Virksomheden Schoeller Plast søger dygtige og erfarne plastmagere/opstillere til dag- og nathold.
Hos Schoeller Plast arbejdes der med at gøre produktionen og brugen af plast grønnere. Virksomhedens forretning er koncentreret om ansvarlig produktion af plast efter behov og ønsker fra kunder. Virksomheden har mere end 50 års erfaring og er i stand til at skræddersy emballage- og transportløsninger til forskellige industrier og brancher.
Som plastmager hos Schoeller Plast bliver din opgave at indgå i et team, hvor du, i samarbejde med kollegaer, holder produktionen i gang og sikrer en høj produktkvalitet.
Dine arbejdsopgaver omfatter
- Opstilling af værktøjer og indkøring af sprøjtestøbemaskiner samt robotter iht. produktionsplanen
- Overvågning af sprøjtestøbeproduktionen for sikring af en stabil produktion i den rette kvalitet
- Fejlretning på maskiner fra 35t til 1250t – primært Engel, Battenfeld og KrausMaffei
- Vedligeholdelse af orden og systematik i sprøjtestøbehallen
Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, struktureret, kvalitetsbevidst og systematisk.
Dine kvalifikationer
- Du har en plastmageruddannelse og/eller solid erfaring med sprøjtestøbning
- Du har bredt kendskab til forskellige plastmaterialer og teknisk plast
- Du er mødestabil og har gode samarbejdsevner
- Du er imødekommende og har fokus på god trivsel
- Du værdsætter ordentlighed både menneskeligt og fagligt
- Du er fleksibel og forandringsvillig
Du vil indgå i et arbejdsmiljø præget af engagement og en uformel omgangstone, hvor håndværksmæssig og faglig kunnen, forståelse for hinanden og forandringsvilje værdsættes. Hos Schoeller Plast får du gode og stabile arbejdsforhold, udviklingsmuligheder og et alsidigt job med fart over feltet. Virksomheden arbejder proaktivt med god trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Du omfattes af industriens overenskomst, og vi tilbyder herudover sundhedsforsikring og tandforsikring, uanset anciennitet.
Ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte virksomhedens produktionsdirektør Preben Lundsgaard Glistrup på tlf. +45 59 160 144.
Der afholdes løbende samtaler. Send din ansøgning til: hr@schoeller-plast.dk.
Forventet startdato: Hurtigst muligt.