Gratis plastkursus for fysik- og kemilærere i folkeskolen
Torsdag den 25. april holder Plastindustrien endnu et af vores populære og gratis plastkurser for fysik- og kemilærere. Kurset starter på Aarhus Universitet og slutter med besøg på en virksomhed. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser, som går til de hurtigste.
Kurset er overtegnet – skriv dig på venteliste til næste kursus her
Vi glæder os over endnu engang at invitere til gratis plastkursus, bemærk at vi starter på Aarhus Universitet, Aarhus Nord.
Over 1000 fysik- og kemilærere rundt om i Danmark har i årenes løb været afsted på Plastindustriens gratis kursus om plast i undervisningen.
Torsdag den 25. april gentager vi succesen. Kurset starter om formiddagen, hvor vi skal lære om plastens kemi og høre om forsøg, som du kan tage direkte hjem og bruge med elever. Underviseren er Assoc. Prof. Mogens Hinge fra Department of Biological and Chemical Engineering, Plastic and Polymer Engineering group ved Aarhus Universitet.
Efter frokost besøger vi Wavin i Hammel, hvor vi skal se deres produktion og høre om virksomheden. Der er et begrænset antal pladser, som går til de hurtigste. Kursister sørger selv for transport fra skolen til virksomheden. Adressen er: Wavinvej 1, 8450 Hammel.
Kursets formål
Plast er en stor del af vores hverdag: Emballage, telefoner, computere, tøj, sko og meget mere har vitale dele af plast. Men kun de færreste kender plastens natur.
Kursets formål er at give lærere viden, idéer og redskaber til at arbejde med plast i kemi- og fysikundervisningen i udskolingen. Derudover kommer vi også ind på temaer som genanvendelse og cirkulær økonomi.
I en stor evaluering af kurserne, som Plastindustrien tidligere har foretaget, svarede 97% af alle deltagere, at de har eller har planlagt at bruge kursets indhold i deres undervisning. 94% ville gerne anbefale kurset til en kollega.
Praktisk info
Spørgsmål kan stilles til Plastindustriens studentermedhjælper, Louis Burnett Borggaard på lbb@plast.dk eller tlf. 2076 9009.
Tilmeld dig herunder efter først-til-mølle-princippet. Det endelige program bliver udsendt til tilmeldte deltagere forud for kurset.