Plastindustriens perspektiver bragt i spil på Folkemødet
Hvordan får vi affaldssortering til at fungere i praksis? Hvordan fremmer vi cirkulære løsninger sammen med kommuner og virksomheder? Og hvordan bruger vi plast klogere og mere ansvarligt? Det var nogle af de emner, Plastindustrien diskuterede på Folkemøde 2025.

Plastindustrien deltog i Folkemødet på Bornholm for at bringe plastbranchens perspektiver i spil i en række debatter, workshops og netværksarrangementer. Vi bidrog med faglig viden og konkrete input – og tog derfra med ny inspiration, styrkede relationer og et tydeligt aftryk i debatten om plast.
Fuldt hus til debat om fremtidens affaldssortering
Et af højdepunkterne var debatten om fremtidens affaldssortering, som Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) arrangerede i fællesskab – med foreningen 1spand.nu som modpart. Martin Ågerup fra 1spand.nu argumenterede for én skraldespand og centralsortering via teknologi, mens resten af panelet – herunder Christina Busk fra Plastindustrien – holdt fast i, at sortering ved kilden er den mest effektive vej til høj genanvendelse. Der var enighed om, at teknologisk udvikling, bedre kommunikation og borgernes deltagelse er nødvendig – og at vi skal bygge videre på det, der allerede virker.

Folkemøde 2025 – 5
Med i debatten var (fra venstre): Ole Morten Petersen, direktør i Dakofa (moderator), Henrik Grand Petersen, adm. direktør i Stena Recycling og formand for Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), Martin Ågerup, talsperson og medlem af styregruppen i 1spand.nu, Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien og Jens Bomann Christensen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.
Brug for en strategi for cirkulær økonomi

Folkemøde 2025 – 8
Panelet bestod af (fra venstre): Lars Fogh Mortensen, ekspert i cirkulær økonomi, forbrug og produktion, Det Europæiske Miljøagentur, Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien og Anne Aittomaki, strategisk direktør, Plastic Change. Moderator var Andreas Hastrup Clemmensen, Chefkonsulent, Dansk Erhverv.
I en debat arrangeret af Dansk Erhverv og Rådet for Grøn Omstilling satte Thomas Drustrup fokus på behovet for politisk handling. Han efterlyste en strategi for cirkulær økonomi og advarede mod at stirre sig blind på plast alene. Materialeskift til fx pap kan også have store miljøkonsekvenser. Thomas Drustrup understregede, at vi skal væk fra engangstankegangen – og ændre vores forbrugsvaner i online butikker som fx Temu. Han advarede desuden mod at indføre et globalt loft på produktion af virgin plast, der vil ramme bredt og risikere at begrænse adgangen til nødvendige produkter – fx i sundhedssektoren.
Plastindustrien deltog i løbet af Folkemødet i flere workshops og rundbordssamtaler, hvor vi bidrog med perspektiver på alt fra affaldshåndtering og genbrug til regulering og internationalt samarbejde.
Lovgivning kræver realisme
I en strategisk workshop om den kommende Circular Economy Act delte Plastindustrien branchens syn på, hvordan regler bør balancere ambitioner med virkelighed. Industrien er klar til at løfte, men der er brug for klare rammer og ensartede krav, som kan fungere i praksis.
Cirkulære løsninger starter lokalt
I workshoppen Den cirkulære kommune, arrangeret af Gate21, spillede Plastindustrien og de øvrige deltagere sig gennem scenarier med både udfordringer og løsninger. Der var særligt fokus på, hvordan kommuner og erhvervsliv i fællesskab kan styrke cirkulære løsninger lokalt. Den grønne omstilling kræver tæt samarbejde – og bedre koordinering og fælles retning.

Folkemøde 2025 – 3
Workshoppen var bygget op som et brætspil, hvor deltagerne arbejdede med cirkulære løsninger lokalt i en fiktiv kommune.
Samarbejde med detail og affaldssektor
Vi deltog også i et åbent netværksmøde om genbrugsemballage i dagligvarehandlen, hvor der blev udvekslet erfaringer og diskuteret behovet for standardisering og bedre data som grundlag for at skalere løsninger.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien
16. juni 2025
Plastindustriens perspektiver bragt i spil på Folkemødet
Hvordan får vi affaldssortering til at fungere i praksis? Hvordan fremmer vi cirkulære løsninger sammen med kommuner og virksomheder? Og hvordan bruger vi plast klogere og mere ansvarligt? Det var nogle af de emner, Plastindustrien diskuterede på Folkemøde 2025.
Læs mere

2. juni 2025
Plastindustrien og 1spand.nu sætter affaldssortering til debat på Folkemødet
Hvordan får vi affaldssortering til at fungere – i praksis, landsdækkende, til mindst mulig gene for borgerne og til størst mulig gevinst for miljøet? Det er de centrale spørgsmål, når Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien mødes til debat med folkebevægelsen 1spand.nu om fremtidens affaldsløsninger.
Læs mere
26. maj 2025
Mød Plastindustrien på Folkemødet på Bornholm
Plastindustrien er med på Folkemødet 2025 – og sætter viden og erfaring i spil i debatter og workshops om plast, genanvendelse og fremtidens cirkulære løsninger. Se programmet her
Læs mere