Den 10. oktober inviterer ATV-SEMAPP til temadagen: “Friction, wear and lubrication of plastics”
I regi af ATV-SEMAPP inviteres branchen til temadagen ”Friction, wear and lubrication of plastics”.
Vil du vide mere om polymer tribologi? Vil du vide mere om mere bæredygtige alternativer til Teflon og andre PFAS-baserede materialer? Hvis ja, så tilmeld dig temadagen, hvor ledende eksperter og forskere fra både industrien og academia vil præsentere cases og viden om slid, smøring og interaktionen mellem polymermaterialer. Der dykkes ned i emner som tribologiske udfordringer, avancerede smøremidler og den nyeste forskning inden for polymertribologi.
Lige nu er polymertribologi stærkt påvirket af det forestående forbud mod teflon og andre PFAS-relaterede materialer. Disse er kendt for lav friktion og slid. Derfor beskriver flere af indlæggene på dette ATV-SEMAPP-seminar, hvordan PFAS kan erstattes af mere miljøvenlige forbindelser.
Seminaret er på engelsk.
Hvad kan du forvente:
- Inspiration fra eksperter:
Få indsigt fra førende eksperter inden for polymertribologi og hør om deres nyeste forskning og fund - Vidensudveksling:
Del dine egne erfaringer og ideer med ligesindede fagfolk og forskere - Netværksmuligheder:
Skab forbindelser med andre deltagere, der deler din interesse for polymertribologi - Praktiske cases:
Udforsk de praktiske anvendelser af polymertribologi inden for forskellige industrier og se, hvordan denne viden kan transformere produkters ydeevne.
Program
09:00-09:30 – Registrering og morgenmad
09:30-09:40 – Velkomst og introduktion
09:40-10:15 – Grundlæggende om polymertribologi, v. Ion Marius Sivebæk, Associate Professor, DTU Construct & Tribologist, Novo Nordisk A/S
10:15-10:50 – Fremskridt inden for slid- og friktionsløsninger, v. Erik Schwartz, Staff Scientist, SABIC
10:50-11:10 – Kaffe- og netværkspause
11:10- 11:45 – Styring af smøring i lineære og roterende tætningssystemer og konsekvenserne af PFAS for tætningsteknologi, v. René Vølcker, Account and Technical Manager, Trelleborg
11:45-12:20 – (Bliver annonceret), v. Niels Olsen, salgsrepræsentant, Celanese
12:20-13:20 – Frokost- og netværkspause
13:20-13:55 – Indflydelse på slid- og friktionssystemer, v. Ion Marius Sivebæk, Associate Professor, DTU Construct & Tribologist, Novo Nordisk A/S
13:55-14:30 – Måling af friktion på plastmaterialer til legetøj, v. Martin Brorholt Sørensen, Senior Testing Manager, LEGO Group
14:30-14:50 – Kaffe- og netværkspause
14:50-15:10 – En ikke-PFAS lavfriktionsbelægning, v. Ion Marius Sivebæk, Associate Professor, DTU Construct & Tribologist, Novo Nordisk A/S
15:10-15:15 – Afsluttende bemærkninger
Tilmelding
Du kan tilmelde dig seminaret lige her, hvor du ligeledes finder det komplette program for dagen.