Genanvendelsessektionen bliver til Sektionen for cirkulær plast
Plastindustriens genanvendelsessektion skifter navn til Sektionen for cirkulær plast og åbner for flere medlemmer. Formålet er at styrke samarbejdet om genanvendelse af plast på tværs af værdikæden.

Fællesbillede ny sektion – Kopi
Den nye sektion for cirkulær plast blev stiftet ved et møde i Nyborg d. 17. marts 2025.
Plastindustriens genanvendelsessektion har fået nyt navn og et udvidet fokus. På et stiftelsesmøde i Nyborg den 17. marts blev sektionen officielt omdøbt til Sektionen for cirkulær plast.
Den nye sektion favner nu en bredere gruppe af virksomheder, der har det til fælles, at de ønsker at samarbejde om at styrke sortering, genanvendelse og anvendelse af genanvendt plast i Danmark.
Hvem kan blive medlem af sektionen?
- Genanvendere af plast, der sælger de genanvendte råvarer – både mekanisk og kemisk
- Virksomheder, som genanvender plast til egen produktion
- Aktører med plastsorteringsanlæg i Danmark, hvor plast sorteres med henblik på genanvendelse
- Virksomheder og brand owners, der anvender genanvendt plast i produkter
- Producenter og deres kunder, der arbejder med genanvendte plastmaterialer
Medlemmerne omfatter blandt andet genanvendere af plast, aktører med plastsorteringsanlæg i Danmark og virksomheder, der anvender genanvendt plast i deres produkter.
Formålet med sektionen er at styrke samarbejdet på tværs af hele værdikæden for at skabe mere cirkulære plastløsninger i Danmark. I sektionen er man særligt interesseret i at få flere brand owners med i samarbejdet, da netop deres erfaringer kan være afgørende, hvis man ønsker at hæve genanvendelsen.
Den oprindelige genanvendelsessektion blev etableret i 2018, og den nye sektion markerer et vigtigt skridt på vejen mod et større samarbejde om cirkulær plastgenanvendelse.
Miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, ser den nye sektion som et tydeligt tegn på branchens store engagement.
– Der sker en stor udvikling på genanvendelsesområdet i disse år, og med Sektionen for cirkulær plast viser vi, at virksomhederne har et reelt ønske om at samarbejde endnu mere for at styrke genanvendelsen af plast i Danmark.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

21. august 2026
Programmet for Netværksdagen 2026 er klar
Den 23. september samler vi Plastindustriens medlemmer på Hindsgavl til en Netværksdag, der bliver startskuddet til en ny måde at samle medlemmerne på. Se programmet og tilmeld dig nu.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere

17. juni 2026
Tal for vores plastforbrug bygger på en virkelighed, der har ændret sig
Danmarks Statistik har sat tal på danskernes brug af plast. Analysen er værdifuld, men den afspejler i høj grad tiden før de nye krav til sortering, genanvendelse og producentansvar. Derfor bør tallene læses som et billede af fortiden – ikke af den omstilling, der er i gang.
Læs mere