Gate21 og Region Sjælland inviterer til markedsdialog om genbrug af plast i sundhedssektoren

Vil du være med til at finde løsninger, der kan erstatte engangsbrug af plast med genbrug på Region Sjællands sygehuse? Region Sjælland, Gate 21 og RUC offentlige og private aktører inviterer til en markedsdialog om håndtering af plast i sundhedssektoren den 27. april.

Del:

Region Sjælland har sat plast højt på dagsordenen, og sammen med Gate 21 og RUC tester personalet på regionens sygehuse allerede forskellige løsninger til reduktion og genbrug af produkter i brug på sygehusene. For eksempel at erstatte medicinbægre af engangsplast med bægre, der kan vaskes og bruges igen og igen.

Nu skal vi videre på rejsen og er klar til at kaste os over andre løsninger og nye produktkategorier.

Derfor inviterer Region Sjælland, Gate 21 og RUC offentlige og private aktører til en markedsdialog om håndtering af plast i sundhedssektoren. Her stiller vi skarpt på, hvordan vi kan sikre omstillingen til et mere cirkulært og bæredygtigt indkøb og forbrug af medicinale plastprodukter i sundhedssektoren.

Det sker den 27. april, klokken 9:30 – 14:00.

Dialogen stiler mod øverste led i affaldshierarkiet, hvor fokus er på at sikre en cirkulær omstilling gennem udviklingen af nye produkter med komplimenterende nye designs til reduktion og genbrug.

Dagen henvender sig til de offentlige og semi-offentlige indkøbere og miljømedarbejdere, som ønsker konkrete eksempler på, hvordan plastindkøbet og forbruget i fremtiden kan håndteres. Vi inviterer også private leverandører af sundhedsprodukter og services, som ønsker indblik i hvilken retning udviklingen går mod. Der vil være mulighed for netværke og samudvikle nye indsatser til afprøvning.

Læs programmet og tilmeld dig

Programmet for dagen samt information om tilmelding kan findes via dette link.

Hvornår

Startdato
27. april 2023
Tidspunkt
9:30 - 14:00

Hvor

Sted
Auditoriet, Gate 21
Adresse
Liljens Kvarter 2
Postnummer
2620
By
Albertslund