Onsdag d. 21. juni markerede en åbningsreception den officielle åbning af Plastindustriens verdensmålspavillon på Gammel Strand, Plastic Pavilion – Building Sustainable Societies.
Ventetiden er ovre. Plastindustriens udstillingspavillon på Gammel Strand, Plastic Pavilion – Bulding Sustainbale Societies – er nu er en realitet. Onsdag d. 21. juni var der åbningsreception og mange interesserede var mødt frem for at tage del i åbningen.
Dagen begyndte med kaffe og croissanter til de fremmødte mens musiker Mikkel Thomas sørgede for den gode musikalske stemning. Blandt gæsterne til receptionen var både medlemmer af Plastindustrien, internationale gæster fra bl.a. Columbia og de samarbejdspartnere, der har stået for konstruktion og opsætning af pavillonen.
Formanden for Plastindustriens bestyrelse, Søren Ulstrup, bød velkommen til arrangementet og takkede alle de mange sponsorer, der har gjort det muligt at gennemføre projektet.
Materialer før design
Næste taler var Mikkel A. Thomassen, partner i Smith Innovation, som fortalte, hvordan plast kan bruges – og bliver brugt – i byggeriet. Han opfordrede til, at byggebranchen i fremtiden tager udgangspunkt før designet tænkes ind i processen. I mange år har det modsatte været tilfældet, og valg af materialer har derfor været underlagt nogle begrænsninger fra starten, fortalte han.
Plastic Pavilion er tegnet af arkitekt Mikkel Møller Roesdahl fra tegnestuen TERROIR.
I sin tale til receptionen fortalte han, hvordan hele konstruktionen af pavillonen er tænkt til at udtrykke lethed – den lethed som kendetegner plasten som materiale, sammenlignet med andre materialer. Derudover har det været et gennemgående princip for designet, at pavillonen efterfølgende skal kunne skilles ad og sættes op nye steder. Derfor er der i designet brugt så få forskellige materialer, som muligt, fortalte han.
Læs interview med Mikkel Møller Roesdahl i Plastforum hér.
Ingen grøn omstilling uden plast
Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, kommer vi som samfund ikke uden om at øge anvendelsen af plast i byggeriet.
Det var hovedbudskabet i den tale, som Plastindustriens adm. direktør, Thomas Drustrup, sluttede receptionen af med.
– Plast er blevet en integreret del af vores liv. Det omgiver os i forskellige former, lige fra hverdagsgenstande til banebrydende innovationer. Det er dog vigtigt, at vi forstår kompleksiteten og dets indvirkning på vores miljø og samfund. Med udstillingen i Plastic Pavilion har vi fået en fantastisk platform, hvor fra vi kan fortælle om, hvordan plast spiller en afgørende rolle i fremtidens bæredygtige samfund, inden for arkitektur, design og infrastruktur, sagde han.
Plastic Pavilion er opstillet på Gammel Strand frem til d. 14. juli.
Læs mere om udstillingen og se hele eventprogrammet hér.