Plast i BYGGERIET bringer nyheder om Plastic Pavilion

Åbningen af Plastic Pavilion på Gl. Strand nærmer sig. Frem mod åbningen og i hele udstillingsperioden vil nyhedsbrevet Plast i BYGGERIET bringe nyheder fra udstillingen.

Del:

Når Plastic Pavilion åbner d. 19. juni er det kulminationen på måneders arbejde med at designe og konstruere pavillonen og indsamle produkter og cases til pavillonens udstilling. I de fire uger, pavillonen er opstillet på Gl. Strand – centralt i København – vil den stå som et udstillingsvindue om plastens mange muligheder. Her vil københavnere og andre interesserede få mulighed for at gå på opdagelse i en verden af plastprodukter og blive klogere på, hvordan plast kan bruges i fremtidens byggeri.

I dagene frem mod at udstillingen åbner og i hele udstillingsperioden, vil dette nyhedsbrev være dedikeret til nyheder om udstillingen på Gl. Strand og andre emner der relaterer sig til plast i byggeriet.

Vil du læse mere om Plastic Pavilion – Building Sustainable Societies eller vil du se, hvilke arrangementer, der er planlagt i udstillingsperioden, har Plastindustrien oprettet en særlig hjemmeside om projektet. Læs mere hér.