
Rundvisning og workshop på Roskilde Festival 2025
Plastindustrien er medudvikler på et nyt projekt, der kombinerer bæredygtighed, erhvervsuddannelser og reel innovation. Medlemmer af Plastindustrien inviteres med til Roskilde Festival onsdag den 2. juli 2025 for at se det i praksis.
Plastindustrien er med i et nyt projekt, hvor bæredygtighed og erhvervsuddannelser går hånd i hånd. Onsdag den 2. juli har du mulighed for at se det i praksis på Roskilde Festival 2025.
I samarbejde med Industriens Uddannelser, Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) og Roskilde Festival har vi igangsat et projekt, hvor værktøjsmagerlærlinge udvikler og tester en ny type poseholder, der gør det nemmere for festivalgæster at sortere affald i lejrene. Prototyperne er skabt gennem to innovationsdage på Skive College og bliver sat i spil på selve festivalen – i tæt samspil med Roskilde Festivals iværksætterprojekt Det Cirkulære Laboratorium.
Projektet er både et rekrutteringsværktøj og en faglig stolthedserklæring. Det viser, hvordan unge faglærte kan skabe løsninger, der virker – og formidler samtidig håndværksfagenes værdi direkte til tusindvis af unge festivalgæster.
2. juli 2025
09:15 - 14:15
Roskilde Handelsskole
Bakkesvinget 67
4000 Roskilde
Gratis
23. juni 2025
Projektet bidrager til:
- at vise, hvor spændende og relevant en faglært karriere kan være
- at teste nye måder at kommunikere med unge om erhvervsuddannelser
- at bidrage konkret til affaldshåndtering på festivalen, hvor plast spiller en central rolle
- at demonstrere innovation fra idé til 3D-printede prototyper
Arrangementet har primært fokus på metalindustriens uddannelser, men vi ønsker at undersøge, hvordan plastfagene kan inddrages og lære af projektet.
Dagens program
Efterfølgende: Mulighed for at opleve festivalens åbningsdag på egen hånd.
Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser og sidste frist for tilmelding er mandag den 23. juni. Vi gør opmærksom på, at vi kan blive nødt til at prioritere blandt de tilmeldte, hvis der er flere interesserede, end vi har plads til. I så fald giver vi hurtigst muligt besked.
Har du spørgsmål, så kontakt Anders Kildegaard Knudsen på akk@plast.dk / 2489 3480 eller Rasmus Grusgaard på rg@plast.dk / 2689 3028.
Vi håber, du har lyst til at deltage – og glæder os til at byde dig velkommen på festivalen!
Rundvisning og workshop på Roskilde Festival 2025
Det sker i Plastindustrien
Arrangementer & Events