Hør Thomas Drustrup på Plastteknik Nordic
Plastindustrien deltager igen på Plastteknik Nordic 2025, der finder sted den 7.-8. maj i Malmø.

MicrosoftTeams-image – Kopi
På Plastteknik Nordic 2023 fortalte Thomas Drustrup om planerne for Plastindustriens Plastic Pavilion-projekt. I år løfter han sløret for en række nye projekter i den danske brancheforening.
Når den nordiske plastbranche samles til Plastteknik Nordic i Malmø den 7.-8. maj 2025, vil Plastindustriens administrerende direktør Thomas Drustrup være blandt oplægsholderne. Den 8. maj går han på scenen for at præsentere to vigtige dagsordener, som kommer til at præge Plastindustriens arbejde i de kommende år.
Først præsenterer han det nye samarbejdsprojekt Cirkulær plast – en ressource til fremtidens produktion, som Plastindustrien står bag sammen med Teknologisk Institut, danske universiteter og erhvervsklyngen Clean. Projektet er støttet af Industriens Fond og har til formål at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at implementere cirkulære løsninger i praksis.
Dernæst vil Thomas Drustrup løfte sløret for et nyt nordisk netværksinitiativ, som skal styrke samarbejdet på tværs af plastvirksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Initiativet skal sikre bedre videndeling og fælles løsninger på tværs af landegrænserne.
Invitation til Plastindustriens medlemmer
Plastteknik Nordic er en messe der byder på faglige oplæg, innovative løsninger og rig mulighed for at netværke med kolleger og leverandører fra hele Norden. Det er mødested for aktører i hele plastens værdikæde – fra råvarer og produktionsudstyr til genanvendelse og bæredygtige løsninger.
Vi opfordrer alle medlemmer af Plastindustrien til at tage turen til Malmø og deltage i messen. Det er en oplagt mulighed for at få ny viden, skabe forretningskontakter og få indblik i, hvor plastbranchen i Norden er på vej hen.
Læs mere om messen og tilmeld dig her:
https://www.plasttekniknordic.com

Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

9. april 2025
Her er de nominerede til Plastprisen 2025
Hvert år uddeler Plastindustrien Plastprisen til en person, virksomhed eller et projekt, der har gjort en særlig indsats for at fremme plastens udvikling og synlighed i Danmark. Nu har juryen udvalgt de fem nominerede, som Plastindustriens medlemmer skal stemme om.
Læs mere
5. februar 2025
Stor investering skal accelerere cirkulær produktion
Med 125 millioner kroner i støtte skal danske virksomheder blive bedre til at genbruge og genanvende plast. Plastindustrien er med i indsatsen, der især skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at omstille sig til en mere bæredygtig fremtid.
Læs mere
27. januar 2025
Erhvervsminister Morten Bødskov besøgte Lynddahl i Ribe
Mandag besøgte erhvervsminister Morten Bødskov plastvirksomheden Lynddahl i Ribe. Her fik han en rundvisning på virksomheden, der blandt andet producerer haveslanger.
Læs mere