Plast på skoleskemaet
Fysik- og kemilærere fra folkeskoler og gymnasier over hele landet var for nylig samlet til et af Plastindustriens populære plastkurser på DTU Lyngby. Her fik de en grundig indføring i plastens kemi samt en tur i laboratoriet for at teste teori i praksis. Efterfølgende var der virksomhedsbesøg hos Carmo i Espergærde.

Med fra kurset fik lærerne ideer til forsøg, de kunne tage med hjem og anvende direkte i fysik- og kemiundervisningen. De fik også viden om plastmaterialer, plastens rolle i samfundet samt genanvendelse og bæredygtighed, så de kan tage en nuanceret dialog med eleverne om plast og om fremtidige karrieremuligheder inden for plastindustrien.
Dagens første kursusdel gav lærerne en grundig indføring i plastens kemi og anvendelse samt en tur i DTU’s laboratorie for at afprøve teori i praksis.
Virksomhedsbesøg hos Carmo A/S
Efter en formiddag fyldt med teoretisk viden og praktiske eksempler gik turen til Carmo A/S i Espergærde, der arbejder med sprøjtestøbning af specialiserede tekniske og medicinske komponenter og servicerer forskellige brancher som medico, søfart, minedrift, landbrug og bilindustri. Lærerne fik her en rundvisning af dedikerede medarbejdere, som fortalte om plastproduktion til medico- og industribrug.
Under besøget fortalte Carmo også om branchens erhvervsuddannelser, fx plastmageruddannelsen, der er en central del af produktionen. De faglærte medarbejdere delte deres erfaringer fra hverdagen og demonstrerede, hvordan plastproduktion i praksis kræver både teknisk viden og håndværksmæssige færdigheder. Lærerne fik desuden en introduktion til, hvordan Carmo bruger 3D-print til fx Rapid Prototyping samt til hvordan virksomheden håndterer plastaffald, så der sker mindst mulig miljøpåvirkning.
Vil du lægge hus til næste virksomhedsbesøg?
Mere end 1000 fysik- og kemilærere rundt om i Danmark har i årenes løb været afsted på Plastindustriens kursus om plast i undervisningen. Hvis din virksomhed er interesseret i at åbne dørene i forbindelse med virksomhedsbesøg ved lignende arrangementer, så kontakt seniorkonsulent i Plastindustrien Rasmus Grusgaard på mail rg@plast.dk.
Seneste nyheder
Aktuelt hos Plastindustrien

21. august 2026
Programmet for Netværksdagen 2026 er klar
Den 23. september samler vi Plastindustriens medlemmer på Hindsgavl til en Netværksdag, der bliver startskuddet til en ny måde at samle medlemmerne på. Se programmet og tilmeld dig nu.
Læs mere

11. august 2026
Nye EU-regler for emballage
Fra den 12. august 2026 gælder nye regler om emballage. Her får du et kort overblik over de vigtigste ændringer, og hvad de betyder for din virksomhed.
Læs mere

17. juni 2026
Tal for vores plastforbrug bygger på en virkelighed, der har ændret sig
Danmarks Statistik har sat tal på danskernes brug af plast. Analysen er værdifuld, men den afspejler i høj grad tiden før de nye krav til sortering, genanvendelse og producentansvar. Derfor bør tallene læses som et billede af fortiden – ikke af den omstilling, der er i gang.
Læs mere