Møde i Plastindustriens Energinetværk: Energibesparelser hos Grundfos
Onsdag den 5. februar afholdes næste møde for deltagere i Plastindustriens Energinetværk. Arrangementet afholdes denne gang hos Bjerringbro-virksomheden Grundfos, der har mange års erfaringer med energibesparelser på flere niveauer i organisationen.
De fleste kender til Grundfos’ pumper og tilhørende innovative løsninger. Men de færreste er nok klar over, at virksomheden er lykkedes med at reducere energiforbruget markant inden for de seneste år – på trods af en øget produktion.
Kom og hør om Grundfos’ målrettede arbejde med energibesparelser i alt fra energibesparende projekter til indkøb af maskiner. Udover en kort runde på PSO-ordningen er dagen dedikeret til en rundtur på Grundfos med fokus på energibesparelser.
Program:
- Velkommen og plan for dagen
- Intro til Plastindustriens Energinetværk
- Introduktion til Grundfos og virksomhedens arbejde med energibesparelser
- Rundtur i produktionen
- Afrunding og opklarende spørgsmål
Undervejs i programmet er der indlagt en frokostpause.
Hvis du har spørgsmål til det ovenstående, er du velkommen til at kontakte Plastindustriens miljøkonsulent Anders K. Knudsen: akk@plast.dk – 2489 3480.
Det er gratis at deltage i arrangementet, men da der er begrænset antal pladser er deltagelse forbeholdt Plastindustriens Energinetværk. Tilmelding foregår via nedenstående formular senest den 31. januar.