Uddannelsesvejleder? Besøg Plastindustrien på EuroSkills 2025

Oplev Plastindustriens stand på Euroskills 2025! Prøv kræfter med plastmager- og værktøjsmagerfagene ved at støbe dine egne solbriller og designe din helt personlige disc-golf-disc! Hør fagfolk, undervisere og lærlinge fortælle om en fremtidssikret branche, hvor næsten alle ender med en praktikplads. Sidste år var standen fyldt til bristepunktet, så vi har reserveret særlige tidspunkter kun for vejledere – skynd dig at sikre din plads og få en goodiebag med hjem!

Plastindustrien inviterer uddannelses- og praktikvejledere og andre beskæftiget med vejledning af unge til en inspirerende hands-on oplevelse under Euroskills 2025.

Besøg vores stand, hvor du kan dykke ned i og afprøve to erhvervsuddannelser som i praksis nærmest har praktikpladsgaranti: Plastmager og værktøjsmager. Sidste år var interessen så stor, at standen konstant var fyldt – derfor sørger vi i år for, at vejledere kan booke deres egen tid og få plads på standen.

I en kort, engagerende session får du:

  • Live-demoer: Prøv selv at arbejde med plast og værktøj under kyndig vejledning
  • DIY-workshops: Støb dine egne solbriller og lav din helt personlige disc golf-disc
  • Ærlig indsigt: Oplæg fra undervisere, branchefolk og nuværende elever om uddannelse, jobmuligheder og fremtid
  • Goodie bag og snacks: Tag relevant materiale og lækre forfriskninger med hjem til din vejledning

Hvorfor kan du med god samvittighed anbefale en karriere i plast- og værktøjsindustrien?

Branchen byder på stabile jobmuligheder, fordi plast- og værktøjsprodukter indgår i alt fra grøn teknologi til medicinsk udstyr og er centrale for den grønne omstilling. Uddannelserne er praktisk funderede, opdaterede i forhold til digitalisering og bæredygtighed, og de studerende får kompetencer, der er stærkt efterspurgte både nationalt og internationalt. Med en erhvervsuddannelse i plast eller værktøj får man ikke kun teknisk ekspertise, men også adgang til udviklings- og lederroller, konkurrencedygtige lønninger og en branche i konstant innovation.

Selvom der ikke findes en officielt udstedt garanti for praktikplads, viser tallene, at næsten alle elever finder en praktikplads inden for branchen og at der på grund af manglende kendskab, er alt for få, der søger uddannelserne.

Vi afholder besøget for uddannelses- og praktikvejledere d. 10., 11. og 12. september kl. 13-13.30

Vælg den dag og det tidspunkt, der passer dig bedst – vi glæder os til at byde dig velkommen!

Dagens program

  • Velkomst og kort intro
  • Live-præsentation af plastmager- og værktøjsmageruddannelsen med hands-on øvelser
  • DIY-workshop: Støb dine egne solbriller og design din egen disc golf-disc
  • Branchens behov og fremtidige jobmuligheder
  • Elevperspektiv: En lærling fortæller om hverdagen
  • Spørgsmål & dialog – vi afsætter rigelig tid til individuel snak
  • Goodie bag & afslutning
Information
Hvornår
10. september 2025
Tidspunkt
13:00 - 13:30
Hvor
Euro-skills Herning 2025
Messecenter Herning
Standnummer:
Pris
Gratis
Tilmeldingsfrist
1. september 2025

Det sker i Plastindustrien

Arrangementer & Events