Netværksmøde hos sorteringsanlægget Resource Denmark
Den 24. september 2024 afholdes der et samlet møde i netværkerne, Cirkulær plastemballage og Genanvendelse af plast, hvor netværkerne skal besøge sorteringsanlægget, ReSource Denmark.
Mødet har fokus på genanvendelse af plast og emballage. Denne gang foregår det i Esbjerg hos virksomheden, Resource Denmark, hvor netværkerne bl.a. skal blive meget klogere på virksomhedens anlæg samt have en rundvisning.
Netværkerne drives af Plastindustrien med miljøpolitiske chef, Christina Busk og miljøstudent, Clara Stjärnqvist i spidsen.
Mødets indhold
- Velkomst v/ Christina Busk, Plastindustrien
- Oplæg v/ ReSource Denmark samt rundvisning i virksomheden
- Tid til netværk blandt medlemmerne
- Oplæg udefra med relevant og spændende indhold, der omhandler genanvendelse af plast og emballage
Fuldt program kommer senere.
Tilmelding og deltagelse i netværksmødet
Du kan tilmelde dig netværksmødet ved at skrive til Clara Stjärnqvist, miljøstudent, via cs@plast.dk.
Arrangementet er forbeholdt medlemmer af netværket for cirkulær plastemballage og genanvendelse af plast. Der er dog altid plast til flere medlemmer, og man er også velkommen, hvis man bare er rigtig nysgerrig på at se sorteringsanlægget.
Netværkerne er gratis for Plastindustriens medlemmer og inkluderer fuld forplejning. Det er også muligt at deltage selvom man ikke er medlem. Prisen for ikke-medlemmer er 1500 kr. årligt pr. netværk, hvilket dækker over ca. 3 møder med fuld forplejning i hvert netværk. Hvis du ønsker at vide mere om netværkerne og deltage i netværksmøderne, så kontakt Christina Busk, miljøpolitisk chef via cb@plast.dk eller Clara Stjärnqvist, miljøstudent, via cs@plast.dk.