt møde, men omvendt giver det jo mulighed for, at flere kan deltage, da man ikke skal afsætte en hel dag. Og med to nye bestyrelsesmedlemmer samt en tur rundt om aktuelle emner i Plastindustrien er der lagt op til et spændende møde med muligheden for at debattere med sine sektionskolleger, fortæller Anders Kildegaard Knudsen, sekretær for sektionen for ekstrudering og termoformning.
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Årsberetning
- Forelæggelse af regnskab
- Valg af bestyrelse i henhold til § 10
- Nedsættelse af arbejdsgrupper.
- Eventuelle forslag fra bestyrelse og øvrige medlemmer
- Eventuelt
Undervejs vil kommunikationschef i Plastindustrien, Lars Hall Bæk Farsøe, give en status på kampagnen ’Realistisk om Plast’ og dertil vil sektionens tilslutning til miljøprogrammet Operation Clean Sweep blive drøftet.
Tilmelding kan ske via nedenstående formular senest 20. november, og agendaen udsendes på forhånd.
Potentielle medlemmer af sektionen er meget velkomne til at deltage. Det er dog kun sektionens medlemmer, der har stemmeret.