Møde i Netværket for cirkulær plastemballage

Den 26. september afholdes der møde i netværket for cirkulær plastemballage hos Polyprint i Hedensted.
Den 26. september kl. 9:30 -15:00 hos Polyprint i Hedensted afholdes der møde i netværket for cirkulær plastemballage. Netværket drives af Plastindustrien med miljøpolitiske chef Christina Busk og miljøstudent Clara Stjärnqvist i spidsen.
Mødets indhold:
- Velkomst v/ Christina Busk, Plastindustrien
- Oplæg v/ Polyprint samt rundvisning hos virksomheden
- Oplæg om den nye reviderede designguide v/ Christina Busk, Plastindustrien
- Tid til netværk blandt medlemmerne
- Oplæg ude fra med relevant og spændende indhold omhandlende cirkulær plastemballage. Fuldt program kommer senere
Tilmelding og deltagelse i netværksmødet:
Arrangementet er forbeholdt medlemmer af Netværket for cirkulær plastemballage. Det fungerer som videndelingsplatform, og netværket giver mulighed for at sammenfatte best practice inden for genanvendelse og ressourceoptimering samt at vurdere det mulige forretningspotentiale.
Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, er tovholder for netværket.
Netværket er gratis for Plastindustriens medlemmer og inkluderer fuld forplejning. Det er også muligt at deltage selvom man ikke er medlem. Prisen for ikke-medlemmer er 1500 kr. årligt, hvilket dækker over ca. 3 møder med fuld forplejning. Hvis du ønsker at vide mere om netværket og deltage i netværksmøderne, så kontakt Clara Stjärnqvist, miljøstudent i Plastindustrien, via cs@plast.dk.