Infomøde om besøg på CHINAPLAS 2026 for danske plastvirksomheder

Vil du høre om mulighederne for at besøge verdens største plastmesse og få indsigt i plastindustriens udvikling i Kina? Så deltag i Plastindustriens informationsmøde om fællesbesøg til CHINAPLAS.

Plastindustrien arrangerer i 2026 et fælles besøg på verdens største plastmesse CHINAPLAS. Formålet er at inspirere danske plastvirksomheder til øget innovation, styrke det internationale udsyn og lære af den markante innovationskraft i den kinesiske plastindustri.

Inden turen holder vi et infomøde, som er et uformelt og uforpligtende tilbud til dig, der vil høre mere om mulighederne for at deltage i delegationen – og om, hvordan et besøg kan skabe værdi for din virksomhed.

På mødet kan du høre mere om:

  • Hvordan delegationsturen til CHINAPLAS 2026 bliver organiseret i samarbejde med messen
  • Hvilken praktisk støtte du kan få gennem Plastindustrien og CHINAPLAS – og hvad du selv skal stå for
  • Anbefalinger til hotel, rejseplanlægning og adgang til messen
  • Forslag og drøftelse af fælles aktiviteter, fx fælles middag og koordineret messebesøg
  • Ønsker til eventuelle virksomhedsbesøg i forbindelse med messen.
Information
Hvornår
9. december 2025
Tidspunkt
10:00 - 10:30
Hvor
Online via Teams
Pris
Gratis
Tilmeldingsfrist
8. december 2025

Derfor er CHINAPLAS relevant for dig

CHINAPLAS er en af verdens mest indflydelsesrige plastmesser og finder næste gang sted 21.–24. april 2026 i Shanghai på National Exhibition and Convention Center (NECC).

Besøget giver mulighed for at:

  • opleve nye teknologier, produktionsmetoder og materialer på tæt hold
  • hente konkrete idéer og erfaringer med hjem
  • få en fornemmelse af aktivitetsniveau og kultur i den kinesiske plastindustri.

Målet er at bidrage til udvikling, effektivisering og et stærkere konkurrencemæssigt udgangspunkt for danske virksomheder.

Fakta om CHINAPLAS 2026:

  • Over 390.000 m² udstillingsareal
  • Mere end 4.000 udstillere fra ca. 40 lande
  • Over 3.800 maskinenheder udstillet – bl.a. inden for ekstrusion, indsprøjtning, blæsestøbning og smart manufacturing
  • Et bredt udvalg af kemikalier og råmaterialer: bioplast, additiver, kompositter, 3D-printmaterialer og high-performance materialer
  • Fokusområder: Sustainability & Circular Economy, Digitalization & Smart Manufacturing, ,Innovative Materials, High-end Technologies from China
  • Omkring 250.000 professionelle besøgende, heraf ca. 25 % internationale.

Læs mere om messen her: www.chinaplasonline.com

Deltag i mødet via dette TEAMS link: Deltag i mødet nu

Tilmelding

Tilmeld dig infomøde om deltagelse i CHINAPLAS 2026

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Det sker i Plastindustrien

Arrangementer & Events